Tangloppen skrev:Spændende læsning. Skimmede kun, men pausen skal ihvertfald bruges på at nærlæse.
Gad vide hvordan reaktionen hos lokalbefolkningen ville være, hvis russerne gik ind i en mere moderne elektronisk samfund som f.eks Danmark. Hvordan ville den gennemsnitlige dansker klare sig uden strøm, vand, varme, internet, telekommunikation?
Man bør selvfølgelig nok kikke nærmere på et ikke-NATO land. Den dag russerne står på dansk jord, ligger resten af den vestlige verden alligevel i ruiner, og er selvlysende.
I en klassisk højintensitetskonflikt, så ja.
Så kunne det være relevant at "slukke for det hele".
Men hvis formålet alene er at irritere, hæmme og destabilisere, så er det særdeles sandsynligt.
Vi har set effekten på USA, der reelt har været handlingslammet i et år.
Det er helt tydeligt, at russerne gjorde en målrettet indsats for at få den kandidat valgt, der ville stille USA svagest.
(Når ret skal være ret. Jeg tror ikke de havde regnet med Trump, jeg tror bare de gik efter, at Clinton skulle sidde med så spinkelt et mandat som muligt. Mit bedste gæt er, at russerne også er blevet overrasket over, hvor godt det virkede).
Der skal ikke så meget til, hvis et samfund i forvejen er i krise. Få infrastrukturen til at køre dårligt, forsink folks lønudbetalinger og injicer de "rette nyheder og rygter" i deres sociale medier.
Og når der så kommer et valg, og de har elektroniske valgmaskiner, så kan man enten bryde ind i dem og skubbe lidt til procenterne.... eller man kan bare sørge for at drage resultatet i tvivl og holde de historier i live.
Langt hen ad vejen tror jeg, at teknologien på mange områder har udviklet sig hurtigere end vi har kunnet nå at vænne os til de sikkerhedsmæssige aspekter og mulighederne for misbrug.
Formodentligt fordi vi har kunnet høste en masse værdifulde frugter, og ikke endnu for alvor har oplevet det brugt med ondt i sinde.