Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Her kan alt om jagt, vildtpleje og naturoplevelser diskuteres og erfaringer udveksles.
Besvar
TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 2. feb 2016, 20:20

Jeg er så heldig at jeg har fået ca. 500 kvm jord, som jeg kan så til med det jeg. Det bliver harvet op til foråret, så der bliver et godt såbed uden alt for meget ukrudt (middel til let jord).
Jeg ønsker at så noget der tilgodeser fasaner og agerhøns, samt rådyr. Målet er at holde på flere fasaner og agerhøns, da jeg mener terrænnet ellers er til det. Desuden skal rådyrene også lokkes lidt ud af min skov.

Til rådyr er mit umiddelbare bud fodermarvkål, da det kan give en god mængde foder, også til vinteren. Lucerne har været med i overvejelserne, men jeg tvivler der holder særligt langt ind i efterår/vinter. Jeg ser ikke store spring af rådyr, men jeg regner da med at der kommer lidt mere råvildt til, når de får noget attraktivt foder. Er der andet spændende, som rådyrene elsker og som kan holde vinteren over?
Der er en del kortklippede græsstriber i forvejen, så jeg vil ikke så kløvergræs.

Hvad der er godt til hønsefugle er jeg lidt på bar bund med. Fodermarvkålen kan selvfølgelig give dække til dem, så jeg er ude i noget der kan give føde til hønsefugle og gerne kyllingerne.
Der er mange duer og jeg har set hvad de kan gøre ved mindre arealer af solsikke og majs. Det er spild af tid og penge, for når duerne har været der nogen dage er der intet tilbage. Hvad kunne være godt? Boghvede? Honningurt?

Jeg regner med at halvdelen skal være fodermarvkål/råvildtfoder og resten skal være til hønsefuglene. Jeg vil lave en 1,5 meter barjordsstribe så fuglene kan støvbade.

Hvad har I erfaringer med?

Styer SSG
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 456
Tilmeldt: 24. jan 2009, 00:39
Interesser: motocross jagt
Geografisk sted: Mariager Fjord
Has thanked: 2 times
Been thanked: 99 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Styer SSG » 2. feb 2016, 22:45

Jeg har ikke selv erfaring med andet end majs, og de skal holdes rene og have gødning, ellers er de ikke meget værd.
Måske kan du hente inspiration her:
https://www.dlf.dk/froeavl/dyrkningsvej ... oeder.aspx
"Er de fleste de klogeste eller bare de fleste?" Niels Hausgaard
"Der er noget ved alting, det er bare ikke alting, der er noget ved" Poul Krebs

SimonGL
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 123
Tilmeldt: 22. sep 2011, 18:58
Interesser: jagt!!!
Geografisk sted: København
Been thanked: 7 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af SimonGL » 3. feb 2016, 07:08

Hey. Jeg ville ringe til Brian der har www.vildtplejeren.dk . Han ved lige hvad du skal have og hvornår du skal etablere vildtageren for at få mest muligt ud af det. Det koster jo lidt, men køber du en af hans blandinger har du frø til de næste mange år.

Nu nævner du, at du både vil tilgodese rådyr, fasaner og agerhøns, og der findes flere blandinger som tilgodeser alle tre vildtarter. Men udover de 500 m2, hvordan ser resten af terrænet så ud? Hvor skal vildtageren ligge i forhold til det 'natur' der er på terrænet?

http://www.vildtplejeren.dk/shop/vildta ... r-7c1.html

Jeg overvejer selv Highland Game eller Pheasant and Finch hvis jeg får lavet en aftale med lodsejeren. Du kan se billeder af blandingerne inde på vildtplejeren.dk's Facebook-side.

/Simon

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 3. feb 2016, 07:52

SimonGL skrev:Hey. Jeg ville ringe til Brian der har http://www.vildtplejeren.dk . Han ved lige hvad du skal have og hvornår du skal etablere vildtageren for at få mest muligt ud af det. Det koster jo lidt, men køber du en af hans blandinger har du frø til de næste mange år.

Nu nævner du, at du både vil tilgodese rådyr, fasaner og agerhøns, og der findes flere blandinger som tilgodeser alle tre vildtarter. Men udover de 500 m2, hvordan ser resten af terrænet så ud? Hvor skal vildtageren ligge i forhold til det 'natur' der er på terrænet?

http://www.vildtplejeren.dk/shop/vildta ... r-7c1.html

Jeg overvejer selv Highland Game eller Pheasant and Finch hvis jeg får lavet en aftale med lodsejeren. Du kan se billeder af blandingerne inde på vildtplejeren.dk's Facebook-side.

/Simon
Resten af terrænnet består af små marker med 5-10 meter brede, fældede læhegn, primært med unge selvsåede eg og hyld Derudover er der en god remise til fasanerne og ca. 5 hektar skov. Vildtageren skal ligge midt i hele herligheden i en gammel have ud til markerne. Der er vel 75 meter til remisen og 300 meter til skoven.
Det hele er økologisk drevet, så der burde være rigeligt med insekter til kyllinger.
Jeg har set både rådyr, fasaner og agerhøns hvor vildtageren skal anlægges, så de kommer der i forvejen. Bare ikke så ofte.

Bobo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1304
Tilmeldt: 1. jun 2014, 15:04
Interesser: jagt, natur, vildt, hund, osv
Geografisk sted: sydjylland
Has thanked: 523 times
Been thanked: 236 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Bobo » 3. feb 2016, 08:51

Nu skriver du det er let jord, så ville jeg tænke honningurt og boghvede og oliehør til fugle (honningurt til insekter til kylllinger, de andre frøføde)

Til råvildt stauderug og foderraps og eller fodermarvkål, gerne sået i striber hver for sig da de har forskelligt vækst og behov. Det kan du så lade stå efter vinteren så det bliver 2 årige afgrøder, og de vil så være gode til fugle ( også som redesteder )

Så kan du så halvdelen om hvert år og der er hele tiden noget afgrøde til skjul og føde, men en decideret "winter holding cover" er det ikke men til en lille natulig fuglebestand kan det godt gå.

En af de bedste vildtagre jeg har haft var får nogle år siden hvor jeg havde klargjort jorden men ikke nåede at så, så der var en masse spildfrø og ukrudt i stedet der fik chancen
Bobo ------ Igen uden billeder

Unknown
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 421
Tilmeldt: 28. jul 2015, 21:23
Interesser: jagt
Geografisk sted: udkantsdanmark
Has thanked: 11 times
Been thanked: 11 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Unknown » 3. feb 2016, 10:06

Lucerne skal ikke underkendes hvis du vil tiltrække råvildt. Det er frisk, saftigt og meget nærende i den periode hvor de har mest behov for at lægge fedt på kroppen. Det skal slåes en gang årligt straks det springer i blomst. Det kan fint ligge 3-4år.
Til fuglene kan du bruge quinoa. Frøene er olieholdige. De blomstrer sent og bliver sent modne. Det er noget nær optimalt for agerhøns og fasaner. Sammen med boghvede og andre gode ting vil du få alletiders vildtager. For at komme igang, bør du starte med af fodre dine fasaner nu. En tønde med hvede vil blive besøgt hvis der er fasaner i nærheden. Du kan evt sætte rionet med store tern op udenom, det vil holde råvildt og sorte fugle væk. Fidusen ved at starte med af fodre nu, vil være at du kan lokke enkelte fasaner til og når de føler at der er føde nok i nærheden så vil de også gerne danne rede i nærheden. Den vigtigste fodringstid for fasaner er fra nu og frem til høst. Afbrudt af den måned markarbejdet står på sit højeste.

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 3. feb 2016, 16:17

Jeg har allerede en del fodertønder og fodre også ca. en gang om ugen med majs under en foderskærm. Der er også opsat vandtrug, da der desværre mangler vand på reviret. Der har været fodret siden august og det fortsætter jeg med. Der var ingen aktivitet ved fodertønderne før oktober og det plejer jo at aftage hen på foråret (min erfaring). Så generelt er der styr på fornødenhederne. Nu mangler jeg bare det sidste til at lokke lidt med.

Sidste år er stykket bare blevet harvet op en gang i mellem og det står nu med lidt ukrudt i. Det var sikkert også fint til agerhøns, men jeg tror det kan gøres bedre.
Som sagt så er der masser af spændende ukrudt i marken indtil høst, så det skal gerne være noget der kan stå efter høst, som kan være til glæde for hønsefugle og som kan konkurrere med naboernes majsmarker (det er jo ikke nemt).

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 11. feb 2016, 22:24

Hvordan får jeg det bedste resultat mht. såning? Det skal selvfølgelig håndsås, men jeg er bare i tvivl hvordan man udsår f.eks. fodermavkål, da udsædsmængden er meget lav og frøene meget små.
Jeg tænker det er bedst at harve det let og så tromle det. Frøene skulle jo nødig blive ædt med det samme. Jeg vil jo gerne have det bliver så godt som muligt.

Unknown
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 421
Tilmeldt: 28. jul 2015, 21:23
Interesser: jagt
Geografisk sted: udkantsdanmark
Has thanked: 11 times
Been thanked: 11 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Unknown » 12. feb 2016, 07:20

Hvis du harver stykket flere gange over nogle dage så får du en del muld oparbejdet. Det skal selvfølgelig være tørt når du harver. Du kan med fordel blande frø med grus, korn eller lignende for at være sikker på at have nok. Tromling eller en meget let harvning og så tromling vil være perfekt. Omkring maj er normalt et godt tidspunkt at så vildtager på.

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 8. maj 2016, 16:12

Så er der sået lidt :smile:
300 kvm med fodermarvkål + lidt foderraps, gul sennep og hvidkløver. Så er der stadig 300 kvm der bare ligger med ukrudt. Men jeg tror jeg vil så et par breve med sommerblomster oven i det. Det kan vel ikke skade og kommer sikker til at pynte.
Jeg har sået det rigeligt tæt, da det foregik med hænderne og jordbehandlingen var ikke optimal, men dog acceptabel.

CasperB
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 160
Tilmeldt: 10. dec 2014, 08:01
Interesser: Jagt, fiskeri, Hund
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 17 times
Been thanked: 20 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af CasperB » 8. maj 2016, 18:48

Sådan det lyder godt. Er spændt på at høre hvordan det går med det. Har selv lige sået majs hirse og fodermarvkål. Og selvfølgelig lidt gødning. Så nu krydses der bare fingrer for lidt regn og ellers en ok varme. Håber jeg kan holde det rent mekanisk ellers er der nok ingen vej udenom at måtte sprøjte lidt, selvom jeg helst vil undgå det. Men ja det vil tiden vise. :smile:

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 8. maj 2016, 19:35

Jeg gav det lige en sprøjt roundup for en lille uge siden, da der var senegræs. Men ukrudtstrykket er ikke så stort, så jeg tror det går.
Jeg regner også med at det skal have lidt kunstgødning, da det er meget mager jord. Men jeg har før haft succes med fodermarvkål i nærmest ren strandsand, så det kål er ikke så krævende igen.

Jeg giver lige en update og et billede, når det (forhåbenligt) er kommet godt op.

Jensen84
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 467
Tilmeldt: 23. apr 2012, 09:35
Interesser: Hagljagt og PCP.
Geografisk sted: Syd og sønderjylland.
Has thanked: 3 times
Been thanked: 23 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Jensen84 » 8. maj 2016, 20:51

Vildtagere er altid bedst sået mel lav udsædsmængde ( det skal ligne noget makværk i forhold til det vi laver på markerne )

CasperB
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 160
Tilmeldt: 10. dec 2014, 08:01
Interesser: Jagt, fiskeri, Hund
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 17 times
Been thanked: 20 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af CasperB » 8. maj 2016, 21:49

Ja altså havde jeg da bare haft en majssåmaskine så kunne jeg holde rent med en hypper, men de er ikke sådan lige at opdrive til fornuftige penge.
Må indrømme at jeg har sået majsen lidt "tykt" da jeg ikke var sikker på hvor godt/mange % jeg kunne harve ned. Men efterfølgende må jeg sige at jeg er positivt overrasket. Hvad siger i med gødning. 80kg/ha?? Og i hvor mange udbringninger?? Flydende eller granulat?

PS: undskylder hvis det blir lidt offtopic

SimonGL
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 123
Tilmeldt: 22. sep 2011, 18:58
Interesser: jagt!!!
Geografisk sted: København
Been thanked: 7 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af SimonGL » 9. maj 2016, 10:19

TheDarkSide skrev:Så er der sået lidt :smile:
300 kvm med fodermarvkål + lidt foderraps, gul sennep og hvidkløver. Så er der stadig 300 kvm der bare ligger med ukrudt. Men jeg tror jeg vil så et par breve med sommerblomster oven i det. Det kan vel ikke skade og kommer sikker til at pynte.
Jeg har sået det rigeligt tæt, da det foregik med hænderne og jordbehandlingen var ikke optimal, men dog acceptabel.
Som der allerede er blevet sagt, så sørg for, når du laver vildtager til næste år, at udsædsmængden er lav. Du må endelig ikke så for tæt, for så kan fuglevildtet og deres kyllinger ikke bevæge sig ordentligt i det. De forskellige afgrøder kan også risikere at udkonkurrere hinanden, da de skal kæmpe om næring og vand. Ved alt for lav udsædsmængde kan ukrudt dominere og tage over. Så sørg for, så vidt muligt, at ramme den udsædsmængde som er beskrevet. Hvis man sår ved håndspredning så bland det op med fint sand.

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 9. maj 2016, 11:09

Jeg tvivler nu på at det bliver for tæt, da jorden ikke var optimalt behandlet.

Sendt fra min GT-S7580 med Tapatalk

Lars M. L.
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 639
Tilmeldt: 9. maj 2005, 14:55
Interesser: Jagt, skydning og jagthunde
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 316 times
Been thanked: 175 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Lars M. L. » 28. dec 2020, 22:22

Er der nogen, som har friske erfaringer med vildtagre?
Jeg er positivt overrasket over olierædike som efterafgrøde til råvildt, men hvad med fodermarvkål og jordskokker?

vh Lars

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2973
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 513 times

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af TheDarkSide » 29. dec 2020, 13:29

Lars M. L. skrev:
28. dec 2020, 22:22
Er der nogen, som har friske erfaringer med vildtagre?
Jeg er positivt overrasket over olierædike som efterafgrøde til råvildt, men hvad med fodermarvkål og jordskokker?

vh Lars
Jeg har eksperimenteret lidt de sidste par år..
Jeg har prøvet med boghvede blandet med en "hjortevildtblanding". Boghveden kom vildt godt og stod langt hen i efteråret med frø. Resten kom stort set ikke.. Dyrene var vilde med boghveden.

I år har jeg et stykke med olieræddikke og foderraps.
1/3 af stykket er næsten ren olieræddike sået alt for tidligt (primo juni) og det ligger ned nu og er uden blade og giver ikke megen gavn udover frø.
1/3 er sået med ca. 50/50 olieræddike og foderraps, også sået primo juni. Olieræddiken ligger også ned og er uden blade og er ikke meget værd. Foderrapsen er kommet nogenlunde og giver fint føde til rådyrene.
1/3 er sået medio august og er næsten ren olieræddikke. Det står rigtig flot og grønt i ca. 30-40 cm højde og giver masser af føde til råvildtet.

Særligt lige efter høst af de omkringliggende marker var det tidligt såede olieræddike et stort hit for dyrene, mens det nu er den sidste tredjedel der er populær og dagligt besøgt.

Til næste år vil jeg nok så en tredjedel i maj/juni (så der er lidt til bukkejagten) og så resten i august. Jeg tror jeg vil prøve med 40% olieræddike, 40% foderraps og 20% boghvede.

Thomas J
Newbie
Newbie
Indlæg: 2
Tilmeldt: 1. okt 2017, 08:14
Interesser: Våben og jagt
Geografisk sted: Hvilsom

Re: Hvilke afgrøder i vildtager til hønsefugle og rådyr?

Indlæg af Thomas J » 31. dec 2020, 21:02

+ 1 til lucerne.
Vi har dyrket lucerne til køerne de sidste 6-7år og rådyrene elsker det, før så vi næsten ingen, nu ser vi 5- 6 stykker næsten hver dag
Og masser af insekter til fugle vildt
Mvh. Thomas

Besvar