Forslag til ændring af våben og jagtlov omkring lyddæmpere.

[HePe]

..Og skal jagtloven ændres, er det vel desværre nødvendigt også at få jægerforbundet med?

Det er ikke noget vi behøver at tage os af. Det vil Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen i givet fald sørge for. Jægerforbundet er bl.a. repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet, og er desuden høringspart i forbindelse med evt. ændringer i jagtlovgivningen.

[PBD]

Hej HePe. Det jeg mente var vel at hvis jægerforbundet bliver hørt, kunne det måske være smart at have dem som allierede fra starten. Og da jægere/jægerforbundet, godt over en grov kam, kan karakteriseres som lidt konservastive når vi taler om nytænkning, ja så kunne det vel tænkes at være et forsøg værd ? Inden alle jægere på forummet slagter mig for denne udtalelse, så vil jeg lige sige at min karakteristik ikke er negativt ment, og at jeg underbygger min påstand ved at møde/tale med flere jægere pr. uge, end de fleste andre jægere kender personligt.

[HePe]

Hej HePe. Det jeg mente var vel at hvis jægerforbundet bliver hørt, kunne det måske være smart at have dem som allierede fra starten. Og da jægere/jægerforbundet, godt over en grov kam, kan karakteriseres som lidt konservastive når vi taler om nytænkning, ja så kunne det vel tænkes at være et forsøg værd ?

Dette er jo en oplagt opgave for Jægerforbundet.. Derfor kan det undre, at de ikke allerede har stillet et sådan forslag om ændring af jagtlovgivningen - så vidt jeg ved, har de ikke. Er de mon uvidende om, hvad det svenske jægerforbund og den svenske naturstyrelse har formået?..

Skal vi ikke bare få lavet det forslag, og så få det sendt afsted?

[Leong]

Skal vi ikke bare få lavet det forslag, og så få det sendt afsted?

Jo, som tidligere sagt vil jeg godt skrive et udkast, medmindre andre melder sig? Hvem skrev luftskytternes høringsbrev?

[HePe]

Skal vi ikke bare få lavet det forslag, og så få det sendt afsted?

Jo, som tidligere sagt vil jeg godt skrive et udkast, medmindre andre melder sig? Hvem skrev luftskytternes høringsbrev?

Der er ikke noget tidspres.. men vi kan vel have et forslag klar inden månedens udgang?.. Jeg kan lave en foreløbig disposition imorgen eller søndag.

[Leong]

Der er ikke noget tidspres.. men vi kan vel have et forslag klar inden månedens udgang?.. Jeg kan lave en foreløbig disposition imorgen eller søndag.

Jo det lyder rimeligt.

[SAVAGE]

Jægerforbundet laver ikke jagtloven, det er JM der lovgiver men derfor kunne det jo godt tænkes at jægerforbundet kunne hjælpe senere i denne sag, nogen der har kontakter i bestyrelsen?

Hej HePe. Nu er jeg ikke så velbevandret i jagtloven som i våbenloven, men skal jagtloven ikke ændres for at det bliver tilladt med dæmpere på jagt, eller kan våbenloven "overrule" den ? Og skal jagtloven ændres, er det vel desværre nødvendigt også at få jægerforbundet med?

[HePe]

Jægerforbundet laver ikke jagtloven, det er JM der lovgiver men derfor kunne det jo godt tænkes at jægerforbundet kunne hjælpe senere i denne sag, nogen der har kontakter i bestyrelsen?

Vi har ikke brug for hjælp.. Jægerforbundet kan give deres evt. besyv med, når de bliver hørt af Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, som laver jagtlovgivningen.

[Trotyl]

Jægerforbundet laver ikke jagtloven, det er JM der lovgiver men derfor kunne det jo godt tænkes at jægerforbundet kunne hjælpe senere i denne sag, nogen der har kontakter i bestyrelsen?

Vi har ikke brug for hjælp.. Jægerforbundet kan give deres evt. besyv med, når de bliver hørt af Miljøministeriet/Skov- og Naturstyrelsen, som laver jagtlovgivningen.

Når det drejer sig om jagtlovgivningen, vil DJ automatisk blive hørt.
At inddrage dem på nuværende tidspunkt, vil være skønne spild af kræfter.
Fortsæt endelig.
Endelig et initiativ der repræsenterer hele våbeninteresseområdet :D

[HePe]

Endelig et initiativ der repræsenterer hele våbeninteresseområdet :D

Njah.. så ved jeg ikke, hvordan den skal drejes.. Men måske du vil være behjælpelig, når vi skal beslutte, hvad målet skal være, og hvilken afgrænsning der skal foretages?

[HePe]

(Foreløbig forslag/udkast til disposition)


Miljøministeriet,
Justitsministeriet,
Ministeriet for sundhed og forebyggelse


Cc:
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (MPU),
Folketingets Retsudvalg (REU),
Folketingets Sundhedsudvalg (SUU)

(sendt til ovennævnte pr. e-mail)


Den xx. marts 2008

Forslag til ændring af lovgivningen vedrørende dæmpning af skydevåben til jagt mv.

Vi er en gruppe NVF-medlemmer som bl.a. har jagt og jagtvåben som fritidsinteresse. Vi deler vores viden og erfaring vedrørende jagt mv. med hinanden på internet forummet NVF - Nordisk Våbenforum (websted: nordisk-forum.dk), der har et forum for jagt og våben. NVF har p.t. over 2.400 medlemmer og er en væsentlig civil kilde til viden om jagt, skydning, våben, våbendele, våbenteknik, ammunition og tilladelser m.m.


1. Forslaget

1.1. Da det er ønskværdigt at dæmpe skadelig støj (lydtryk) fra skydevåben, foreslår vi herved en lempelse af jagt- og våbenlovgivningen vedrørende lyddæmper til skydevåben.

1.2. Med forslaget ønsker vi, at jagt- og våbenlovgivningen snarest ændres, så landets ca. 165.000 aktive jægere får yderligere god mulighed for at sikre sig mod risiko for at pådrage sig alvorlig eller varig høreskade i forbindelse med jagt og regulering med skydevåben. Således ønsker vi, at det skal være lovligt

1.2.1. At anvende lyddæmper til skydevåben til jagt og regulering mv.,
1.2.2. At øve og foretage indskydning på skydebane af skydevåben med lyddæmper,
1.2.3. At aflægge riffelprøve med en riffel med lyddæmper,

for derved

a) at dæmpe et skydevåbens skadelige støj (lydtryk) under jagt mv.
b) at give jægere de bedste muligheder for at beskytte sig mod alvorlig eller varig høreskade og
c) at forebygge, at jægere får alvorlig eller varig høreskade på grund af støj (lydtryk) fra skydevåben
d) at opnå betydelige besparelser på udgifter til behandling mv., når der bliver færre høreskader på grund af dæmpet støj fra skydevåben.

Der henvises til forslag til konsekvensændringer i jagt- og våbenlovgivningen i afsnit 9 nedenfor.


1.3. Dæmpning af skydevåben til øvelses- og konkurrenceskydning mv.

Vi anbefaler desuden dæmpning af skydevåben, der benyttes af sportsskyttere og medlemmer af jagt- og skytteforeninger til øvelses- og konkurrenceskydning mv. Samtidig anerkender vi, at beslutningstagere på dette område må inddrage jagt- og skytteforeningerne og deres respektive organisationer, som fastsætter regler for skydesporten, skydeprogrammer mv.


1.4. Dæmpning af kraftige luft- og fjedervåben

For dette område henviser vi til vores høringssvar d. 14. januar 2008 vedr. kraftige luft- og fjedervåben, som er sendt til Justitsministeriet og Folketingets Retsudvalg (REU alm. del - Bilag 103).


2. Gældende lovgivning og praksis

Her beskrives kort den gældende lovgivning og praksis vedrørende tilladelse til at forsyne skydevåben med lyddæmper eller montere lyddæmper på skydevåben.

2.0.1. Det bemærkes, at lyddæmpere ikke er defineret i jagt- eller våbenlovgivningen. Lovgivningen omhandler skydevåben, der er forsynet med lyddæmper, eller lyddæmpere, der er konstrueret til montering på skydevåben.


2.1. Jagtlovgivningen

Det har i mange år ikke været tilladt at anvende skydevåben, der er forsynet med lyddæmper, til jagt og regulering.

Ved jagtlovændringen i 1993 (lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og vildtforvaltning), der trådte i kraft d. 1. april 1994 – hvor jagtloven blev til en rammelov, hvor Miljøministeren efter loven fastsætter nærmere regler/bestemmelser – blev bestemmelsen om skydevåben forsynet med lyddæmper flyttet fra loven til bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt mv.

2.1.1. I medfør af § 23, stk. 4 i lovbekendtgørelse nr. 747 af 21/06/2007 om jagt og vildtforvaltning fastsætter Miljøministeren nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition, der må anvendes.

2.1.2. Senest ved bekendtgørelse nr. 1010 af 09/08/2007 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt mv., fremgår det af § 1, stk. 6, at skydevåben, der anvendes til jagt og regulering, ikke må være forsynet med lyddæmper.

2.1.2.1. Med den nye bekendtgørelse udgik samtidig den tidligere mulighed, at Skov- og Naturstyrelsen i særlige tilfælde kunne give dispensation fra bestemmelsen. Hvorfor dispensationsmuligheden er ophævet, kan vi ikke finde en forklaring på. Kan det være utilsigtet på grund af en redigeringsfejl?

I den ophævede bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1994 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt mv., kunne Skov- og Naturstyrelsen i medfør af § 4, stk. 1 i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 1, stk. 6.


2.2. Våbenlovgivningen

2.2.1. Ved våbenlovændring i 1999 (lov nr. 363 af 02/06/1999) som trådte i kraft d. 1. jan. 2000, blev lyddæmpere, konstrueret til montering på skydevåben, omfattet af våbenlovens kontrolordning.

2.2.1.1. Efter lovens § 2, stk. 3, har personer, der ved lovens ikrafttræden er i besiddelse af de i loven nævnte lyddæmpere, ret til fortsat at besidde, bære og anvende disse lyddæmpere, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

2.2.1.2. Med lovændringen blev det forbudt uden tilladelse at besidde og anvende lyddæmper konstrueret til montering på skydevåben. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at lyddæmpere burde omfattes af våbenlovgivningen, idet de

- ikke var omfattet af våbenlovgivningens kontrolordning, uanset at de kan anvendes i kriminelt øjemed,
- er omfattet af den europæiske konvention af 28. juni 1978 om kontrol med enkeltpersoners erhvervelse og besiddelse af skydevåben. I henhold til konventionen, som Danmark har ratificeret, forpligter de kontraherende parter sig til at yde hinanden bistand gennem de kompetente myndigheder med at bekæmpe ulovlige transaktioner med skydevåben m.v. og med at opspore og lokalisere skydevåben m.v., der er blevet overført fra én stats territorium til en andens.

2.2.2. Våbenlovens lyddæmperbestemmelse fremgår af § 1, stk. 1, nr. 8 i bekendtgørelse nr. 1316 af 26/11/2007 af lov om våben og eksplosivstoffer.

2.2.2.1. Endvidere fremgår det af § 7 i cirkulære nr. 8 af 26/01/2000 om våben og ammunition mv., at tilladelse til lyddæmpere, der er konstrueret til montering på skydevåben, kun kan gives i særlige tilfælde.

Efter justitsministeriets tidligere afgørelser betyder det, at der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til lyddæmpere. Men at der kan forekomme tilfælde, hvor en ansøger, efter en konkret vurdering, findes at have et særligt anerkendelsesværdigt behov for at anvende en lyddæmper i forbindelse med skydning. Ved afgørelser har justitsministeriet endvidere lagt vægt på, at lyddæmpere kan anvendes i kriminelt øjemed.

2.2.3. Der foreligger nu oplysninger om, at politiet er begyndt at meddele tilladelse til lyddæmpere til jægere til ”jagt i udlandet”, dvs. i lande, hvor det er tilladt at anvende skydevåben med lyddæmper til jagt.

2.2.3.1. Baggrunden for dette er, at Rigspolitiet i sep. 2007 i forbindelse med en klagesag har afgjort, at ”særlige tilfælde” i våbencirkulærets § 7 generelt omfatter tilfælde, hvor lande tillader jagt med skydevåben med lyddæmper.

2.2.3.2. Dette er blandt andet tilladt i Finland, Norge og Sverige, hvor man tillader lyddæmper til skydevåben, for derved at beskytte jægere mod risikoen for alvorlig eller varig høreskade på grund af skadelig støj (lydtryk) fra skydevåbnet.


3. Lovgivningen i andre lande

I 1992-1993 blev der i Finland, bl.a. med deltagelse af det finske miljøministerium, gennemført en omfattende test/forsøg med skydevåben med lyddæmpende foranstaltninger, herunder lyddæmpere.

Der henvises til en engelsk oversættelse om denne test/undersøgelse:

a) ‘Shooting range and suppressor projects 1992-1993’ på websiden: http://www.guns.connect.fi/rs/suppress.html" target="_blank
b) ‘Suppressor Project Summary’ på websiden: http://www.guns.connect.fi/rs/summary.html" target="_blank.

3.1. Da der udelukkende blev fundet samfundsmæssige fordele ved at anvende lyddæmpere på jagt-, bane- og militærrifler, blev den finske lovgivning ændret for at tillade lyddæmper på rifler. Tilsvarende ændringer er siden sket i lovgivningen i Norge og Sverige.

3.1.1. Således har man med ændringer i lovgivningen i Finland, Norge og Sverige erkendt, at der er helbreds- og miljømæssige fordele ved at bruge lyddæmper til skydevåben. Dels for af beskytte våbenejere mod høreskader og dels for at reducere støjniveauet. Ulovlig brug af skydevåben er lovreguleret, det gælder også hvis et skydevåben bruges ulovligt med påmonteret lyddæmper.


3.2. Norge

I Norge var der i 1999-2000 i første omgang taget skridt til at forbyde lyddæmpere til skydevåben. Imidlertid deltog Statens Forurenings Tilsyn (STF) og Norsk Institutt for Folkehelse (nu Folkehelseinstituttet) i en testskydning med lyddæmpere. Begge konkluderede, at lyddæmpere ikke burde forbydes, idet lyddæmpere bidrager til støjreduktion ved kilden og nedsætter risikoen for høreskader. Ligeledes var også Sosial- og helsedepartementet positiv overfor lyddæmpere til skydevåben.

3.2.1. I Norge er det tilladt at bruge lyddæmper til jagt. Der findes ingen regler som forbyder eller på anden måde regulerer brug af lyddæmper til brug ved jagt. Der henvises til Forskrift om utøvelse av jakt, felling og fangst (FOR-2002-03-22-313), link til lovdata:
http://www.lovdata.no/cgi-wift/ldles?do ... -0313.html" target="_blank

3.2.2. Lyddæmper til skydevåben kan frit erhverves/anskaffes mod forevisning af ”våpenkort”. Salget skal registreres (føres i protokol) som ved handel med ammunition. Der henvises til § 2-5: Erverv av lyddemper og § 11-4: Fortegnelser over salg av lyddemper i Forskrift om skytevåpen, våpendeler og ammunisjon (FOR-1963-01-25-9722), link til lovdata: http://www.lovdata.no/cgi-wift/ldles?do ... -9722.html" target="_blank


3.3. Sverige

I oktober 2002 fremsendte det svenske jægerforbund et forslag til det svenske justitsministerium om at give jægere og skyttere øgede muligheder for at besidde og anvende lyddæmpere. Jægerforbundet henviste til, at lyddæmpere er tilladt i Finland og Norge, hvor det ikke skaber problemer, samt at myndigheden på jagtområdet – Naturvårdsverket – ikke har indvendinger til et mere liberalt syn på lyddæmpere til jagt.

3.3.1. Som baggrund for forslaget oplyste jægerforbundet blandt andet, at den enkelte jæger/skytte har overhængende risiko for høreskade, idet de mest anvendte jagtvåben – rifler og haglgeværer efter kaliber og type af ammunition – har en skudstøj som væsentligt overstiger det niveau, hvor høreskade kan forekomme. Som eksempel på de ekstremt høje lyde der kan forekomme, blev det oplyst, at det for rifler, og afhængig af anvendt ammunition, kunne dreje sig om 160–175 dB(C) Peak ved skytten, og at selv et enkelt skud kan forårsage varig høreskade.

3.3.1.1. Link til Svenske Jägareförbundets brev til Justitiedepartementet:
http://www.jagareforbundet.se/fran_sjf/ ... ighete.asp" target="_blank

3.3.2. Blandt andet i 2004 og 2005 blev der i den svenske riksdag fremsat forslag til riksdagsbeslutning om lyddæmper på skydevåben. Link til to forslag:
http://www.riksdagen.se/Webbnav/index.a ... &bet=Ju240" target="_blank
http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=41 ... d=GT02Ju22" target="_blank

3.3.3. Først fire år efter Jägareförbundets brev blev Rikspolisstyrelsens forskrifter ændret. Efter at både regeringen og Rikspolisstyrelsen ændrede mening i 2006, blev reglerne for lyddæmpere hurtig ændret, så der – med det formål at beskytte helbred og miljø – kunne gives tilladelse til lyddæmpere til jagt.

3.3.4. Rikspolisstyrelsen udstedte med virkning fra d. 1. oktober 2006 ændring til föreskrifter och allmänna råd om vapenlagstiftningen (RPSFS 2006:8, FAP 551-3) om lyddæmpere til jagtvåben. Link til forskrifterne: http://www.polisen.se/static/fap/FAP551 ... 2006_8.pdf" target="_blank

3.3.4.1. Efter forskrifterne § 1 kan der gives tilladelse til lyddæmper til skydevåben (rifler) som anvender ammunition i klasse 1 og 2 *), til beskyttelse af helbred og miljø, hvis skydevåbnet besiddes til jagtbrug.

3.3.4.2. Efter forskrifterne § 2 kan der gives tilladelse til lyddæmper til andre geværer, som indehaves til jagtbrug, til beskyttelse af helbred og miljø, såfremt det er særskilt påkrævet.

*) Den svenske klassifikation af jagtvåben (rifler) i fire klasser efter ammunition, er beskrevet på sv.wikipedia, link: http://sv.wikipedia.org/wiki/Klassifice ... _jaktvapen" target="_blank


4. Støj fra skydevåben

4.1. Vi har ikke oplysninger om relevante danske målinger af skudstøj fra skydevåben målt ved øret, dvs. som støjen opleves af skytten, målt i dB(C) Impulse eller Peak.

4.2. For skyttere og jægere fremkommer den højeste støjstyrke fra haglgeværer og rifler, på grund af stor patronkaliber og stor krudtladning.

4.2.1. Skudstøjen opstår ved fænghættens antænding af patronens krudtladning, der forbrænder med stor hastighed og udløser en trykbølge, dvs. en eksplosion. Når trykbølgen når våbnets munding, finder der et voldsomt trykfald sted. Trykbølgens opståen og trykfaldet ved mundingen giver hver for sig et kraftigt knald, men på grund af det hurtige forløb, opfattes det som et enkelt knald.

4.2.2. Knaldets styrke er bestemt af krudtladningens størrelse, krudtets forbrændingshastighed og våbnets konstruktion. Disse forhold er tillige bestemmende for den hastighed, projektilet eller haglene kan opnå.

4.2.3. Ved skydning med riffel, forekommer der desuden et overlydssmæld ved projektilets bevægelse gennem luften. Overlydssmældet er dog uden betydning for skytten/jægeren.

4.3. Støj frembringer lufttrykvariationer – lydtryk. Der benyttes en logaritmisk målestok for lydtrykket, lydens styrke. Lydens styrke i decibel kaldes for lydtrykniveauet. Støjens styrke angives derfor ved lydtrykniveauet i måleenheden decibel (dB).

4.3.1. Støjens styrke måles normalt med en lydtrykmåler. I lydtrykmåleren er indbygget et elektrisk filter, som tager højde for ørets varierende følsomhed overfor forskellige lyde. Det menneskelige øre er mindre følsomt overfor lave frekvenser end overfor høje frekvenser. Når man måler skudstøj med et meget højt lydtryk – impulsstøj – bruger man et ”C-filter”, og derfor er der tale om decibel C eller dB(C). Ligeledes kan man måle spidsværdien (peak-værdien) for impulslydtryk.

4.3.2. Lydtryk større end 140 dB er så kraftigt, at det giver smertefornemmelse i øret. Der henvises til ovenstående punkt 3.3.1., hvor det svenske jægerforbund i 2002 oplyste, at det for rifler kunne dreje sig om 160–175 dB(C) Peak ved skytten.


5. Helbredsmæssige og andre aspekter ved støj

5.1. En høreskade er i princippet det samme som et høretab, forstået på den måde, at der er dele af hørelsen som er nedsat. Høreskade ved skud indtræffer som følge af det voldsomme lydtryk, der er udløst. Såvel det ene som begge ører kan blive beskadiget.

5.2. Høreskader kan opstå øjeblikkeligt, når man er udsat for meget høj impulsstøj. Ved jagt, øvelsesskydning og indskydning af skydevåben er der tale om kortvarige intense lydimpulser som kan give høreskader, som uoprettelig høretab, vedvarende eller kronisk tinnitus, stress og ubehag. De fleste jægere kender til det problem, at når man har løsnet et skud, kæmper man i op til flere minutter, i nogle tilfælde måske endda i flere timer, med den irriterende ringen for ørene, der opstår som følge af skuddet.

5.3. At miste sin gode hørelse kan føre til problemer på arbejdspladsen, i familien og i andre sociale sammenhænge, og det kan give psykiske problemer. Det vides ikke med sikkerhed, men det anslås, at omkring 10 pct. af befolkningen lider af hørenedsættelse i større eller mindre grad. Vi har ikke kendskab til, hvor mange jægere eller skyttere der har fået varige eller alvorlige høreskader på grund af støj fra skydevåben under jagt mv. Det kan være mange tusinde.

5.4. Sikkerhedsmæssige aspekter

Det kan ikke udelukkes, at støj fra skydevåben kan blive indirekte årsag til, at der sker en jagtulykke, hvis støjen overdøver advarselssignaler. Med høreværn kan man beskytte sig mod den skadelige støj, når der skydes under jagten. Til gengæld kan høreværn betyde, at man ”isolerer” sig og ikke kan være sikker på, at man kan høre vildtet, jagthunden eller sine medjægere. Med høreværn på kan man være så ”døv”, at man måske ikke kan høre evt. advarselssignaler.


6. Beskyttelse mod støj (lydtryk) fra skydevåben

I modsætning til arbejdsmarkedet er der ingen regler for, hvad vi kan udsætte vores ører for i fritiden. Derfor må man selv være opmærksom på at beskytte hørelsen mod overlast. De fleste jægere lærer hurtigt, at høreværn er en nødvendighed.

6.1. Der er to slags høreværn: Ørepropper, som sættes i øregangen og kopper, som dækker ørene. Høreværn kan fås med et indbygget filter eller som elektronisk med batterier, som forstærker svage lyde omkring jægeren. I det øjeblik et skud stiger til et skadeligt støjniveau, dæmpes skudstøjen (impulsstøjen) af det indbyggede filter eller den indbyggede elektronik.

6.1.2. Høreværn kan give hudirritation og eksem. Kopper vejer og fylder en del. Bøjlen over hovedet generer nogle bærere, ligesom det kan være et problem for dem, der bruger briller. På grund af deres størrelse er de varme, trykker på siden af hovedet og kommer ofte i karambolage med geværkolben. Mange jægere vælger dem fra, eller bruger dem ikke, fordi de finder dem store og klodsede, eller forbinder dem med, at de vil lukke alle lyde ude.

6.1.3. Høreværn dæmper kun støjen, hvis de anvendes og passer korrekt til ørerne. Hvis man bruger ørekopper eller ørepropper korrekt kan man regne med at dæmpe/nedbringe støjen med ca. 20-30 dB for ørekopper og ca. 10-20 dB for ørepropper.

6.2. Lyddæmpere til skydevåben giver samlet set bedre mulighed for beskyttelse og forebyggelse mod høreskader. Afhængig af type og konstruktion kan lyddæmpere reducere mundingsknald fra skydevåben med ca. 10-45 dB.


7. Våbenmæssige aspekter ved brug af lyddæmper
7.1. Misforståelser om lyddæmpere til skydevåben

8. Jagtmæssige aspekter ved brug af lyddæmper
8.1. Ulovlig jagt (krybskytteri) med lyddæmper

9. Konsekvensændringer i lovgivningen
9.1. Forslag til ændringer i jagtlovgivningen
9.2. Forslag til ændringer i våbenlovgivningen

[HePe]

Ovenstående vil løbende blive udbygget og forbedret, indtil det bliver et endeligt forslag.

Kom med jeres gode input og bemærkninger til forslagets indhold.

[SAVAGE]

Du har gjort det igen HePe, du behersker i sandhed paragraffens kunst, er sikker på at ministerierne fælder en lille tåre når de ser det endelige resultat :;_() .

Ovenstående vil løbende blive udbygget og forbedret, indtil det bliver et endeligt forslag.

Kom med jeres gode input og bemærkninger til forslagets indhold.

[HePe]

...er sikker på at ministerierne fælder en lille tåre når de ser det endelige resultat

Tak savage - men dog, tror du virkelig?.. måske vi skal vedlægge nogle pakker papirslommetørklæder?..

[Lassescout]

Jeg har to bemærkninger til det foranstående:

1)Forslaget omhandler kun jagt, indskydning og riffelprøve. Var det ikke en ide at medtage konkurrenceskydning, for at gøre "miljøgevinsten" større ?

2)Lobbyisme er en god ting. Hvis vi før fremsendelse af forslaget kan få Danmarks Jægerforbund og skytteorganisationerne til at bakke op om ideen, er der meget større chance for, at den får en postiv behandling i vildtforvaltningsrådet, og dermed bliver vedtaget. I den forbindelse kunne man såmænd også kontakte Dansk Ornitologisk Forbund og søge deres opbakning. Et dæmpet skud forstyrrer jo ikke fuglenes fouragering i nær samme omfang som et udæmpet. Jeg ved ikke lige hvem der ellers sidder i VF-rådet, men jeg tror, at jo flere allierede vi kan samle, desto større er sandsynligheden for succes. Jeg mener at have forstået, at Miljøministeriet stort set altid følger en indstilling fra et enigt VF-Råd, så jeg mener det er der slaget skal slåes.

[UJensen]

(Foreløbig forslag/udkast til disposition)
for derved

a) at dæmpe et skydevåbens skadelige støj (lydtryk) under jagt mv.
b) at give jægere de bedste muligheder for at beskytte sig mod alvorlig eller varig høreskade og
c) at forebygge, at jægere får alvorlig eller varig høreskade på grund af støj (lydtryk) fra skydevåben
d) at opnå betydelige besparelser på udgifter til behandling mv., når der bliver færre høreskader på grund af dæmpet støj fra skydevåben.

Jeg er enig med Lassescout i at forslaget vil virke meget stærkere jo flere organisationer der står bag, og så vil jeg da gerne komme med et forslag til en tilføjelse:
e) at mindske støjgenerne for omgivelserne i forbindelse med træning/jagt

[HePe]

Dejligt med nogle forslag – tak for det.

Indledningsvis henvises til det ”forberedende arbejde”, der allerede har været – se tidligere indlæg og svar i denne tråd, samt tråden:
http://nordisk-forum.dk/viewtopic.php?f=14&t=10814" target="_blank

1) Vi har en god og vigtig sag, og derfor vil vi ikke bruge tid og kræfter på at søge støtte/opbakning til vores forslag, det være sig hos DJ eller VFR eller andre.. Disse parter bliver hørt i forbindelse med forslag til ændringer i lovgivningen.. Det er i givet fald Miljøministeriets opgave at sørge for det. – Det er hermed slået fast en gang for alle.

2) Vedrørende konkurrenceskydning og skytteorganisationerne, så bliver vi nu nødt til en gang for alle at få afklaret, hvad der skal være formålet med forslaget. Skal vi også medtage konkurrenceskydning, bevæger vi os ind på skytteorganisationernes ansvarsområde. Det er skytteorganisationerne, der suverænt fastsætter deres skydeaktiviteter og -regler mv., bl.a. på grund af internationale regler. Derfor mener jeg, at det er meget kompliceret at give sig i kast med, og et område der bedst varetages af skytteorganisationerne og deres medlemmer via deres beslutningsorganer.

Jeg synes derfor, at vi gør klogt i at begrænse os til jagt, regulering og øve-/indskydning. Hvis forslaget går igennem, kan det måske så blive en ”øjenåbner og døråbner” for sportsskytterne og deres organisationer.

Hvis der her på NVF er overvejende ønske om også at medtage ”konkurrencesporten”, så værsgo’ at komme med nogle konkrete og begrundede forslag, så tager vi den derfra..

3) Vedrørende forslaget om tilføjelse af et punkt ”e) at mindske støjgenerne for omgivelserne i forbindelse med træning/jagt” vil jeg gerne gemme den lidt (og ikke afvise den helt). Men lige nu finder jeg punktet mindre betydende, fordi vi senere i forslaget vil redegøre for, at lyddæmpere ikke dæmper al støj, men at der stadig for rifler med supersonisk ammunition vil være hørbare mundingsknald og overlydssmæld.

[Lassescout]

1) Vi har en god og vigtig sag, og derfor vil vi ikke bruge tid og kræfter på at søge støtte/opbakning til vores forslag, det være sig hos DJ eller VFR eller andre.. Disse parter bliver hørt i forbindelse med forslag til ændringer i lovgivningen.. Det er i givet fald Miljøministeriets opgave at sørge for det. – Det er hermed slået fast en gang for alle.

Det er selvfølgelig din afgørelse HePe. Jeg sidder i Grønland med mit på det tørre ( jeg bruger lyddæmper hvis det passer mig, og det gør det) Så jeg kan heller ikke rigtigt tilbyde at hjælpe med pedalarbejdet, og så er det jo lidt for nemt at sidde her og foreslå hvilken indsats andre bør yde.

Jeg kan bare nemt forestille mig den hovedrysten der vil blive i Vildtforvaltningsrådet hvis forslaget bliver smidt på bordet uden at nogen har forberedt medlemmerne på det. Først vil formanden for DJ smile lidt og snakke om, at sådan en tingest aldrig vil finde vej til hans fuldskæftede Mannlicher Schøenauer, for slet ikke at tale om hans S/S haglgevær med sidelåse. Så det er nok bare et ønske fra nogle nørdede riffelfanatikere og ikke fra rigtige jægere. Når først han har åbnet ballet følger andres hovedrysten efter, og så vælger VF at give et negativt høringssvar. Det betyder at Miljøministeren afviser forslaget, og så er det skønne spildte kræfter.

Hvis derimod en del af medlemmerne i forvejen har fået en positiv introduktion til emnet, er der langt større sandsynlighed for en positiv behandling under høringsproceduren, og så går det helt anderledes.

...men som sagt, jeg kan ikke hjælpe med fodarbejdet, så du må selv afgøre hvordan du vil gribe det an.

[HePe]

Jeg kan bare nemt forestille mig den hovedrysten der vil blive i Vildtforvaltningsrådet hvis forslaget bliver smidt på bordet uden at nogen har forberedt medlemmerne på det. Først vil formanden for DJ smile lidt og snakke om, at sådan en tingest aldrig vil finde vej til hans fuldskæftede Mannlicher Schøenauer, for slet ikke at tale om hans S/S haglgevær med sidelåse. Så det er nok bare et ønske fra nogle nørdede riffelfanatikere og ikke fra rigtige jægere. Når først han har åbnet ballet følger andres hovedrysten efter, og så vælger VF at give et negativt høringssvar. Det betyder at Miljøministeren afviser forslaget, og så er det skønne spildte kræfter.

Det er muligt, de vil ryste på hovedet og tænke på dem selv.. Men det er jo deres opgave at tænke bredt på vildtforvaltning og jagt og jægerne m.m., og DJ's formand at varetage hans medlemmers interesser.. Det er med omtanke, at forslaget sendes til Ministeriet for sundhed og forebyggelse og til politikerne i de respektive folketingsudvalg. Så har vi forberedt alle så godt vi kan. Forslaget vil blive offentligtgjort på folketingets informationssystem, så også den vakse del af dansk presse kan skrive om forslaget.. ;-)

[Albani]

Da jeg fik min tilladelse til dæmper ,til jagt i udlandet, havde jeg lidt problemer med politiet og havde en snak med en Henrik fra DJ og han snakkede om at han skulle til et riffelmøde hvor han ville tager dæmper spørgsmålet op.
Han ville meget gerne se min vidre brevvæksling med våbenkontoret og mine evt. klager men politiet overgav sig før det kom så langt.
Syntes det ville være en ide at kontakte DJ for det må da være godt at have dem i ryggen når man fremlægger et komplet lovforslag.

Mvh Martin

[HePe]

Syntes det ville være en ide at kontakte DJ for det må da være godt at have dem i ryggen når man fremlægger et komplet lovforslag.

Hej Albani.. Det er OK, at du synes det vil være en god idé at kontakte DJ, men det vælger vi så ikke at gøre (for nu at sige det bare een gang til).. ;-)

Men du og alle DJ's medlemmer kan naturligvis gøre det, og på den måde påvirke DJ.. Det er da bare at komme igang.

PS. I hvilke(t) land(e) vil du bruge lyddæmper til jagt?

[JAPO]

Hej HePe.
God ide med at få indført lyddæmpere i skytteforeningsregiet.
Det må nemt kunne lade sig gøre med en enkel regel - hvis våbnet med lyddæmper kan godkendes af SKV til brug i skytteorganisationernes skydeprogrammer.
Det bliver selvfølgelig vanskeligt at overrule internationale regler/skydeprogrammer, men der er da absolut muligheder i forhold til de særlige danske skydeprogrammer - specielt 200 m langdistanceriffel.

[POJC]

Jeg er meget begejstret for at nogle få ildsjæle vil komme med en fornuftigt forslag.
Men jeg forstår slet ikke hvorfor man ikke vil forsøge at få støtte på forhånd fra parter som netop dem som skal komme med en indstilling til forslaget når det behandles. Det strider mod al viden om hvordan man bedst håndterer forhandling/beslutningstagning at man ikke forsøger at danne alliancer inden sagen bliver "offentligt fremlagt".

Nu er der slet ikke fremlagt argumenter, hvorfor man har valgt at IKKE danne alliancer på forhånd. Måske Hepe kan forklare det, så jeg ikke skal sidde undrende tilbage?

Jeg er bange for at man med et så fremragende forslag skyder sig selv i foden, ved ikke at spille på alle tangenter/bruge alle skud i bøssen ;-) Husk også på at hvis dette forslag afvises, kan der måske gå lang tid før de relevante instanser og parter gider høre på emnet igen...

[HePe]

God ide med at få indført lyddæmpere i skytteforeningsregiet.
Det må nemt kunne lade sig gøre med en enkel regel - hvis våbnet med lyddæmper kan godkendes af SKV til brug i skytteorganisationernes skydeprogrammer.
Det bliver selvfølgelig vanskeligt at overrule internationale regler/skydeprogrammer, men der er da absolut muligheder i forhold til de særlige danske skydeprogrammer - specielt 200 m langdistanceriffel.

Hej JAPO,

Tak for dit forslag!.. Hvis det kan gøres så enkelt, som du foreslår, så synes jeg bestemt det skal medtages i forslaget.

- Hvorfor skal våben med lyddæmper godkendes af SKV?
- Skal lyddæmper registreres af SKV, og ikke af politiet?
- Er der andre særlige danske skydeprogrammer, hvor lyddæmper kan være relevant?

[HePe]

Men jeg forstår slet ikke hvorfor man ikke vil forsøge at få støtte på forhånd fra parter som netop dem som skal komme med en indstilling til forslaget når det behandles. Det strider mod al viden om hvordan man bedst håndterer forhandling/beslutningstagning at man ikke forsøger at danne alliancer inden sagen bliver "offentligt fremlagt".

Nu er der slet ikke fremlagt argumenter, hvorfor man har valgt at IKKE danne alliancer på forhånd. Måske Hepe kan forklare det, så jeg ikke skal sidde undrende tilbage?

Hej POJC.. Læs mine svar ovenfor. Her er det ganske tydeligt forklaret. Men jeg skal prøve at forklare det yderligere.

"Vi" er ikke en organisation, "vi" er privat personer, som "du" og "jeg"... I denne sammenhæng er "medspillerne" NVF's medlemmer og ikke andre organisationer mv.

Så det kan lige så godt være "dig" som "mig", der forsøger at få støtte fra alle de parter, du kan tænke dig. Jeg er helt sikker på, at "du" kan bruge rigtig mange kræfter og rigtig megen tid på at hente støtte og opbakning fra de nævnte parter?.. Det vil du meget gerne, kan jeg forstå, men jeg vil ikke.

- Hvad vil du gøre, hvis de ikke bakker op?
- Hvad vil du gøre, hvis de bakker op?
- Ændrer det på vores forslag?
- Hvorfor tror du, at vi bruger tid og kræfter på at belyse ALT, hvad dette forslag har eller kan tænkes at få af konsekvenser?

Det eneste vigtige er, at forslaget nu bliver lavet og sendes af sted.. Så skal alle berørte parter nok komme på banen.

Det er ganske uhørt, at et forslag først skal forklares eller forelægges eller godkendes for den ene eller anden organisation, før det fremsættes. Det er fuldstændig ligegyldigt - og deres meninger om forslaget har først betydning, når de bliver hørt af ministeriet.

Forstår du det bedre nu?

Forstår I andre det bedre nu?