|
NVF Response Team.
Nordisk Våbenforum (NVF) er et privat ejet forum med offentlig adgang. NVF styres og reguleres af NVF’s ejer, Admin og moderatorer i henhold til NVF’s regelsæt (se under ”Regler”). NVF er fortrinsvis for skytter, jægere og samlere, som ønsker at dele deres viden, erfaring og fælles hobby og interesser med hinanden dels gennem NVF’s debatforum, men også under afholdelse af praktiske arrangementer.
NVF’s ledelse og en lille kreds af NVF's medlemmer bruger (frivilligt og gratis) en del af deres fritid på at arbejde og virke til gavn og støtte for skytter, jægere og samlere. Dette er delvis muligt og baseret på en mangfoldig repræsentation af danske og udenlandske våbenejere og deres aktive medvirken og deltagelse med konstruktiv input og kommentarer til relevante emner.
Dette arbejde og virke varetages og udføres af NVF’s Response Team (RT), som i våbenrelaterede sager kan udtale sig på vegne af NVF’s ledelse. RT udpeges af NVF’s ledelse og er ansvarlig overfor NVF’s ledelse og den vision og strategi, som er fastlagt af NVF’s ledelse.
RT vælger selv sin arbejdsform. Behandlede sager offentliggøres på NVF (medmindre evt. personhensyn forhindrer dette), når RT har afsluttet sagsbehandlingen, eller når en udtalelse eller henvendelse har fundet sted.
Vision
• Skytter, jægere og samleres retssikkerhed skal sikres.
• Våbenlovgivningen skal være en rimelig balance mellem sikkerhed og nødvendige bestemmelser for bl.a. skytter, jægere og samlere, uden unødvendige restriktioner.
• Forvaltningen af våbenlovgivningen skal være seriøs og retfærdig.
• Mediernes rapportering af sager, der indbefatter våben, skal være sober og faktuel korrekt.
Strategi
RT arbejder for:
• at opnå bedre retssikkerhed for skytter, jægere og samlere.
• at våbenlovgivningen forvaltes seriøs og ikke er underkastet individuelle vurderinger, som er i strid med lovgivningen.
• at klager over myndighedernes forvaltningsafgørelser behandles seriøst og i henhold til lovgivningen.
• at våbenlovgivningen skal være afbalanceret, således at der tilsikres en tilstrækkelig sikkerhed omkring anskaffelse, opbevaring og brug af våben og ammunition, uden at der lægges unødige restriktioner på skytter, jægere og samlere.
• at mediernes dækning af nyhedsstof, der indbefatter våben, bliver sober og faktuel korrekt. RT’s talsmænd er i den sammenhæng til rådighed for spørgsmål fra journalister.
Igangværende opgaver:
1.) Justitsministeriets udkast den 20. december 2007 til skærpede regler for særligt
kraftige luft- og fjedervåben
Vores høringssvar kan læses på folketingets hjemmeside:
NVF's
Høringssvar til Retsudvalget, REU, Alm. del - Bilag 103
2.) Justitsministeriets udkast den 22. februar 2011 til skærpede regler for særligt
kraftige luft- og fjedervåben
Vores høringssvar kan læses på folketingets hjemmeside:
NVF's
Høringssvar til Retsudvalget, REU, Alm. del - Bilag 393
3.) Med det formål at få jagt- og våbenlovgivningen lempet, så skadelig støj (lydtryk)
fra skydevåben kan dæmpes ved brug af lyddæmper, har Response Team den 10.
aug. 2009 fremsendt forslag til ændring af lovgivningen til Miljøministeren,
Justitsministeren og Ministeren for sundhed og forebyggelse. Forslaget er
desuden fremsendt til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU), Retsudvalget
(REU) og Sundhedsudvalget (SUU) og er tilgængelig på Folketingets hjemmeside:
NVF's lyddæmperforslag til Retsudvalget, Planlægningsudvalget og Sundhedsudvalget, Alm. del - Bilag 595
4) Justitsministeriets høring d. 9. november 2011 over Udkast til lovforslag om ændring af våbenloven (Straf for overtrædelse af knivforbuddet).
NVF's høringssvar til Justitsministeriet
5) Luftvåbenbrev til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med den nye bekendtgørelse der træder i kraft den 1. juni 2012.
NVF's Luftvåbenbrev til Folketingets Retsudvalg, C.c.: Justitsminister Morten Bødskov
6) Høring over forslag til lov om ændring af våbenloven og straffeloven (Udførsel af skydevåben til civil brug til lande uden for EU, hardball- og paintballvåben m.v.).
NVF's høringssvar til Justitsministeriet
Med venlig hilsen
Nordisk Våbenforums Response Team
Hvis du ønsker at støtte NVF økonomisk har du nu muligheden nedenfor.
Beløbet kan indsættes på Danske Netbank på følgende
kontonummer:
4791 4791006937
Husk at skrive dit brugernavn ved indbetaling på net-bank.
International transactions can be done by the IBAN number and S.W.I.F.T.
code listet below:
IBAN: DK1530004791006937
S.W.I.F.T.: DABADKKK
N.B.! Bemærk at der kan tilgå et bankgebyr ved overførsel
fra udlandet.
Du kan nu også donere med kreditkort via PayPal:
|