1864 - indtryk, version II.

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 20. okt 2014, 16:50

Da den første tråd blev lukket, så fortsætter jeg her mht af serien '1864.'

Første tråd her
http://www.nordisk-forum.dk/viewtopic.php?f=39&t=56545

Jeg vil henvise til, at denne tråd kommer til at handle alene om serien og at eventuelle 'sabotører' ikke 'bidrager,' således at denne også lukkes pga fnidder.

Personligt er jeg fortsat ikke imponeret over serien. Det forekommer meget som et lokomotiv for et politisk budskab og jeg er fortsat ikke imponeret over skuespillet i afsnit to.

Som jeg også har omtalt, så ser vi det med filmen 'JFK.' Hvis letpåvirkelige mennesker tror, at JFK er sand i stedet for historie-forfalskning med et politisk budskab, så er vi på spanden. Uden sammenligning i øvrigt.

Når mange får deres reference-ramme fra TV, så har man et vist ansvar, når der skal laves en skatteyderbetalt TV-serie for licenspenge og på dette niveau.

Personerne i '1864,' forekommer desuden meget skarpt optrukne og nærmest som karikaturer.


Angående TVserien og vores forhold til tyskerne, så faldt jeg over denne MEGET hårde men også interessante kronik i forbindelse med '1864' fra en professor og adj Jens Morten Hansen, som jeg lige tager med fra slutningen af den anden tråd, da den er meget tankevækkende
Kronik af Jens Morten Hansen skrev:

Tyskerhad, 1864 og nationale tabuer

AF Jens Morten Hansen, statsgeolog, adj. professor, Jægerspris


Uanset hvordan ”1864” genfortæller historien, vil den efterfølgende uenighed og debat gøre det muligt at nævne det unævnelige og åbne mange danskeres øjne for den gigantiske vildfarelse, at vi er en nation af helte.


Danskerne har det svært med Danmarks krigshistorie. Som det fremgår af debatten om tv-serien ”1864”, falder alle og enhver over serien, allerede inden nogen har set bare halvdelen af den. Man burde nok snarere spørge, hvem der kan være sandhedsvidne i spørgsmål om Danmarks forhold til den store nabo i syd. Mange spor af stærke følelser går især tilbage til besættelsestiden (1940-1945), men sætter også følelser i sving omkring vore tysklandskrige og -konflikter længere tilbage.

Lige siden sejrsrusen efter Treårskrigen (1848-1851) har den politiske håndtering af forholdet til Tyskland gentagne gange sat Danmarks eksistens og ære på spil, dvs. i 1864, 1914 og 1940. De politiske beslutninger i disse tre skæbnestunder har delt danskernes følelser mere grundlæggende end noget andet nationalt spørgsmål.

Derfor er forholdet til Tyskland og tyskerne fortsat tabuiseret og har kun levnet plads til én eneste tilkendegivelse, som de fleste danskere synes at kunne enes om i ethvert selskab, nemlig at tyskerne er krigsgale og dominerende, og at dem kan vi ikke lide. Hvordan det føles at være uskyldig genstand for dette fælles tyskerhad, blev bevægende skildret forleden aften på tv af ”tyskerungen” og forfatteren Knud Romer, der fik tyskerhadet at føle, da han voksede op på Falster som barn af sin tyske mor og danske far.

Den psykologiske virkelighed er, at tyskerhadet så at sige er blevet stedfortræder for vore egne tabuiserede beslutninger og handlinger i forholdet til Tyskland. Tyskerhadet har dybe rødder i danskernes nationale følelsesliv, dvs. vores unævnelige politiske upålidelighed, vores skamfølelse over samarbejdet med nazisterne og vores fatale, strategiske dumheder i forholdet til tyskerne.

Tyskerhadet begyndte sandsynligvis med den barbariske henrettelse i 1772 af tyskeren, oplysningsmanden og enevældens kortvarige reformator Struensee, den enevældige danske monarks eneste virkelige ven og mest betroede mand, der ville danskerne det godt, men blev hadet af regeringen. Derom er der lavet en fortræffelig og meget rost film ”En kongelig affære”, så lad os nøjes med den senere krigshistorie:

For det første vedtog vi i 1863 Novemberforfatningen, som stred mod fredsaftalen med Prøjsen efter Treårskrigen, og som derfor lige så godt kunne have været en direkte krigserklæring mod Prøjsen. Så de danske soldater ”drog afsted, og pigen ville med” igen i 1864 som Danmarks telegrafdirektør, Peter Faber digtede allerede i 1848. Resultatet var forsmædelsen, da general de Meza til regeringens forfærdelse og vrede måtte retirere fra det nationale symbol over dem alle, Dannevirke. Realisten de Meza blev afskediget, og resultatet blev de mange tusind døde i Dybbøls skanser og på Als, tabet af en tredjedel af helstatens landområde og sejrherren Bismarcks heltestatus i det store, snart forenede og derfor endnu farligere stortyske kejserrige. I 1890 karakteriserede Johan Ottesen prøjserne som ”ugræs”, der ”er føget over hegnet«, i sønderjydernes nationalsang.

For det andet dukkede vi os både før og under Første Verdenskrig, selv om 30.000-40.000 dansksindede sønderjyder blev sendt ufrivilligt til fronterne og 6.000 af dem faldt for Tyskland, og selv om vi kun 20 år forinden havde afsluttet opførelsen af danmarkshistoriens mest kostbare og uindtagelige fæstningsværker for at kunne forsvare os mod tysken. Men efter tysk pres brød Danmark folkeretten og minelagde bælterne. Op mod krigsudbruddet afrustede vi afgørende, og vi kunne derfor kun danse efter kejser Wilhelms pibe og se på, at andre lande bekæmpede aggressorerne. Herhjemme var resultatet, at vi i stedet for at hjælpe vore landsmænd syd for 1864-grænsen blev Tysklands leverandør af sønderjysk kanonføde og – som nyrige gullaschbaroner – blev mere end villige leverandører af konserves og materiel til den tyske krigsførelse. Jeppe Aakjær digtede resigneret (1916): »Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge«, mens verdenshistoriens indtil da største søslag, Jyllandsslaget, rasede ud for vore kyster, og Danmarks flåde lå trygt i havn.

Stærke var følelserne derfor, da vi i 1920 kunne genforenes med sønderjyderne og for en stund glemme skammen over intet at have gjort for det. Hvor meget dette fyldte i almindelige danskeres følelsesliv ses bl.a. af de utallige genforeningsmonumenter, der blev rejst landet over. Det synes som om den menige dansker ville sige undskyld for prisgivningen af sønderjyderne med bl.a. Henrik Pontoppidans ord »En røvet datter dybt begrædt, er kommet frelst tilbage« – hugget i granit i snart sagt enhver landsby.

For det tredje kapitulerede vi den 9. april 1940 stort set uden kamp og bøjede os betingelsesløst som det eneste af de overfaldne europæiske lande for Hitler-Tysklands aggression og blev tyskernes mønsterland på flødeskumsfronten. Udenrigsminister Scavenius gratulerede Hitler med »de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring«, og sådan fortsatte samarbejdet med nazisterne uden de helt store gnidninger, indtil Wehrmachts krigslykke svigtede i Nordafrika og Rusland, og en folkeopstand i Esbjerg bredte sig til hele landet og tvang regeringen til at gå af og – i smug – skifte til de allieredes side. Forinden havde regeringen skilt sig af med Christmas Møller, der flygtede til London og blev Danmarks stemme over BBC.

Hvor stor skammen er over disse aldeles uheroiske, opportunistiske indsatser, fremgår måske tydeligst af, at man længe forsøgte at fortie, at godt og vel lige så mange danskere faldt på østfronten for Nazityskland, som der var danske sømænd, der omkom i allieret krigstjeneste.

Samarbejdspolitikere forsøgte meget symptomatisk at sværte digterpræsten Kaj Munks eftermæle efter hans heroiske død for tyske kugler, og – i dag – at man ikke kan bekvemme sig til at få Modstandsbevægelsens Frihedsmuseet genopført på Modstandsbevægelsens præmisser. Man ønsker ikke at blive mindet om dét, der med Kaj Munks ord står på monumentet nær henrettelsespladsen i Ryvangen: »Drenge, I drenge som døde, I tændte i dybeste mulm en lysende morgenrøde«. »Kun I drenge«, kunne man tilføje.

For at hjælpe på Danmarks blakkede omdømme blandt de allierede og dermed argumentere for, at russerne ikke behøvede at hjælpe til med besættelsen af Bornholm og bombardementerne af Rønne og Neksø, udtalte feltmarskal Montgomery under heltemodtagelsen i København, at Modstandsbevægelsens indsats havde været ”second to none”. Men i Moskva og senere i FN måtte diplomaterne arbejde hårdt for, at Danmark ikke blev klassificeret som Nazitysklands allierede.

Efter Befrielsen strømmede tyske flygtninge til Danmark fra især de nu russisk besatte baltiske områder. Mange blev interneret i regulære koncentrationslejre, f.eks. ved Oksbøl, hvor tusindvis af kvinder og børn døde af underernæring og tyfus. Den Almindelige Danske Lægeforening forbød medlemmerne at behandle de tyske flygtninge.

Disse dybtgående politiske forsmædelser og moralsk forfald skaffede Danmark et internationalt omdømme i årene efter 1945 som en af Europas mest upålidelige nationer.

Det har vi naturligvis svært ved at leve med, især fordi det bærer sandheder i sig. Men det forklarer, hvorfor det fortsat er tabu at beskæftige sig selvransagende med Danmarks forhold til Tyskland, hvad enten vi taler om 1864, Første Verdenskrig, Genforeningen eller Besættelsen.

Enhver selvransagende skildring af en af disse faser i Danmarks historie vil med stor sandsynlighed føre til voldsom kritik og vrede, uanset hvordan historien genfortælles. Derfor er det godt, at Danmarks Radio har produceret en dramaserie om 1864.

Uanset hvordan serien genfortæller historien, vil den efterfølgende uenighed og debat gøre det muligt at nævne det unævnelige og åbne mange danskeres øjne for den gigantiske vildfarelse, at vi er en nation af helte, der må leve i skyggen af ”brovtende pølsetyskere”. Men helte er vi ikke. Vi er snarere en nation af lige lovlig mange opportunistiske meninger og kræmmersjæle, der ikke kan holde ud at se os selv i bakspejlet.

Sådan vil det formentlig fortsætte, indtil vi – som tyskerne for længst har gjort – kommer i gang med en selvransagelse af, hvad der har drevet os til gang på gang at sætte Danmarks eksistens, selvrespekt og internationale omdømme på spil og at substituere skammen derover med tyskerhad.

Vist har Tyskland langtfra altid været en elskelig nabo, men efter årtiers selvransagelse vil jeg mene, at tyskerne i dag har Europas mest pålidelige, mest demokratiske og mindst selvforherligende nation. Dem har vi ingen grund til at lægge for had. Men det bliver svært at lade være, så længe vi ikke tør tale om de nationale skampletter, vi selv bærer på.

RoyalDuck
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 208
Tilmeldt: 30. dec 2011, 19:25
Interesser: riffelskydning, våbenteknik
Geografisk sted: Dronningens København
Has thanked: 16 times
Been thanked: 14 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af RoyalDuck » 20. okt 2014, 17:08

ang. citatet - det var faktisk "studenternes efterretningstjeneste" monty refererede til da han sagde "second to none"
og kaj munk havde jo, før læsset begyndte at hælde den anden vej, haft en lillebitte smule fjeder på over hitler & musso's "triumfer" - - -
men - what the fuck - som onkel Ho sagde: "historie er vedtagne løgne"
1864? tror jeg ser den til ende, gir' den en chance - figurer kan udvikle sig - tænk Wire & omar - -

Brugeravatar
BentxBetjent
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3734
Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
Interesser: Rifler, airguns
Geografisk sted: Udenfor Horsens
Has thanked: 644 times
Been thanked: 658 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af BentxBetjent » 20. okt 2014, 17:17

Alle fortællinger der skal skildre virkelige begivenheder er usande....

Med usande menes ikke nødvendigvis løgn, men alene fortællerens anskuelser, ændrer det billede der tegnes.

Af Olav Skaaning Andersen, ansv. chefredaktør skrev:1864 skal ikke fortælle ‘sandheden’

Det sker ALTID. Når en vigtig, national begivenhed skal filmatiseres, er den gal. Helt gal, faktisk. Det gælder nemlig kampen om historien. Hvem har ret, og hvem tog fejl i det store slag om sandheden? Hvem får lov til at fortælle den rigtige historie på film eller tv, der jo stadig – trods alle nye medier og fortælleformer – er der, hvor de store følelser og historier foldes ud. Og hvem får ikke lov?

Det er tydeligt, at Dansk Folkeparti ikke fik lov til at fortælle historien om 1864 på den måde, de gerne ville. Inden det første afsnit af ’1864′, DRs stort anlagte serie om Danmarks traumatiske nederlag ved Dybbøl, er løbet over skærmen i de små hjem, er debatten allerede rødglødende. DR Drama og deres kulturradikale klakører er løbet med deres version af historien, og bruger serien til at promovere egne synspunkter, er budskabet fra borgerlige historikere og debattører med Dansk Folkeparti i spidsen.

Pia Kjærsgaard, partiets værdiordfører, går i regulært koma og kræver et ansvar placeret i DR. Hun er ‘rystet’ og kalder – efter at have set de to første afsnit – filmen for ‘et makværk’. Hvorfor? Jo, fordi den ikke følger Kjærsgaards historielogik, og åbenbart ikke bare fortæller en helt stringent historie om tiden og krigen, men har lagt en, siger Kjærsgaard, politisk vinkel ind i filmen. Instruktøren Ole Bornedal nægter, og siger han – selvfølgelig – har fortolket det historiske materiale kunstnerisk og dramatisk. Ellers ville det jo ikke være et tv-drama, men en omgang kedeligt skole-tv, kunne man tilføje.

Det er absolut ikke nyt, at politikere og historikere går hårdt efter DR, når det gælder fortolkningen af virkelige begivenheder. Da doku-dramaserien om Jane Horney – en svensk kvinde, der blev likvideret af modstandsbevægelsen under krigen – blev sendt på DR i 1980´erne, skabte den vild debat. Fordi fiktionsserien – der var baseret på virkelige begivenheder – antydede at modstandsbevægelsen havde begået en fejl ved at myrde den svenske kvinde. Instruktøren havde – som i tilfældet Ole Bornedal – taget sig nogle kunstneriske friheder, og det udløste opstandelse hos indflydelsesrige modstandsfolk og politikere. Sagen var tæt på at koste chefhoveder i DR, og noget kunne tyde på, at det er sådan en situation, Pia Kjærsgaard vil genskabe i forbindelse med ’1864′.

Det er bare urimeligt. Vi må acceptere, at den brede fiktion er med til at fortælle Danmarks- og verdenshistorie. Så må vi gennem undervisning, dokumentarprogrammer, bøger og aviser korrigere forkerte opfattelser og misforståelser i den offentlige debat. Vi lærte om slaveriet i folkeskolen, men det var ‘Rødder’, tv-serien baseret på Alex Haleys historiske roman, der i 1978 åbnede mine 13-årige øjne for slaveriets barbari. Min søns opfattelse bliver i høj grad formet af ’12 Years a Slave’, 2013-filmatiseringen af Solomon Northups selvbiografi om en farvet mand, der kidnappes og holdes som slave i sydstaterne. Og nej, hverken ‘Rødder’ eller ’12 Years a Slave’ er en regelret historisk redegørelse for hvordan, det hele rent faktisk foregik. Det samme gælder ’1864′. Læren er, at fiktion ALTID er en personlig udlægning af virkeligheden. Historiske film er ‘virkeligheden oplevet gennem et temperament’. Så drop krav om kugleramme, lineal og guldvægt, og at hver enkelt detalje skal være pinligt og politisk korrekt.
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)


Det tager kun 2 minutter ..........

Brugeravatar
BentxBetjent
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3734
Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
Interesser: Rifler, airguns
Geografisk sted: Udenfor Horsens
Has thanked: 644 times
Been thanked: 658 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af BentxBetjent » 20. okt 2014, 17:29

Det kan være svært at opretholde et standpunkt at "1864" er intetsigende, med de stærke følelser den sætter igang hos både politikere, TV-kritikere og bloggere.
Henrik Palle, Politiken skrev:Billedmæssigt er '1864' noget af det flotteste danske tv-drama, denne anmelder har lagt øjne til

Dybbøl Mølle, siger en efterskolelærer med patos i stemmen og slår manende ud med armene. Men hans publikum, en samling unge af blandet udseende og herkomst, er bedøvende ligeglade.

Og da han gentager øvelsen, nu med et lidt træt smil lurende bag ørernes rejsning, ser et par af dem til og med deres snit til at liste af. For at kunne ryge en joint i afsondret ro og fred.

Og den ene af de to, pigen Claudia, viser at være en utilpasset ung dame, hvis familie er knuget af sorg over storebroderen, som er død i Afghanistan. Som sidste udvej skaffer hendes sagsbehandler hende et ’nyttejob’ som en slags hjemmehjælper hos en aldrende baron.


Her finder hun en gammel dagbog, der fortæller historien om Inger, godsforvalterens datter, som voksede op side om side med både en dekoreret kaptajn fra treårskrigen og sønnerne af en såret fodsoldat fra samme runde af bataljer.

Sådan folder Ole Bornedal nutiden ind i fortiden i den historie, han har valgt at fortælle om den anden slesvigske krig, der endte med vor nations mest forsmædelige nederlag, slaget ved Dybbøl. Dermed markerer han med ekstrem tydelighed, at historien altid er fortalt af nogen til nogen. Og at det ikke er sikkert, at de tiltænkte modtagere overhovedet gider lytte.

Det ligner en tanke

Om det er en helt bevidst provokation af de borgerlige kræfter, der skaffede en bevilling på 100 millioner kroner, så man kunne producere en tv-serie med historisk indhold og kanoniserbare kanonader, skal ikke kunne siges.

Men det ligner en tanke, fordi også andre forhold i serien peger i den retning.

Eksempelvis optræder der en flok sigøjnere, som indledningsvis bliver forment adgang til det gods, fortællingen centrerer sig omkring i begyndelsen, men som siden viser sig at være indsigtsfulde, åbne og menneskekærlige modbilleder til den koldhjertede danske adel, personficeret ved den traumatiserede Didrich, hvis medaljer ikke kan dække over de blødende mentale sår, han slæber rundt på.

Han pisker en af de fremmede for at have krybskudt en fasan, mens de til gengæld byder den unge botanikinteresserede bondedreng Peter på mad, selv om det betyder, at de ikke selv kan spise. Og deres leder fremturer med at sige, at alle mennesker – franske, tyske, danske – er gode.

En plaget sjæl

Sådan er det på landet. Men inde i byen, i den pulserende guldaldermetropol Kiøbenhavnstrup, huserer biskop Monrad, der er lidenskabeligt optændt af den nationalistiske ild.


Han er de nationalliberales leder, men også en plaget sjæl, der med dinglende nosser og røven bar kravler omkring på sine gulve og tænker store tanker:

»Kan du da ikke se, jeg arbejder«, siger han til hustruen, som vil have ham til at rejse sig fra alle fire og gå med i teatret for at se divaen Johanne Luise Heiberg give partiet som Lady Macbeth, en af teaterhistoriens mest skæbnesvangre fristersker.

Senere opsøger han skuespillerinden, som hjælper ham til at forløse sin politiske passion, så han kan tale som en anden Cicero. Han ser hende på et tidspunkt dybt i øjnene og fortæller, at han bliver nødt til at gøre rent bord.


Som seer tror man, at nu vil han erklære hende sin udødelige kærlighed; men i stedet vælger han at afsløre sin slægts psykologiske sygehistorie: Både han selv, søster og mor havde indgående erfaringer med datidens psykiatriske behandlingsmiljøer, kaldet galehuse eller dårekister.

Mellem kærlighed og klassekamp

På godset er Inger venner med Peter og Laust, sønner af den tapre landsoldat Thøger. Laust er frembusende og kropslig, Peter intellektuelt anlagt. Men begge holder de af Inger.

Der er kort sagt dømt trekantsdrama på den lange bane. Og klassekamp på den korte. For da historien får spolet sig frem til det herrens år 1864, anbefaler baronen, at de to drenge viser lidt nationalfølelse og mandshjerte ved at melde sig under fanerne som beredvilligt kanonfoder. Tada.


Det er en farlig masse skibe, Ole Bornedal sætter i vandet; men de fleste af dem virker solide og sødygtige nok.

Der skal nok komme klammerier i kærlighedsafdelingen, og der skal nok opstå et venskab mellem den vrisne baron og den piercede pige, som mangler penge til at betale sin hash-gæld i vore dages Smalhalsdannevang.

Billedmæssig skønhed

Billedmæssigt er ’1864’ noget af det flotteste danske tv-drama, denne anmelder har lagt øjne til.

Fotografen Dan Laustsen har realiseret instruktørens vision og skabt billeder af Kubricksk skønhed, men også med realismen som dunkende blodstrøm lige under overfladen. Der er i første afsnit en rugende og faretruende galskab, der gennemsyrer alle scener.


Man fornemmer tydeligt, at det er instruktøren af ’Nattevagten’, der svinger taktstokken, og at det også konstant handler om seksualitet i en eller anden aftapning.

Måske hentydes der – især i den politiske del af intrigen – til en Wilhelm Reichsk forestillingsverden, hvor krigslyst og hærgetrang har rod i uforløste drifter, som har sat sig og er blevet psykoseksuelle myoser.

International fornemmelse

For så vidt angår skuespillet er ordet imponerende det, som umiddelbart rinder en i hu. Rollelisten er nærmest frygtindgydende, et opbud af såvel ældre, som yngre og helt nye superspillere.

Men en del af præstationerne skæmmes en smule af karikatur. Sidse Babett Knudsens Johanne Luise Heiberg er prægtig, men også grimasserende, og Nicolas Bros gale biskop Monrad kammer over i grotesken.

Det er ikke ment som en nedgøring af skuespillet; begge spiller – som stort set samtlige medvirkende – fremragende, frit og modigt. Snarere er det instruktøren, der tegner typerne for hårdt op; og det kan vise sig at blive noget skidt. For ender man med lutter klichéer, dør dramaet strådøden.

Men først og fremmest er der grund til at rose. For det episke drive, man fornemmer fra første anslag og de tydelige referencer til ’Jeg er Dina’. For det konsekvente i billedsyn og farveholdning, der giver international fornemmelse. Og for modet til at lave et stykke fiktion som måske kan sige moderne mennesker noget i stedet for bevidstløst at producere et remake af et Richs-album med tableauer fra dengang de drog af sted og pigen ville med.

Og så endelig for at skabe diskussion og debat om noget så væsentligt og interessant som historieformidling og historieskrivning. Det taler vi alt for sjældent om, her hinsides ideologiernes syndflod.
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)


Det tager kun 2 minutter ..........

Brugeravatar
Langenge
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7281
Tilmeldt: 9. aug 2010, 10:13
Interesser: Gamle våben og bamser
Geografisk sted: Region midtjylland
Has thanked: 286 times
Been thanked: 1066 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Langenge » 20. okt 2014, 17:36

Mit problem med serien er, at den sikkert fortæller nogle spændende ting, og jeg VED at man ikke kan holde sådan en historie historisk korrekt, så det er IMHO helt fint.
MEN jeg synes den er lavet gabende k e d e l i g.
Jeg er overrasket over, at bogen "Slagtehus Dybbøl" kan virke så meget mere spændende på mig, og serien så kedelig.
Jeg beklager, hvis mine indlæg ind imellem har skøre tyrkfejl. Jeg ser desværre meget dårligt, men jeg har besluttet, at i stedet for at opgive at skrive indlæg, fordi jeg skal bruge tyve minutter på at fejlrette, så må I leve med tyrkfejlene.

Og i øvrigt mener jeg, at kongehuset bør nedlægges!

Brugeravatar
BentxBetjent
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3734
Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
Interesser: Rifler, airguns
Geografisk sted: Udenfor Horsens
Has thanked: 644 times
Been thanked: 658 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af BentxBetjent » 20. okt 2014, 17:37

Lad os få noget mere bureaukrati når der skal laves dansk TV.. :wall:
Mon det skal være DJØF'ere.. :giggle:
Når DR fremover skal lave større historiske dramaserier som »1864«, skal der tilknyttes et hold af historikere, der kan stoppe fejl i manuskripter og filmoptagelser, siger DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen.


»Det er sjældent, at instruktører er lige så gode manuskriptforfattere, som de er instruktører. Og når det drejer sig om en stor historisk serie som denne, skal man nærmest være et geni for at få det til at blive tilstrækkeligt godt. Bornedal er ikke et geni,« siger Alex Ahrendtsen, der ikke mener, at forfatteren og historikeren Tom Buk-Swienty, der har været officiel konsulent på »1864«, har været tilstrækkelig stærk i forhold til Ole Bornedal, hvad angår det historiske indhold.

»Den frie kunstneriske proces er kommet til at gå ud over den historiske troværdighed,« siger Alex Ahrendtsen.

Han påpeger, at det er et tilbagevendende problem at kombinere historisk nøjagtighed og fri fiktion og nævner en række film, der er blevet kritiseret, heriblandt »Flammen og Citronen« og »En Kongelig affære«.
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)


Det tager kun 2 minutter ..........

Brugeravatar
HappyNanoq
Gone But Not Forgotten
Gone But Not Forgotten
Indlæg: 6630
Tilmeldt: 16. jan 2005, 06:55
Interesser: Mekanik
Geografisk sted: Ikast, midtjylland.
Has thanked: 302 times
Been thanked: 481 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af HappyNanoq » 20. okt 2014, 17:47

Langenge skrev: MEN jeg synes den er lavet gabende k e d e l i g.
Jeg har nu prøvet at se to afsnit..... det er endnu ikke lykkedes mig... (mangler en smiley der falder i søvn).


Det var lige før jeg savnede Matador og Huset på Christianshavn.
Jeg tror det er godt en PRUT ikke smitter på samme måde som et GAB gør.
Dét ville bare være ulideligt for alle.

̿̿̿ ̿' ̿'\̵͇̿̿\з=(•̪●)=ε/̵͇̿̿/'̿'̿ ̿

Jeg skriver sikkert dette indlæg mens jeg sidder og skider.

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 20. okt 2014, 17:53

:fun:

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 20. okt 2014, 18:00

Her en anmeldelse på DR af andet afsnit af serien. Thomas Bukkehave, Cand. Mag i medievidenskab.

Serien roses for nogle elementer og får kritik af andre.

Interessant læsning efter min mening.

TB roser skuespillerne i visse scener.

I andre skrives der om scener, der nærmeste er karikerede.

http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/ ... 141813.htm

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 20. okt 2014, 18:15

Ang. DF; jeg gider ikke blive taget som gidsel for, hvad DF eller et andet parti mener om serien.

Jeg så godt det forslag mht kontrolfunktionen af kommende film (-nok bare de sædvanlige politiske manøvrer, tvivler på, at det bliver til noget), men har ellers ikke hæftet mig ved, hvad noget parti mener om serien. Det er egentligt også uinteressant efter min mening.
Jeg gør kun rede for min personlige mening og er som udgangspunkt ligeglad med partiers mening om serien.

Mht politik, så beklager jeg, at '1864' benyttes til at få et politisk budskab ud gennem sidebene og at seriens foreløbige to afsnit ikke helt fænger.

Brugeravatar
BoPe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. dec 2008, 12:01
Interesser: Jagt og skydning
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Has thanked: 100 times
Been thanked: 85 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af BoPe » 20. okt 2014, 21:40

Jeg har lige set afsnit 2 på dr.dk. Eller det vil sige, jeg forsøgte at se afsnit 2. Men den er svært kedelig, så jeg spolede for at finde scenerne med dyresex (dårlig) og sex (noget bedre), der angiveligt skulle være.

Laust er jordbunden og fornuftig, Peter intelligent og drømmende. Didrik er bare ond. Sådan ganske gennemsnitligt ureflekteret ond. Han piner Laust med hans far, men der er ikke rigtig nogen motivation - hvorfor er Didrik ond? Og helt ærligt: Det er tydeligt at skuespilleren ikke selv tror på rollen og at den scene er noget l*rt.

Så er der Baronen og bistandspigen som finder Inges erindringer (det er ikke en dagbog). Hvad skal det til for? Hvad skal det bruges til? Og så kom
der nogle sigøjnere i muntre folkedragter bum bummellum.

Peter er den stolte lækre unge mand med pæren i orden, mens dumme Laust er beskidt og tjener i Baronens stald således som det sømmer sig for en som ikke kan få gode karakterer i film og medie videnskab på universitetet (det kan Peter, så han er selvfølgelig ren og lækker på mors gård). Jeg vover den påstand at Laust dør på skanserne og Peter bliver pacifist. Det burde have været omvendt, men er det så det, ja så fucker Bornedal nok også det up.

Men ok Laust får pigen - på den anden side vil Peter hellere ha' sigøjner pigen så der er ikke reelt den store konflikt.

Diderik er bare ond. Han er måske den største spildte figur indtil videre. Der er intet i historiens interne logik, der dikterer at Diderik skal være ond. Hans modstykke Elkana Bengt fra Nord og Syd har en langt mere interessant baggrundshistorie. Diderik er bare ond fordi der skal være en skurk i fortællingen.

Jeg er nået frem til at det ikke er Ole Bornedals politik han må gerne køre på som en Michael Moore. Kostumer, foto og skuespillere fungerer også. Det er simpelthen materialet - historien og dialogen der er noget rodet møg: Er det en slægtsfortælling eller en krigsfilm? En kærligheds historie eller et politisk drama. 1864 vil det hele og lykkes følgelig ikke med noget.

Scenerne med Monrad i København er der bare - det lykkes faktisk Bornedal at gøre dem endnu mere irrelevante end Baronen og Bistandspigen.

Der er ikke noget på spil. Der er ikke noget på spil for Baronen, ikke noget for bistandspigen, ikke noget for Didrik, Laust og Peter. Selv da faren dør så dør han bare på en lækker, fotogen og velspillet måde og det eneste jeg følte var: Hold kæft hvor er det bare nogle lækre billeder. to timer ud af otte - så skal der altså være bygget et eller andet op og det er der ikke.

Så Bornedal gør sig skyldig i to døds synder for en kunstner: Han er kedelig og han er forudsigelig

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 20. okt 2014, 21:58

Godt skrevet og underholdende.

Jeg er enig i det meste.

Endvidere fortjener dette at blive gentaget;
BoPe skrev:Jeg har lige set afsnit 2 på dr.dk. Eller det vil sige, jeg forsøgte at se afsnit 2. Men den er svært kedelig, så jeg spolede for at finde scenerne med dyresex (dårlig) og sex (noget bedre), der angiveligt skulle være.
:fun:

BoPe skrev: Peter er den stolte lækre unge mand med pæren i orden, mens dumme Laust er beskidt og tjener i Baronens stald således som det sømmer sig for en som ikke kan få gode karakterer i film og medie videnskab på universitetet (det kan Peter, så han er selvfølgelig ren og lækker på mors gård). Jeg vover den påstand at Laust dør på skanserne og Peter bliver pacifist. Det burde have været omvendt, men er det så det, ja så fucker Bornedal nok også det up.
:fun: :fun: :fun:

Brugeravatar
Aske
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 332
Tilmeldt: 8. okt 2006, 16:09
Interesser: Skydning, våben, historie
Geografisk sted: Jylland ude mod vest
Has thanked: 39 times
Been thanked: 14 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Aske » 21. okt 2014, 09:36

Er også enig med Bope's analyse ...

Jeg sidder dog stadig spændt og venter på actionscenerne. Kan de bruges til at illustrere kampene, når jeg underviser 8. klasse i 1864. Eller vil de også gå op i spirituelt ligegyldigt pladder ... Spændingen stiger ...

Og stadigvæk ... Hvad har fællesonani og dyresex med noget som helst at gøre ... :help:
Nogen gange bliver man i tvivl om, hvorvidt man lever i et land eller en vittighed ... :impatient:

Brugeravatar
37Webbing
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 246
Tilmeldt: 25. maj 2010, 00:14
Interesser: Samler / Militærhistorie
Geografisk sted: Vestsjælland
Has thanked: 42 times
Been thanked: 41 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af 37Webbing » 21. okt 2014, 12:05

Indtil videre er der kommet mange gode pointer i diskussionen.

Jeg kan som vordende historiker ikke lade være med at græmmes over det meget lidt objektive værk som Bornedal har præsteret.

Men som han siger, så er det jo "kunst", og kunst skal ikke være en nøjagtig beskrivelse af virkeligheden. Så langt så godt, og jeg er også enig.

"De kan jo bare læse en bog om emnet, og få den rigtige historie", undskylder han sig med, hvilket også er rigtigt. Men dog sagt af en mand der indrømmer at han ikke har læst "Dommedag Als" (2. Bind af de to bøger af TBS), inden de gik i gang med optagelserne.


Men vil folk "bare" sætte sig ned og læse TBS bøger? Nej. De burde, men det gør de ikke... Sådan er det bare, og det er helt i orden.
For en stor del af befolkningen vil tv-serien 1864 være den fælles referenceramme om krigen. Det er den samme problemstilling med det væld af film der portrætterer 1. Verdenskrig. Indenfor historieforskningen er billedet af Første Verdenskrig et stykke fra den virkelighed de viser i film og tv. En del kedeligere og med soldaternes holdning til krigen liggende i "gråzoner"... det egner sig ikke helt til de store blockbustere. Lægmand kender ikke forskel på en "dramatisering" af virkelige begivenheder, og så de egentlige begivenheder.

Jeg spår det allerede kommer til at gå galt i folkeskolen og gymnasiet med 1864, hvor den vil blive "skambrugt" i undervisningen. Det er jo unægtelig nemmere at fange pubertære tågehoveder med tv og dyresex, end en "tør og kedelig" bog, og alle formaninger om at man skal bruge sin kritiske sans og skal se bort fra "A" og "B" og .... etc. vil der bive set stort på.

Det er synd. Det kunne have været så godt og fantastisk. Men i stedet fik vi et politisk og en moraliserende fortælling der ikke hænger sammen og som vil ødelægge folks historiesyn i mange generationer frem.

Brugeravatar
Frank P
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 646
Tilmeldt: 3. nov 2006, 12:03
Geografisk sted: København
Has thanked: 37 times
Been thanked: 70 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Frank P » 21. okt 2014, 12:48

37Webbing skrev: Jeg spår det allerede kommer til at gå galt i folkeskolen og gymnasiet med 1864, hvor den vil blive "skambrugt" i undervisningen. Det er jo unægtelig nemmere at fange pubertære tågehoveder med tv og dyresex, end en "tør og kedelig" bog, og alle formaninger om at man skal bruge sin kritiske sans og skal se bort fra "A" og "B" og .... etc. vil der bive set stort på.

Det er synd. Det kunne have været så godt og fantastisk. Men i stedet fik vi et politisk og en moraliserende fortælling der ikke hænger sammen og som vil ødelægge folks historiesyn i mange generationer frem.
Jeg deler ikke din pessimisme, sidst jeg checkede, var både kildekritik samt obligatoriske kildehenvisninger samt grundlæggende kilde- og tekstanalyse et ufravigeligt krav til skriftlige opgaver, både i folkeskole og STX (og på historie). At studerende bruger en dramatisering som "1864" som introduktion til historien, og dermed får skærpet appetitten på emnet, ser jeg ikke noget galt i. Der er da sikkert en del der bliver hængtet af, men fred vær med det. TV/film/video/computer osv. har været brugt i undervisningsøjemed siden medierne blev alment tilgængeligt som pædagogiske værktøjer - udover primærkilder som bøger/tekster osv.
Frihed er lig med menneskelig autenticitet

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 21. okt 2014, 13:24

37Webbing skrev:Indtil videre er der kommet mange gode pointer i diskussionen.

Jeg kan som vordende historiker ikke lade være med at græmmes over det meget lidt objektive værk som Bornedal har præsteret.

Men som han siger, så er det jo "kunst", og kunst skal ikke være en nøjagtig beskrivelse af virkeligheden. Så langt så godt, og jeg er også enig.

"De kan jo bare læse en bog om emnet, og få den rigtige historie", undskylder han sig med, hvilket også er rigtigt. Men dog sagt af en mand der indrømmer at han ikke har læst "Dommedag Als" (2. Bind af de to bøger af TBS), inden de gik i gang med optagelserne.


Men vil folk "bare" sætte sig ned og læse TBS bøger? Nej. De burde, men det gør de ikke... Sådan er det bare, og det er helt i orden.
For en stor del af befolkningen vil tv-serien 1864 være den fælles referenceramme om krigen. Det er den samme problemstilling med det væld af film der portrætterer 1. Verdenskrig. Indenfor historieforskningen er billedet af Første Verdenskrig et stykke fra den virkelighed de viser i film og tv. En del kedeligere og med soldaternes holdning til krigen liggende i "gråzoner"... det egner sig ikke helt til de store blockbustere. Lægmand kender ikke forskel på en "dramatisering" af virkelige begivenheder, og så de egentlige begivenheder.

Jeg spår det allerede kommer til at gå galt i folkeskolen og gymnasiet med 1864, hvor den vil blive "skambrugt" i undervisningen. Det er jo unægtelig nemmere at fange pubertære tågehoveder med tv og dyresex, end en "tør og kedelig" bog, og alle formaninger om at man skal bruge sin kritiske sans og skal se bort fra "A" og "B" og .... etc. vil der bive set stort på.

Det er synd. Det kunne have været så godt og fantastisk. Men i stedet fik vi et politisk og en moraliserende fortælling der ikke hænger sammen og som vil ødelægge folks historiesyn i mange generationer frem.
Enig.
Du berører flere af de punkter, som jeg selv har nævnt; f.eks. det problematiske i at have en film/TV-serie som eneste reference-ramme osv.
Gode pointer mht fremtidige generationers historie-opfattelse.

Brugeravatar
37Webbing
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 246
Tilmeldt: 25. maj 2010, 00:14
Interesser: Samler / Militærhistorie
Geografisk sted: Vestsjælland
Has thanked: 42 times
Been thanked: 41 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af 37Webbing » 21. okt 2014, 14:14

Frank P skrev:
37Webbing skrev: Jeg spår det allerede kommer til at gå galt i folkeskolen og gymnasiet med 1864, hvor den vil blive "skambrugt" i undervisningen. Det er jo unægtelig nemmere at fange pubertære tågehoveder med tv og dyresex, end en "tør og kedelig" bog, og alle formaninger om at man skal bruge sin kritiske sans og skal se bort fra "A" og "B" og .... etc. vil der bive set stort på.

Det er synd. Det kunne have været så godt og fantastisk. Men i stedet fik vi et politisk og en moraliserende fortælling der ikke hænger sammen og som vil ødelægge folks historiesyn i mange generationer frem.
Jeg deler ikke din pessimisme, sidst jeg checkede, var både kildekritik samt obligatoriske kildehenvisninger samt grundlæggende kilde- og tekstanalyse et ufravigeligt krav til skriftlige opgaver, både i folkeskole og STX (og på historie). At studerende bruger en dramatisering som "1864" som introduktion til historien, og dermed får skærpet appetitten på emnet, ser jeg ikke noget galt i. Der er da sikkert en del der bliver hængtet af, men fred vær med det. TV/film/video/computer osv. har været brugt i undervisningsøjemed siden medierne blev alment tilgængeligt som pædagogiske værktøjer - udover primærkilder som bøger/tekster osv.
Jeg fastholder, desværre, min pessimisme.

Jeg er indgående bekendt med kravet om både kildekritik samt obligatoriske kildehenvisninger samt grundlæggende kilde- og tekstanalyse et ufravigeligt krav til skriftlige opgaver, både i folkeskole og STX. Men der ofte langt fra de faktiske krav, og til det der sker i undervisningen (dog ikke alle steder).

Jeg vil vove den påstand, at der nok ikke er sket det store siden jeg gik ud af gymnasiet (årgang 2011). Historie er ikke et fag man afleverer skriftlige opgaver som dansk og matematik, og bruger man ikke faget til sin Dansk-Historie opgave (hvis man vægter dansk tungest) og sin SRP-opgave er det temmelig begrænset hvad man skal bruge historie til, andet end at man (måske) kommer op til det til eksamen. Og I et af de mange, mange emner vil 1864, måske, ligge.

Et helt gennemgribende problem er den manglende skriftlighed i historieundervisningen på tværs af alle niveauer, folkeskole som STX, og den manglende forståelse for kildebrug og kildekritik dette medfører. Men dette er et helt andet emne, som vi kan bruge længe på at diskutere, og emnet er en smule for perifert for den overordnede diskussion i denne tråd. Den må vi tage et andet sted.

Men, for alle dem der ikke vælger en gymnasial vej gennem livet, ser det endnu mere sort ud. Medmindre de har en personlig interesse for historie.
For dem, vil søndagsunderholdningen ala. 1864 være en nem og bekvem indførsel i historiske problemstillinger, som de perifert har rørt under deres folkeskoletid, og som de ikke husker med klarhed. Det kan man jo sagtens forstå, og det er helt i orden. Ingen problemer der. Men dette kræver at en mand som Ole Bornedal er sin position bevidst, og forsøger at formidle et meget besværligt problemkompleks på en sober, objektiv og enkel måde. Dette har han ikke formået.

Men diskussion er interessant, da den rører ved mange fundamentale ting. Vil det være censur, hvis en public service kanal som DR forlangte at tv-serier med historisk forlæg skal godkendes af et uvildigt korps af fag-historikere? Den er jo trods alt en "public-service" kanal, for hele folket. Da alle betaler, skulle den gerne være støvsuget for historieforvrængning og dets lige. Men retter man i manuskriptet, censurerer man jo også, og piller ved den "kunstneriske frihed" og rette til at ytre sig fri for censur.

Brugeravatar
BoPe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. dec 2008, 12:01
Interesser: Jagt og skydning
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Has thanked: 100 times
Been thanked: 85 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af BoPe » 21. okt 2014, 19:49

Jeg må støtte Frank P. her.

Historie er historie - her skal være faglighed originale kilder og kritik af originale kilder - også i Folkeskolen!

Kunst er kunst og Bornedals 1864 er kunst. Problemet er bare at den er dårlig kunst.

Carsten Jensen kaldte den en blodtud til højrefløjen, men jeg ville ønske at Bornedal bare havde givet fanden i al den politik og havde fortalt en god historie anno 1864. Det ville selvfølgelig have hjulpet hvis han og hans manuskript team havde researchet på perioden og fortalt en alment menneskelig historie på periodens præmisser. Og så må der gerne være sigøjnere og alt muligt med - når bare de bliver brugt til noget fornuftigt.

Hvorfor har Diderik ikke kæmpet med Peter og Lausts far så han har et forhold til drengene og en grund til at svine faren overfor Laust? Her er en oplagt linje mellem 1848 og 1864.

Hvorfor har den gamle baron i nutiden ikke sigøjner blod i årene? Osv.

Hvorfor besøger Monrad og CO. ikke godset? Her kan Peter og Laust blive påvirket af krigspropagandaen og Inge tage afstand - nej den handling skal køre helt parallelt.

Figurerne er alle sammen fra 1990'erne til 2014. Inge er f.eks. ikke bekymret for at blive gravid. Som den kliche hun er fra år 2000 er hun selvfølgelig på P-piller, så sex'en er ikke den big deal den ville være for en kvinde i 1863.

Dyresex på et stort gods ville blive kendt viden om (det er god sladder) og Didrik og venner ville blive straffet og ugleset. Så det er ikke bare noget de gør, men Bornedal bruger det som en tilfældig markør for, at vise dem som fordærvede aristokrater på den mest ligegyldige måde. Didrik har allerede svinet Lausts far og pisket en sigøjnerdreng, så vi ved godt han er et svin...

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 21. okt 2014, 20:18

BoPe skrev: Kunst er kunst og Bornedals 1864 er kunst. Problemet er bare at den er dårlig kunst.

Carsten Jensen kaldte den en blodtud til højrefløjen, men jeg ville ønske at Bornedal bare havde givet fanden i al den politik og havde fortalt en god historie anno 1864. Det ville selvfølgelig have hjulpet hvis han og hans manuskript team havde researchet på perioden og fortalt en alment menneskelig historie på periodens præmisser. Og så må der gerne være sigøjnere og alt muligt med - når bare de bliver brugt til noget
Ja, som nævnt er jeg enig i, at det er en del af problematikken; at der partout skal blandes politik ind i det.

Angående 'research,' så er der f.eks den zarens datter. Det er sjusket, uintelligent og udtryk for dovenskab. Dog en detalje i forhold til det store billede og det blegner i forhold til politik-problematikken. Stadig uprofessionelt.

Brugeravatar
Kleth
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5290
Tilmeldt: 27. mar 2013, 15:20
Interesser: Jage,Skyde,Ammo&Historie
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 971 times
Been thanked: 725 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Kleth » 21. okt 2014, 22:14

Aske skrev:Jeg sidder dog stadig spændt og venter på actionscenerne. Kan de bruges til at illustrere kampene, når jeg underviser 8. klasse i 1864.
Ja, det bliver spændende
Dreyse Zündnadelgewehr mod Tapriffel M/1848.
Riflet artilleri mod glatløbet.
"Blod og stål" mod artilleri og mobile enheder.
Clausewitz mod Nationalliberalisme.

"Danmarks krigshistorie 700-2010" burde være obligatorisk læsning gennem folkeskolen, ikke bare på grund af krigshistorien, men fordi den beskriver årsag & virkning og dermed hvordan vort land og samfund har udviklet sig.


Sent from my Nexus 7 using Tapatalk
Senest rettet af Kleth 22. okt 2014, 06:25, rettet i alt 1 gang.
Maxim #28: “If the price of collateral damage is high enough, you might be able to get paid for bringing ammunition home with you.”

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 21. okt 2014, 22:16

Kleth skrev: Ja, det bliver spændende
Dreyse Zündnadelgewehr mod Tapriffel M/1848.
Riflet artilleri mod glatløbet.
"Blod og stål" mod artilleri og mobile enheder.
Clausewitz mod Nationalliberalisme.
.....jep, samt graden af moral og uddannelse i de hære.

Interessant at læse om, hvor langt de respektive kanoner kunne række og ikke mindst hvor hurtigt henholdsvis rifler og kanoner kunne lades igen

Brugeravatar
Kleth
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5290
Tilmeldt: 27. mar 2013, 15:20
Interesser: Jage,Skyde,Ammo&Historie
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 971 times
Been thanked: 725 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Kleth » 22. okt 2014, 06:32

Scout skrev: .....jep, samt graden af moral og uddannelse i de hære.
Jeg kan anbefale "Moltke and the German Wars 1864-1871"
og "Bismarck's First War: The Campaign of Schleswig and Jutland 1864"

Jeg har da også læst "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als" som sætter et Dansk præg og persongalleri på historien, men baggrund/optakt og det overordnede er ikke helt så godt beskrevet som i de Engelske bøger.


Sent from my Nexus 7 using Tapatalk
Maxim #28: “If the price of collateral damage is high enough, you might be able to get paid for bringing ammunition home with you.”

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 22. okt 2014, 13:24

Kleth skrev: Jeg kan anbefale "Moltke and the German Wars 1864-1871"
og "Bismarck's First War: The Campaign of Schleswig and Jutland 1864"
Takker :thumbup:

Brugeravatar
Scout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3163
Tilmeldt: 27. dec 2004, 14:35
Interesser: Våbenhistorie
Geografisk sted: Pendling Kbh Jylland
Has thanked: 1 time
Been thanked: 279 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Scout » 22. okt 2014, 13:39

Berlingeske - slaget ved Dybbøl minut for minut. Tryk på knapperne
http://www.b.dk/nationalt/se-slaget-om- ... -for-minut



Skarp kommentar i Berlingske af Claes Kastholm Hansen, der ellers ikke ubetinget er min kop te.
http://www.b.dk/debat/at-1864-kom-fordi ... ke-en-fri-

Især hans kommentar til DR-dramachefens udsagn finder jeg interessant;
Claes Kastholm Hansen skrev:I sit forsvar for »1864« siger dramachefen Piv Bernth til BT: »Det er jo ikke en støvet historietime, men et dramatisk værk. Hvis vi skulle have alle nuancerne med, og alle de politiske diskussioner, kunne det godt nok blive kedeligt hurtigt. (…) Vi siger ikke, at det er gale mennesker, men mennesker med en vision, der bliver grebet af en eufori.« Det er typisk DR-dansk og netop ikke spor begavet at opstille en modsætning mellem en historietime, oven i købet støvet, og et drama. Som om en støvet historietime var eneste alternativ. Som om der er en nødvendig modsætning mellem viden og kunst. Det er der ikke i de tyske historiske TV-dramaer, som buschauffør K. Kristensen ovenfor henviser til. Heller ikke i den dramatiske og historisk meget nøjagtige film »Der Untergang«. Eller i Spielbergs »Schindlers Liste«. At krigen i 1864 kom, fordi nogle mennesker med en vision blev grebet af en eufori, er ikke en mulig fri tolkning af historien. Det er bare simpel historieforfalskning.

Sagen er, at Danmark var anbragt i en umulig situation, der i nogen grad svarer til den, Serbien blev sat i efter det østrigske ultimatum i juli 1914. Den danske regering vidste, at konflikten ikke kunne løses uden stormagternes hjælp, og D.G. Monrad, der var konseilspræsident (statsminister) og udenrigsminister stolede mere på englænderne, end de levede op til. For at forklare det katastrofale nederlag skabte politiske modstandere bagefter myten om den overmodige regering, ligesom man efter Første Verdenskrig skabte »dolkestødslegenden« i Tyskland og efter Anden Verdenskrig skabte myten om det enestående danske sammenhold. Udenrigsministeriets direktør 1858–1899, Peter Vedel, spurgte efter 1864 kritikerne, der siden blev forudsætningen for Det Radikale Venstre. »Jamen, hvad mener De egentlig, vi skulle have gjort?« Han fik aldrig noget svar.

Brugeravatar
Kleth
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5290
Tilmeldt: 27. mar 2013, 15:20
Interesser: Jage,Skyde,Ammo&Historie
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 971 times
Been thanked: 725 times

Re: 1864 - indtryk, version II.

Indlæg af Kleth » 22. okt 2014, 14:55

Krigshistorie er for mig ikke støvet; heltemod, grusomhed og kammeratskab der gør selv Hollywood til skamme.
Det er menneskeheden på sit værste og aligevel er der nogen der brænder igennem med det bedste.

Sent from my Nexus 7 using Tapatalk
Maxim #28: “If the price of collateral damage is high enough, you might be able to get paid for bringing ammunition home with you.”

Besvar