New Zealand 2013 - Tharjagten

Her kan alt om jagt, vildtpleje og naturoplevelser diskuteres og erfaringer udveksles.
Besvar
Leegaard
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 68
Tilmeldt: 14. dec 2010, 08:52
Interesser: Træsnedkeri, pipemageri, jagt
Geografisk sted: Vejle
Has thanked: 16 times
Been thanked: 66 times

New Zealand 2013 - Tharjagten

Indlæg af Leegaard » 7. dec 2013, 16:12

Tharjagt
- Mathias Priess Pedersen
Ny udsigt.jpg
Ny udsigt.jpg (96.19 KiB) Vist 2660 gange
Vi havde ikke rigtig tænkt på at jage Thar, da vi tog til New Zealand. Det var nærmere tanken om gemser og kapital hjorte der havde sendt os hele vejen rundt om jorden, bare for at gå på jagt.
Alligevel krævede det ikke ret meget betænkningstid, da en af mine venner hev fat i mig en dag, og spurgte om jeg ikke ville være interesseret i at tage med hans gamle ven Allan op af Whataroa River for at prøve lykken.
Thar side.jpg
Thar side.jpg (41.65 KiB) Vist 2660 gange
Jeg mødte Allan et par dage senere, hvor han fortalte mig hvordan han havde forestillet sig at turen skulle foregå. Han regnede med at være af sted i 5-6 dage og at vi skulle flyve ind til en hytte der hedder Top Butler Hut hvor vi kunne gå længere op i to dale efter Thar. At gå ind til hytten vil sagtens kunne lade sig gøre, og vil sikkert give en mulighed, for skyde en gemse eller to på vej op af floden. Grunden til at vi fløj var for at spare energi, og for ikke at bruge længere tid i bjergene end nødvendigt, eftersom at det var ved at blive efterår på vestkysten, hvilket godt kan give ufattelige mængder af regn. Turen ind til hytten ville tage os omkring 10 timer på gåben, måske lidt mere eftersom Allan var 72 år.



Ankomst til Franz Josef

Efter at havde ventet en halv dag på at skyerne ville lette, begyndte det langsomt at klare op. Vi kørte hurtigt ud til floden, hvor piloterne lige var kommet tilbage med et par heldige jægere, jeg nåede lige at se to sæt par horn stikke ud af deres tasker, inden vi selv sad i helikopteren med kursen mod dalen.
Vi hang lige under skyr grænsen mens piloten langsomt manurerede udenom de store bjerge der forsvandt bag os, og efter 10 min. Stod vi ved hytten, med alle vores ting på jorden, mens helikopteren fløj væk.
Vi blev taget godt imod af et ægtepar, der som os var taget på jagt i bjergene de havde dog ikke skudt noget, men havde heller ikke været ret langt væk fra hytten.
hut1.jpg
Top Butler Hut
hut1.jpg (73.3 KiB) Vist 2660 gange
Vi satte hurtigt vores unødvendige ting af i hytten, for at lette taskerne, så vi kunne begynde at gå op af South Branch.
Vi havde ikke gået meget længere end en halv time, da tracket endte i en 5-7 meter lodret væg. Med to stykker snor ned langs siden, som vi langsomt kunne kravle op af, med hjælp fra nogle små afsatse, sten og buske.
Langt om længe kom vi op på toppen, hvor tracket var groet helt til. Der var kun små plastic stykker, i nogle af grenen, som vi kunne pejle ud fra.
Vi knækkede så mange grene vi kunne i håb om at kunne finde det samme spor på vejen tilbage, hvis vejret ville tvinge os til at gå før tid.

To timer senere nåede vi ud af bushen igen. Vi slog lejer lige i kanten af floden, så vi var mindst synlige for dyrene, og gik derefter ud og fandt os et godt sted i flodlejet hvorfra vi kunne ligge og spotte efter Thar.
Thar brunsten var lige rundt om hjørnet, så det mest sandsynlige ville nok være at se nanny’s og kid gå for sig selv. Hannerne ville muligvis gå alene, eller i grupper op og ned af bjergsiderne for at afmærke deres territorium. Men tharene var ikke til at se nogle steder.
Allan mente enten de var oppe på tinderne, eller lå i læ på bjergsiderne, men at de langsomt begyndte at rygge længer ned mod scrubben jo længere hen på dagen vi kom.
Allan.jpg
Allan har fundet sig til rette, og er klar til at spotte thar.
Allan.jpg (88.1 KiB) Vist 2660 gange
Efter en time med kikkerten fast knuget i hånden, får jeg pludselig øje på en mærkelig skikkelse oppe på en af bjergsiderne. Jeg kikker længe på den, før det går op for mig at det er en bull der langsomt bevæger sig ned mod en lille lomme på bjergets side. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi set så flot et dyr, det gik uden at tøve tværs over en klippevæg, der for mig at se var helt lodret. Efterfulgt af ham kom endnu en, lidt mindre i kroppen men stadig med en flot gulbrun manke.
Zoom ud.jpg
De går nogle steder jeg aldrig ville jage dem. Ca midt i billedet er der et "hak" ned i bjerget. Den lille prik i horisonten, er en thar.
Zoom ud.jpg (32.2 KiB) Vist 2660 gange
Jeg havde allerede planlagt hvordan jeg skulle komme på skudhold, inden jeg viste dem til Allan, men han synes vi skulle vente til dagen efter. En Thar gentager gerne sin rute hver dag, derfor vil det give mig flere chancer at vente til dagen efter hvor jeg kunne komme der op i god tid og være klar fra morgnen af. Pludselig var der langt tid til næste morgen, men efterhånden var der thar over alt, store og små mobs med nannys og nogle enkelte buls der gik rundt helt oppe på toppene, hvor de langsomt gik frem og tilbage, alt for højt til at vi ville kunne skyde dem. Da mørket faldt på havde vi set omkring 40 Thar.

Vi stod op til en frost klar morgen næste dag kl 06.00 Jeg spiste en hurtig gang morgenmad og så bestemte vi os for at gå hver vores vej. Allan ville hen til den store smeltevands sø under glacieren, jeg ville prøve at finde en vej op så jeg kunne se ind i den lomme, de to thar bulls havde lagt sig i aftenen før. Det krævede bare at jeg kunne, mase mig gennem 500 meter mountain scrub, noget rigtig genstridig krat man ikke kan bøje eller knække. Halvvejs gennem det, begynder en Kea at skrige fra en sten lige ved siden af mig, jeg tænker for mig selv at hvis Tharene ikke allerede havde hørt mit asen og masen, så var de skræmt helt væk nu.
Efter en lang kamp, begyndte scrubben at blive til græs, keaen var fløjet og solens stråler var så småt begyndt at komme til syne i dalen. Sikke en udsigt!
Jeg fyldte magasinet på min Cal. 270 op, og begyndte langsomt at gå højre om bjerget, så jeg kunne holde mig ude af syne, for de to bulls jeg var naiv nok til at tro stadig ville ligge ovre på det modsatte bjerg.

Efter at havde gået 5 min. Kikker jeg op, og får øje på noget der minder om opsatsen fra to Thar der kikker direkte ned på mig, gennem de høje græs. jeg tænker for mig selv, at det er nogle mærkelig sten, de ligner præcis min forestilling om en Thar. Jeg fortsætter højere op af bjerget, og får igen øje på de to sæt sten- horn der står 50 meter over mig. Jeg tager håndkikkerten op, og står pludselig og stirre direkte op i hovedet på to Thar der efter min ringe viden om dyret godt kunne line bulls, eftersom hornen så massive ud. På under en brøk del af et sekundt ligger jeg fladt på maven, og sigter lige op i græsset, hvor jeg forestiller mig hvor den største Thars hals ville være, hvis jeg tryggede af.
Noget der varede sekunder, tog pludselig timer, mens jeg lå der kunne jeg ligeså stille fornemme hvordan solen var nået langt nok rund i dalen til at have varmet det hele op.
Vinden fra den kolde klare luft var nu blevet varm, og steg langsomt op nede fra.
Det ville kun være et spørgsmål om minutter før Tharene fik fært af mig. Pludselig gik den, jeg havde sigtet på til venstre og forsvandt. Jeg smed hurtigt riflen over på den anden, i håb om at den måske kom fri af det høje græs, men til mit store held kom den anden Thar ud 5 meter længer til vestre, den stillede sig perfekt med siden til, fri af græsset og helt blottet. Jeg lagde riflen an og sigtede efter bladet på dyret, og trykkede af, helt uden at tænke over hvad jeg altid havde lært, med at holde vejret og tage aftrækket blødt og langsomt. Da kikkerten, efter rekylen, igen var hvor dyret havde stået var det væk, jeg havde ikke hørt noget anslag, eller ekko fra et brag, bare et stort skrald. Hurtigere end jeg kunne nå at tænke over situationen havde jeg repeteret og løb nu op for at se hvad der var sket med dyret. Det skulle ikke slippe væk her oppe.
50 længere oppe kom jeg til en stor flad sten, hvor jeg var sikker på Tharen havde stået da jeg skød. Pludselig rejser den sig op, på den anden side af sten, 3 meter fra mig. Vi står nu og kikker på hinanden, jeg kan se hvordan blodet pibler ud af næsen og munden på den så jeg tænker jeg kan tage et billede lige her inden den dør.
Jeg griber langsomt ned efter kameratasken på hoften, og får lige fat i lynlåsen, da dyret springer op på stenen og sætter i løb skrå ned og væk fra mig.
når jeg tænker tilbage på det ved jeg ikke helt hvordan det lod sig gøre, for inden Tharen når kanten af stenen, har jeg sat en kugle mere i den, hvilket dræber den øjeblikkeligt. Den kurer 1 meter ned af stene og i det sekund det tage før den forsvinder i græsset når jeg lige at se kronjuvelerne på den og tænke
YES jeg fik en bull! Og havde det ikke været for Allan i dalen, så havde jeg nok også råbt og danset lidt der oppe, på toppen af verden.
Vi så rigtig mange andre gode bulls men jeg havde fået en og Allan ville kun have de største, så der blev ikke skudt mere på denne tur.
Thar down.jpg
Min første og eneste thar.
Thar down.jpg (97.19 KiB) Vist 2660 gange
Senest rettet af Leegaard 8. dec 2013, 14:08, rettet i alt 1 gang.
Søren Leegaard Fuhlendorff

Brugeravatar
Marius
Admin
Admin
Indlæg: 5601
Tilmeldt: 3. jun 2004, 22:59
Interesser: jagt, skydning, natur
Geografisk sted: København
Has thanked: 667 times
Been thanked: 596 times

Re: New Zealand 2013 - Tharjagten

Indlæg af Marius » 7. dec 2013, 17:39

Super historie :thumbup:
"I prefer dangerous freedom over peaceful slavery." - Thomas Jefferson

Slettes3
UDMELDT AF NVF
Indlæg: 3241
Tilmeldt: 16. aug 2004, 16:11
Interesser: Slettes
Geografisk sted: Danmark
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 403 times

Re: New Zealand 2013 - Tharjagten

Indlæg af Slettes3 » 8. dec 2013, 15:42

:goodpost:

Fed jagt det må have været. Det lyder til det er nok ikke sidste gang di har været på South Island, NZ på thar jagt.

Leegaard
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 68
Tilmeldt: 14. dec 2010, 08:52
Interesser: Træsnedkeri, pipemageri, jagt
Geografisk sted: Vejle
Has thanked: 16 times
Been thanked: 66 times

Re: New Zealand 2013 - Tharjagten

Indlæg af Leegaard » 8. dec 2013, 16:24

Vi skal afsted til april igen, så nej, bestemt ikke sidste gang! :biggrin:
Søren Leegaard Fuhlendorff

Besvar