Side 1 af 1

Lidt om Fjedre

: 22. mar 2005, 11:23
af Torben Ohms
Hej
Her er der lidt on fjedertråd og fremstilling af fjedre.

Det mest almindelige brugte materiale som bruges til fjedre er Kulstofstål med et c-indhold på 0,5-1,2% varierende efter brudstyrke.
Hårheden opnås ved en speciel hærdemetode og en efterfølgende trækning til den ønskede tråddiameter,
der kan ved trækningen opnås brudstyrker op til ca. 350 kp/mm2.
Trådkvaliteterne benævnes som klasse A, B, C og D tråd, hvor klasse A-tråd har den laveste brudstyrke, klasse C-tråd er nok den mest brugte tråd til fjedre hvor der stilles krav til kvalitet og holdbarhed.
Derudover har man oliehærdet tråd som udmærker sig ved stor sejhed og formbarhed, det bruges mest til fjedre i kraftige trådtykkelser ca. 10mm og der over.
trådtykkelser fra 20- 25 mm og derover vikler man uhærdet og giver fjederen en efterfølgende hærdning.
Den tråd man normalt køber hos Jern og Stålforretninger og hobbybitikker under navnet Piano eller klavertråd
er for det meste tråd i klasse A som er den svageste klasse og den er ikke velegnet til store belastninger, tråden
har ofte en tendens til ved gentagende belastning at revne på langs af tråden ( den flækker i trådens trækretning ).
Derudover findes der fjedertråd i andre materialer såsom Rustfrit syrefast, til søvandsbestandig, eller umagnetisk fjedre anvendes broncelegeringer.
Når man vikler en fjeder vil man altid have en tilbagefjedring af tråden, derfor skal viklediameteren være lidt mindre end den færdige fjeder, under viklingen tilføre man fjedren en masse spændinger derfor er det nødvendig at give fjederen en varmebehandling ( afstresning ) for klasse A, B, og C tråd foretages afstresningen
ved ca. 250°C i op til 2 timer.
Man kan saktens vikle en træk eller en trykfjeder i en alm. drejebænk.

Trætte fjedre kan til en hvis grad aktiveres igen ved at give den en afstressende varmebehandling, men det må ses som en nødløsning.
jeg vil senere forsøge at få lagt formlen for beregning af trykfjedre i Toolboxen. :)

Re: Lidt om Fjedre

: 22. mar 2005, 12:03
af plet
Torben Ohms skrev:Hej
Her er der lidt on fjedertråd og fremstilling af fjedre.

Det mest almindelige brugte materiale som bruges til fjedre er Kulstofstål med et c-indhold på 0,5-1,2% varierende efter brudstyrke.
Hårheden opnås ved en speciel hærdemetode og en efterfølgende trækning til den ønskede tråddiameter,
der kan ved trækningen opnås brudstyrker op til ca. 350 kp/mm2.
Trådkvaliteterne benævnes som klasse A, B, C og D tråd, hvor klasse A-tråd har den laveste brudstyrke, klasse C-tråd er nok den mest brugte tråd til fjedre hvor der stilles krav til kvalitet og holdbarhed.
Derudover har man oliehærdet tråd som udmærker sig ved stor sejhed og formbarhed, det bruges mest til fjedre i kraftige trådtykkelser ca. 10mm og der over.
trådtykkelser fra 20- 25 mm og derover vikler man uhærdet og giver fjederen en efterfølgende hærdning.
Den tråd man normalt køber hos Jern og Stålforretninger og hobbybitikker under navnet Piano eller klavertråd
er for det meste tråd i klasse A som er den svageste klasse og den er ikke velegnet til store belastninger, tråden
har ofte en tendens til ved gentagende belastning at revne på langs af tråden ( den flækker i trådens trækretning ).
Derudover findes der fjedertråd i andre materialer såsom Rustfrit syrefast, til søvandsbestandig, eller umagnetisk fjedre anvendes broncelegeringer.
Når man vikler en fjeder vil man altid have en tilbagefjedring af tråden, derfor skal viklediameteren være lidt mindre end den færdige fjeder, under viklingen tilføre man fjedren en masse spændinger derfor er det nødvendig at give fjederen en varmebehandling ( afstresning ) for klasse A, B, og C tråd foretages afstresningen
ved ca. 250°C i op til 2 timer.
Man kan saktens vikle en træk eller en trykfjeder i en alm. drejebænk.

Trætte fjedre kan til en hvis grad aktiveres igen ved at give den en afstressende varmebehandling, men det må ses som en nødløsning.
jeg vil senere forsøge at få lagt formlen for beregning af trykfjedre i Toolboxen. :)
Tusind tak for et godt indlæg.
Hilsen Plet