Tysk sikring/sidesikring - det er det samme.
Sikringen er nøjagtig lige så “sikker” som alle andre sikringer.
Det eneste “farlige” er at behandle et våben som ufarligt. Sikring i sig selv er ikke en sikkerhed.
Når vi taler drillinge, så er det forkert betjening der er faren. Den drilling jeg har brugt mest har tysk sidesikring og omstiller til kugleløb, der hvor et haglvåbens normale sikring sidder. Jeg har prøvet at kaste våbnet til skulderen efter en sneppe, for så at konstatere at kærven vippede op
havde jeg overset det og trykket på aftrækkeren ville der ikke være sket andet end “klik”.
Hvis man lærer at betjene sin sidesikring så er der ingen problemer. De “tosser” jeg kender der har forsøgt sig med snepper med 9,3x74r adskillige gange (og det er farligt), de har (vil jeg vædde med) ikke lært at bruge sikringen rigtigt, så de har gået igennem med afsikret våben og så er der grundlag for livsfarlige situationer.
Uanset hvor sikringen er placeret på et kombinationsvåven, så er faren at man risikerer at sende en kugle, når man tror man skyder med hagl. At undgå dette kræver træning (for nogen er det nemt, for andre svært). For nogen er et monteret optisk sigte - aimpoint/ holosight eller alm kikkert en fordel, idet man så ikke på samme måde “glemmer” at det ikke er haglgeværet man går med.
Er man usikker på egen evne til at lære et nyt våben at kende og vil man have en kombi, så køb en med seperat kuglespænding, så er det meget svært at sende en kugle og tro det er hagl.
Tag drillingen med på lerduebanen sammen med haglgeværet og byt mellem dem hyppigt, så lærer man altså lynhurtigt det med sikringen. Og JA en sidesikring vil opleves som en lillebitte smule langsommere at anvende for de fleste - men det er ikke vigtigste parameter når vi taler drilling - der er altså en ekstra parameter hver gang man vil skyde (kugle /hagl - afsikre) uanset hvor disse valgmuligheder er placeret.
Mvh Frederik