Hej Forum,
Ja, jeg må jo desværre tilstå at jeg har været i Polen igen efter min tur fra9-16 maj. Min kærestes søster skulle giftes den 12 juni i Warszawa, og jeg var jo hurtig til at foreslå at vi så lige tog en uges ferie samtidig, for lige at gå på jagt (nå nu vi alligevel var der).

Vi ankom til Goleniow (ca. 30 km nord for Szczecin) torsdag den 10 juni kl 14. og mindre end en halv time efter havde jeg været en tur forbi vores Lowcy (ham der har ansvaret for tildeling af vildt & tilladelser), for at få mig en tilladelse til vores område ved Stepnica (nord for Szczeecin). Der var jo lige tid til en aftenjagt inden at vi skulle med toget til Warszawa næste fredag morgen kl 9.

Jeg valgte at tage ud i et af mine favoritområder, da det er det område hvor jeg har skudt 4 ud af de 5 stykker kronvildt jeg pt. har skudt, og fordi jeg normalt altid ser meget råvildt der. Bilen blev sat, riflen ladt, og så blev der ellers sprøjtet godt med myggesprayen, og så var jeg klar.

Planen var at gå op og sætte mig i et tårn for at se om der ville komme noget forbi. På vej op mod tårnet støder jeg en rå, og lige ved tårnet stødes endnu 2 råer og en buk – jeg når at se at det er en fornuftig buk der muligvis godt kan skydes, så jeg sætter mig op i tårnet og håber på at den kommer ud af skoven igen.

Der var ikke gået meget mere end 15 minutter, før jeg ca. 300 meter væk, kunne se en so med mindst 3 unger komme ud af skoven, og gå ud i engen. Da jeg var 100% sikker på at der ikke var nogen årsunger imellem, gad jeg ikke bevæge mig ned fra tårnet for at komme tættere på. Jeg brugte dog tiden på at sidde og kigge på dem, for de var faktisk de eneste dyr ude i engene. Jeg sad helt i mine egne tanker da et ordentligt ”GRYNT” vækkede mig – der stod sgu 2 grise inde i skoven 4-5 meter bag tårnet. jeg kunne se at det var 2 store grise, og de bevægede sig ud mod engen. jeg ville lade dem komme helt ud, for at sikre mig at det ikke var søer, men desværre valgte de nærmest at gå over mod stigen til tårnet, så pludselig kunne de jo desværre lugte at jeg var der, og så tog fanden ved dem, og så var de væk.
Omkring solnedgang kom der et rådyr ud ca 200 meter fra tårnet - desværre en rå. Den gik og essede i gik direkte i retning af hvor jeg sad -fedt tænkte jeg , ”så kommer bukken nok om lidt”, men det gjorde den bare ikke. Da mørket faldt på og jeg stadig ikke havde set skyggen af en buk besluttede jeg mig for at tage hjem, da alternativet kunne have katastrofale konsekvenser – at skyde et svin, og deraf få møgbelortede hænder som tager en krig at få rene, for så at skulle til bryllup 1½ døgn efter – så jeg valgte den for parforholdets fredelige løsning – jeg tog hjem.

Efter brylluppet og lidt slappen af tog vi nattoget fra Warszawa til Szczecin mandag aften og var så i Szczecin kl 0615 næste morgen.

Efter at have ordnet forskellige gøremål i Szczecin og omegn var jeg klar på at tage på jagt i vores sydlige område (mit ynglingsområde), så hundene blev hentet på hundehotellet, og så gik det ellers i fuld fart til Plonsko.
Efter jeg havde pakket ud stod den på en gåtur med hundene i et af områderne, for at se hvor meget det var til at se -afgrøderne har det jo desværre med at vokse i maj-juni.

Efter en lang gåtur valgte jeg at aftenens område skulle være det område hvor jeg skød de 2 første bukke i maj. Da jeg svingede fra vejen og ind i marken, kunne jeg da godt se at det nok ikke var helt velovervejet - rapsen var nu ikke blevet højere siden sidst – men mere tæt, og kornet ved siden af var så højt at selv en buk der strakte hals ville være svær at se. Nuvel, det skulle ikke tage glæden over at være på jagt igen fra mig, så jeg pürschede først rund en times tid i kornmarken inden jeg satte mig over i dette tårn hvor buk nummer 2 i maj var blevet skudt fra. Da jeg gik langs rapsmarken, tog fanden pludselig ved en god stor buk der stod ca 75 meter ude i rapsen – han skældte mig ud og løb længere ind i marken, men i den retning han løb var der en plet hvor rapsen ikke groede så godt, så jeg skyndte mig hurtigt over til tårnet, for at se om jeg kunne få indsigt på han i denne plet. Desværre var han forsvundet, og han blev ikke set mere den aften.

Vi har et fantastisk dyreliv i vores område, og mens jeg sad og kiggede rundt kunne jeg ovre på den anden side af rapsen (ca. 500 meter væk) se et par store grise bevæge sig rundt i kanten mellem rapsmarken og en kornmark, og ca. 300 meter ude kunne jeg pludselig se ryggen af en rød sommerbuk – håndkikkerten blev hurtigt taget op – for at konstatere at det jeg kunne se var ryggen af en ung hjort (efter at have kigget lidt nærmere viste det sig at der faktisk var 2).

Jeg så et par råer komme fra skoven og ud i rapsen og omvendt, men desværre hverken bukke eller svin, så jeg valgte at tage hjem da mørket faldt på for at få en god nats søvn.

Da vækkeuret ringede kl 0315 onsdag morgen fik det det hug og jeg vendte mig om, blinkede 2 gange med øjnene, og så var klokken pludselig 0620. Så var det da vist tid til at komme op og ud på jagt, inden temperaturen blev for høj. Da jeg nu alligevel var kommet for sent op til at starte ud med at sidde i et tårn, valgte jeg at tage ud i et af vores store åbne områder. Dette område er alene 1100ha, og består kun af mark, så pt. er mest forskellige kornsorter, raps samt lidt kartofler og enge. grundet områdets størrelse samt markernes indbyrdes placering bruger jeg ikke så mange stop under pürsch, og pürschen forgår på denne årstid via et par markspor ud gennem området. Jeg var næppe kommet mange meter væk fra bilen før jeg spottede det første rådyr, en buk. den stod i en lavning i en græsmark som var helt tør og afsveden(den var sikkert blevet sprøjtet for at blive omlagt). jeg krøb ganske langsomt tættere på, og det viste sig ganske hurtigt at der ikke kun var en buk, men to. Desværre kun jeg så samtidig også se at de begge var unge bukke (en spids og en gaffelbuk) og begge var stadig i bast – helt sikkert 2 brødre. Jeg bevægede mig gennem skrubben i marken ved siden af, og stødte pludselig en rigtigt stor buk, som satte i fuld firspring væk fra mig. Da han nåede ca 150 meter væk, stoppede han dog op et øjeblik for at sikre, og jeg kunne se at han var stor, rigtig stor, og fuldstændig symmetrisk – alderen var ca. 5-6 år –så han måtte ikke skydes.

Jeg listede derfor videre tilbage til sporet og fortsatte ned igennem området. ca. 15 minutter senere spottede jeg en god buk, der godt kunne se ud som om at den måtte skydes, så jeg prøvede at liste lidt tættere på – desværre gjorde rapsmarkernes placering det umuligt at komme tættere på med mindre at jeg lod vind være vind og finde mig i at den skulle være i ryggen. Kornet han stod i var så højt at jeg kunne se halsen og hovedet, så jeg ville meget gerne ind på en fornuftig afstand hvor jeg kunne lave en selektion af han, samt et fornuftigt skud - helst på kroppen, hvilket nok ville kræve at han stod i et sprøjtespor. Langsomt men sikkert kom jeg nærmere og nærmere, og at tegnede perfekt, indtil bukken i et ryk løftede hoved som om han hørte at jeg trådte på en vissen gren – og så strøg han direkte in i rapsen uden så meget som lave det mindste lille stop undervejs – nuvel, medvind har alle dage aldrig været det bedste, så det var bare op på hesten igen og komme videre. efter at have mødt den anden vej ude i området gik jeg nu mod vinden – så kunne de bare komme an.

Der gik da ikke meget mere end 10 minutter, før jeg spottede et bukkehoved i den kornmark jeg gik langs med – desværre kunne jeg se at bukken havde opdaget mig og derfor var på vagt. Kornet var så højt at min bipod, lang ikke var høj nok, men 40 meter længere henne af vejen lå en bunke jord og nogle gamle rødder – de måtte kunne bruges for at komme højere på – ned på alle 4 og af sted det gik mod rødderne. Lige så snart at rødderne var passeret kom riflen op og rødderne blev brugt som støtte – men F…, hvor var bukken nu henne?? En bjæffen fra rapsen fortalte mig at mens jeg havde kravlet på alle fire uden for han synsvinkel , var h an spænet mod rapsen uden for min synsvinkel – snedige rad. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang, og alt hvad jeg ellers ville have foran mig nu ville komme i god vind – desværre var der bare ingen dyr foran mig, så jeg nåede helt op til nabobyen, inden jeg ændrede retning over mod bilen. Jeg viste fra sidste år at der skulle gå en god buk mellem byen og hvor bilen holdte. da jeg nåede til et hjørne mellem en korn og en rapsmark kunne jeg ca. 60 meter længere fremme se en rå der gik og essede. Min første tanke var, at der måtte da være en buk i nærheden, så jeg listede en smule tættere på. Hun stod stiv som et bræt, med ørerne vendt direkte mod mig – jeg var opdaget. Hun tog et spring rundt om det hjørne hun stod ved, og en buk tog et tigerspring rundt om samme hjørne – han havde ligge lige ved siden af hvor hun stod. Jeg gik tættere på hjørnet, og nu kom råen købende mod højre og ind i rapsens beskyttende vildnis. Bukken derimod fulgte ikke efter hende, og da jeg kom rundt om hjørnet, stod han 50 meter længere henne og åd, som om at intet var hændt – han havde ikke engang opdaget mig. Denne buk var også stor og totalt regulær, så han fik også lov til at se dagen til ende. Så var det tid til at komme tilbage og få noget morgenmad ,en god tur med hundene og så en lur inden der kom VM i kassen.

Om aftenen besluttede jeg mig til at køre ud i et område der næste altid er godt for en buk eller 2 (eller 5 som jeg var guide på sidste år). jeg plejer altid at køre ud og gå en times tid med mine hunde, inden jeg selv begynder at pürsche inden jeg til sidst ender i et tårn. Jeg valgte noget uortodokst at lufte hundene i samme område som jeg skulle være i – klokken var jo ikke mere end ca 1730, så der var tid nok, og det ville også give mig en ide om, hvorvidt det var muligt at se noget i den ende ad området hvor jeg befandt mig. Den ende hvor jeg befandt mig bestod mest af korn og grønsagsmarker som dog var del af raps – så det var da trods alt muligt at kunne se lidt. På vej tilbage til bilen kunne jeg se en buk stå i et markskel, desværre var vinden ikke optimal, men det var en chance der skulle tages. langsomt men sikkert kom jeg og hundene tættere og tættere på - desværre for mig bevægende bukken sig om på den anden side af skellet, og da marken samtidig skrånede væk fra mig kunne jeg faktisk ikke se den. Desværre var kornet ikke det mest lydløse at gå i, for da vi var ca 50 meter fra skellet, kunne jeg se han røv ca. 350 meter væk, og han så bestemt ikke ud som om at han havde tænkt sig at stoppe før han nåede skoven – han havde enten hørt os, lugtet os, eller begge dele, for væk var han.

Efter at have givet hundene vand og placeret bilen i skyggen med nedrullede vinduer, valgte jeg at gå i samme retning som han forsvandt – man kunne jo være heldig. I samme retning stå er desuden et tårn so jeg godt nok aldrig har brugt men har dog ofte tænkt på det, da jeg specielt om vinteren har set spring på op til 30 dyr på samme mark.

Hveden var så høj at man kun ville kunne se ryglinjen samt evt hals og hoved på dyrene, så enden blev at jeg satte mig op i tårnet, iført rigelige mængder myggebalsam med DEET samt aktive høreværn. Der var næppe gået mere en 10 min da jeg hørte noget støj på højre side af tårnet. Jeg kiggede lige så forsigtigt ud af hullet, og gud hjælpende mig om ikke der stod en buk, men de en mindre ukrudtsranke i opsatsen 3-4 meter fra tårnet. Riflen blev lige så forsigtigt listet frem, men grundet det lille udkigshul i dette tårn sammenholdt med vinklen og min 56mm kikkert gjorde det umuligt at skyde til den – jeg var simpelthen nødt til at lade ham gå ind i kornet. Bukken trissede ind i kornet og flere gang var han total usynlig, men ca 15 meter ud kom han til et sprøjtespor som jeg desværre ikke havde indsigt i, men jeg havde dog gået der ca 12 min før. Bukken kunne lugte, at der var noget der ikke var som det burde være, og han løftede hovedet – sikringen blev skubbet frem på Prohunteren, og i samme åndedrag blev han skæbne beseglet af en 11,7 grams Hornady Interbond der brækkede nakken på ham. Der var jo tid nok den aften, så efter at have brækket bukken valgte jeg at køre over på en mine favorit marker i dette område – desværre var marken sået med Triticale, hvilket er i Polen i hvert fald er højt som bare og h…., så der kunne jo nærmest have stået en giraf i det uden at man kunne se dem. Så var gode dyr rådne – det meste af området var jo oversået med raps, så jeg valgte den lette løsning – at trisse tilbage til tårnet hvor jeg lige havde skudt bukken – for det var jo ikke den buk jeg havde det i markskellet.

Da der var gået ca. en time kunne jeg høre noget støje ned i den slugt der lå bag tårnet – jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var svin, og de var på vej i min retning. Nu kunne jeg sgu også se en gris – den gik langsomt op mod mig, for at komme ud i marken. grundet det høje græs og buske m.v. på skrænten var det ikke til at se om det var en so/søer der var på vej, så jeg ville lade dem komme ud i kanten mellem marken og skovkanten før jeg evt. ville skille de levende fra de døde, men så langt nåede jeg dog aldrig, for 7 meter bag tårnet stod en tjørn, og bag denne stod en pisse irriterende spidsbuk der begyndte at skælde ud på svinene og jeg. Svinene fik desværre nok efter 5 minutter og valgte at trække ned gennem slugen og om i rapsmarken på den anden side. Den lille gnom blev stadig ståede og bjæffede sådan ca. en gang hvert andet minut. efter 10 minutter fik jeg nok, jeg tog sigte og skød, men kun et svineheld og en gren reddede ham – for at få en ½ liters colaflaske lige i hovedet. Han fik et chok, piskede af sted ,men det eneste jeg fik ud af det var bare at han løb 50 meter hvorefter han skældte endnu mere ud – så gav jeg op og tog hjem.

Op igen kl 0315. At sige jeg var frisk som en fisk var vist en mild overdrivelse, men en kop sort kaffe fik dog sat lidt skik på mig, og så havde jeg som Per Vers synger ”reflekser som en ninja”.

Valget faldt på et område hvor der stod et tårn, hvor jeg samtidig viste at kornet, ikke var for højt og hvor jeg både her i juni, men også i maj spottede en buk og en rå. Der gik ikke ret mange minutter efter at jeg var kommet på plads, før en at jeg kunne se dem – desværre var bukken for ung til at blive skudt (det viste jeg sådan set godt, men jeg satsede på at der evt. var en større buk i området jeg ikke havde set – det var der så bare ikke. Efter at have slået rødder i tårnet blev jeg enig med mig selv om at gå ned at tjekke den nærliggende eng – der plejer altid at være råvildt (de var i øvrigt på denne eng at Anton skød forbi i hans tråd som jeg henviste til i min tråd fra maj). Da jeg kommer ned til engen kan jeg se 2 stykker råvildt ca 500 meter væk men desværre står der også et trane par ca. 350 meter væk, og jeg ved at de helt sikkert vil flyve skræmte væk, hvis jeg kommer for tæt på. jeg kigger mig omkring - men hvad pokker, hvad skuer mit øje – en ræv i luntetrav hen over engen ca 100 meter væk, og i en retning der er let diagonalt i forhold til hvor jeg står – det var jo som at stjæle slik for børn. Riflen røg op og ræven røg ned, og alle andre dyr på engen fløj eller rendte deres vej.

Om aftenen valgte jeg at prøve samme område som aftenen før, for at se om jeg kunne møde ham der tog røven på mig. Hundene blev derfor luftet i den ende hvor jeg skød bukken aftenen før . Efter den obligatoriske luftetur, var jeg klar. Vinden var noget nær perfekt i forhold til markskellet, og jeg var da også kun lige kommet op til hvor markvejen møder skellet, før jeg kunne se ham stå i kanten ca. 150 meter længere nede. Marken skrånede væk fra mig, så jeg var nødt til at bevæge mig tættere på, men der var bare den lille hage ved det at enten så var det ude i rugmarken, ellers så var det i skellet, og de det var blevet sprøjtet med round-up så at var tørt og knaste som død og h….

Jeg satsede, og blev i skellet – for det var der jeg havde chancen for at skyde til ham. efter ca 50 meters lavt kravl var både afstand, bukkens placering samt kuglefang intet mindre end perfekt, så hvordan f…m det lykkedes mig at skyde under bukken er mig en gåde – men heldigvis for mig var bukken suicidal, for han blev sgu stående – 2 dybe indåndinger og så blev kugle nummer 2 sluppet og denne gang var der træf lige der hvor det burde have været første gang. Da jeg kom over til bukken og fik taget ham i øjesyn kunne min første indskydelse være bukkefeber – for han var sgu godt nok flot. Trofæet vejer ikke det store, men hvilket udlæg – der er 21 cm fra spids til spids, og rent selektionsmæssigt var det lidt en svipser – alderen var ok, men resten var som så. Efter en samtale med vores Lowcy og formand i foreningen gav de lov til at den blev skrevet som Lowny (et dyr der kan gives til afskydning under særlige omstændigheder. Efter at bukken var ordnet satte jeg mig op i tårnet hvor jeg skød bukken dagen før. Mørket begyndte at falde på og der kom bare ingenting – men hov, hvad var det er kunne skimtes ca 250 meter væk?? – da jeg ikke havde ordentlig indsigt til dette område måtte jeg ned fra tårnet. da jeg var kommet ned og 20-30 meter længere frem kunne jeg se hvad det var – en orne på i hvert fald 120+. Desværre valgte jeg store klovn at træde i et eller andet tørt stykke lort, for svinet sagde ”GRYNT”, og så var han fræset ind i skoven igen.

Jagten næste morgen er der ingen grund til at bruge mange ord på – for det var bare en fuser. Jeg havde sat mig ved en skov hvor marken ved siden af er en rapsmark. der plejer ellers altid at være godt med rådyr dette sted, men den morgen skulle det så ikke lige være – men sådan er jagt jo så dejligt uforudsigeligt.

Om aftenen valgte jeg at tage ud i et område hvor jeg aldrig havde været på jagt før. Grunden til dette skyldes at jeg aldrig har set nogle dyre overhovedet på den kæmpe mark der ligger ud mod vejen. Der står et tårn oppe på bakketoppen og en gåtur i samme område tidlige på dagen afslørede at kornet ikke var særligt højt på højre side at tårnet, samt at kornet foran tårnet var så højt at det kunne skjule et rådyr – den gode nyhed var så at ca 10 meter foran tårnet var en plet på ca. 15x30 meter hvor der helt bart så her kunne jeg uden problemer afgive skud – hvis altså lige der gad at dukke noget på. Jeg har ikke siddet ret længe før den første buk viste sig. det var en ung buk med gedebukkeopsats. alderen gjorde at han ikke måtte skydes. da klokken var ca 2030 kunne jeg pludselig høre støj at en flok svin kom indefra skoven og var på vej ud i det høje korn foran mig. ja 100 meter fra mig kunne jeg se at kornet begyndte at bevæge sig og det var tydeligt at de havde retning mod den åbne plet. Jeg tog fat i riflen for at være klar til at de ville nå det åbne område og i samme øjeblik så jeg at der var en gris der kom lige foran tårnet i kanten mellem mark og skov. Svinet hørte de lille dunk det gav da jeg løftede riflen, og den gav en grynt (heldigvis ikke et højt et der skræmte de andre) og spænede ind i den åbne plet og stoppede op, og i samme sekund faldt den til jorden – da den blev ramt lige i hovedet af et skud fra Prohunteren. Grisen vejede 33 kg brækket, så det var en fin størrelse (også mest fordi jeg skulle slæbe den ca. 600 meter. Jeg blev et par timer mere, men intet dukkede op.

Den efterfølgende morgen var ligesom den forrige en flad fornemmelse – tidligt op, bare for at finde ud af der hvor man havde tænkt sig at være trampede er en masse folk rundt ude i området for at hakke roer, sprøjte m.v.

Om aftenen valgte jeg at gå en tur i det område hvor buk nummer 3 og 4 i maj blev skudt. selvom jeg traskede ca. 4km rundt i området med mine hunde så vi ikke rigtig noget, eller det vil sige, vi så en enkelt fin buk, som desværre fræsede af sted over bakketoppen og videre derud ad.

Efter gåturen satte jeg mig i et tårn der ligger inde i et indhak ved skoven. Der vimsede en enkelt hare rundt foran tårnet det var alt hvad der var at se. efter en time kunne jeg på venstre side at tårnet se en rå mellem stammerne - fint tænke jeg, så har hun måske en buk med, og det havde hun. Bukken kom listende lige så forsigtigt fremad, men han vi ikke rigtigt fri af stammerne. Det er så her at jeg begår fejlen ikke at studere ham nærmere, andet en at kigge på at hans opsats udformning. Han er ikke regulær, men samtidig er han ikke mere en et par år gammel, og det var den manglende alder der burde have gjort at han ikke skulle ha’ været skudt. Skuddet går, og bukken laver et hop, løber 3-4 skridt og vælter –råen står som om hun ikke helt ved hvad der sker (faktisk løber hun først fra stedet da jeg ca. 40 meter fra hende).

Efter at have ordnet bukken blev jeg enig med mig selv om at køre over til tårnet hvorfra grisen blev skudt aften før, for der måtte gå en buk der var større en den gedebuk jeg havde set. Jeg valgte at putte min hjemmerulle Vulcan i nu da det var ved at være grisetid. Efter at havde siddet i tårnet i ca 30 min kunne jeg høre noget gå rundt i det høje korn i retning væk fra mig, men jeg kunne som sagt ikke se noget. Ca 150 meter væk kan jeg at en buk forlader kornet og går op ad en skråning inde i skoven. Riflen røg op, og 12xzoom fortalte mig at dette var en buk der måtte skydes, så der blev hurtigt afsikret for at kunne give et skud til den inden den forsvandt.

Skuddet rungede i skoven, og bukken lavede et hop – løb ca. 10 meter og væltede omkuld. Måden den væltede fortalte mig at jeg nok skulle finde en død buk, men af sædvane tager jeg altid og zoom er ud, så jeg er klar, hvis dette ikke skulle være tilfældet. Selvom jeg udmærket godt så i hvilken retning den rendte og væltede gik jeg alligevel over til skudstedet – der var kød og blod over det hele – det mindede nærmest om en horrorfilm. Jeg gik over til bukken, og ved at kigge på den fik jeg svaret. Afstanden, vinklen samt det at den var på vej skråt op ad bakken gjorde at jeg ramte en smule lavt på bladet. Hjertet var skudt i smadder, men da bukken samtidig gik skråt op ad bakken med siden skråt til mig, passede det med at det forben der var væk fra mig, var bøjet ind over bladet – det var blæst i smadder og hang kun i skindet.

Bukken var desuden rædselsfuld tynd, lungerne var helt hvide og der var stort set intet blod i dyret – mit gæt er at den havde kræft. Bukken vejede kun 8,5 kg brækket - jeg kunne nå rundt om halsen på den med tommel og pegefinger og jeg kunne det samme lige over bækkenet.

Dyret blev selvfølgelig afleveret, men med besked om at yderlige dyrlæge undersøgelse var påkrævet.

Næste morgen skulle jeg hjem til Danmark , så jeg valgte derfor at springe morgenjagten over – men jeg havde jo også fået min bid af kagen.

Jeg skal retur til området sidst i august, og er der flere bukke tilbage, så er jeg klar igen.

Jeg beklager desuden mange gange at billederne af bukke/svin ikke er taget ude i området. Nogle vil desuden nok undre sig over hvordan munden ser ud på dem. Munden har jeg skåret op på dem for at kunne se tænderne og derudfra lave en ca. aldersbedømmelse – hvis man venter nogle timer inden dette snit lægges, kan man ikke åbne munden på dem pga. rigor mortis

SUPER FEDT DU!
Knald gode historier!
Og stort Tillykke med dem ;D!

Skal selv til Polen her d. 2 august, og glæder mig helt vildt meget! Var med for 2 år siden som ledsager, og at se bukkene vælte var en kæmpe oplevelse! - så glæder mig meget

Hej Jesper
God fortælling :)
Selvom jeg har set billederne før ;)

Tusind tak for at du tog dig tiden til at skrive det indlæg.
Det er rigtig godt skrevet og man mærker både lidt af suset og lidt af skuffelsen når man læser. Dine beskrivelser er levende og det virker stærkt og ærligt når du foreksempel skriver at du ikke aner hvorfor dit skud sad for lavt.
Fed læsning, helt sikkert.
Og knæk og bræk fremover!

Tak for de rosende ord, og tak til alle jer der har givet jer tid til at læse min fortælling. Der skal nok komme noget mere fra min hånd, og næste gang skal jeg nok sørge for at få lavet nogle bedre billeder

Endnu en meget spændende fortælling.
Det var går nok ærgerligt med den orne på 120kg.+!

Jesper - måske du skal være med i en Hunters video eller bare udgive en bog på et tidspunkt

Ellers tak for endnu en god beretning

Jeg siger igen tak for de fine ord - og hvis nogle mangler en skribent siger i bare til :)
Og nej, jeg er en klovn til festsange

Jeg er altså nødt til også lige at sige mange tak for historien - også tidligere !
Det er virkelig påskønnet :-)