Uppsiktsjakt med datter

[Mannlicher 308]

For et stykke tid siden fortalte jeg over middagsbordet om de svenske regler for uppsiktsjakt, altså den der regel om, at en jæger kan tage en ikke jæger med på jagt og lade vedkommende nedlægge vildt med jægerens våben – alt sammen på jægerens ansvar. Jeg bemærkede godt, at min datter på 17 var tavs et øjeblik og stirrede frem for sig, men hvad, teenagere er jo ofte så mærkelige og fraværende. Så er det imidlertid hun siger: ”Far, det kunne være super sejt, hvis jeg kunne få lov til at skyde et vildsvin!”

Hun har tidligere været med på jagt, spiser gerne vildt og andet kød, men har venligt afslået tilbud om et jagttegn – så det her skulle der da handles på. Hvis hun ville blive jæger, så perfekt, men under alle omstændigheder kunne jeg gi’ et bidrag til mindskelse af storbymenneskets fremmedgørelse ift. naturlig natur osv.

Nå, men vi går straks i gang med forberedelserne – vildtkending, anatomi, våbensikkerhed, tørtræning og selvfølgelig en del timer på skydebanen. Jeg foretrækker selv at skyde grise med 9,3’eren, men erkender dog, at det nok er lige lovlig meget for en nybegynder på under 60 kilo. Så 308 piben bliver støvet af og den nye Zeiss HT passer heldigvis også på 308 piben. Og det lønner sig, for fra første skud sætter hun (fra bænk) alle skud inden for én MOA, de fleste inden for ½ MOA! Med ”almindeligt” anlæg, dvs. under forskæftet, som i et tårn, bliver spredningen lidt større, men ikke meget over en MOA – hende tør jeg godt ta’ med på uppsiktsjakt.

I går skulle så være dagen. Alt var pakket og planlagt så vi kunne være i tårnet en halv time før solnedgang – på åteljakt har jeg skudt de fleste grise lige efter solnedgang. Det går også godt indtil 3 km fra målet, for der blokerer en kæmpe skovmaskine vejen – nogen har sendt en skovarbejder på overarbejde. Jeg syder indvendigt – det var squ’ da lige hvad der manglede!!! Gutten i maskinen er dog hurtig til sit arbejde, og vi ender med at være i tårnet ved solnedgang kl 18. Efter lidt besvær med at få åtelbelysningen til at virke, er vi kl 18.15 bare så klar!

Kommer de så her i skumringen – som de plejer?! Det gør de ikke – der er usædvanligt stille i skoven. Den vind vejrudsigten har varslet bliver ikke til noget, og det er holdt op med at regne. Vi kan høre alt, men det kan grisene også, og tøsen bruger meget fornuftigt tiden på at øve indtagelse af skydestilling uden at larme – det bliver hun faktisk rigtig god til. Jeg råder viskende hende til at slappe af ind i mellem, så kan hun bedre tage spændingen, når der kommer vildt.

Vi har aftalt at blive til i hvert fald kl. 21. Kl. 19 synes hun tiden er fløjet, kl. 20 siger hun: ”Så er der kun en time tilbage!” Jeg synes faktisk ikke det lyder som om, hun glæder sig til at komme hjem, og jeg begynder at overveje, om jeg skal prøve at finde et sted, hvor hun kan få lov til at tage et stykke råvildt, eller vi skal prøve igen med grisen.

Men så kl 20.15 siger hun: ”Der er noget!”. Jeg når lige at se et lille dyr fise rundt i zig-zag under foderautomaten. Min første tanke er en hare, men lydene inde fra den mørke skov fortæller, at der er grise derinde. Jeg har inden fortalt hende, at hvis der kommer gris, så har vi god tid, så længe de ikke opdager os – så ingen hurtige og uoverlagte bevægelser. Hun har lyttet, for lydløst og graciøst som en kat på jagt læner hun sig frem, lægger riflen an og spænder slagstiften. Jeg visker: ”Den store til højre er førersoen – ikke hende!” Hun nikker. To mellemgrise ”kæmper” om at gnubbe sig op ad den samme tjæresmurte stolpe, men vi har talt om, at der ikke må være dyr bagved det dyr man skyder til, og jeg visker blot: ”Helt rolig, gi’ dig god tid”. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Jeg kan høre hendes åndedræt er hurtigt, og min egen puls følger såmænd godt med.

Et kort øjeblik er de to grise fri af hinanden og hun spørger: ”Kan jeg skyde nu?” Jeg visker: ”Skyd når du er klar”. Der falder ikke noget skud, og grisende forsvinder ud i mørket! Datteren udbryder, heldigvis stadigvæk viskende, men fortvivlet: ”Nej, de er væk!” Jeg visker tilbage, halvt overbevist, halvt håbende: ”De kommer tilbage!” Jeg havde ikke hørt det der advarselsgrynt fra førersoen, og vi kan tydeligt høre dem pulse rundt lige uden for foderpladsen. Der går næppe 30 sekunder, men det føles som timer, før de to ”mellemgrise” fra før er inde i arenaen igen. Hun spørger endnu en gang: ”Må jeg skyde nu?” Jeg svarer ”Ja” men der falder ikke noget skud. Jeg skal bide mig i læben for ikke at brøle: ”skyd for helvede”. Men så hvisker hun: ”Nu er den der!” - skuddet og grisen falder og repeteringen kommer promte. ”Sådan!” kommer det fra den stolte fader. Den spjætter lidt med et ben, og hun spørger: ”Skal jeg skyde en gang til?” ”Nej, nej - du har skudt din første gris - tillykke!” Jeg bemærker, at hun afspænder slagstiften og trækker låsen tilbage inden jeg får en ”high five” – faderens stolthed vil ingen ende tage.

Vi kan tydeligt se grisen ligge dernede, så vi sidder lidt og prøver at falde ned. Det er der tydeligvis behov for, for jeg forstår ikke halvdelen af det hun siger, så hurtigt går det (det har hun efter faderen). Da vi skal ned fra tårnet må jeg halvvejs bære hende, for benene ryster synligt under hende (det har hun også efter faderen). Foderpladsen får i øvrigt det sidste ord, for da vi er på vej over til grisen starter foderautomaten. Jeg har hørt det før og burde være forberedt, men når også at hoppe en halv meter – det er utroligt hvad en mørk skov og forestillingen om sure grise kan gøre.

Grisen er en fin lille keiler fra sidste år på ca. 30 kilo brækket, det er jo perfekt. Jeg havde lidt frygtet en +100 kilos, for der kun os til at slæbe den ud. Skuddet sidder perfekt, og da jeg brækker den, finder jeg kun en kødtrevl, der hvor hjertet sad (en 165 grain TSX ladet til 800 mps). Vi sidder lidt i bilen og drikker en cola og spiser en sandwich (det smager utroligt godt, men jeg kunne nu godt ha’ brugt en øl). Hun fortæller, at hun et par gange måske kunne have skudt, men ikke havde syntes det var perfekt, et træ for tæt på, et åndedræt ude af kontrol osv. Jeg kan kun rose hende, og især for ikke at ha’ ”klippet” et skud af, da de løb ud af foderpladsen. Det er ofte den slags skud der sidder i køllen og giver en grim anskydning (og ødelagt lækkerbisken). Mange ”voksne jægere” gør det (forkert) igen og igen, men fars tøs her ka’ bare finde ud af det første gang!!!
Hjemme igen håber jeg selvfølgelig, at hun beslutter sig for at tage et jagttegn (lige nu gælder det vist om ikke at presse for hårdt), men under alle omstændigheder er jeg taknemmelig for en fed oplevelse og retter også en tak til de svenske regler om uppsiktjakt, det er ikke blot en fantastisk måde at introducere nye jægere på, men også til at vise familien, hvad det er farmand bruger så meget tid på.

Så midt i alle de broderlige drillerier over sundet vil jeg gerne udråbe et: ”Sverige du gamla, du fria!”

[bjacob]

Storslået.

Kendte ikke til Uppsiktsjakt, det gør jeg nu.
Er hun ligeså meget "på" når den skal skæres op?

[308 W]

Tillykke med oplevelsen og datterens debut!

Jeg ser også frem til at mine børn bliver store nok til at komme med.

[Mannlicher 308]

Er hun ligeså meget "på" når den skal skæres op?

Hun var med, lad mig sige så meget, med et par gummihandsker på

Hun insisterede selv på at se med, holdt lidt her og der, og mærkede hvor varm den stadig var, ligesom vi gennemgik de forskellige organer (de har faktisk prøvet en del lignende i skolen med mindre dyr). Men jeg havde indset på forhånd, at det ikke lige var tiden at bøve: kan man skyde kan man også brække - hvis jeg skulle rekruttere en ny jæger. Jeg syntes også det var klamt de første gange, men nu er det bare noget man gør med den der fede "job done" fornemmelse i krop og sjæl.

[SKBHunter]

Fedt. Stort tillykke til datteren (og til dig!). Velforberedt og veludført - godt arbejde!

[Saze]

Det er en alle tiders historie at fortælle, både for dig og i mindst lige så høj grad hende. Fedt og kæmpe tillykke til jeg begge to!

[Reloadere]

kanon fortælling og tillykke med hendes første stykke vildt

[Christ]

Dejlig fortælling,

Tillykke til jer begge, rigtigt spændende koncept der i Sverige.


Christian

[Boban]

Kanon fortælling og sikke en oplevelse
Jeg har en søn på 14 år som fylder 15 år i december, og vi har nu trænet og skudt med "hans" riffel en cal.223 i snart 1 år, og må sige at den alder han har nu, har været perfekt, til at lære at skyde og betjene sin riffel, han bekrymrer sig ikke om hvordan han ser ud, men mere i at gøre som instruktøreren siger og gør hvilket har gjort ham til en super god skytte, så er spændt på at se hvordan det går når han står over for et levende bytte

Skal lige siges at min søn har forinden skudt med salonriffel i ca 3 år.

[DS413J]

Rigtig god fortælling.. Mange tak for den

og et stort tillykke til både dig og datteren ..

[Sierra13]

Fantastisk fortælling.
Glemmer aldrig da jeg var 16 år og lige havde fået tegnet+riffeltegn, og sidder med den gamle i stigen, og så der kommer en stor 6-ender forbi.
Han var helt oppe og køre og havde total bukkefeber, han optog det hele på kameraet. Og man kan helt fornemme hvordan han ryster hele billedet mens han optager.

Da jeg så slap kuglen og bukken faldt, der var han også mere højt råbende end mig, og jeg skyndte mig bare at repeterer som jeg havde lært, og bukken sprællede med benet, og min far kunne godt se jeg var lige ved at putte en bønne mere i den.
Men så beroligede han mig med at det gør de selvom de er færdige. For ellers havde jeg nok gidet den en ekstra, for min største frygt er at de løber sin vej.

Jagt er win win, som familie aktivitet, om det er far/søn, Kærestepar, far/datter osv så er det bare genialt!

[Memphis]

Det er sådanne historier som denne der gør NVF til det bedste jagtrelaterede forum på nettet.

[Mannlicher 308]

Tak for alle de positive reaktioner fra jer. Det gør kun oplevelsen større, at man kan dele den med jer

[Boldsen]

Rigtig, rigtig god fortælling- og hvilken oplevelse det må have været for både den nye såvel som den gamle jæger!
Jeg kan selv huske hvordan jeg under min fars vinger var med på samme måde. Det var blot ikke grisejagt, men det gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre stor.
Jeg er helt sikker på, at I to nok skal få rigtig mange gode timer på jagt sammen (men måske ikke altid i samme tårn )
- og lur mig om ikke du nok skal få datteren "overtalt" til jagtens forunderlige verden

[Sierra13]

Jeg har lige et spørgsmål til uppsiktsjakt. Må jeg som Dansker med Dansk pas/jagt/cprnr osv tage f.eks. en søn/datter eller en kæreste med på uppsiktsjakt?
Eller er det noget der er forbeholdt de svenske jægere?

For i fremtiden hvis man skulle få børn kunne det da måske være en god måde at få dem med ud på. Under gode og kontrollerede forhold. Og PT så kunne det lokke kæresten til at tage skridtet til at tage jagttegn, hun elsker at brække dyrene som jeg og svigerfar skyder, og alt det med at ordne dem, og hun synes også det er vildt spændende at være med ude på jagt. Hun mener dog selv hun mangler tiden til at tage jagttegnet lige pt med alt det hun læser ;)

[Mannlicher 308]

Jeg har lige et spørgsmål til uppsiktsjakt. Må jeg som Dansker med Dansk pas/jagt/cprnr osv tage f.eks. en søn/datter eller en kæreste med på uppsiktsjakt?
Eller er det noget der er forbeholdt de svenske jægere?

For i fremtiden hvis man skulle få børn kunne det da måske være en god måde at få dem med ud på. Under gode og kontrollerede forhold. Og PT så kunne det lokke kæresten til at tage skridtet til at tage jagttegn, hun elsker at brække dyrene som jeg og svigerfar skyder, og alt det med at ordne dem, og hun synes også det er vildt spændende at være med ude på jagt. Hun mener dog selv hun mangler tiden til at tage jagttegnet lige pt med alt det hun læser ;)

Hvis du har svensk jagttegn og er forsikret (hvilket du er med dansk jagttegn) må du jage i Sverige, herunder uppsiktsjakt (husk at deklarere våben, gøres på nettet på tullverket.se). Jeg tror det i almindelighed er sådan, at de rettigheder borgerne i et nordisk land har, gælder også for andre nordiske borgere.

[Boldsen]

Jeg har lige et spørgsmål til uppsiktsjakt. Må jeg som Dansker med Dansk pas/jagt/cprnr osv tage f.eks. en søn/datter eller en kæreste med på uppsiktsjakt?
Eller er det noget der er forbeholdt de svenske jægere?

Hvis du har svensk jagttegn og er forsikret (hvilket du er med dansk jagttegn) må du jage i Sverige, herunder uppsiktsjakt (husk at deklarere våben, gøres på nettet på tullverket.se). Jeg tror det i almindelighed er sådan, at de rettigheder borgerne i et nordisk land har, gælder også for andre nordiske borgere.

Mener du her at hun/kæresten også er forsikret?
Svenskerne har lavet reglerne for at få flere unge jægere. Du må tage en 15-årig (altså en danske uden dansk jagttegn) med på uppsiktsjakt, hvis du har jagttegn og styr på alle de andre papirer mht. tullverket, Eu-våbenpas, riffeltilladelse, dansk og svensk jagttegn.
Om hun skal have svensk jagttegn er jeg faktisk i tvivl om, men det burde være logisk om hun skal have det svenske jagttegn.
Jeg vil mene dette ikke kun gælder de unge jægere, men også de nye (ældre) jægere.

[Sierra13]

Jeg har lige et spørgsmål til uppsiktsjakt. Må jeg som Dansker med Dansk pas/jagt/cprnr osv tage f.eks. en søn/datter eller en kæreste med på uppsiktsjakt?
Eller er det noget der er forbeholdt de svenske jægere?

For i fremtiden hvis man skulle få børn kunne det da måske være en god måde at få dem med ud på. Under gode og kontrollerede forhold. Og PT så kunne det lokke kæresten til at tage skridtet til at tage jagttegn, hun elsker at brække dyrene som jeg og svigerfar skyder, og alt det med at ordne dem, og hun synes også det er vildt spændende at være med ude på jagt. Hun mener dog selv hun mangler tiden til at tage jagttegnet lige pt med alt det hun læser ;)

Hvis du har svensk jagttegn og er forsikret (hvilket du er med dansk jagttegn) må du jage i Sverige, herunder uppsiktsjakt (husk at deklarere våben, gøres på nettet på tullverket.se). Jeg tror det i almindelighed er sådan, at de rettigheder borgerne i et nordisk land har, gælder også for andre nordiske borgere.

Mange tak, både min far og hendes far har jagt i sverige, så skal derop på et tidspunkt. så de kan hjælpe med at deklarer våben osv.

Kunne være man skulle høre fruen om hun synes det kunne være intressant, for så må hun til at skyde noget 308win i stedet for den 22'er hun skyder med nu, og lidt vildtkending :D

[Boerge]

Flot og god beretning!!

[Tankis]

Lite info om uppsiktsjakt i Sverige.

http://www.jagar-examen.se/Aaldersgraen ... d1206.html

[Mannlicher 308]

Jeg har lige et spørgsmål til uppsiktsjakt. Må jeg som Dansker med Dansk pas/jagt/cprnr osv tage f.eks. en søn/datter eller en kæreste med på uppsiktsjakt?
Eller er det noget der er forbeholdt de svenske jægere?

Hvis du har svensk jagttegn og er forsikret (hvilket du er med dansk jagttegn) må du jage i Sverige, herunder uppsiktsjakt (husk at deklarere våben, gøres på nettet på tullverket.se). Jeg tror det i almindelighed er sådan, at de rettigheder borgerne i et nordisk land har, gælder også for andre nordiske borgere.

Mener du her at hun/kæresten også er forsikret?
Svenskerne har lavet reglerne for at få flere unge jægere. Du må tage en 15-årig (altså en danske uden dansk jagttegn) med på uppsiktsjakt, hvis du har jagttegn og styr på alle de andre papirer mht. tullverket, Eu-våbenpas, riffeltilladelse, dansk og svensk jagttegn.
Om hun skal have svensk jagttegn er jeg faktisk i tvivl om, men det burde være logisk om hun skal have det svenske jagttegn.
Jeg vil mene dette ikke kun gælder de unge jægere, men også de nye (ældre) jægere.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har ringet og spurgt forsikringen, men:

- Dansk jagtforsikring (som er en del af jagttegnet) gælder ved jagt i Sverige efter svenske regler
- En del af de svenske regler er uppsiktsjagt, og under alle omstændigheder foregår uppsiktsjagt på jægerens ansvar, og det må derfor også være dennes forsikring, der gælder
- Ikke jægeren skal ikke have jagttegn, svensk eller dansk, men jægeren skal selvfølgelig have svensk jagttegn (Jaktkort - som nemt købes over nettet).

[Carsten Bo]

Det skulle være korrekt. Mine venner har gjort det på den måde med deres tilsammen 6 drenge. Upsigtsjagt fra de er 15 år og først jagttegn når de bliver 18 år. Det har ikke været et problem at få dansk jagttegn til drengene, eller det vil sige at det danske jagttegnskontor er bekendt med de svenske regler og også udsteder lovlige danske jagttegn til svenske drenge under 18 men over 16år, når de kommer på besøg hos os.


Via sky

[YoungDane]

Supergodt skrevet, og beskrevet. Stort tillykke, det er for fedt!

Og jeg kan også godt li' at du ikke lige presser hende til at stå og rode med indvolde, tarme og lunger og hvad der nu ellers er, som jeg selv, efter mange år som jæger, end ikke er alt for begejstret ved - men dog gør med en syg form for glæde over det nedlagte bytte. Jeg tror du vurderer helt rigtigt i den situation, det kommer nok med tiden, hvis hun bliver rigtigt hooked på noget mere.

[Experimentarius]

Tak for en god historie.

Har selv en datter der meget gerne følger med mig på jagt.

Hun har flere gange spurgt om hun ikke må skyde et rådyr, men hun er kun knap 12 år.

Men brække et rådyr, det klarer hun fint med lidt hjælp.