SIG210 versus Beretta 92FS versus Glock 17DK
: 8. sep 2006, 12:43
Nu er denne test ganske uvidenskabelig og der er utrolig mange forhold som gør at disse 3 våben ikke kan sammenlignes på lige fod. Dels er der skytten.
Jeg har skudt med SIG210 i 28 år. Ok de første 4 år, var når jeg ”lånte” min fars SIG. De efterfølgende 24 år har dog været med meget jævnlig skydning.
Jeg har ”kun” skudt med Beretta 92FS i ca. 10 år. I disse 10 år har jeg stadig brugt SI210 og egentlig skudt mere med SIG. Under udsendelser har jeg også brugt SIG210, hvilket betyder at jeg har 100 % indgående kendskab til SIG210 og dens virke, såvel som almindeligt ”sportsvåben” som taktisk våben. EN SIG virker uanset næsten hvad man byder den.
Jeg har forud for denne test kun skudt 34 skud med Glock 17DK (og dette kun lige for at ”løbe” to magasiner igennem våbnet, for at se om den kunne sige ”bang”). Jeg har dog skudt lidt med Glock 19 og Glock 26 i Irak, og da aftrækket er ens, må jeg indrømme at jeg da ved hvad pistolen kan og hvorledes den virker, men der er ikke tale om et indgående kendskab.
SIG210: Forældet design, men lav sigtelinie og ”roligt” jævn rekyl, grundet det faktum at slæde køre inden i rammen og ikke omvendt (som med de to andre våben). Dette er for øvrigt en meget dyr måde at fremstille et våben på.
Forholdsvis dårlig sigtemidler. De er små og man skal virkelig have erfaring med våbnet, for at kunne fatte et hurtigt sigte. I præcisionsskydninger er sigtemidlerne ok, selv om de kunne være meget bedre.
Grebet og vægten af våbnet er super. Minder lidt om en .45 ACP 1911 A1 (og dem der har skudt med sådan en fætter, ved at den ”falder lige i hånden”). Men igen greb og vægt har meget med skytten at gøre. Any Way grebet passer genialt til de fleste hænder. Vægten på en ladt skyder og en tom (eller halv tom) skyder er umærkbar og derfor er SIG’en den bedste mht. almindelig sportsskydningsdiscipliner (igen et fedt langt ord). Uladt vejer den 1009 gram og ladt (8+1) vejer den 1117 gram.
Aftrækket er super. Også selv om man lader det stå på standard (det kan justeres). Det er utrolig let at finde balancen (overgangen mellem det bevidste aftræk og det ubeviste). Nogen kalder det ”det bløde aftræk” og ”det hårde aftræk”. Det ubeviste og det ”hårde” er sidste del af aftrækket, som man under ingen omstændigheder må vide hvornår ”går”. Det er her man presser jævnt (også under hurtigskydninger) indtil skuddet går som en overraskelse. SIG’ens aftræk (standard) er super. Desværre har SIG’en ikke både DA og SA aftræk!
Som sagt er SIG’en forældet. Primært det europæiske magasinudløsersystem (he, he et fedt langt ord). Det er helt ok at SIG’en kun har plads til 8 skud i magasinet, men da man så skal bruge begge hænder for at skifte magasin er den ”forholdsvis lille” magasinkapacitet ikke sagen. Jeg bryder mig ikke, som skytte, om magasinsikring (altså at våbnet ikke kan afgive skud uden magasin). Som skydeleder elsker jeg det, for når jeg kikker på de våben, der ligger på skydelinien og kan se, at der ikke er isat magasin, er jeg ”happy” (og er slæden så i bagerste stilling) er situationen god og man kan gå ned til skiverne…(har skytterne så samtidig sikret våbnet så er det hele jo godt). Taktisk er det noget skidt. Hvis man skal bruge en pistol i krig så er det som regel fordi man er helt og aldeles presset (har en enkelt personlig oplevelse, hvor det var min SIG, der skulle løse opgaven). En pistol er (i 99 % af tilfældene) kun ”back-up”. Nå til mit point. Her er magasinsikring noget skidt. Hvis man har skudt fx 5 skud (og tror der er ”ildpause”) og vil skifte til et frisk magasin, kan man ikke bruge skyderen før det nye magasin er isat. Man kan altså ikke udnytte at man stadig har et skud i kammeret og afgive dette, selv uden magasin påsat. Man kan så meget let fjerne magasinsikringen. Sikringen er noget træg og kan være svær at nå, når man har ”normale” hænder. Har man handsker på, er man helt på spanden. Her er en ”Jægersikring” sagen. Det er en dansk fremstillet sikring, som er større end den originale. Mht. trægheden løses dette også hurtigt. Af med grebet og så lidt ”gymnastik”.
Beretta 92FS: Designet er helt ”up to date”. Sikring, og slædeudløser, samt magasinudløser sidder lige hvor de er til at få fat i. Sigtemidlerne (vi taler om standard) er ”ok”. De er lidt mere grove end på SIG’en og derfor er det hurtigere at fatte sigte under hurtigskydninger.
Grebet er desværre noget klodset (tykt). Men til normale hænder er det ok. Faktisk måtte USA indføre SIG 226 (eller også var det 228) til de soldater, som havde små hænder (primært kvinder) da de i sin tid indføre Berettaen. Vægten er ok. Dog begynder man at kunne mærke (på skydningen) at der er meget forskel på om man har 5 patroner eller 15 i magasinet. Uladt vejer den 974 gram og ladt (15+1) vejer den 1169 gram.
Aftrækket er hverken eller. Det er som de fleste militærvåben (lige bortset fra SIG210). Men man kan dog sagtens vende sig til overgangen mellem det beviste aftræk og det ubeviste. Altså når vi taler om SA aftræk. DA aftrækket er ikke noget at råbe hurra for, men igen man kan vende sig til det.
Berettaen har alt det, som man har brug for i et militært våben. Mange skud, SA/DA, grove sigtemidler, virker selv om den udsættes for ekstreme forhold.
Glock 17DK: Designet er der ikke så meget at sige noget til. Pistoler uden hane har eksisteret siden man begyndte at fremstille pistoler. Det virker. Som med Berettaen sidder de forskellige funktioner, lige præcis der hvor de skal. Selv om der er tale om billige sigtemidler, så er de forbløffende gode. Grove, men på en ret god måde, så de opfylder betingelserne for præcisionsskydninger, men i særdeleshed også for hurtigskydningerne.
Grebet er helt ok. Ikke så klodset som på Berettaen, til trods for der også er tale om en ”Dobbelt stack” skyder. Vægten er dog ikke super. Altså forskellen på fuldt ladt og så når man kun har fx 5 patroner retur. Skyderen bliver mærkbart lettere under skudafgivelse. Nogen man virkelig skal vende sig til. Jeg vil endda påstå at nogen aldrig kan vende sig til det. Uladt vejer den 713 gram og ladt (17+1) vejer den 929 gram. Forskellen lidt større end på Berettaen og alle de konkurrenceskytter, som sætter alle mulige løbsvægte, greb etc. på deres skydere, ved at vægten under skudafgivelse ikke er urelevant.
Aftrækket er ???? Noget man virkelig skal vende sig til. Selv om jeg har skudt i mange år, så har jeg stadig svært ved at finde overgangen mellem det beviste aftræk og det ubeviste aftræk. Under testen gik der faktisk et skud i jorden, fordi jeg ”gik for langt”. Jeg tror jeg vil kunne lære at beherske dette med tiden, men umiddelbart er jeg ikke ”happy” med den måde man går fra ubevist til bevist aftræk. Ville ønske at der var større forskel på ”modstanden” i aftrækkeren. Nå helt sikker på jeg vil se anderledes på det, om et år.
Glock’en har alt det der er brug for i et militært våben. Jeg kan dog ikke anbefale den som militært våben (eller politivåben). Det faktum at der ikke er en manuel gammeldags sikring gør at en Glock kun bør udleveres til folk som i den grad er ”gunnuts”. Glock’en beder om at man afgiver vådeskud.
Nå vi må til ”testen”:
For at forsøge at kompenserer for den store vægtfordeling på de to ”high capacity” skyderen, skød jeg kun med 5 skud i magasinet. Jeg valgt at skyde forsvarets Skyttemærkeskydning, hvor alle skud afgives fra 25 meter. Som består af følgende:
30 skud (+ 3 prøveskud som jeg sprang over). Maks point 300. (krav….fra de gamle dage 209). Bronze 215, Sølv 245, Guld 265.
10 skud (præcision) mod 10-delt ringskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Praktisk talt ubegrænset tid (6 minutter til hver serie). Jeg brugte vel knap et minut på hver serie, hvilket er meget normalt.
10 skud (hurtigskydning) mod duelskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Tid pr. serie: 12 sekunder. Våbnet må ikke hæves før tiden startes. Jeg bruger som regel 9 sekunder, men på en god dag, kan jeg godt ramme 11 sekunder.
10 skud (duelskydning) mod duelskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Tid 3/7 sekunder pr. skud. Skiven drejer bort, når skydningen startes. Den er væk i 7 sekunder og kommer frem i 3. Våbnet må ikke hæves før skiven drejer frem. Der afgives et skud for hver gang skiven er fremme.
Inden vi går til skydningen:
Fordele:
SIG: God vægt, jævn rekyl, driftsikker, strømlignet (godt greb), præcis.
Beretta: High Capacity, gode sigtemidler, magasinudløser, slædeudløser, driftsikker SA og DA.
Glock: High Capacity, gode sigtemidler, magasindløser, slædeudløser, driftsikker, godt greb, præcis.
Ulemper:
SIG: Lav magasin ”capacity”, sigtemidler, magasinudløser, sikringens placering, slædeudløserens placering, SA only.
Beretta: Klodset.
Glock: Ingen traditionel sikring, aftræk (hverken SA eller DA), ret ”tyk”.
Skydning:
Nu ville skæbnen at jeg skulle skyde efter MANGE timers tjeneste om natten. Samtidig skulle jeg (mellem egne skydninger) lede skydningen for andre. Blandt andet afvikle en årlig konkurrence (som jeg for øvrigt vandt….dog kun med 1 point). Oven i dette begyndte det et regne (hvilket man kan se på billederne af nogle af skiverne). På et tidspunkt regnede det så meget at plasteret ikke kunne hænge ved skiven mere, og jeg måtte derfor indstille skydningen og pakke sammen. DESVÆRRE uden af have udløst et eneste skud med min Beretta.
Nå det mest spændende var nu også hvordan Glock’en artede sig i forhold til SIG’en. Altså en super kendt skyder mod en næsten ukendt skyder (altså når vi taler om skytten). På forhånd havde jeg regnet med at jeg med SIG’en ville ende lidt over en guldmærke og med Glock’en nok lige kunne klare et bronzemærke (hvis jeg ellers var utrolig heldig).
Jeg må sige jeg blev ret overrasket. Nej MEGET!!!! Jeg fik skudt med SIG’en i tørvejr. Praktisktalt alle skud med Glock’en blev afgivet i kraftig regnvejr. Allerede her fik SIG’en endnu en fordel. Altså tørvejr og skytte med kæmpe kendskab og erfaring til våbnet. Glock’en var sat lysår retur: Urutineret Glockskytte, samt dårligt vejr.
Resultatet:
SIG 268 point
Glock 266 point
Stor, stor overraskelse. Hvad så med Beretta’en? Det bliver en anden dag og jeg skal nok poste indlægget her. Glock’en og SIG’en vil naturligvis bliver afprøvet igen, så vi kan se om der var tale held eller ej (altså mht Glock’en).
Sidst jeg skød denne skydning med min SIG var i maj 06 og her fik jeg præcis samme resultat (268). Faktisk er jeg ret stabil med SIG’en. Ligger som regel mellem 265 til 270. Højeste resultat har været 277, men det høre bestemt til sjældenhederne. Med Beretta’en skyder jeg som regel mellem 260 til 267 (på en god dag). Højeste resultat med Beretta’en har været 273. Sådan statistisk set, plejer SIG’en at ligge 5 point over Beretta’en. Når vi taler om ovennævnte skydning.
Afslutning (indtil jeg kommer på banen igen og kan få testet en gang mere, hvor også Beretta’en indgår): Jeg er overordentlig positivt overrasket over Glock’ens formåen. Og også over mig selv. Altså at jeg kunne skyde så godt med dette forholdsvis ”underlige” aftræk. Kunne tyde på jeg kan gå hen og vinde med Glock’en, men igen, det kan bare være et udtryk for at jeg skyder ens, uanset hvilket militær skyder (altså ca. samme sigtelinie etc.) jeg får i hånden?? Det må tiden vise. Umiddelbart vil jeg dog rose Glock’en. Og det kan godt gå hen og ende med at jeg vil pege på Glock’en som vinder. Skulle jeg træffe et valg ”her og nu”, så ville jeg nok satse på Glock’en. Igen skal man tænke på at jeg måtte skyde i dårligt vejr. Burde betyde at jeg har skudt dårligere med Glock’en, end hvis jeg havde skudt i godt vejr. Med andre ord: Måske indeholder Glock’en mere end de 266.
PS Hvis kanten til næste pointsum er berørt (altså den hvide linie), tæller højeste point. Hvis skuddet altså ligger i "8'eren", men kanten til "9'eren" er rørt, så gælder skuddet som en "9'er". Rent faktsik ligger to af skuddende (med Glock'en) så tæt på kanten, at såfremt det havde været en anden skytte og jeg havde været skydeleder, ville jeg have givet 2 point mere. Betyder egentligt at begge skydere leverede 268 point. Meeeeen da der kunne være tvivl om hvorvidt kanten var rørt, så "trak jeg ned"!.
Jeg har skudt med SIG210 i 28 år. Ok de første 4 år, var når jeg ”lånte” min fars SIG. De efterfølgende 24 år har dog været med meget jævnlig skydning.
Jeg har ”kun” skudt med Beretta 92FS i ca. 10 år. I disse 10 år har jeg stadig brugt SI210 og egentlig skudt mere med SIG. Under udsendelser har jeg også brugt SIG210, hvilket betyder at jeg har 100 % indgående kendskab til SIG210 og dens virke, såvel som almindeligt ”sportsvåben” som taktisk våben. EN SIG virker uanset næsten hvad man byder den.
Jeg har forud for denne test kun skudt 34 skud med Glock 17DK (og dette kun lige for at ”løbe” to magasiner igennem våbnet, for at se om den kunne sige ”bang”). Jeg har dog skudt lidt med Glock 19 og Glock 26 i Irak, og da aftrækket er ens, må jeg indrømme at jeg da ved hvad pistolen kan og hvorledes den virker, men der er ikke tale om et indgående kendskab.
SIG210: Forældet design, men lav sigtelinie og ”roligt” jævn rekyl, grundet det faktum at slæde køre inden i rammen og ikke omvendt (som med de to andre våben). Dette er for øvrigt en meget dyr måde at fremstille et våben på.
Forholdsvis dårlig sigtemidler. De er små og man skal virkelig have erfaring med våbnet, for at kunne fatte et hurtigt sigte. I præcisionsskydninger er sigtemidlerne ok, selv om de kunne være meget bedre.
Grebet og vægten af våbnet er super. Minder lidt om en .45 ACP 1911 A1 (og dem der har skudt med sådan en fætter, ved at den ”falder lige i hånden”). Men igen greb og vægt har meget med skytten at gøre. Any Way grebet passer genialt til de fleste hænder. Vægten på en ladt skyder og en tom (eller halv tom) skyder er umærkbar og derfor er SIG’en den bedste mht. almindelig sportsskydningsdiscipliner (igen et fedt langt ord). Uladt vejer den 1009 gram og ladt (8+1) vejer den 1117 gram.
Aftrækket er super. Også selv om man lader det stå på standard (det kan justeres). Det er utrolig let at finde balancen (overgangen mellem det bevidste aftræk og det ubeviste). Nogen kalder det ”det bløde aftræk” og ”det hårde aftræk”. Det ubeviste og det ”hårde” er sidste del af aftrækket, som man under ingen omstændigheder må vide hvornår ”går”. Det er her man presser jævnt (også under hurtigskydninger) indtil skuddet går som en overraskelse. SIG’ens aftræk (standard) er super. Desværre har SIG’en ikke både DA og SA aftræk!
Som sagt er SIG’en forældet. Primært det europæiske magasinudløsersystem (he, he et fedt langt ord). Det er helt ok at SIG’en kun har plads til 8 skud i magasinet, men da man så skal bruge begge hænder for at skifte magasin er den ”forholdsvis lille” magasinkapacitet ikke sagen. Jeg bryder mig ikke, som skytte, om magasinsikring (altså at våbnet ikke kan afgive skud uden magasin). Som skydeleder elsker jeg det, for når jeg kikker på de våben, der ligger på skydelinien og kan se, at der ikke er isat magasin, er jeg ”happy” (og er slæden så i bagerste stilling) er situationen god og man kan gå ned til skiverne…(har skytterne så samtidig sikret våbnet så er det hele jo godt). Taktisk er det noget skidt. Hvis man skal bruge en pistol i krig så er det som regel fordi man er helt og aldeles presset (har en enkelt personlig oplevelse, hvor det var min SIG, der skulle løse opgaven). En pistol er (i 99 % af tilfældene) kun ”back-up”. Nå til mit point. Her er magasinsikring noget skidt. Hvis man har skudt fx 5 skud (og tror der er ”ildpause”) og vil skifte til et frisk magasin, kan man ikke bruge skyderen før det nye magasin er isat. Man kan altså ikke udnytte at man stadig har et skud i kammeret og afgive dette, selv uden magasin påsat. Man kan så meget let fjerne magasinsikringen. Sikringen er noget træg og kan være svær at nå, når man har ”normale” hænder. Har man handsker på, er man helt på spanden. Her er en ”Jægersikring” sagen. Det er en dansk fremstillet sikring, som er større end den originale. Mht. trægheden løses dette også hurtigt. Af med grebet og så lidt ”gymnastik”.
Beretta 92FS: Designet er helt ”up to date”. Sikring, og slædeudløser, samt magasinudløser sidder lige hvor de er til at få fat i. Sigtemidlerne (vi taler om standard) er ”ok”. De er lidt mere grove end på SIG’en og derfor er det hurtigere at fatte sigte under hurtigskydninger.
Grebet er desværre noget klodset (tykt). Men til normale hænder er det ok. Faktisk måtte USA indføre SIG 226 (eller også var det 228) til de soldater, som havde små hænder (primært kvinder) da de i sin tid indføre Berettaen. Vægten er ok. Dog begynder man at kunne mærke (på skydningen) at der er meget forskel på om man har 5 patroner eller 15 i magasinet. Uladt vejer den 974 gram og ladt (15+1) vejer den 1169 gram.
Aftrækket er hverken eller. Det er som de fleste militærvåben (lige bortset fra SIG210). Men man kan dog sagtens vende sig til overgangen mellem det beviste aftræk og det ubeviste. Altså når vi taler om SA aftræk. DA aftrækket er ikke noget at råbe hurra for, men igen man kan vende sig til det.
Berettaen har alt det, som man har brug for i et militært våben. Mange skud, SA/DA, grove sigtemidler, virker selv om den udsættes for ekstreme forhold.
Glock 17DK: Designet er der ikke så meget at sige noget til. Pistoler uden hane har eksisteret siden man begyndte at fremstille pistoler. Det virker. Som med Berettaen sidder de forskellige funktioner, lige præcis der hvor de skal. Selv om der er tale om billige sigtemidler, så er de forbløffende gode. Grove, men på en ret god måde, så de opfylder betingelserne for præcisionsskydninger, men i særdeleshed også for hurtigskydningerne.
Grebet er helt ok. Ikke så klodset som på Berettaen, til trods for der også er tale om en ”Dobbelt stack” skyder. Vægten er dog ikke super. Altså forskellen på fuldt ladt og så når man kun har fx 5 patroner retur. Skyderen bliver mærkbart lettere under skudafgivelse. Nogen man virkelig skal vende sig til. Jeg vil endda påstå at nogen aldrig kan vende sig til det. Uladt vejer den 713 gram og ladt (17+1) vejer den 929 gram. Forskellen lidt større end på Berettaen og alle de konkurrenceskytter, som sætter alle mulige løbsvægte, greb etc. på deres skydere, ved at vægten under skudafgivelse ikke er urelevant.
Aftrækket er ???? Noget man virkelig skal vende sig til. Selv om jeg har skudt i mange år, så har jeg stadig svært ved at finde overgangen mellem det beviste aftræk og det ubeviste aftræk. Under testen gik der faktisk et skud i jorden, fordi jeg ”gik for langt”. Jeg tror jeg vil kunne lære at beherske dette med tiden, men umiddelbart er jeg ikke ”happy” med den måde man går fra ubevist til bevist aftræk. Ville ønske at der var større forskel på ”modstanden” i aftrækkeren. Nå helt sikker på jeg vil se anderledes på det, om et år.
Glock’en har alt det der er brug for i et militært våben. Jeg kan dog ikke anbefale den som militært våben (eller politivåben). Det faktum at der ikke er en manuel gammeldags sikring gør at en Glock kun bør udleveres til folk som i den grad er ”gunnuts”. Glock’en beder om at man afgiver vådeskud.
Nå vi må til ”testen”:
For at forsøge at kompenserer for den store vægtfordeling på de to ”high capacity” skyderen, skød jeg kun med 5 skud i magasinet. Jeg valgt at skyde forsvarets Skyttemærkeskydning, hvor alle skud afgives fra 25 meter. Som består af følgende:
30 skud (+ 3 prøveskud som jeg sprang over). Maks point 300. (krav….fra de gamle dage 209). Bronze 215, Sølv 245, Guld 265.
10 skud (præcision) mod 10-delt ringskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Praktisk talt ubegrænset tid (6 minutter til hver serie). Jeg brugte vel knap et minut på hver serie, hvilket er meget normalt.
10 skud (hurtigskydning) mod duelskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Tid pr. serie: 12 sekunder. Våbnet må ikke hæves før tiden startes. Jeg bruger som regel 9 sekunder, men på en god dag, kan jeg godt ramme 11 sekunder.
10 skud (duelskydning) mod duelskive. Disse fordelt på 2 serier af 5 skud (markering efter hver serie). Tid 3/7 sekunder pr. skud. Skiven drejer bort, når skydningen startes. Den er væk i 7 sekunder og kommer frem i 3. Våbnet må ikke hæves før skiven drejer frem. Der afgives et skud for hver gang skiven er fremme.
Inden vi går til skydningen:
Fordele:
SIG: God vægt, jævn rekyl, driftsikker, strømlignet (godt greb), præcis.
Beretta: High Capacity, gode sigtemidler, magasinudløser, slædeudløser, driftsikker SA og DA.
Glock: High Capacity, gode sigtemidler, magasindløser, slædeudløser, driftsikker, godt greb, præcis.
Ulemper:
SIG: Lav magasin ”capacity”, sigtemidler, magasinudløser, sikringens placering, slædeudløserens placering, SA only.
Beretta: Klodset.
Glock: Ingen traditionel sikring, aftræk (hverken SA eller DA), ret ”tyk”.
Skydning:
Nu ville skæbnen at jeg skulle skyde efter MANGE timers tjeneste om natten. Samtidig skulle jeg (mellem egne skydninger) lede skydningen for andre. Blandt andet afvikle en årlig konkurrence (som jeg for øvrigt vandt….dog kun med 1 point). Oven i dette begyndte det et regne (hvilket man kan se på billederne af nogle af skiverne). På et tidspunkt regnede det så meget at plasteret ikke kunne hænge ved skiven mere, og jeg måtte derfor indstille skydningen og pakke sammen. DESVÆRRE uden af have udløst et eneste skud med min Beretta.
Nå det mest spændende var nu også hvordan Glock’en artede sig i forhold til SIG’en. Altså en super kendt skyder mod en næsten ukendt skyder (altså når vi taler om skytten). På forhånd havde jeg regnet med at jeg med SIG’en ville ende lidt over en guldmærke og med Glock’en nok lige kunne klare et bronzemærke (hvis jeg ellers var utrolig heldig).
Jeg må sige jeg blev ret overrasket. Nej MEGET!!!! Jeg fik skudt med SIG’en i tørvejr. Praktisktalt alle skud med Glock’en blev afgivet i kraftig regnvejr. Allerede her fik SIG’en endnu en fordel. Altså tørvejr og skytte med kæmpe kendskab og erfaring til våbnet. Glock’en var sat lysår retur: Urutineret Glockskytte, samt dårligt vejr.
Resultatet:
SIG 268 point
Glock 266 point
Stor, stor overraskelse. Hvad så med Beretta’en? Det bliver en anden dag og jeg skal nok poste indlægget her. Glock’en og SIG’en vil naturligvis bliver afprøvet igen, så vi kan se om der var tale held eller ej (altså mht Glock’en).
Sidst jeg skød denne skydning med min SIG var i maj 06 og her fik jeg præcis samme resultat (268). Faktisk er jeg ret stabil med SIG’en. Ligger som regel mellem 265 til 270. Højeste resultat har været 277, men det høre bestemt til sjældenhederne. Med Beretta’en skyder jeg som regel mellem 260 til 267 (på en god dag). Højeste resultat med Beretta’en har været 273. Sådan statistisk set, plejer SIG’en at ligge 5 point over Beretta’en. Når vi taler om ovennævnte skydning.
Afslutning (indtil jeg kommer på banen igen og kan få testet en gang mere, hvor også Beretta’en indgår): Jeg er overordentlig positivt overrasket over Glock’ens formåen. Og også over mig selv. Altså at jeg kunne skyde så godt med dette forholdsvis ”underlige” aftræk. Kunne tyde på jeg kan gå hen og vinde med Glock’en, men igen, det kan bare være et udtryk for at jeg skyder ens, uanset hvilket militær skyder (altså ca. samme sigtelinie etc.) jeg får i hånden?? Det må tiden vise. Umiddelbart vil jeg dog rose Glock’en. Og det kan godt gå hen og ende med at jeg vil pege på Glock’en som vinder. Skulle jeg træffe et valg ”her og nu”, så ville jeg nok satse på Glock’en. Igen skal man tænke på at jeg måtte skyde i dårligt vejr. Burde betyde at jeg har skudt dårligere med Glock’en, end hvis jeg havde skudt i godt vejr. Med andre ord: Måske indeholder Glock’en mere end de 266.
PS Hvis kanten til næste pointsum er berørt (altså den hvide linie), tæller højeste point. Hvis skuddet altså ligger i "8'eren", men kanten til "9'eren" er rørt, så gælder skuddet som en "9'er". Rent faktsik ligger to af skuddende (med Glock'en) så tæt på kanten, at såfremt det havde været en anden skytte og jeg havde været skydeleder, ville jeg have givet 2 point mere. Betyder egentligt at begge skydere leverede 268 point. Meeeeen da der kunne være tvivl om hvorvidt kanten var rørt, så "trak jeg ned"!.