Artikel: Naturforskere: Vi har flere arter i Danmark end nogensinde før

[Kalthoff]

Jeg faldt lige over en artikel på "Ingeniørens" netudgave, hvor de citerer en rapport fra Naturhistorisk Museum og interviewer en lektor fra Københavns Universitet:

Tab af biodiversitet i Danmark er et af de helt store fokusområder i forbindelse med den politiske aftale om en plan for dansk natur, den såkaldte Naturpakke. Sådan lyder det, hvis man spørger politikere og naturfolk i landet.

Alligevel er det et faktum, at ud af de knap 12.000 år der er gået siden sidste istid, så har Danmark aldrig været så rig på forskellige arter som i dag. For både planter, fugle og dyr sker der overordnet set en fremgang i diversiteten, lyder det fra danske forskere. Men hvordan kan der samtidig ske et tab af biodiversitet? Jo det skyldes, at biodiversitet er udtryk for både variationen OG mængden af levende organismer.

»Overordnet set har vi flere forskellige arter end før, men de sjældne bliver færre og færre,« siger lektor i økologi og evolution, fra Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun.

https://ing.dk/artikel/naturforskere-vi ... oer-184269

Hvad er op og ned i den sag? Har "Ingeniøren" galt fat i det de citerer?

Er her nogen med tung faglig indsigt på området der kan bedømme materialet?

Gad vide hvor meget jægernes anlæggelse af vildtstriber, remiser og andehuller og mange andre små stykker kunstig natur i det danske landbrugsland bidrager til at holde biodiversiteten oppe?

[Holten101]

Hans forklaring på biodiversitet kan jeg ikke genkende....i mit fag (palæontologi) er biodiversitet ensbetydende med artsdiversitet og har intet med antallet af organismer at gøre. Men alså...det kan sagtens være at ordet biodiversitet er blevet politiseret igennem de seneste år.

Bort set fra det så er jeg ret imponeret (og en smule skeptisk) over at man skråsikkert kan sige at vi har større artsdiversitet idag end tidligere....for faktum (eller det er ihvertilfælde lærdommen i palæontologi) er at kun de færreste organismer efterlader spor af deres eksistens. Vi ved ikke hvor mange arter der er i Danmark idag, så hvordan de måler sådan noget for perioder tilbage til seneste istid tør jeg ikke gætte på.

Cheers

[Unknown]

Hvis istiden er Ground Zero så kan man kigge på landskabssammensærningen. 100%skov giver en slags biodiversitet. Når du reducerer skov og tilfører lyng så kommer der mere biodiversitet. Andre arter og på et tidspunkt også nye arter som kun kan trives både på lyng og i skov. Her giver 1+1 altså 3.
Tab af biodiversitet, et eksempel på dette er urfuglen. Men samtidig så kommer der 3 nye arter. Hvem er det et tab for? Urfuglen hvis levesteder forsvandt eller de 3 nye arter som nu er meget almindelige at støde på i naturen.
Engang var gåsen en sjælden gæst. Den fremmede biodiversiteten, men nu er den så talstærk at den presser andre arter væk fra landet. Flere af en art og færre af mange andre arter.
Upolitisk så har vi aldrig haft mere forskelligartet biodiversitet i dk, hvem skal så bestemme hvad kvalitet er? En lille gulstrubet springfrø som lever i to vandhuller på Midtfyn og af nedfaldne kerner fra bjørneklo eller bisonokser som holder bjørneklo væk fra vandhullerne. Min pointe er at alle kan ikke blive enige om hvad biodiversitet er, ej heller hvad der skal regnes til og fra som biodiversitet.


Sent from my iPhone using Tapatalk

[Birk]

Det er vel lige efter Darwins: Survival of the fittest, den der er bedst til at omstille sig overlever, også selv om en del af omvæltningen skyldes menneskeheden. Naturen er ikke sådan til at forudsige eller styrer, selv om vi gerne ville.

[ReneKJ]

Det er vel lige efter Darwins: Survival of the fittest, den der er bedst til at omstille sig overlever, også selv en del af omvæltningen skyldes menneskeheden. Naturen er ikke sådan til at forudsige eller styrer, selv om vi gerne ville.

Vi har nu formået at sætte os ret kraftige spor i verdenen, sådan at det efterhånden i høj grad er os der har skabt fitness kriterierne for meget af naturen.

Udryddelse af tigere, næsehorn, elefanter osv vil også være rent Darwin, men derfor syntes jeg alligevel det vil være et tab.

Jeg kan også forestille mig at jo mere homogent et økosystem bliver, jo mere sårbart er det over for sygdomme der rammer en af de tilbageværende arter.

[HR]

Der er flere måder at sætte tal på diversitet på. Den simpleste er bare antallet af arter. Regnet på den måde er det ligegyldigt om der er 900.000 agerhøns i dk eller om der er to. Set på den måde kan vi miste en masse natur uden at diversiteten går ned. Det er er andre måder at gøre det på og så kan man frit vælge det index der passer til ens på forhånd opstillede resultat (lidt groft sat op).

Tidilgere trode man at moden skov var det klimakssamfund der opstår i danmark hvis man ikke påvirker naturen. Idag ved vi at tingene nu små 10.000 år efter at istiden nulstillede landet stadig ikke er kommet sig. Mange dyr og planter der blev fortrænkt af isen er stadig på vej op gennem europa. Der er så få pattedyr og fugle i forhold til insekter, planter og svampe at deres antal er fuldstændigt ligegyldigt for talværdien af biodiversiteten. Insekterne følger planterne og mange planter spreder sig meget langsomt.

Lidt på samme måde tager det lang tid fra en ødelækkelse af naturen viser sig med fuld styrke. Det er skræmmende hvad der sker med mange relativt almindelige fugle idag. Der bliver færre og færre år for år fordi bestandene ikke kan opretholde sig. Vi lægger først rigtigt mærke til det når de forsvinder, men den ændring der tog livet af dem er sket mange år før.

HR (biolog, for hvad det er værd)