Brunstjagt i Polen 2014 - 2

[Pholmer]

Hej alle
I slutningen af august var jeg en tur i Polen på brunstjagt efter bukke. Jeg plejer altid at skrive lidt dagbog om mine oplevelser, men da jeg denne gang var alene af sted (turen blev planlagt med meget kort varsel) havde jeg god tid og skrev mere end vanligt. Efter at jeg er kommet hjem har jeg så redigeret lidt og skrevet lidt til. I alt er det blevet til en ”frygtelig lang historie”, men nu er I advaret, hvis I giver Jer i kast med at læse.
For at gøre det mere overskueligt deler jeg historien op i 3 dele og til slut en del med nogle overvejelser om skudafstande, pürsch-former, medbringe hund osv. Hvis nogle har lyst til at diskutere nogle af disse ting (og ja, jeg ved godt at mit skud på buk nr. 2 nok er kontroversielt – egentlig også for mig selv) synes jeg vi skal gøre det i den tråd og lade selve historierne stå for sig selv.
Med venlig hilsen
Pholmer

Mandag aften
Mandag aften var det varmt! Op mod 30 grader og vindstille. Vi kørte kl. 19, og så kun nogle få råer - et par af dem fik jeg skræmt væk med buttolo'en. Vi kørte en del til små grønne områder i skovene og var ikke meget ude på markerne da de høstede. Da det var næsten mørkt så vi - måske - en buk 350m ude, og det kunne godt være den jeg skød som nr. 2 her til morgen, da den gik på samme kornmark. Det er mørkt allerede omkring 21.30, så jeg var retur før 22. Og nok en smule skeptisk overfor området.

Tirsdag morgen
Op næste morgen kl. 04.10 - afhentning kl. 04.30. Nu kørte vi direkte ud på markerne, og så dog kun en smule liv. Vi pürschede på en buk og en rå, men de så os før vi så dem pga. tåge. Der er mange kornmarker og mange er ikke høstede, så det kan være svært at se dyrene. Vi kører videre og pludselig se vi to (!) gode bukke på en græseng 3-400m ude. Vi parkerer og pürscher ind mod dem bag nogle træer. Vi kommer frem og ser den ene godt 200m ude. Vi går langsomt tættere på og på 190m sætter skytten sin stok op (en af de 4-benede helt moderne med glidestykke i enden). Fantastisk stok - selv fritstående er jeg helt stabil. Bukken går væk fra os, men da den drejer siden til skyder jeg. Det er halvt spidst på, men et godt skud med indgangshul på bladet og udgangshul langt fremme. Bukken springer højt i luften og løber 25m. "Valdmannsheil" lyder det fra skytten og vi er enige om at bukken er "kaput". Han henter bilen (vi skal nødigt gå for meget) og fremme ved bukken ser vi at det er en rigtig god buk. Flot 6-ender, mange perler, god højde og udlæg - faktisk en rigtig flot buk. Puha, afstanden var nok lidt længere end jeg lige regnede med (endte med 205 m), men en god start!
Vi brækker bukken og fortsætter. Vi har ikke kørt mere end 300m (op over en bakketop) før vi ser en buk igen - med en rå.. De går nogle hundrede meter ude i en kornmark. Vi stopper og går langsomt tættere på. Afstanden er 160m og skytten sætter stokken op og siger "schiesen". Hmnnn, tænker jeg - og lægger riflen op. Jeg kan i sigtekikkerten se det øverste af ryggen og hoved og hals. Jeg prøver at forklare at det bliver svært, men han fastholder "schiesen". Ryggen tør jeg ikke - kornet er for højt - men halsskud på den afstand??? Nå, skuddet på den første buk ramte præcist hvor jeg sigtede, så okay da. Bukken kigger op, jeg får godt hold på halsen og trykker af. "Kaput!" Bukken falder om på stedet og råen opdager intet. Der er ikke gået mere end 25 minutter siden jeg skød den første og nu har jeg to!
Bukken er faldet på den anden side af en dyb grøft og langt inde i en kornmark. Intet problem - tilbage igen og ind tværs gennem kornmarken i bilen. Vi stopper 30-40 meter før skudstedet og går derind. Vi finder hurtigt bukken, der er faldet med et lavt halsskud på tværs. Igen en 6-ender, men tynd og høj - ikke helt samme styrke og skønhed som den første. Men absolut et godt skud, der viser hvor god den moderne 4-benede stok er.
Jeg fortæller skytten (vi er lige dårlige til tysk) at det er slut nu for i dag - og klokken er ikke mere end godt 6! Vi kører hjem til ham for at se hans pensionist-bolig (der faktisk er rigtig flot og nybygget) og vi fortsætter hjem til slagteren. Han er godt nok ikke vågen, så vi fjerner en kasse tomme øldåser og hænger bukkene op i kølerummet. Retur til mit "hjem", der er et pensionat ude på landet med forskellige polske sommergæster. Nu sidder jeg så her med en kold morgenøl og venter på morgenmaden
Buk 1: skudafstand 190 meter. Alder ca. 4 år. Vægt 366g – 90g = 276g
Buk 2: skudafstand 160 meter. Alder ca. 5 år. Vægt 320g – 90g = 230g

[Pholmer]

Tirsdag aften

Vi kører ud i samme område, hvor vi skræmte en buk om morgenen i tågen. Det er et kæmpe område på nok 1x2 km. omkranset af skov. På den lange led går der en vej midtvejs igennem og så er der vel ca. 500m til begge sider op mod skoven. Markerne er 75-100m brede og skifter mellem højt græs, kornmarker og stubmarker. Vi vælger denne gang at komme ind på stykket langs skovkanten og ser med det samme en god buk nogle hundrede meter ude. Vi stiger ud af bilen, men da det lykkes min skytte både at smække med bildøren og tabe skydestokken opdager bukken os. Han er godt 250m ude, kigger op – og fortsætter fuldstændig ligeglad. Vi følger skovbrynet i oprejst gang (der er ikke meget pürsch over dette), og bukken fortsætter parallelt med skoven hen mod os. Da han går ind i den ene side af en uhøstet kornmark sætter jeg skydestokken op på den anden side og afventer hans gang gennem kornmarken. Vi ser hans hoved dukke for hver 5 meter, og til sidst kommer han fri af kornmarken godt 160m ude. Skytten både bøver og pifter, men bukken er aldeles ligeglad – han fortsætter sin gang. Nå, jeg følger med og giver ham et godt bladskud. Kaput! Den skydestok virker bare.
Igen en pæn 6-ender, som jeg dog vurderer til at være lidt mindre end den store fra om morgenen. Men hold da op hvor kan man blive snydt. Da han er kogt af vejer han 87g mere end den første. Og det er desværre primært kranie og rosenstokke, så der fik jeg ikke meget opsats for pengene. Men en sjov oplevelse med en buk, der sandsynligvis pga. brunsten hverken ville se eller høre.

Vi fortsætter rundt og ser lidt dyr hist og pist, men ikke noget interessant før det er hen mod skumringen. Vi kører ind i en stor lysning i skoven (vel 500m i diameter) og ser en buk med en rå godt 100m ude. Ud og skyd, siger skytten. Njaee, det er nu ikke den oplevelse jeg går efter – der skal helst være lidt pürsh og oplevelse – ikke bare et skud. Men ok, jeg stiger ud af bilen og sætter skydestokken op. Og så bliver det lige pludselig en mere interessant oplevelse, for nu begynder bukken at jage med råen. Rundt over den store eng går det og til sidst stopper de ca. 150m ude. Nu vil jeg gerne skyde – det billede af bukken der jager råen er en fin oplevelse at huske. Men nu står bukken det eneste sted på engen, hvor jeg ikke kan skyde – omkring 150m ude bag noget højt græs. Tiden går og det bliver mørkere – rettere sagt så mørkt at jeg nu ikke kan skelne stængerne på opsatsen fra hinanden – kun at der er opsats. Men frem kommer han, da råen begynder at gå op mod os. Jeg skyder (temmelig spidst kan jeg konstatere senere) og han springer i vejret – og bliver stående? Jeg repeterer og vil skyde igen, men skytten siger ”nicht schiesen, kaput”. Helt kaput er han vel ikke, når han bare står der, men jeg afventer. Bukken går langsomt tilbage til det høje græs og lægger sig. Vi venter et par minutter og går frem. Jeg får spurgt om jeg skal skyde hvis han løber, og skytten svarer ja. Kikkertsigtet skrues helt ned, så da bukken springer mindre end 10m fra os er jeg klar. Riflen op, tage sigte – og der sker intet. Panik, riflen ned – pokkers, jeg mangler at afsikre. Op med riflen igen, finde bukken og lade skuddet gå på ca. 50m’s afstand. Et lidt dårligt skud højt bag til, men bukken falder om. Vi går derhen og han er færdig. Faktisk en pæn lille 6-ender, men noget spinkel i stængerne. Jeg undrer mig over det første skud og reaktionen – tror faktisk jeg har lavet et maveskud. Og det har jeg sådan set også. Kuglen har godt nok ramt rent på bladet, men bukken stod så spidst, at hele mavesækken er torpederet og kuglen gået ud ved køllen. Et teknisk godt skud, men en ringe vurdering af selve skudchancen. Jeg fik bukken, men efter 3 rigtig gode skud kunne jeg konstatere at træerne ikke vokser ind i himlen…

Buk 3: skudafstand 160 meter. Alder ca. 5 år. Vægt 453g – 90g = 363g
Buk 4: skudafstand 140 meter. Alder ca. 6 år. Vægt 279g – 90g = 189g

Onsdag morgen
Dejlig morgen, men uden de store chancer. Dog støder vi igen en buk ude i det store område, hvor vi både har stødt en buk i tågen og skudt den store buk. Det er nu anden gang vi støder bukken – både jeg og skytten er enige om at det er den samme. Ellers sker der ikke så meget interessant – ud over at vi ser både en del storke og traner.

[Pholmer]

Onsdag aften

Nu har der været vejrskifte. Der er stille regn, næsten vindstille og temperaturen er faldet til 22-23 grader. Dette kombineret med at ingen kan høste giver en masse liv blandt dyrene. På de 5 km.s kørsel ud til jagtområdet ser vi 3 gode bukke, så jeg er klar! Vi kører forbi en lille græseng med en sø, hvor skytten hårdnakket påstår der går en god buk, men selv om vi er kommet forbi en del gange har vi ikke set den. Men her til aften er den der. Skytten hugger bremsen i og bukken står måske 80m væk. Han siger ”schiesen” – men nej, ikke ud af vinduet. Men så stig ud, siger han. Nej, heller ikke det vil jeg. Hovedrystende kører han 300m og vi stiger ud. Langsom pürsch tilbage, men nu er der lidt spænding. Halvvejs tilbage ser vi en rå stå hvor bukken stod før på en lille høj på den anden side af søen. Op med skydestokken, men bukken er væk. Langsomt tættere på, og faktisk der hvor vi holdt i bilen kommer bukken frem igen. Og nu har råen set os. Mens jeg sætter skydestokken op går hun ned bag højen og trækker bukken med. Vi trækker os hurtigt ind i nogle store buske, og jeg når lige at gøre mig klar, da hun kommer op igen og forsvinder ned på den anden side i nogle høje siv. Bukken følger efter op på højen. Og her gør skytten noget smart. Han ryster helt vildt med den busk vi står under, hvilket får bukken til at stoppe op et kort øjeblik. Og så falder skuddet. Kaput igen Det er farligt at være i brunst og aggressiv :shame: Hvad vi ikke har tænkt over er hvordan vi kommer over til bukken, men det lykkes dog med lidt besvær og nogle våde sko.
Bukken er en ældre herre – måske 7-8 år – med et meget bredt udlæg og ringe højde. Mere speciel end køn, men til gengæld fik vi lavet en god oplevelse ud af det.

Skytten spørger om jeg vil skyde en til. Jeg siger nej, da mit budget er opbrugt, men da vi kører spørger han en gang til. Og da er jeg kommet i tanker om den buk der har snydt os to gange. Hvis jeg kan komme i nærheden af den så ok, men ellers ikke. Fint, vi kører ud i området. På vej derud ser vi en god 6-ender i en kornmark, men jeg siger nej – enten den vi kender eller ingen. Ude i området kører vi på markvejen hen til græsmarken hvor vi to gange har set bukken. 150m ude går en rå med et lam. Vi parkerer lidt derfra og lister ind på gårdspladsen af et gammel nedlagt landbrug (eller næsten nedlagt, for efterfølgende viser det sig at der bort en meget gammel dame, der både er halvdøv og halvblind, men det er en anden historie). På gårdspladsen kan vi stå ca. 150m. fra råen bag en mur, så kun vores hoveder stikker op. Vi tror egentlig at bukken ligger og sover, men efter 10 minutter er der ikke sket noget. Skytten er utålmodig – han plejer ikke at vente noget sted mere end 2 minutter. Er der så ikke sket noget kører vi videre. Men i dette tilfælde er der jo ikke noget at køre videre efter – enten er det denne buk eller hjem. Så vi venter i stille regn. Pludselig i kanten af skoven 500m væk kommer bukken frem. Han kigger sig omkring og vi kigger på ham. Men for pokker – ham kan vi ikke komme op til over de åbne marker. Gode råd er dyre. Men han løser selv problemet. På den lange afstand spotter han råen, hvis hoved er det eneste der stikker op i det høje græs. Hvordan han kan se det på den afstand fatter jeg ikke, men det virker (brunst har en forunderlig virkning på bukke). Han går nu roligt i en fuldstændig lige linie ned til hende. Ikke særlig hurtigt, men uden pauser og helt snorlige.
Da han er hos hende ca. 150m ude er jeg klar, men det er ret håbløst i det høje græs. Og pga. regnen er mine kikkertlinser ikke længere helt klare, så halsskud og andet sats er helt udelukket. Pludselig forsvinder de ind i kornmarken ved siden af, men kommer hurtigt ud igen. Jeg har fulgt bukken i kikkerten i nogle minutter nu og da han pludselig stopper op et sted hvor græsset er lavere falder skuddet. Jeg tænker faktisk ikke over at nu vil jeg skyde – på en eller anden måde er jeg lige så overrasket som skytten. Men kaput! Det er han. Rå og lam lister af, og nu mangler vi bare at finde ham. Det er så noget sværere (og vådere) end beregnet, men til sidst finder jeg ham 5m inde i kornet – endnu et godt bladskud. Denne gang en høj, lidt kraftig 6-ender med korte sprosser, og næsten helt sort i opsatsen. Dette skyldes iflg. skytten at der lige indenfor i skoven er et sumpområde, hvor han har fejet.

Buk 5: skudafstand 80 meter. Alder ca. 7 år. Vægt 315g – 90g = 225g
Buk 6: skudafstand 150 meter, alder ca. 6 år. Vægt 361g – 90g = 271g

Torsdag morgen

Jeg havde mulighed for endnu en pürsch, men med 6 bukke var budgettet for længst opbrugt, så jeg sov længe. Ved 9-tiden kom skytten og repræsentanten fra den lokale ”kommission” for at opmåle bukkene. Det var så absolut den mest uformelle opmåling jeg har deltaget i, og skytten styrede det hele (han havde også fortalt mig at han var vice-præsident for hele området, så det var nok naturligt nok). Mest tid gik der med at lave afrapporteringen på skønhed og sprosser, for selv om det foregik på polsk var det tydeligt nok at der skulle rapporteres på en måde som ikke helt var i overensstemmelse med sandheden. Aldersopgivelsen var forkert og kolonnen med antal sprosser stemte ikke helt overens med det jeg kunne se Men lige meget var det – vi kom igennem på rekordtid.
Til gengæld skal der uddeles roser til skytten på et par andre områder. Ofte er bukkene temmelig våde ved vejningen for at man kommer til at betale mest muligt, men i dette tilfælde havde de faktisk stået til tørre. Her 14 dage efter hjemkomst har de kun tabt ca. 6% af vægten i gennemsnit, og det er ikke meget ift. andre år. Og desuden er kranierne renset på gammeldags maner med afkogning og kniv – ingen brug af højtryksrenser. Det gør dem langt kønnere!

[Pholmer]

Lidt overvejelser og kommentarer:

Skydestok: den 4 benede skydestok er fantastisk. Jeg har en hjemmelavet model herhjemme, men den er tung og mere vigtigt – den er uden det stykke foran der gør at man kan flytte sigtet sideværts. Skyttens model var i aluminium og malet grøn og meget nem at stille op. Genialt værktøj.

Skudafstande: flere af mine skud var til den noget lange side. Der er dog flere ting der gjorde at jeg turde. En del træning hjemmefra – og ikke noget med at ligge på maven og træne. Udelukkende skud fra skydestok siddende og stående. Og så at jeg havde stået med polakkens skydestok og tørtrænet flere gange den første aften. Jeg var fuldstændig rolig – jeg havde bare en god fornemmelse. Og så er der lidt med selvtillid. Havde det første skud ikke ramt helt præcist hvor jeg sigtede havde jeg aldrig turdet give mig i kast med et halsskud på 160m. Men nu vidste jeg at riflen ramte hvor jeg sigtede – og jeg havde selvtilliden. Men jeg tror der kan gå mange år før jeg evt. vil gøre det samme igen.

Buttolo bukkekald: det er nok lidt tilfældigt, men jeg prøvede buttolo’en en del gange. Det bedste man kan sige er at den kun skræmte dyrene væk nogle af gangene – den havde aldrig noget der lignede positiv effekt.

Skydning og pürsch: det er vigtigt på forhånd at have bestemt sig for i hvilke situationer man vil skyde. Vil du 1) skyde inde fra bilen hvis muligt, 2) lige ude foran bilen eller 3) kun efter pürsch. Husk det er kun dig selv der afgør det.

Pürsch: nu har jeg efterhånden prøvet at jage i Polen en del gange og det med at pürsche er ikke det samme som herhjemme. De fleste skytter er utålmodige – ser man et dyr f.eks. 500m ude er det bare med at komme fremad. Ikke i løb, men det med at kravle eller mave sig frem har jeg kun oplevet par gange, hvor jeg selv har insisteret på det. Man misser en del chancer på denne måde, men jagtområderne er typisk så store at man straks kører videre til et nyt sted. Og i polakkernes hoveder er flere halvgode chancer tydeligvis bedre end at bruge meget tid på én chance, som jo kan kikse alligevel.

Medbringe hund: jeg havde været nødt til at medbringe min 4-årige F.T. Cocker Spaniel, da min hundekennel ikke med så kort varsel havde plads. Det var helt problemløst, men det kræver dog at hunden kan være alene hjemme på et værelse uden at larme og ødelægge noget. Og nej, han kunne ikke bruges som schweiss-hund 

Vægt: som nævnt er der stor forskel på hvor ”våde” bukke er når de bliver vejet. Her er vægten ved opmålingen og 14 dage efter.
Buk 1: Vægt 366g – 90g = 276g. Vægt 14 dage efter: 352g
Buk 2: Vægt 320g – 90g = 230g. Vægt 14 dage efter: 308g
Buk 3: Vægt 453g – 90g = 363g. Vægt 14 dage efter: 424g
Buk 4: Vægt 279g – 90g = 189g. Vægt 14 dage efter: 264g
Buk 5: Vægt 315g – 90g = 225g. Vægt 14 dage efter: 302g
Buk 6: Vægt 361g – 90g = 271g. Vægt 14 dage efter: 352g

Riffel: Sauer 202 kaliber 6,5x55 med Zeiss Victory 2,5-10x50. Ammunition: Lapua Mega 10,1g. Indskudt med overslag på 4 cm på 100m.

[Refraktorius]

4-5 separate tråde om samme emne samlet i en tråd.

[Renico12]

God fortælling og tillykke med bukkene. Men nøj hvor ville jeg ikke selv betale så mange penge som det (normalt) koster, for at kører rundt i bil og gå i røven af en eller anden polsk skytte. Kan også læse mig til at du nogen gange er irriteret over det.

Og hvad var det for noget med at skytten rystede på hovedet, da du ikke ville skyde ud af vinduet eller lige uden for bilen? Det har da ikke noget med jagt at gøre, og skytten tænker da kun på penge hvis han siger sådan noget.

Nå men håber du havde en god tur og naturoplevelser anyways

[LFuppen]

Tillykke med det nedlagte og en meget fin fortælling

Det var vist ikke helt billigt, vel ?

[Pholmer]

@ Renico12: Problemet med de polske skytter er egentlig ikke så meget deres egen jagt evne/lyst - måske mere hvad de har oplevet tidligere. Jeg har tidligere talt med polske skytter der kan berette om tyske - men specielt franske - gæster, der kun kom for opsatsens skyld. Ja, de var faktisk kun interesseret i billedet af sig selv med den nedlagte buk - de ville ikke engang have opsatsen med hjem. Og så er det jo lige meget om du har skudt fra bilen eller efter en god pürsch. Hvor mange der har oplevet dette ved jeg ikke, men jeg har næsten tilsvarende historie fra to forskellige jagtområder.
Når det er sagt fik jeg langt hen ad vejen det jeg kom efter - oplevelsen med brunstbukke og deres lidt underlige opførsel. Det har jeg ikke prøvet før og det kan jeg i hvert fald ikke få herhjemme. Men ja, du skal vide at den fede individuelle pürsch over 800 m på maven - det er svært at få i Polen.
@LFuppen: Hvad er billigt Jeg - og mine kammerater - har fundet et par polske rejsebureauer (søg lidt på nettet). Vi var lidt skeptiske i starten, men de leverer samme kvalitet som de danske - om end dialogen over mail nogen gange er lidt kortfattet Men prisen er meget lavere. Samlet har turen kostet lige omkring 15K - incl. overnatning i Szczecin på vej derned, lommepenge, kørepenge osv. - det hele. Da jeg kom hjem jeg tjekkede jeg med et par danske bureauer (også de billige), og samlet set har jeg sparet et sted mellem 4K og 7K på trofæpriserne. På ophold mv. er det marginalt hvad der er i forskel.
Pholmer

[TheDarkSide]

Hvis gæsterne vil skyde ud af vinduet, så får de lov til det. Ingen grund til at skulle slæbe rundt med en overvægtig dansker

[Maubla]

Hej
Tillykke med dine bukke og super fortælling
Man kan få den jagt man vil have i Polen, man skal huske at det er os som betaler, så de skal levere det du ønsker ellers skal man finde nogle andre at rejse med.
Den første gang jeg var i Polen fik de kørepenge pr. kørt km. den måde døde efter det første år for der ville de kun køre.
idag kommer jeg et sted, hvor jeg har den samme mand med rundt på mine jagter, han er ung og ved hvordan man går på jagt, han slæber rundt med en overvægtig dansker , men det gør at tempoet kommer der ned hvor man når at se sig for , men jeg er sikker på han er glad for at jagte sammen med mig, det er en fornøjelse når vi vil jagte på samme måde og vi finder de gode bukke, så jeg har bestemt ikke noget at klage over.

De første år jeg var i Polen skød vi kun små bukke, som man nemt kunne skyde her hjemme, vi gik 10 - 200 meter fra bilen for at skyde en buk, nu kan vi gå flere km. så det er et spørgsmål om hvilken bukke man vil skyde og hvem man kommer med, jeg har aldrig set de store bukke stå og glo på bilen, men det oplever man hele tiden med de små bukke.

Hvis man vil skyde mange bukke så kan Polen levere det
Vil du skyde store bukke så kan Polen også nemt levere det.
Min Jæger siger, skyder du små bukke i år så er der også kun små bukke til næste år, så du bestemmer selv, siger han.
Jagt er mange ting, nogle går efter antal, andre efter størrelsen på bukkene og nogle efter det hele.
Jeg høre mange sige, nu har jeg gået lang tid efter bukken, så skal han sku også skydes, det kunne jeg ikke drømme om, hvis bukken ikke er som jeg ønsker, så vil jeg hellere liste stille tilbage.


Ole

[Mannlicher 308]

Fin fortælling

Kommer også selv én gang om året (maj) i Polen på bukkejagt - med guide osv.

Var det kun den slags jagt man gik på, havde man nok før eller siden fundet en anden hobby, men jeg og tre lidelsesfæller vender da tilbage år efter år til det samme sted og de samme guider i Polen. Og det er vel her hemmeligheden ligger - i godt terræn og med gode og pålidelige guider er det en god og koncentreret jagtform.

Søger man det, kan man som guide sikkert stadigvæk få en ældre mand med skægstubbe og en falske vodka i lommen, der blot ruller vinduet ned på den ramponerede gamle russiske militærjeep og siger: "Guter Bock - schiessen!" Det er jo også en meget koncentreret jagtform, og har man det fint med det, gør det ikke ondt i min røv, men for mig er det næsten perfekt, at man med guidens kendskab til terrænet og vildtet på stedet kan køre ud til den "inderste" kvadratkilometer og herfra pyrsche til fods efter den gamle buk og med lige så store jagtmæssige udfordringer, som hvis man selv havde brugt de foregående måneder til at liste rundt i terrænet og kigge. I øvrigt kender vi efterhånden også terrænet ret godt, og det sker da, at en af bukkene på paraden bliver genkendt som: "Ham vi lod gå sidste år ovre ved...."

I øvrigt er det vel med jagt som med så meget andet - man risikerer at få, hvad man beder om! Er dit fokus på billedet af dig med bukken, ja så får du det og hurtigst mulig derhen! Er det tydeligt, at du gerne vil jagten og sætter pris (ikke kun drikkepenge) på guidens kompetencer og selskab, ja så er grunden lagt til en god "total-oplevelse". Jeg oplever de polske guider som seriøse og gode jægere, der lige som andre seriøse og gode jægere værdsætter oplevelsen, god jagtetik, det gode skud og godt selskab

Det helt perfekte havde selvfølgelig været, hvis man selv havde uendeligt med tid, penge og terræn, men sådan er det jo bare ikke.

[Maubla]

Hej
Jeg er enig med Mannelicher 308, at man kan få meget godt jagt i Polen
Ole