Side 1 af 1

Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 09:28
af High Standard
Hej,

Jeg har et problem i forbindelse med rengøring af min Remington Rolling Block hvor ingen af mine rensestokke kan nå hele vejen igennem. Afstanden fra kammer til munding er 1 m så mine VFG propper kan ikke nå hele vejen igennem. Jeg har indtil nu sammenstykket en rensestok af to tredelte stokke, men for mig vil den ideelle løsning være en "one-piece" rensestok. Er der nogen som har en ide?

Hilsen

High Standard

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 09:35
af Wetke
Pro-Shot laver nogle stokke op til 106cm. Ved ikke om der er en model der passer til din rollingblock
http://skyttebutik.dk/group.asp?group=72

W

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 09:45
af ABjerre
Hvad med at lave en selv?

Med en rundstok (i noget lækkert træ nu vi er ved det), hvor der ude i spidsen bores et lille hul, som man kan skrue en VFG adaptor i, eller måske rettere fastgøre med epoxy så man ikke splitter endetræet.

I den anden ende gør man noget tilsvarende med med det drejende håndtag fra en gammel rensestok, så man får muligheden for at den roterer frit i løbet.

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 10:03
af High Standard
Tusinde tak til jer begge. De to løsninger lyder begge fine, jeg havde ikke tænkt på rundstoks løsningen, men da min kaliber er .45 må det være muligt at finde en som passer :smile:

Hilsen

High Standard

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 11:20
af Krung
6 mm messing stang fra Bauhaus er nemt at få fat i. Jeg drejede et fint håndtag i guldregn.

Men overvej om Biltemas rensestokke er lange nok. De er billige, men metriske i gevindet.

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 13. jun 2017, 21:13
af Refraktorius
Jeg bruger en rensesnor/viskesnor til min i stedet.

En snor med en vægt i enden (en stump 10 mm messingstang eller et .223 patronhylster støbt op med bly og et øje af kobbertråd smeltet i blyet.

Snoren ligger dobbelt, så det er bare at droppe loddet gennem løbet og sætte klude i løkken.


I gamle dage var viskesnore helt almindelige, og mange militære rensesæt bruger dem stadig (dog ofte i form af en plastovertrukken stålwire)

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 30. jun 2017, 10:04
af Lassescout
I gamle dage var viskesnore helt almindelige, og mange militære rensesæt bruger dem stadig (dog ofte i form af en plastovertrukken stålwire)
Ja, viskersnore er ikke en ny opfindelse. Da jeg afleverede min Garand i 1990 efter endt værnepligt tror jeg den manglede viskersnoren. Ihvertfald dukkede den op senere i en lomme på mine civile bukser :oops:

Den har et lod i den ene ende og en bronzebørste i den anden. Hvis man skruer børsten af, kan man bruge enden som kludeholder, så man kan alt i alt få en ganske anstændig rengøring af en kaliber .30 riffel med den rensesnor :eek: .

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 30. jun 2017, 20:30
af Refraktorius
jeg fandt sgu et billede af sådan en snor.

Den ligner ikke helt den jeg husker at have set. Den sad snoren ikke fast i med en knude, men med en skrue.

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 30. jun 2017, 20:37
af Refraktorius
.... den her anvendelse af en rensekæde ved jeg ikke helt om jeg elsker eller hader:

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 1. jul 2017, 17:50
af Jensen1973
Boresnake måske? Hoppe's 9 kan fåes til omkring 5 dollars leveret i postkassen..

Re: Hvor finder jeg en tilstrækkelig lang rensestok?

: 1. jul 2017, 19:06
af Lassescout
Joooe, en Boresnake er da meget fin til daglig rengøring efter en tur på skydebanen. Men den kan ikke erstatte en rensestok. Jeg har lige givet min riffel den store tur med Robla-Solo og bronzebørste på rensestokken. Det koster lidt større skudgrupper en overgang, men efter 15-20 skud skrumper grupperne og bliver mindre end før. Så ved jeg at rensningen var tiltrængt.