Hejsa
Fed tråd 2duer
Jeg tror ikke på at der er nogen der er i stand til konsekvent at skyde hul-i-hul grupper med en almindelig jagtriffel - jeg udbyder et stående væddemål på 500 kr. Til enhver der påstår at de kan skyde en 5 skuds 1 huls gruppe efter for godt befindende (1 huls defineret som kugle diameter + 10% målt kant til kant). Jeg har nu fungeret som skydeleder i ca. 10 år på SJFs baner og har i den forbindelse klipset tusindvis af skydeskiver over og set ligeså mange skytter skyde. Hul i hul er kun noget jeg læser om på nettet.
Bevares, enhver der har skudt mere end 100 skud har da sikkert oplevet at 1 skud er feset i gennem det forrige skudhul (måske endda ganske ofte) og nogle har måske endda oplevet det med 3-5 skud. Det er ikke det samme som at kunne gentage succesen nogenlunde konsekvent.
Det er ganske forventeligt at det er sådan, hvis man sætter sig lidt ind i hvad de mennesker der dyrker benchrest skydning går i gennem i jagten på små grupper (hundedyre 15 kg. Tunge specialrifler, fuldstændigt anale genladningsprocedurer med svinedyrt værktøj og øvelse, øvelse, øvelse) ville det godt nok være mærkeligt, hvis alt man behøver for at kunne dette er at flå en Mauser, Sauer, Blaser, S&L, whatever ned fra hylden, købe en æske golden target og så ellers begynde at stanse 1 huls grupper ud
Anyway, det er lykkedes mig at slå en del trekløvere fra bænk - her et udpluk af de skiver jeg har gemt (fra udvikling af ladninger):
Min hukommelse svigter mig, men jeg mener at dette er 165 grains accubond serveret fra min S&L 308 win.
Dette burde være 180 grains AB fra min S&L 308 win, COL 71 og 42 grains 203B
Dette er igen min S&L 308 win med 167 grains Scenar, COL 71 mm (ladningerne fremgår af billedet). Billedet viser i øvrigt tydeligt mit "problem" med at lade til denne riffel. "Noderne" er meget smalle og selv små ændringer i ladning synes at have stor betydning for træfpunkt og gruppestørrelse.
Dette er fra min Barnard i 7mm08 AI - bygget af HG Firearms. Det er en fantastisk riffel at lade til! Træfpunktet ændrer sig næsten ikke uanset om jeg ændrer krudtmængde eller projektil og grupperne er dejligt små. Billedet viser grupper fra da jeg udviklede en ladning med 140 grains accubond. Jeg kan ikke huske COL, men projektilet står ca. 0.1 mm fra riffelgangen. Jeg lavede nogle fireforming ladninger hvor et 150 grains BT blev jammet ind i riffelgangen med en max ladning bagved - de skød helt fantastisk - nu er mine hylstre formet så dem kan jeg ikke lade igen lige foreløbigt
Mvh.
Anders
.
De to sidste sad pænt sammen med de tre første. Så hvis jeg piller det dårlige skud fra ender gruppen på ca. 40 mm c-c igen. Det er jeg ganske tilfreds med. Jeg føler jeg kan gøre det lidt bedre med Tikka'en, da jeg er mere vant til at skyde med den, samt den vejer lidt mere. Men ærligt talt så gider jeg ikke mere på skydebanen, da jeg er tilfreds med min skydning. Jeg kan skyde det jeg vil på de afstande som jeg finder rimeligt. Med 222'eren vil jeg f.eks. ikke skyde til andet end ræve på mere end 100-120, da kragerne bliver for små og energien bliver en smule lav til råvildt. Rævene har dog en størrelse, som gør jeg kan nå dem ud til små 200 meter, fra en rigtig god skydesstilling, samtidig med at der er energi nok.
