Justitsminister Morten Bødskov's besvarelse den 25. maj 2012 af en række spørgsmål fra Retsudvalget:
Spørgsmål 722:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at en våbenforhandler mener, at ”det er overkill, at man går ned og rammer de mindre våben” (Berlingske den 26. april 2012) ifb. med de nye våbenregler, som træder i kraft pr. 1. juni 2012.”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm.del) fra Folketingets Retsudvalg.
Link:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/r ... /index.htm
Spørgsmål 733:
”Under henvisning til den kommende ændring af våbenbekendtgørelsen bedes ministeren redegøre nærmere for forløbet omkring tilblivelsen af ændringsbekendtgørelsen, herunder bedes ministeren redegøre for, om det ikke er kutyme, at Folketingets Retsudvalg modtager en orientering om kommende ændringer i bekendtgørelser på Justitsministeriets område herunder at udvalget får en kopi af udkastet til bekendtgørelse?”
Svar:
Bekendtgørelse nr. 355 af 20. april 2012 om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv. er udstedt med hjemmel i bl.a. våbenlovens § 1, stk. 5, hvorefter justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at det generelle forbud mod våben også skal gælde for luft- og fjederbøsser.
Våbenloven giver således ministeren bemyndigelse til at fastsætte reglerne, og jeg kan om forløbet omkring selve tilblivelsen af ændringsbekendtgørelsen oplyse, at Justitsministeriet siden slutningen af halvfemserne har arbejdet på en ændring af reglerne om luft- og fjedervåben.
Med hensyn til forløbet i de senere år kan det oplyses, at Justitsministeriet ved brev af 19. december 2007 sendte et tidligere udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen i høring. Efter udkastet skulle ethvert luft- og fjedervåben med en anslagsenergi ved mundingen på over 10 joule omfattes af våbenlovens kontrolordning. Baggrunden for udkastet var, at der også på dette tidspunkt forelå oplysninger fra Rigspolitiet om, at der i de senere år er kommet luftvåben på markedet, som må anses for lige så kraftige som egentlige skydevåben.
I forbindelse med høringen over bekendtgørelsesudkastet anførte flere høringsparter imidlertid, at det ville være praktisk umuligt at administrere en joulegrænse, bl.a. fordi der vil være forskel på anslagsværdien for det samme luftvåben alt efter, hvilke type ammunition der anvendes. Der blev endvidere peget på, at der findes luftvåben på markedet, hvor våbenindehaveren selv kan regulere våbnets mundingshastighed og dermed regulere anslagsenergien. Herudover anførtes det, at der forhandles luftvåben, hvor anslagsenergien for luftvåbnet ikke er oplyst, hvorfor det vil kræve en såkaldt kronograf at beregne denne værdi. Det er imidlertid de færreste våbenindehavere eller -handlere, der er i besiddelse af et sådant apparat.
De indkomne høringssvar gav Justitsministeriet anledning til at overveje problemstillingen nærmere for at sikre, at de påtænkte regler også vil komme til at opfylde det ønskede formål. Der blev i den forbindelse tillige indhentet oplysninger om, hvilke erfaringer man har gjort sig i Sverige og Norge, der anvender henholdsvis en joule- og en kalibergrænse for så vidt angår særligt kraftige luft- og fjedervåben.
Bl.a. på den baggrund oplyste min forgænger i øvrigt den 26. oktober 2010 i en besvarelse af spørgsmål nr. S 167, som medlem af Folketinget, og min nuværende ministerkollega, Karen Hækkerup (S) havde stillet til justitsministeren, at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet aktuelt var ved at overveje, hvordan de kraftigste luftvåben kan sidestilles med egentlige skydevåben, og at et nyt udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen ville blive sendt i høring, når disse overvejelser var tilendebragt.
Det nye udkast til ændring af våbenbekendtgørelsen blev sendt i høring den 8. marts 2011. Efter udkastet skulle luft- og fjedervåben med en større kaliber end 4,5 mm omfattes af våbenlovens kontrolordning. Kalibergrænsen er fastsat i samarbejde med Rigspolitiet og baserer sig på Rigspolitiets faglige vurdering af, hvilke luft- og fjedervåben der er lige så kraftige som egentlige skydevåben og derfor efter Rigspolitiets samlede vurdering bør omfattes af våbenlovens kontrolordning.
Ved denne faglige vurdering har Rigspolitiet lagt vægt, hvor farlige de forskellige størrelser af luft- og fjedervåben er. Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center, har i et samarbejde med de retsmedicinske institutter udarbejdet en generel farlighedsvurdering af projektiler afgivet fra våben. Af denne vurdering fremgår bl.a., at projektiler med en kaliber 4,5 mm til 11,4 mm i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 meter pr. sekund (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog over 100 meter pr. sekund). Dette er så høj en hastighed, at projektilerne kan gennembryde huden, og de må anses for at være potentielt livsfarlige. Ifølge Rigspolitiet har luft- og fjedervåben fra kaliber 4,5 mm til 12,7 mm alle en anslagshastighed mellem 100 og 350 meter pr. sekund. Det er kun et fåtal af luft- og fjedervåben med en kaliber på 4,5 mm, der har særlig kraftig anslagsenergi, og det er Rigspolitiets opfattelse, at det er forsvarligt at fastsætte kalibergrænsen til over 4,5 mm.
Jeg kan i den forbindelse også henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 735 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår af den udtalelse, Justitsministeriet har indhentet fra Rigspolitiet til brug for besvarelsen, at der i de senere år er sket en betydelig udvikling inden for luft- og fjedervåben, og at det er Rigspolitiets erfaring, at bl.a. rockere i midten af 2000’erne erhvervede de kraftige luft- og fjedervåben, idet de frit kunne erhverves, såfremt den pågældende var over 18 år. Herved undgik rockere at skulle vandelsgodkendes – hvilket de som følge af en kriminel fortid ikke ville kunne blive – i forbindelse med en ansøgning om våbentilladelse, som følge af jagttegn eller i regi af en skytteforening.
Det er på baggrund af det udkast, som den tidligere regering sendte i høring i marts måned 2011, at jeg den 20. april 2012 har udstedt bekendtgørelse nr. 355 om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv. Indholdet af bekendtgørelsen flugter således med det udkast til bekendtgørelse, der blev sendt i høring. Justitsministeriet har som følge af de indkomne høringssvar foretaget enkelte korrektioner i udkastet. Der er i den endelige bekendtgørelse bl.a. indsat et nyt stk. 2 i § 1 a, som præciserer, at alene piber og løb med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Jeg kan endvidere oplyse, at der ikke er nogen fast praksis for, at Folketingets Retsudvalg bliver orienteret om kommende ændringer af bekendtgørelser på Justitsministeriets område, eventuelt i form af en kopi af udkastet til bekendtgørelse, når det sendes i høring. Efter en konkret vurdering sender Justitsministeriet udkast til nye bekendtgørelser til Folketingets Retsudvalg til orientering. Dette er navnlig tilfældet, hvis udvalget tidligere har stillet spørgsmål til sagen.
Link:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/r ... /index.htm
Spørgsmål 734:
”Under henvisning til våbenlovens brug af begreberne luft- og fjederbøsser i § 1, stk. 2, bedes ministeren redegøre for forskellen mellem luft- og fjederbøsser og luft- og fjedervåben.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet kan oplyse, at betegnelsen luft- og fjederbøsser, som anført i våbenlovens § 1, stk. 2, litra a, er en ældre betegnelse for det, der i dag betegnes som luft- og fjedervåben. Der er således tale om to forskellige betegnelser for samme type våben.”
Link:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/r ... /index.htm
Spørgsmål 735:
”Det fremgår af ministerens pressemeddelelse om de nye regler i våbenbekendtgørelse at, ”personer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er i besiddelse af et luft- eller et fjedervåben med en kaliber over 4,5 mm kan fortsat besidde dette våben, hvis de inden for et år fra bekendtgørelsens ikrafttræden anmelder dette til politiet. Anmeldelsen sker ved at udfylde en blanket og sende blanketten til politiet. Hvis en person, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden allerede besidder et luft- og fjedervåben med en kaliber over 4,5 mm, ønsker at bære og anvende våbnet, skal personen have en våbentilladelse, et jagttegn eller få en våbenpåtegning på sit medlemsbevis til en skytteforening”. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor snittet er lagt ved en kaliber på 4,5 mm også set i lyset af, at det er en ikke ubetydelig stor del af den danske befolkning, der nu må forventes at skulle have en våbentilladelse og er man i den forbindelse gearet til at sikre, at de alle kan nå at få en våbentilladelse indenfor fristen således, at de fortsat lovligt kan bruge deres våben, når anmeldelsesfristen udløber?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i de senere år er sket en betydelig udvikling inden for luft- og fjedervåben. Rigspolitiet har således fået kendskab til luft- og fjedervåben i Danmark ikke kun i kaliber 4,5 millimeter, men også i kalibre helt op til 12,7 millimeter med udgangshastigheder, der giver det afskudte projektil en anslagsenergi svarende til politiets tidligere tjenestevåben (Walther PP, kaliber 7,65 millimeter). Hastigheden, hvormed projektilet affyres, er således blevet betydeligt forøget, hvorved skadevirkningerne heraf tilsvarende er blevet forøget. Hertil kommer, at det er erfaringen, at bl.a. rockere i midten af 2000’erne erhvervede de kraftige luft- og fjedervåben, idet disse frit kunne erhverves, såfremt den pågældende var over 18 år. Herved undgik rockere at skulle vandelsgodkendes – hvilket de som følge af en kriminel fortid ikke ville kunne blive – i forbindelse med ansøgning om våbentilladelse, som følge af jagttegn eller i regi af en skytteforening.
På denne baggrund har Rigspolitiet i samarbejde med Justitsministeriet gjort sig grundige overvejelser i forbindelse med forberedelserne af en ændring af våbenbekendtgørelsen, hvorved kraftige luft- og fjedervåben inddrages under våbenlovens kontrolordning. I den forbindelse er det blandet andet overvejet, hvorvidt afgrænsningen skulle finde sted ud fra anslagsenergi (joule) eller ved en kalibergrænse, samt hvor grænsen skulle ligge.
I den anledning er der blandt andet indhentet erfaringer fra Norge og Sverige, hvor kraftige luft- og fjedervåben i flere år har været omfattet af landenes våbenlovgivning. Det fremgår af oplysningerne fra Norge, at det norske forbud på området oprindeligt var baseret på en joulegrænse, som dog i dag er erstattet af en kalibergrænse, hvor luft- og fjedervåben større end 4,5 millimeter er omfattet af den norske kontrolordning. Det svenske forbud på området er derimod baseret på en joulegrænse. Både de norske og svenske myndigheder har tilkendegivet, at det i praksis har vist sig vanskeligt at håndhæve en joulegrænse, idet det er forbundet med vanskeligheder for især våbenindehaverne at skaffe sig korrekte oplysninger om et givent våbens mundingshastighed, da våbenhandlere ikke altid oplyser et våbens anslagsenergi.
På denne baggrund, herunder særligt af retshåndhævelsesmæssige årsager og af hensyn til borgernes retssikkerhed, blev det besluttet at fastsætte en kalibergrænse og ikke en anslagsenergigrænse, omend en anslagsenergigrænse ville have været et mere præcist farlighedskriterium. Det bemærkes, at anslagsenergien i givet fald skulle have været målt med en kronograf, hvilket ville påføre våbenindehaverne ekstra omkostninger.
For så vidt angår farlighedsvurderingen af forskellige størrelser af luft- og fjedervåben har Rigspolitiet, Kriminalteknisk Center, i samarbejde med de retsmedicinske institutter udarbejdet en generel farlighedsvurdering af projektiler afgivet fra våben. Af denne vurdering fremgår blandt andet, at projektiler med en kaliber på 4,5 millimeter til 11,4 millimeter, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 meter pr. sekund (for kaliber 4,5 millimeter lufthagl dog over 100 meter pr. sekund) og dermed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden. Det bemærkes hertil, at luft- og fjedervåben fra kaliber 4,5 millimeter til 12,7 millimeter alle har en anslagshastighed mellem 100 og 350 meter pr. sekund.
Det kan nævnes, at en kondiløber i Bernstorffsparken nord for København i efteråret 2010 blev ramt af flere skud med blyhagl fra et luftgevær i kaliber 5,5 millimeter. Ét af disse hagl ramte den pågældende lige over lænden, hvor haglet gennemtrængte beklædningen og fortsatte diagonalt gennem kroppen, hvor det blev sikret under huden i modsatte side.
Det har endvidere indgået i overvejelserne om, hvor kalibergrænsen skulle fastsættes, at det er Rigspolitiets vurdering, at der i Danmark findes adskillige tusinder luft- og fjedervåben i kaliber 4,5 millimeter. Det er dog vurderingen, at det kun er et fåtal af disse luft- og fjedervåben, der har særlig kraftig anslagsenergi (300-350 meter pr. sekund), hvorfor de fleste luft- og fjedervåben i Danmark i kaliber 4,5 millimeter efter Rigspolitiets vurdering ikke kan anses for kraftige luft- og fjedervåben.
På denne baggrund er det Rigspolitiets opfattelse, at det er forsvarligt at fastsætte kalibergrænsen til 4,5 millimeter. Dertil kommer, at luft- og fjedervåben med en kaliber på 5,5 millimeter og derover i flere tilfælde vil være kraftigere end eksempelvis en salonriffel i kaliber .22 (5,56 millimeter), og risikoen for at forårsage væsentlig skade vil som udgangspunkt være forøget ved brug af sådanne våben.
Rigspolitiet har primo maj 2012 til politikredsene sendt en udførlig vejledning i behandling af sager om besiddelse, herunder fortsat besiddelse af kraftige luft- og fjedervåben erhvervet før den 1. juni 2012, samt ansøgninger om anvendelse af kraftige luft- og fjedervåben omfattet af kontrolordningen.
Personer, der den 1. juni 2012 allerede er i besiddelse af et luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter, kan således fortsat besidde dette våben. Personer, der fortsat ønsker at besidde luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter, skal dog inden den 1. juni 2013 anmelde dette til politiet. Behandlingen af disse anmeldelser forventes ikke at være særligt ressourcekrævende for politikredsene. Hertil kommer, at anmeldelserne forventeligt vil være spredt ud over et helt år. Det kan dog ikke afvises, at der i spidsbelastningsperioder vil opstå en vis forsinkelse i behandlingen af anmeldelserne.
Personer, der (fortsat) vil kunne bære og anvende et luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter skal fremover have et gyldigt jagttegn eller være medlem af en skytteforening og have en våbenpåtegning på sit medlemsbevis. Kun i helt særlige tilfælde vil politiet kunne imødekomme en ansøgning om tilladelse til at erhverve, bære og anvende luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter, såfremt dette ikke sker som led i jagtudøvelse eller i regi af skytteforeninger. Antallet af ansøgninger til politiet om tilladelse til at bære og anvende luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter forventes således at være relativt begrænset.
Det må således forventes, at en stor del af de personer, der i dag er i besiddelse af et luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 millimeter, fremover ikke vil kunne anvende deres våben, men alene besidde dette.”
Link:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/r ... /index.htm
beslutning der er på vej 
til flere indlæg om den sag - man er velkommen til at oprette en ny tråd om emnet
og kombiner det så lige med indholdet af denne artikkel (og de udtalelser politimanden kommer med) så er katten ude af sækken 