Side 1 af 1

Jagt på springbok (artikel) Nu med billeder.

: 25. mar 2013, 19:46
af Slettes3
Springbukke jagt i Sydafrika
Af jens Poulsen.
Lad det være sagt med det samme. Man kan aldrig blive en for god springbukke jæger. Det er en udfordring ikke bare hver gang men hver evig eneste gang. På mine sidste ture til Sydafrika har jeg taget den udfordring at jage springbukke på åben vildtbane hvilket koster resultatløse jagtdage, men har man tiden for sig er jagten yderst udfordrende og spændene.
Lidt om springbukken og dens evner.
Springbukken er et flokdyr der primært er på vandring hele tiden. Dette er i bogstavligt forstand, da de sjældent står stille. Om natten kan de godt finde et sted og ligge sig, men sjældent træffes de ude på ”grassvelden” i stillestående stand. De ser ekstremt godt og dette er også i bogstavlig stand. Som jæger har jeg oplevet en flok har ændret retning fordi jeg blev set på over 2km afstand. Jeg har siddet i skjul bag termitbo og højt græs, men blev alligevel spottet ef dyrene der vandrede 5-600meter fra hvor jeg sad og jeg havde vinden imod mig. Som flokkene bliver større kommer der også kampe imellem hannerne og oftest er det de unge der bliver smidt ud og som så nogle gange danner flokke af handyr alene. Så findes der territoriebukke eller pladsbukke som vi vil kalde dem for i DK.

Billede
Typisk åben grassveld i fristate.

Disse bukke har oftest et stort område der kan dække 4x4 km og kan på faste tider spottes når man kender dens vaner. Hvis man bliver set for tit finder disse pladsbukke andre steder at være. De er hårdføre dyr som kan klare sig i områder med næsten ingen vand, hvor de bare spiser rødder og optager duggen frad et græs de spiser. De lever ca. 7-9 år og lever i fra det nordlige Kalahari til det meste af Sydafrika måske på nær det aller sydligste i Cape Provinsen. Hanner vejer op til 50kg og hunnerne ca op til 37kg. De laver karakteristiske hop når et rovdyr ses af flokken, hvilket kendertegner denne antilope art, hvilket ordet ”Spring” kommer af. I ældre dage kunne man opleve store flokke af Kalahari springbukke migrere som vi kender det fra gnuerne på Serengetisletten.
Deres naturlige fjende er geparden som de eneste kattedyr der kan løbe en springbuk op. En nyfødt springbuk kan godt blive taget af en årvågen sjakal med det være ikke længe før den nyfødte er hurtig og adræt. Det springbukken overlever på deres syn, hurtighed, lugtesans, de mange øjne i flokken samt de står næsten aldrig stille. Men denne lille beskrivelse lægge jeg lidt op til hvor svært der er at komme tæt på for at kunne skyde dem. ”Tæt på” er en sandhed med modifikationer fordi det er vitterligt et dyr a la vores krage. Vi ved alle sammen hvor svært det er at snige sig ind på en krage med en bøsse i hånden eller gå på duepürch i skoven. Jeg vil påstå at springbukken nærmest har en røntgen syn. De ser ”dybt” igennem små buske, krat eller lignende hvor man kan prøve at gemme sig og de er kronisk paranoide som en kriminel på flugt fra loven. Bare det mindste mistænkelige og de er væk. Jeg vil påstå at man ikke kan booke en jagtrejse på 8 dage med henblik på at skyde springbuk på græs savannen. Man kan risikere aldrig at komme i nærheden af een. Springbukken har een svaghed. Den har en hvid mave som kan ses med det blotte øje fordi det hvide skind går lidt op af siden. Skal man ud og spotte efter springbuk skal man oftest spejde efter ”hvid” hvilket er afslørende hvis der er en springbuk.
Billede
En steinbok blev det til på en pürsch efter springbok. Den er en lille antilope art man umiddelbar kun ser ørene på der bevæger sig i græsset. De er ikke så sky som springbok, men den er meget mindre og sværere at spotte.



PÅ min første tur til Sydafrika havde jeg lige som sidste gang 3 uger hvor en del af tiden blev afsat til jagt på græssavannen i Fristat på springbuk samt andre fritgående arter. Jeg indrømmer her at min første springbuk blev mere det gode skud end mine jægerevner. Jeg fik spottet en flok ude på en 6-700meter som jeg straks satte efter i kravlene stand. Da jeg var inde på ca. 500 meter havde de endnu ikke spottet mig og jeg skulle nutil at finde en form for skydestiling jeg kunne falde ind i uden at blive opdaget. Dette lykkes desværre ikke og flokken så mig og væk var de. Hvad der blev mit held var at en enkelt buk var kommet bagefter flokken og den havde ikke set mig. Afstanden til denne efternøler var ca. 250meter. Den kom fra min venstre side og min riffel pegede mod højre. Jeg var bange for at bevæge mig og ventede til den kom inden for min sigteradius. Den opdagede mig desværre og begyndte også at løbe væk og jeg tænkte at jeg kunne ligeså godt dreje riflen imod den og satse på at den måske ville stå stille. Jeg fulgte den i kikkerten og som den løb standsede den for et kort øjeblik for at kigge sig tilbage, hvilket jeg ville udnytte med det samme. Jeg havde en.270wea med mig til jagten og den ballistik den var ladet til ville den kun falde 7cm ud til 300m indskudt på 240meter. Jeg holdte trådkorset på den øverste del af ryggen og trykkede skuddet af. Jeg kunne se dyret var ramt og lagde sig ned. Den var langt ude. Længere end jeg normal skyder på, men nu havde jeg en.270Wea og havde tillid til mine og kaliberens evner. Jeg finder bukken ca. en halv time senere da jeg havde svært ved at finde den. Skuddet havde ramt den skråt bagfra og åbnet hele mavesækken på den samt gennemskudt hjerte og lunge. Mere død kunne en buk ikke blive medmindre den også var ramt i hovedet samtidig. Senere målte vi afstanden til ca 354 meter. Det forblev min eneste springbuk forrige gang hvor der reelt opstod een skudchance på trods af adskillige jagter hvor vi så springbok. Jeg vidste en dag ville jeg igen tage denne jagt op fordi det kunne ikke være rigtigt at disse dyr er så svære at komme til at skyde. Var det bare mig der var en dårlig jæger og kun en god skytte?.
Billede
Første springbok nedlagt i 2009.


Igen i år havde jeg en 3 ugers tur hvor bla. Springbukke jagt skulle genoptages fra der hvor jeg forlod den sidst. Desværre havde jeg ikke min.270Wea med denne gang men lånte en gammel Mauser M98 i .22-250 ladet op med varmint 50grains kugler fra Sierra. Alternativet var min.333Jeffery hvilket ville være feltartilleri hvor man nærmest skulle aflæse koordinater af for at kuglen skulle have anslag bare i nærheden af hvor springbukkene var. Et par hurtige kontrol skud og af sted jeg gik. Denne gang ville jeg skifte taktik. Jeg ville prøve at finde deres hvilesteder og måske finde en vandre rute som de benyttede sig af. Andrew McLaren sagde at han havde prøvet det samme i mange år og det tætteste man kunne komme var at ca. Hver 10-12 dag kunne man gætte sig til nogle faste steder, men dette var kun en retnings givende information hvor der var indberegnet mange usikkerheds faktorerne. En bygnings ingeniør ville sikkert have tillagt nogle partielkoefficienter til diverse statik beregninger for at imødekomme en sandsynlighed, men de findes desværre ikke til springbukke og deres vaner. Her var der en ligning med flydende ubekendte. Det skulle tage mig 3 dage før jeg fik spottet en flok springbukkker og yderligere 3 dage før jeg havde skudt den første. Og her skal jeg gøre læseren opmærksom på at dette område jeg jagede i var et område som jeg er bekendt med fra tidligere. Den første springbuk jeg skød blev skudt fra en bil. Andrew og jeg havde været ude hele dagen og besluttede os for at køre en aften tur før mørket faldt hen. Vi skulle ud og spejde efter perlehøns til den kommende fælles jagt. Pludselig mindre en 500meter fra Andrew hus ser vi en flok på over 30 individer som vi kom kørende oppe på støvvejen. VI var lige så overrasket som det var. Springbuk smager jo godt og Andrew Sagde jeg bare kunne skyde een hvis jeg ville. Hans automekaniker var blevet lovet springbok i de sidste 3 måneder så han ville være glad hvis jeg snuppede en eller flere. Jeg havde jo altid riflen med for sådanne situationer. Jeg betænkte mig ikke eet sekund og Andrews gamle Mauser i .22-250 lå på bildøren. Skuddet gik og bukken blev ramt med perfekt bladkugle og projektilet gik igennem. Afstand var ca. 300 meter.
Billede
Springbok skudt fra bil. Aftand ca. 300meter. Kaliber: .22-250Rem



Selv om dette intet har med jagt at gøre følte jeg alligevel en hvis tilfredsstillelse fordi jeg vidste at dette skud kunne blive mit sidste skud på en springbuk for denne gang. Nogle gange handler jagt også om at udnytte den chance der opstår i nuet hvis man gerne vil nå det mål man sætte for. Jeg kunne sagtens have afslået og sagt det er ikke rigtig jagt, men på den anden side kan jeg også godt lide det gode skud. Andrew tog aldrig penge for springbukke fordi han har en stor efterspørgsel på kødet og han vil hellere end gerne have der komme nogle jægere og skyder springbukke for at han ikke selv skal ud og kravle hele tiden. Han kan godt mærke at han er 65år og hans kræfter ikke er som dengang han var faldskærms soldat i buskkrigene fra 70´erne. Jeg fandt ud af at springbukke kan ikke jages som man jager Kudu i ørknen. De skal tages med overraskelse. Jeg var nu ude tidligt om morgen og finde et ly bag et termitbo. Oftest var jeg ude ca. 1 time før solopgang og temperaturen var ca. 1-2 +grader hvilket er meget koldt når man skal sidde stille.

Billede
Solopgang over grassvelden i Fristate

Jeg talte til 1000 på de sprog jeg kan og nogle vekslede imellem lige tal på dansk og ulige på tysk for at tankerne på nået andet end kulden og modsat når jeg talte bagfra. Jeg ville egentlig hellere ville ligge i en blød varm seng på de morgener. Når solen står op over afrika er det jo i sig selv smukt og når man sidder derude på græssavannen helt alene med de forskellige fugle, gule Mongoose, jordegern, sekretærfugle, hvid/sorte krager, springhare , firben og rovugle nyder man det hele mens man kan mærke solen får magten. Jeg skulle opleve en morgen efter vores perlehønsjagt at jeg igen skulle ud og tælle til 1000 x3 en time før solopgang. Denne gang havde jeg heldet med mig. Det solen står op og jeg kigger i øst hvor solen blændede mig kunne jeg ane en springbuk i min kikkert langt derude af. Den var for langt ude til min.22-250 kunne række og jeg savnede virkelig min .270Wea som ville nå derud med kraft og fladere kuglebane. Den ville kunne give mig en reel chance igen. Jeg havde svært ved at vurdere om bukken kom tættere på. Det virkede som at den stod stille men eet eller andet sagde mig den kom tættere på. Den kikkert Andrew havde på sin gamle Mauser var en 6x42 med tysk sigte nr. 4 og den var ikke til meget hjælp dog syntes jeg at bukken blev lidt større hver 5 min. Jeg var alligevel bange for at det kunne være et synsbedrag. Efter en 15 min syntes jeg at kunne vurdere at den var kommet tættere på og afstanden var ca. 200meter. Min.22-250 var indskudt på 200meter og vurderede heraf at jeg kunne ramme den. Jeg kravlede langsomt frem i græsset og fandt et termitbo som skulle danne skjul imellem mig og bukken samtidig med at Solen nu også kommet længere op og jeg kunne bedre se igennem kikkerten. Jeg vurderer igen at den var de ca. 200meter væk. Stille lagde jeg riflen an og da bukken stod front til mig valgte at sætte kugle højt i skulderne hvis jeg skulle have fejlvurderet afstanden. Jeg skyder og jeg høre kugle eksplodere i vildtet. Jeg var ikke i tvivl om at jeg havde ramt og jeg ser den gik ned i knaldet samtidig. Jeg kunne rejse mig med og gå ned mod dyret. Skuddet havde ramt den perfekt i hjerte/lunge region og jeg kunne se at skuddet sad lidt lavere end der hvor jeg sigtede. Afstanden målte jeg senere med GBS til 251meter. Jeg havde vurderet 50meter forkert.

Billede
Skudt igennem hjerte og lunge. Afstand ca. 251meter. Kaliber: .22-250Rem

Billede
Hurtigere død kunne ikke ramme denne springbok. Hverken hjerte eller lunge var intakt.
En billige Sierra kugle på 3,2gram har en uhyggelig effekt i den kaliber



Havde jeg skudt med min.333Jeffery, 8x57eller.300H&H ville jeg havet skudt forbi, fordi kuglen ville faldet mere end.22-250 på den afstand. Min.270wea ville havde fået den med nemhed. Det var en god morgen og det var ligesom at freden havde lagt sig. Resten af dagen blev afsat til lidt dassie jagt og hyggeskydning.

Lidt efter refleksioner.

Springbukke jagt kommer igen på menu sedlen næste gang jeg skal til Afrika. Faktisk på min tur i Kalahari så jeg springbukke et par gange men havde ikke en kinamand chance for at rammen dem med .333éren fordi afstanden var for stor. Min.270Weatherby skal med næste gang. Springbukken er ikke et skudstærkt dyr. Hvis man kan ramme rigtigt ville en .22Hornet kunne gøre arbejdet inden for en given afstand. Andrew har haft jægere dernede som havde afstandsmålere og præcise.308win rifler med tunge piber, men intet duede. Afstandsmålerne kunne ikke sende signal tilbage og med deres præcise matchrifler kunne de ikke vurdere afstanden præcist nok med øjnene når deres udstyr svigtede hvilket gjorde deres .308 rifler nyttesløse. Når det er sagt så spurgte jeg Andrew hvad for en afstand han tættest på havde skudt en springbuk?. 30 meter med hans.300Wea. Han havde ligget og sovet i græsset og havde været istand til at overraske en buk der intet anende havde set ham. Jeg vil dog sige som sportsjæger at anbefale et fladt skydende kaliber som 7mmRem Mag, 264Win,.257Wea eller .270Wea som sit hovedvåben til springbuk. En kugle jeg godt kunne tænke mig at afprøve næste gang er en Sierra Match King kugle på 135grains. En beregnet hastighed på en 1045m/sek og god ballistik koefficient på de .488 ville gøre min .270Weatherby til en virkelig lasergun. En GS Custom HV kugle fra Syd Afrika på 110grain ville også gøre min.270Wea til et smurt lyn. .300 Mag gør selvfølgelig også jobbet, dog med mere kraft og rekyl som ikke er nødvendigt. En kaliber som jeg også tror ville være perfekt er .270Winchester ladet max op med 8,4 gram kugler. Jeg skød mine 2 sidste springbukke med en 3,2grams varmint kugle og fordi afstanden på disse dyr blev truffet på, opførte kuglen sig eksemplarisk. Andrew ville mente det samme. M.h.t. til kikkert er det svært at sige hvad der bedst, men en forstørrelse på 10x ville være fint nok hvis bare tråd korset forbliver fint så man kan definere målet. Camouflage som lys grøn, lys grå/gul ville virke fint, men som nævnt tidligere i artiklen ser disse dyr bevægelser og reagere efter dette og forsvinder. Springbuk er en udfordring for både ens skyde og jæger egenskaber + lidt held. Springbukke er aktive hele dagen. Skal man skyde dem bør man være ude midt i området før solen står op så man er klar. Man skal ligge lavt for at opleve de lige pludselig står der som dukket op af ingenting. Sørge for at komme i skydestilling når dyret dukker hovedet for at græsse. Er hovedet oppe på springbukken er det en superscanner der registrere alt. Rager riffelpiben op i luften ser de det med det samme og aner fare. Jeg tror altid jeg vil tage på en springbukke jagt år jeg er i Syd Afrika. Man kan tro nu har man luret fidusen af og alligevel selv med en langtrækkende riffel bliver udfordringen ikke mindre når man først sidder derude. Tålmodighed, jagt og skyde egenskaber kommer på en prøve men belønningen er stor når det lykkes.

Re: Jagt på springbok (artikel)

: 25. mar 2013, 20:07
af HHC
Lige et spørgsmål til "juntaen" hvad med en afdeling til artikler som denne her.
Selvføligt skal de så genemlæses af mod inden de lægges ud.


Tak for at du deler disse artikler med os, Afrika feberen stiger

Re: Jagt på springbok (artikel)

: 25. mar 2013, 20:53
af Lycon
HHC skrev:Lige et spørgsmål til "juntaen" hvad med en afdeling til artikler som denne her.
Altså i stil med det her: http://www.nordisk-forum.dk/Artikler.htm

Re: Jagt på springbok (artikel)

: 25. mar 2013, 21:18
af HHC
Ups for hurtig på aftrækkeren :wall:

Re: Jagt på springbok (artikel) Nu med billeder.

: 25. mar 2013, 21:51
af Superliga
Fantastisk læsning og billeder, ville ønske jeg havde råd og tid til at tage på jagt i Afrika, men det kommer måske en gang. Det ser vanvittigt lækkert ud :numberone:

Re: Jagt på springbok (artikel) Nu med billeder.

: 8. okt 2014, 11:35
af Refraktorius
Hvor trist at billederne er forsvundet.

Det er en af grundene til, at vi gerne vil have billederne vedhæftet indlægget.
(Den anden væsentlige er, at på en langsom forbindelse, kan det tage styg tid at hente store billeder)

Re: Jagt på springbok (artikel) Nu med billeder.

: 8. okt 2014, 14:42
af Slettes3
...ups...smider lidt billeder på igen.