Side 1 af 1

Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 13:05
af Bygork
Hej

I forbindelse med at jeg så mig omkring i en lokal jagtbutik, sagde sælgeren at en rustfri pibe fra f.eks. Sako ville slides dobbelt så hurtigt af skud, som 1 std pibe. Er det også jeres opfattelse eller salgsgas ?

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 13:44
af Lars M. L.
Salgsgas!! Jeg har hørt argumentet brugt både for imod rustfrie piber, så nogen væsentlig forskel i praktisk brug er der næppe.

Mvh Lars

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 13:50
af LJ
Der florerer flere. Også at der skulle være dårligere præcision i en rustfri pibe og at de skulle være mere selektive mht ammunition.
:???:

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 13:51
af HappyNanoq
Forskellene i levetid ligger vist mere i ekstremerne.

Altså i civile våben - kontra fullauto-militærvåben.

Jeg ser ingen tegn på at high-carbon stål kontra rustfast skulle give hverken bedre eller værre levetid, så længe det er til jagt/sportsskydning.
Begge dele holder fint til de temperaturer som forekommer, og begge er forholdsvis højt legerede, samt modstandsdygtige mod hvad de skal arbejde med.

Rustfast er måske nemmere at forarbejde til specs, og er derfor det som giver det bedste resultat i forarbejdningen - hvilket igen er hvad Match og "Long Range"/præcisions-piber er lavet af i dag.
Så hvis rustfri/rustfast skulle give dårligere præcision, det bliver Lothar Walther og Accuracy International da kede af at høre - da deres præcisionspiber er lavet i rustfast.


Til almindeligt jagtbrug og skytteforeningsbrug, der er begge fuldt ud anvendelige.

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 15:05
af Rulab
Faxon(amerikansk producent af piber) har lavet en lille artikel omkring emnet.
Noget forsimplet er deres konklusion at stål har en 30 % højere levetid til "civilt" brug, dvs. ikke fuldautomatiske våben.
https://faxonfirearms.com/blog/4150-car ... ht-for-me/

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 21:22
af ESAF
Den har været oppe på forum før; viewtopic.php?f=36&t=68124&.
Tillad mig at citere mig selv:
ESAF skrev:
13. mar 2017, 11:07
Lidt info om stål...
Der er forskel på de rustfaste ståltyper man bruger til piber.
Aisi 416 (X12CrS13) benyttes til rustfaste piper af de fleste fabrikanter og har ikke nær så gode mekaniske egenskaber som almindeligt CrMo stål (udover dets rustfaste og bearbejdningsmæssige egenskab).
Lothar Walther benytter derimod Aisi 420 (X20Cr13) som har NÆSTEN samme hårdhed og elasticitet (dog noget lavere tryk-/trækstyrke, men det burde ikke være et problem med almindelige ladninger og ved ikke-arktiske vintertemperaturer) som 42CrMo4 (udbredt løbsstål), det er dog sværere (og dermed dyrere) at bearbejde (bl.a. på grund af det manglende svovlindhold i legeringen) end 416 og fravælges derfor af mange fabrikanter.
Ud fra et metallurgisk synspunkt skulle der ikke være den STORE forskel i hverken slid eller mekaniske egenskaber på en almindelig stålpibe og på Lothar Walthers 420 pibe, ved andre rustfaste piber er det nok en anden snak.

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 21:36
af Hønsetyv
Med pibeslid taler vi vel egentlig flammeerosion lige foran kammeret?

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 17. aug 2018, 22:06
af Saze
bygork skrev:
17. aug 2018, 13:05
Hej

I forbindelse med at jeg så mig omkring i en lokal jagtbutik, sagde sælgeren at en rustfri pibe fra f.eks. Sako ville slides dobbelt så hurtigt af skud, som 1 std pibe. Er det også jeres opfattelse eller salgsgas ?
Hvor mange skud skyder du om året?

Kunne være fedt med nogen konkrete erfaringer om end de kan være uvidenskabelige...

Så lad os starte med et eksempel herfra:
En tikka T3 i rustfrit stål som har skudt 4126 skud. På en god dag skyder den kvart moa men kan altid skyde en halv moa...

En uventet fordel ved rustfrit er at når man renser den så kan man se hvor den ikke er helt rengjort.

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 18. aug 2018, 03:40
af ESAF
Hønsetyv skrev:
17. aug 2018, 21:36
Med pibeslid taler vi vel egentlig flammeerosion lige foran kammeret?
Ja, flammeerosion er den vel nok største faktor.

Re: Rustfri pibe vs std. Hvad slides hurtigst?

: 18. aug 2018, 09:09
af CQB
en meget erfarende IPSC riffel skytte, har fortalt mig at en rustfri ar 15 pibe er mere præcis, end alm stål pibe, men slides hurtigere