Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Her kan alt om jagt, vildtpleje og naturoplevelser diskuteres og erfaringer udveksles.
Besvar
Brugeravatar
JoeMcVey
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 82
Tilmeldt: 13. okt 2010, 20:35
Interesser: Jagt, Hundearbejde, 4WD, Fiske
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 128 times
Been thanked: 10 times
Kontakt:

Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af JoeMcVey » 23. okt 2011, 19:48

Hej

Jeg er ny jæger og har idag været på jagt for tredie gang. Denne gang var det første jagt med det konsortie hvor jeg har meldt mig ind.

Efter dagens strabadser sidder jeg tilbage med en lidt dårlig smag i munden og følelsen af at tingene snildt kunne være gjort bedre.

Derfor vil jeg rette henvendelse til konsortiet og foreslå et par forbedringer, men inden jeg gør det vil jeg gerne høre hvorledes andre kører deres egen jagt eller en konsortiejagt.

A : Ved parolen blev der ikke oplyst om antalt såter eller lignende. Ville det ikke være meget fint at alle ( og især gæster ) fik et kort over hele jagten med dagens såter indtegnet ? Er der andre steder der gør det, eller er det helt åndsvagt ?
Er der andre der nævner våbenhåndtering eller tager man det som en selvfølge at folk ved alt om det ? Jeg så et par stykker der stod og ventede på drevet, og imens havde deres ladte våben på en slags John Wayne-agtig måde = løbet hviler på skuldren men peger bagud i næsten vandret....

B : Ude i terrænet virkede dagens gennemgang af såter meget tilfældig ? Drivereog skytter blev sat af af jagtleder uden nævneværdig instruktion. Jeg ville foreslå at man havde en klar plan fra starten så man kortvarigt, inden hver såt, kunne fortælle folk ( og vise på kort ) hvor skytterne skulle stå, og hvilken retning driverne skulle holde.
Er I andres jagter lige så tilfældige ? Eller planlægger i dagen skridt for skridt ? Jeg gik på et tidspunkt sammen med to gæster og der var ingen af os der anede hvor vi egentligt var og havd vores opgave var.

C : I en af såterne var der en hund der skambed et stykke råvildt. For det første var det skidt at høre vildtet skrige ( det stod på et halvt minuts tid ) for det andet mener jeg jo at jægeren burde have været hurtigere oppe "på hunden" Efterfølgende blev råvildtet affanget i et hegn hvor det sad fast ( i panik går jeg ud fra )
Er det almindeligt at hunde på den måde går efter råvildt, og bør man indføre en sanktion overfor hundeføreren ( Hunden kunne for eksempel være i snor resten af dagen ? )

D : Eftersom folk var medlemmer af konsortiet, eller gæster var arbejdsfordelingen ikke helt klar. Jeg har tænkt mig at foreslå at man deler op i 50/50 i skytter / drivere så alle kommer til at prøve det hele. I dagens jagt var der nogen der kun prøvede at drive fordi de havde hund med. Det ville jeg jo syntes var lidt ærgeligt, idet de fleste hunde på dagens jagt var retrievere og derfor ikke havde nogen egentlig funktion i et drev.

Jeg stiller ovenstående spørgsmål for lige at få afklaret om det er mig der er helt afsporet når jeg gerne vil have dagen mere "styret" og fordi jeg gerne vil høre hvordan det foregår andre steder.
Jeg håber på at der er nogen der vil give lidt feedback og nogle gode råd så jeg ikke kommer til at træde for meget i nælderne når jeg ( på en en rolig og måde ) giver en konstruktiv kritik af årets første konsortiejagt til jagtleder.

Joe
Senest rettet af JoeMcVey 23. okt 2011, 20:14, rettet i alt 1 gang.
Joe

Dør fæ, dør frænder, dør selv på samme vis...
Men ord og ry skal aldrig dø, hvis man et værdigt vandt.

Brugeravatar
XaVieR
Banned
Banned
Indlæg: 1597
Tilmeldt: 23. dec 2007, 17:37
Interesser: Alt mulig..
Geografisk sted: Ringkøbing området.
Has thanked: 1 time
Been thanked: 3 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af XaVieR » 23. okt 2011, 20:05

Nu er jeg ikke selv med i et konsortie.. men har mit eget jagt.. bevares går da på jagt med nogle andre, men det er alle nogle jeg kender rigtig godt, og vi planlægger da hvordan dagen skal foregå så ingen er i tvivl om hvordan og hvorledes..
Den der med at hænge geværet på skulderen så løbet peger bagud ville jeg påpege øjeblikkeligt.. du kan jo forestille dig hvad der sker hvis du går bag om skytten imens han lige vender sig rundt, evt pga en kammerat er ved at sige noget til ham.. der er altså rimelig meget fart på ude for enden af løbet så, og jeg tvivler på at det er geværet der knækker frem for tænderne eller kæben..
i mine øjne er det yderst uhensigtsmæssigt..
incl det ser pisse dumt ud..
er man så svag at man ikke kan holde til at stå med geværet kan man jo istedet sætte det fra sig.. selvfølgelig afladt.

EDIT:
husk der er forskel på hvordan du hiver fat i folk.
istedet for at rende hen og brøle så alle kan høre det. kan man jo godt prikke manden på skulderen, hive ham lidt til side og spørge pænt om det ikke er muligt han ku stå ordentlig med geværet.. hæng det over armen med løbet knækket feks.
Rigtige mænd går i Waders
Står der SAUER på blokken, er riflen på toppen

Brugeravatar
Boldsen
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1005
Tilmeldt: 24. maj 2011, 17:48
Interesser: Jagt & Regulering
Geografisk sted: Horsens
Has thanked: 51 times
Been thanked: 117 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af Boldsen » 23. okt 2011, 20:16

Hej.
Om du skal give dit jagtkonsortie konstruktiv kritik ved jeg ikke helt. Måske ville jeg vente lidt da du lige er kommet ind i konsortiet.
Jeg svarer ligesom du spørger.
A: Det ville være en rigtig god idé med kort over såterne. Der kan være medlemmer af konsortiet som ved hvilke såter det er og hvordan det plejer at være. Det ér scært når de ældre jægere soger at man skal stå post "veesten for tjyernhæki"/vest for tjørnebusken. Antallet af såter bør måske nævnes. Hvis du synes situationen ikke var uorden eller kunne være farlig så synes jeg du skal reagere med John Wayne stilen. Foreslå eventuelt en jagtfiskal som man anonymt kan fortælle hvad man har set til. Det har vi i vores lille jagtforening og der bliver både drevet lidt sjov med det mens amtidig er der seriøse indlæg som SKAL frem og retningslinjerne støvet af.


B: Hvis de/I vil have et godt udbytte så bør såterne udnyttes ordenligt med en god plan.
Man kan eventuelt lave planen om hvis vinden er i en ugunstig retning.

C: Hundene kan her i efteråret skam ide fx et lam som trykker lidt mere end godt er. Jeg har dec oplevet det og det er bestemt ikke rart at høre på. Jægeren har ikke hunden ved siden hele tiden og jeg synes ikke 30 sekunder er meget. Alle hunde der går efter råvildtet kan, og vil nok hvis de får muligheden for det, fange og bide råvildt. Så jeg synes ikke hunden skal straffes, selvom det er en træls oplevelse.

D: Hvis driveene med hund glædeligt driver med deres hund, og ser den arbejde, så synes jeg helt klart de skal have lov til det.
Er de tolvs gæld trætte af at drive og/eller vil give hunden en pause, så kunne man foreslå at bytte plads. Man kan jo bare spørge driverne om de vil stå for istedetfor dig?
Mvh. Boldsen

Veni Vedi Vici

Brugeravatar
MaybeNotBob
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 43
Tilmeldt: 19. okt 2011, 10:42
Interesser: Jagt, fiskeri og hiking
Geografisk sted: Midtjylland
Been thanked: 7 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af MaybeNotBob » 24. okt 2011, 01:45

Hej.
Først tillykke med dit jagttegn og din konsortie plads.

Jeg svarer punktvis som du skriver:

A: I begge konsortier, hvor jeg er medlem, har jagtlederen et kort over jagten, hvor han gennemgår hvordan der drives og hvor skytterne placeres. Dette gør vi HVER gang, også selvom alle til stede værende har været med før. Og det selvom vi aldrig er mere end 12 deltagere.
Med hensyn til våbenhåndteringen, giver jeg dig fuldstændig ret i at man skal have respekt for våbnet, og tage stort hensyn til hvorhen man peger det. Men jeg synes du skal fare lidt med lempe på det her punkt, og passe på ikke at råbe for højt. Kontakt istedet manden, der bærer geværet vandret, og fortæl ham, uden at overfuse ham, at du ikke bryder dig om det. Det vil 99,9% af jægere respektere og rette sig efter. Den pågældende person mangler sandsynligvis bare at blive gjort opmærksom på det.

B: Der bør altid, i forbindelse med placering af skytter, gives en kort instruktion i, hvor der må skydes, hvor nabo-posterne er, om der skal holdes igen med lave skud, hvor drevet kommer fra, etc.
En jagt kan i grove træk planlægges. Men forløbet vil stort set altid være afhængigt at hvordan vildtet opfører sig og lign.
Med hensyn til det med at fare vild, synes jeg rent ud sagt at det for dårligt af dig, som nyt medlem, at du ikke selv har forsøgt at sætte dig ind i jagtens forløb og beskaffenhed. Ansvaret for at indhente den grundlæggende viden om dit revir ligger langt hen ad vejen på dig selv. Det er i hvertfald min mening.

C: Med hensyn til at en hund tager et stykke råvildt. Nej det lyder ikke rart, og dyret synes nok heller ikke det er særligt rart. Men det er noget der ind imellem sker. Du skal huske på at det er JAGThunde du har med at gøre, og ikke skødehunde. De driver for at fange vildtet. Den dag, og tro mig den kommer for alle jægere, du anskyder et stykke råvildt eller måske bare en fasan. Der vil du være lykkelig for hvis der er en hund i drevet, der har modet og evnen til at tage det.

D: Hvis du gerne vil se drivere uden hund, skal du ikke tage på drivjagt, men klapjagt, og så er du pludselig klapper. Hele ideen i at have hundene med, er at skabe noget uregelmæssighed i driverkæden, sætte lidt tempo på. Og vigtigst for at vildtet ikke smutter bagud imellem driverne. Skulle man udrette det samme som 3 hundeførere med nogenlunde dresserede hunde, uanset race, skulle man jo være en 15 - 20 mand i kæden.
Du skal også huske på at for langt de fleste hundeføreres vedkommende, er hundearbejdet det de nyder mest ved jagten.
Men hvis du gerne vil prøve at drive, vil jeg da tro at det bare er at spørge om du må gå med driverne. Jeg kan da ikke forestille mig at svaret ville være nej.

Håber du kan bruge mit svar til noget.
Og knæk og bræk med jagten.

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2119
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 9 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af Zubra » 28. okt 2011, 20:33

:goodpost:

Man starter ikke som verdens mester på den første jagt. Giv det nu lidt tid så du kan finde ud af hvordan tingene fungerer. Det er jo lige som første dag på en ny arbejdsplads. De gamle foretager sig noget som er underforstået, de nye må lære.
_______
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Lange
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 399
Tilmeldt: 7. feb 2008, 23:39
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Holstebro
Has thanked: 7 times
Been thanked: 24 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af Lange » 28. okt 2011, 20:43

Man starter ikke som verdens mester på den første jagt. Giv det nu lidt tid så du kan finde ud af hvordan tingene fungerer. Det er jo lige som første dag på en ny arbejdsplads. De gamle foretager sig noget som er underforstået, de nye må lære
var også den tanke jeg fik
Du kunne komme med ændringsforslag men og begynde at spille "kloge Åge" som nyjæger og nyt konsortiemedlem er i mine øjne, at gøre tingene svære for sig selv
Nej få i stedet en god dialog med de mere erfarne, så vil der også falde guldkorn af til dig(de er sku slet ikke så tovlige de gamle :giggle: )
Lange

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 21723
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 467 times
Been thanked: 2372 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af Refraktorius » 28. okt 2011, 21:28

Men man skal lige dele op i to kategorier:

1: Den praktiske udførsel, organisering og traditioner.
Her ville jeg som helt ny mand "tage noter, men holde kæft".
Det går måske lidt ud over fornøjelsen og koster måske lidt mindre vildt, men så sker der heller ikke andet ved det. Når man har været afsted et par gange, kan man lige så stille liste justeringer ind. Ikke i form af at man siger "I gør det forkert", men eksempelvis i form af at "jeg er ikke helt sikker på hvor posterne står, skulle jeg ikke printe et luftfoto og tage med næste gang?"

2: Sikkerhed/lovlighed af det der foregår.
Her er der to muligheder: "voice" eller "exit".
Sker der ting som ikke er i orden, så har man pligt til at gøre opmærksom på det. Insisterer de, så må man forlade festen.




...... og så er der alle mellemtingene. I tilfælde af dårlig våbenbehandling har jeg en enkelt gang venligt men bestemt bedt en anden jæger "lade være med at pege på mig med geværet, da jeg ikke brød mig om det".
Han blev ret flov og havde reelt ikke tænkt over det (gammel dårlig vane der var blevet værre).
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Brugeravatar
Gunnut
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 6876
Tilmeldt: 10. apr 2004, 18:40
Interesser: Genladning, jagt
Geografisk sted: Danmark (Jylland nord)
Been thanked: 33 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af Gunnut » 30. okt 2011, 13:14

Dine betragtninger er for de fleste korrekte. Selv får jeg ros, for de jagter jeg selv leder, fordi der er både kort i str. 2 x 2 meter, under parolen og kun en til maks. 3 såter gennemgås af gangen. etc. etc. etc. Jeg køre en striks parole, med alle relevante oplysninger (lige ned til, hvor hundeføreren kan finde vand til sin hund etc.). Når skytter eller drivere sættes af, får de alle enkeltvis eller samlet de vigtige oplysninger igen. Dette gør jeg, fordi jeg ofte oplever, det du har oplevet. Nemlig dårlig ledelse af en jagt. Oplever tit som gæst, at jeg selv må spørge om helt basale ting som:

Hvor kommer drevet fra?

Eller, hvis jeg selv er driver: Hvor står skytterne?

MEN som absolut ny jæger, ville jeg IKKE begynde at belære de ældre jægere om, hvordan jeg så jagten ledet. Du skal stikke fingeren i jorden og så ellers bare spørge frisk, når du har spørgsmål. Fx. Hvor kommer drevet fra? At jægere i skyttekæde, måske står med næsten vandret bøsse på skulderen, skal du umiddelbart ikke blande dig i (jeg ved godt du vil skrive det pænt og som en del af et forslag til ændringer, men det vil givet blive betragtet som kritik.). Du kan i stedet, på en pæn måde nævne det for jagtlederen, hvis du finder en passende lejlighed. Der er dog forskel på om de peger piben væk fra skyttekæde eller ej etc. etc. Det er jo ikke er MUST at pege løbet i jorden/luften altid. Hvis nogen råber dyr, sneppe e. lign. så er min munding nok heller ikke lige op eller lige ned. Det vigtigste er, at man ikke har fingeren på aftrækkeren, før man har afgjort at man kan/må skyde, så at begynde at skrive breve og irettesætte ældre erfarne jægere mht. våbenbetjening, er nok ikke måden man umiddelbart høster ros for. På den anden side, hvis det fylder dig så meget og du har tilpas erfaring i, at vurdere at der reelt er tale om farlige situationer, så er du naturligvis, som alle andre, forpligtet til at reagere.

Jeg reagere ALTID hvis jeg ser en munding pege i retning af andre mennesker, uanset om jeg er gæst eller jagtleder. Hvis det så resultere i, at jeg ikke inviteres igen, så overlever jeg nok. Har også bortvist en jæger pga. for lavt skud i retning af andre skytter (og den pågældende var til og med meget højt placeret i samfundet), så naturligvis skal man reagere hvis man oplever uansvarlig opførsel på en jagt, men at begynde at skrive breve inden blækket på dit eget jagttegn er tørt, vil nok resultere i, at du i første omgang ikke bliver budt hjetlig velkommen i dit nye "selskab".
You have enemies? Good. That means you've stood up for something, sometime in your life.
-Sir Winston Churchill

PS Har skudt råvildt med 12, .222, .223, .243, 6,5x55, .30.30, .308, .30-06, 7x65R

Brugeravatar
OverSjanten
This member is
This member is
Indlæg: 513
Tilmeldt: 15. jan 2007, 09:54
Interesser: Våben & Jagt
Geografisk sted: Vejle kommune
Has thanked: 81 times
Been thanked: 131 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af OverSjanten » 30. okt 2011, 14:06

Hejsa "NewBie", og velkommen på forum, og i jagtens vidunderlige verden.

Jeg vil gerne byde ind med lidt erfaring og personlige holdninger.
(Min baggrund er "klapper" siden jeg var t åri, og jagttegn som 16 årig. Jeg er nu 41)

Du skriver ikke hvor gammel du er, men jeg gætter på ikke så gammel, -idet du allerede efter 3 jagter, seriøst overvejer at "blande dig / tilrettevise" mere erfarne jægere. Som udgangspunkt ville jeg nok nærmere anbefale dig at vente til du har været meget aktiv jæger i min 3 ÅR, før du går igang med dette. (Selvfølgeligt bør manglende sikkerhed, ulovligheder og u-etisk behandling af vildtet ALTID påtales. Men nok bedst ved at du taler med jagtlederen eller en erfaren jæger)

Idet jeg ikke går ud fra at jagtens uskrevne regler samt omgangstonen er grundlæggende anderledes på Sjælland end her i Jylland, så vil jeg i den grad advare dig mod at "føre dig frem" de første par år, og tværtimod gebærde dig med en vis ydmyghed når du er i selskab med de mere erfarne jægere.
Hvis du ikke gør det,så vil du (i deres øjne), -først og fremmest fremstå som et fjols, men hvad værre er, -da jægere indefor et givent lokalområde, ofte kender hinanden vil du måske helt eller delvist ødelægge dine egne muligheder for at blive accepteret og inviteret med på diverse jagter.
Du har så at sige masser af muligheder for at oberservere og lære i baggrunden, og samtidigt blive accepteret.
Som éen så korrekt skrev, så ville du vel heller ikke som nyansat forsøge at ændre et firmas arbejdsmetoder efter 3 arbejdsdage, men derimod lige stikke en finger i jorden først, ikke?

Hvad angår måden ting foregår på under en drivjagt, så har du tilsyneladende helt overset, at det er helt normalt at der som regel kun er max en fjerde, -eller en femtedel "hunde-folk" med på en jagt. Det er dem der driver såterne igennem og kun undtagelsesvis tages der skytter med i drevet. Det er aldrig sådan at man "bare bytter, så alle både driver og står for.
Du kommer således til, næsten altid at "stå for", indtil du eventuelt selv anskaffer dig en hund. (Hvilket i høj grad øger dine chancer for at blive inviteret på jagt, vel at mærke såfremt din hund er veltrænet)
At du har en opfattelse af, at retrievere (eller andre racer) ikke har en funktion i drevet er helt forkert. Som der også er skrevet, så er hundenes opgave at drive vildet ud til skytterne. Vildtet trykker ofte hårdt, og uden hundenes gode næser og høje hastighed, så ville det meste vildt roligt lade driverne passere forbi.

Knæk og bræk :duckshot:
Martin
Keep your Friends close, but your enemies closer...(To the ground. Suppressed by massive sustained automatic fire!)
En "M.B.-losophy"

Brugeravatar
JoeMcVey
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 82
Tilmeldt: 13. okt 2010, 20:35
Interesser: Jagt, Hundearbejde, 4WD, Fiske
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 128 times
Been thanked: 10 times
Kontakt:

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af JoeMcVey » 30. okt 2011, 18:58

Hej.

jeg vil starte med at takke for alle de gode råd og betragtninger, det er rart der er nogen at spørge til råds og rart med nogen der svarer.

En del af betragtningerne i svarerne har jeg taget til mig og andre har jeg måttet tage mig.

Jeg er endt med at skrive til jagtleder + konsortieleder. Jeg har takket for jagten og har derefter skrevet et par forslag til ændringer.

Jeg er KUN kommet med forslag til ændringer i rutinen omkring jagten, velkomst af folk og især gæster, hvor jeg har foreslået en præsentation af alle inden vi starter. Gennemgang af såterne både før og under jagten samt uddeling af kort var også med i mit brev.

Jeg har fuldstændig undladt at kommentere den praktiske afvikling af selve jagten og har ikke stillet nogen spørgsmålstegn ved de dispositioner der blev truffet den dag og vil ikke give mig af med det før jeg har den fornødne rutine og erfaring i den slags.

Så det blev til et pænt brev i en sober tone uden voldsom kritik.

Det var mit indtryk af mit pæne brev blev vel modtaget uden "sure miner" nu må vi se når næste jagt går i gang.

Men tak endnu engang
Joe

Dør fæ, dør frænder, dør selv på samme vis...
Men ord og ry skal aldrig dø, hvis man et værdigt vandt.

Brugeravatar
LBJ
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 775
Tilmeldt: 14. jan 2009, 08:51
Interesser: Riffeljagt
Geografisk sted: Sdr.Jylland
Has thanked: 93 times
Been thanked: 14 times

Re: Kan jeg anfægte jagtleders dispositioner ?

Indlæg af LBJ » 31. okt 2011, 14:29

Det ville da være fint om du bragte, det brev du sendte til jagtlederen, herinde.
Evt for at andre kunne lære af det og evt så vi andre kunne se hvordan du mente detvar rigtigt at tackle situationen.
:razz:

Besvar