Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Her kan alt om jagt, vildtpleje og naturoplevelser diskuteres og erfaringer udveksles.
Gustnav
Newbie
Newbie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 29. jul 2016, 01:10
Interesser: Jagt og historiske våben
Geografisk sted: Nord Sjælland
Has thanked: 3 times

Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Gustnav » 19. apr 2017, 13:43

Halløjsa NVF!
I dag var jeg til jagtprøve og bestod med 2 fejl i teorien og intet i det praktiske... :biggrin:
Da jeg "kun" er 15 lige pt og først fylder 16 til oktober har jeg god tid til at kigge på diverse våben rundt om i landet :giggle:
Så mit spørgsmål til jer derude er hvilke våben jeg som 16 årig med jagttegn må erhverve mig? Har hørt der er et eller andet med halvautomater, men er ikke sikker :oops:
Fortsat god dag derude :NVFrules:

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3350
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 69 times
Been thanked: 632 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Flugteren » 19. apr 2017, 13:55

Gustnav skrev:Halløjsa NVF!

Først og fremmest tillykke med jagttegnet!

Derefter, så skal du have lavet en liste over ting, du skal have:

Våbenskab
Haglgevær + udstyr og ammunition
Riffel + udstyr og ammunition (kikkertsigte indgår her).

Hvad er dit budget? Det er meget svært at råde nye jægere om våben, hvis man ikke kender dit budget. Nogle jægere starter i det små, mens andre vælger at købe drømmevåbene med det samme.

Du må gerne eje et halvautomatisk jagtgevær (haglgevær), men halvautomatiske riffeltilladelser udstedes kun til personer over 20.

T-REX
This member is
This member is
Indlæg: 7707
Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Geografisk sted: Nuuk, Grønland
Has thanked: 590 times
Been thanked: 1243 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af T-REX » 19. apr 2017, 14:08

Med godkendelse fra dine forældre kan du få både jagtgevær og riffel, til jagt.

Jagtgevær kan være alm (OU/SS), lever acion, pump og halvauto, men må ikke kunne indeholde mere end 2 patroner. (1 i kammeret + 1 i magasinet for lever, pump og halvauto)

Jagtrifler kan være alle kalibre, og i princippet alle ladesystemer (Bolt Action, Pump Action, Straight Pull, Lever Action og Semi-Auto)
Som første riffel, der ville jeg holde mig væk fra Semi-Auto.

https://www.politi.dk/da/borgerservice/ ... vaaben.htm

Du må kun gå på jagt, sammen med en, der er over 18, og som også har jagttegn.
Jeg ved ikke, om du også skal være sammen med en på over 18, ved transport til/fra skydebane.

Jeg ved ikke hvad du har af budget, men et brugt Baikal OU jagtgevær + en rimelig brugt riffel i 6,5x55 eller 308 win. vil være OK Valg + en måske Salonriffel.

Det vigtigste ved kaliberen på din riffel er, at den er billig i ammunition, så du kan få trænet en del.
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html

Sixpence
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 27. sep 2010, 09:23
Interesser: Jagt, skydning og forsvar
Geografisk sted: Vesthimmerland, den nordvestlige del
Has thanked: 2 times
Been thanked: 22 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Sixpence » 19. apr 2017, 15:09

Mange gange tillykke med tegnet :thumbup:

Med henhold til hvad du må anskaffe dig af våben er det nok bedst at henvise til den bog du har læst i forbindelse med din jagttegnsundervisning, den er i hvert fald opdateret i forhold til hvad du må og ikke må. Og du kan selvfølgelig hele bogen udenad :neutral:

Som de andre har peget på skal du anskaffe dig både våbenskab og udstyr (købt nu noget ordentligt sikkerhedsudstyr eg. høreværn og evt skydebriller).
Inden du begynder at købe alt for mange våben, skal du først have gjort dig klart hvad du skal bruge. Skal du primært ud på fælles jagter, havjagt eller er det en tur ud og sidde på en kold mark efter bukken der har din interesse. Det kan også være du vil sidde og vente på duer eller regulere råger og krager som gør det for dig.
Alt efter hvad du vil kan du købe specialiserede våben eller være generalist.

Selv startede jeg ud med en s/s og købte så efterfølgende en riffel i 308 Win. Men det er jo smag og behag hvad våben angår. Ligegyldig hvad vil du sikkert med tiden gro ud af dit våbenskab.
Min klare anbefaling er at du først skal sætte dig ned og gøre dig klart hvad du har af behov og ønsker til våben. Når du har overstået det trin skal du ud og have fat i en masse forskellige våben inden du køber noget og så skal du finde det som passer dig absolut bedst. Du skal ikke tage alle de råd til specifikke våben for gode vare (bevares de våben jeg har set foreslået her inde har på ingen måde været ringe - tværtimod er de fleste nogle gode solide våben), men du skal finde lige det der passer dig.

Slutteligt har jeg kun en ting at sige, din første haglbøsse skal selvfølgelig være en engelsk s/s :twisted:
Learning by fucking up - Sergent From

I´m just in it for the hat

T. Stensby & Co. 12/70
Tikka T3 Lite 308.
Samt en lille ny CZ

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11047
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 725 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af C-X » 19. apr 2017, 15:18

Regulering kræver 18 år minimum... :crazy:
Men det vidste Sixpence jo også :neutral:

Tillykke med tegnet!
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Gryphon
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 195
Tilmeldt: 2. jun 2016, 11:15
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 26 times
Been thanked: 69 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Gryphon » 19. apr 2017, 15:21

Gustnav skrev:Halløjsa NVF!
I dag var jeg til jagtprøve og bestod med 2 fejl i teorien og intet i det praktiske... :biggrin:
Da jeg "kun" er 15 lige pt og først fylder 16 til oktober har jeg god tid til at kigge på diverse våben rundt om i landet :giggle:
Så mit spørgsmål til jer derude er hvilke våben jeg som 16 årig med jagttegn må erhverve mig? Har hørt der er et eller andet med halvautomater, men er ikke sikker :oops:
Fortsat god dag derude :NVFrules:
Tillykke med Jagttegnet og velkommen til gruppen af kratluskere :blink:

Det lyder ikke som om du har familie der går på jagt, så mit første råd ville være at melde mig ind i en jagtforening.
Som Sixpence skriver, skal du først finde ud af hvad du vil bruge dit nye våben til, inden du bestemme dig for hvad våben du vil have.

Jagt handler, modsat manges overbevisning ikke om det udstyr man har, men de kontakter og den adgang man har. Hvis du ikke kender nogen der går på jagt, eller har ikke adgang til jagtarealer selv, så kan en jagtforening være en god måde at kultivere et netværk af jægere.

Brugeravatar
FrederikF
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2384
Tilmeldt: 5. jan 2015, 21:25
Interesser: Våben, ammunition, jagt
Geografisk sted: Gentofte
Has thanked: 304 times
Been thanked: 616 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af FrederikF » 19. apr 2017, 15:29

Tillykke :-)
Hvis budgettet er tilnærmelsesvist så snævert som mit var for 100 år siden, så køb brugt.
Sørg for at købe i kalibre hvor ammopriser er små.
Kaliber 12
Kaliber 6,5x55 /308 win /223 rem
Kaliber .22 - sådan en kan fåes brugt til 500kr for et super godt våben, der giver virkelig god træning på skydebanerne - købte selv en BRNO model 2 med 2 magasiner, kikkert mv på Lauritz.com til 400kr - den skyder meget bedre end mig (:-)) og er virelig god til træning (og senere fin til regulering).

Indimellem er der annoncer på DBA hvor jægere er stoppet med at gå på jagt og vælger at sælge hele våbengarderoben, med skab riffel og haglgevær - basis for en rigtig god handel.

Men igen - gode råd kræver et budget.
Våbenskab, et godt haglgevær, en god riffel og en god salonriffel kan erhverves for 6000 (uden bling bling) Til de nævnte priser kommer så tilretning af skæfte på jagtgevær (der sikkert ikke passer perfekt).
Mvh Frederik

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11047
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 725 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af C-X » 19. apr 2017, 15:58

Hvis der ikke er behov for megen lerdueskydning, så ville jeg ikke kvie mig ved, at tage en kal. 16 s/s ind som første haglspreder, såfremt den vækker begejstring. Så kan den senere suppleres op med en 12'er lerduespade, en 12/89 halalauto til gæs og fjord, eller hvad hjertet nu begærer.

Hvis du skal have bare lidt våben, til husbehov, så køb det skab rigeligt stort. Skidtet har det med at yngle og ammunition skal der også til.
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3350
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 69 times
Been thanked: 632 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Flugteren » 19. apr 2017, 16:03

FrederikF skrev:Tillykke :-)
Hvis budgettet er tilnærmelsesvist så snævert som mit var for 100 år siden, så køb brugt.
Sørg for at købe i kalibre hvor ammopriser er små.
Kaliber 12
Kaliber 6,5x55 /308 Win /223 rem
Kaliber .22 - sådan en kan fåes brugt til 500kr for et super godt våben, der giver virkelig god træning på skydebanerne - købte selv en BRNO model 2 med 2 magasiner, kikkert mv på Lauritz.com til 400kr - den skyder meget bedre end mig (:-)) og er virelig god til træning (og senere fin til regulering).

Indimellem er der annoncer på DBA hvor jægere er stoppet med at gå på jagt og vælger at sælge hele våbengarderoben, med skab riffel og haglgevær - basis for en rigtig god handel.

Men igen - gode råd kræver et budget.
Våbenskab, et godt haglgevær, en god riffel og en god salonriffel kan erhverves for 6000 (uden bling bling) Til de nævnte priser kommer så tilretning af skæfte på jagtgevær (der sikkert ikke passer perfekt).
Mvh Frederik
Jeg ville ikke købe en .22 til banen lige med det første. Man skal vænne sig til det våben, man skal bruge, og så er eneste vej frem at træne med det våben. I starten er det ikke så nødvendigt at træne aftræk, vejrtrækning etc, som det er at få en god fornemmelse for våbnet i din hånd.

Personligt vil jeg sige, at 6000,- er for lidt nu om dage. Lad os sætte et hypotetisk regnestykke op:

1) Våbenskab. Det skal som minimum være et 6'er. Ellers er der ikke plads til mere end to våben og ammo. Skabe koster hurtigt 3000 kr, men lad os være optimister og sige 2500.

2) Haglgevær. Ja, hvis han kan anskaffe sig et våben til omtrent 1500 kr, så kan det lade sig gøre, men man får IKKE "niceness" til den pris. Så hellere gå på i pris og invester 3000 kr. Til den pris kan man finde noget udmærket brugt, der nok skal holde nogle år.

3) Riffel med kikkertsigte. Jaja, alle siger man bare kan købe noget privat, så skal det nok gå. Det passer ikke altid! Som nyjæger kan det være svært at vurdere pris og den slags, og så vil man gerne i en butik. Det er også lidt trist at købe den billigste Carl Gustav med en kineserkikkert, monteret i tarvelige ringe. Har man et lavt budget vil det være bedre at gå efter en Ruger American eller Savage, der er typiske amerikanske arbejdsheste, og så smid som minimum noget Nikon optik på. Sættet vil nok koste i omegnen af 5000 alene.

4) Lyddæmper og høreværn. Jeg vil aldrig nogensinde skyde uden lyddæmper. Det er en gave til jægeren. Rekyl bliver bedre, lydniveauet lavere og alt føles mere komfortabelt. Husk stadig høreværn. Men det koster jo lidt.

En nyjæger vil jeg anbefale at have et budget på 10000 klar. Så er man rimeligt dækket ind. I starten har man også højt ammoforbrug, og selvom jeg skyder med 6.5x55, så koster det jo stadig lidt. En plovmand for 50 stk Norma eller 400 for 20 stk Lapua Mega er jo stadig en smule, og man skyder gerne omtrent 200 skud af inden riffelprøven. Det er i alt fald ~2000 kr, afhængig af fabrikat.

Sixpence
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 27. sep 2010, 09:23
Interesser: Jagt, skydning og forsvar
Geografisk sted: Vesthimmerland, den nordvestlige del
Has thanked: 2 times
Been thanked: 22 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Sixpence » 19. apr 2017, 16:04

C-X skrev:Regulering kræver 18 år minimum... :crazy:
Men det vidste Sixpence jo også :neutral:

Tillykke med tegnet!
Det skal jo kun tages som eksempel :twisted:
Learning by fucking up - Sergent From

I´m just in it for the hat

T. Stensby & Co. 12/70
Tikka T3 Lite 308.
Samt en lille ny CZ

C-X
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 11047
Tilmeldt: 29. jun 2013, 00:59
Interesser: Guns 'n' bunnies
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 725 times
Been thanked: 2624 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af C-X » 19. apr 2017, 16:07

Sixpence, kan du huske din egen tålmodighed som 15 årig? :giggle:
V: People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people.

Bobo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1301
Tilmeldt: 1. jun 2014, 15:04
Interesser: jagt, natur, vildt, hund, osv
Geografisk sted: sydjylland
Has thanked: 522 times
Been thanked: 234 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Bobo » 19. apr 2017, 16:28

C-X skrev:Hvis der ikke er behov for megen lerdueskydning, så ville jeg ikke kvie mig ved, at tage en kal. 16 s/s ind som første haglspreder, såfremt den vækker begejstring.
Den er fin til lerduer og ammo er kun marginalt dyrere -
Bobo ------ Igen uden billeder

Sixpence
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 216
Tilmeldt: 27. sep 2010, 09:23
Interesser: Jagt, skydning og forsvar
Geografisk sted: Vesthimmerland, den nordvestlige del
Has thanked: 2 times
Been thanked: 22 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Sixpence » 19. apr 2017, 17:20

C-X skrev:Sixpence, kan du huske din egen tålmodighed som 15 årig? :giggle:
Det har jeg lykkeligt glemt :biggrin:
Til gengæld kan jeg folkeskolelovens paragraf 9 :moon:
Learning by fucking up - Sergent From

I´m just in it for the hat

T. Stensby & Co. 12/70
Tikka T3 Lite 308.
Samt en lille ny CZ

Sunscale
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 236
Tilmeldt: 14. feb 2015, 18:21
Interesser: Jagt, Hund & Genladning
Geografisk sted: Salling
Has thanked: 36 times
Been thanked: 33 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Sunscale » 19. apr 2017, 20:54

Mange gange tillykke med jagttegnet! :thumbup:

Hvis jeg var i din situation ville jeg slå koldt vand i blodet og overveje næste "projekt". Du skal huske på, at som tingene er for dig p.t, må du ikke gå på jagt, blot besidde og anvende våben. Så før du koncentrere dig om alt for meget udstyr skal du have i mende, at du skal bestå en haglskydeprøve og en riffelprøve før du må gå på jagt med hhv. haglgevær og riffel.

Som du nok allerede ved, skal man først bestå en haglskydeprøve før man kan få adgang til en riffelprøve. Mit råd vil derfor være, at koncentere sig om haglskydeprøven, dvs. få fat i et haglgevær og lær at ramme med geværet. Geværet behøves ikke koste mere en 10.000 kr for at kunne ramme, hvis du gerne vil have et kvalitetsgevær som samtidigt ikke skal give overtræk på kortet vil jeg helt klart anbefale at købe brugt. Haglgevær er jo mekanik, og der skal mange, mange, mange skud igennem et gevær før det reelt set er slidt op. Geværer til 1000 kr. skyder lige så godt som dyrere alternativer, geværet skyder alligevel ikke bedre end kødhovedet der betjener det :giggle:
Selvfølgeligt er der forskel på et gevær til 1000 kr. og en til 10.000 kr, men funktionen er præcis den samme.

Som nyjæger kan man super nemt blive overvældet af alt det udstyr man "skal" have, men i realiteten er det langt fra alt der er nødvendigt for at gå på jagt. Det absolut nødvendige for at gå på jagt må være: gevær og patroner, så er man ligesom i gang. Jagttøj og andre smarte ting er som sådan gode nok at have, men som nyjæger med begrænsede midler må man prioritere. Men få den haglprøve bestået, så kan du i det mindste komme med på jagt, når du så en gang har fundet ud af hvad du interessere dig mest for kan du jo begynde at specialisere dit grej til den slags jagt du ønsker at dyrke.

Ting som jagttøj er ikke en nødvendighed, men oftest meget praktisk hvis vejret ikke er som på en sommerdag. Som en start er cowboy-bukser og et par støvler længe nok.

Grundlæggende skal du have et skab at stille dine våben i, det er vist også den eneste ting der er en nødvendighed ud over våben og patroner selvfølgeligt.
Den største form for dovenskab er, at gøre tingene rigtigt første gang
.17 HMR - .223 Rem - 6,5x55 - .300 Win Mag - 3 x Tysk Langhåret Hønsehund

TheDarkSide
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2970
Tilmeldt: 17. okt 2010, 23:49
Interesser: Jagt, skydevåben...
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 259 times
Been thanked: 511 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af TheDarkSide » 19. apr 2017, 21:49

Hvis du ikke kender nogen jægere, som kan tage dig med på jagt, er dit bedste håb nok en jagtforening. Der kan du typisk komme på fællesjagt om efteråret (med haglgevær). Så du kan roligt købe en brugt o/u (skulle ifølge kloge mennesker være det nemmeste at lære at skyde med) i kaliber 12/70. Den kan alt, due/kragejagt, hav/pramjagt, fællesjagter osv.
Hvis du køber en halvautomat eller pumpgun vil nogen nok kigge lidt mærkeligt på dig og måske ligefrem bede dig om i stedet at medbringe en s/s eller en o/u til næste gang.
Riffeljagt koster normalt penge, i nogle jagtforeninger kan man dog få enkelte dage. Men langt det meste riffeljagt foregår enten ved at man lejer et areal (stor frihed, du bestemmer selv) eller bliver medlem af et jagtkonsortie.I nogle konsortier varierrer det meget, hvor meget frihed du får. Nogle steder kan man næsten gå som det passer en, mens i den anden ende af skalaen er konsortier hvor man reservere plads eller har begrænset antal dage efter en kalender og/eller betale for det man skyder.

Gryphon
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 195
Tilmeldt: 2. jun 2016, 11:15
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 26 times
Been thanked: 69 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Gryphon » 19. apr 2017, 22:31

Sunscale skrev: Ting som jagttøj er ikke en nødvendighed, men oftest meget praktisk hvis vejret ikke er som på en sommerdag. Som en start er cowboy-bukser og et par støvler længe nok.
udover jeg er fuldstændig enig i hvad Sunscale skriver, vil jeg tilføje at det kan være en super ide at købe en "skyde" vest med store lommer. Gerne i en størrelse, så du kan have en windbreaker inden under.

Og angående riffeljagt, ville jeg som ung jæger, forsøge at blive gode venner med en jæger der sætter fasaner ud. Oftest vil disse meget gerne have nogen til at sidde efter ræv, og selvom det selvfølgelig ikke giver et trofæ, giver det nogen fantastiske oplevelser og masser af erfaring med riffel. Men du har stadig 2,5 år endnu til det :blink:

Brugeravatar
Kleth
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 5290
Tilmeldt: 27. mar 2013, 15:20
Interesser: Jage,Skyde,Ammo&Historie
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 971 times
Been thanked: 725 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Kleth » 20. apr 2017, 06:15

Det Sunscale skriver giver rigtig god mening.
Start med et våben ad gangen, startende med jagtgeværet. Er du ikke allerede rutineret riffelskytte, då lad være med at sprede din fokus på også at skulle lære at skyde riffel; selv om begge typer våben siger bang, så er det to meget forskellige discipliner:
  • Haglsprederen er den intuitive skydning, hvor fokus primært er på montagen og skydningen er reaktiv.
  • Riffelskydning (jagt) er mest en mental disciplin hvor skytten har hele initiativet.
Afhængigt af din kropsbygning, skal du passe på ikke at vælge et alt for tungt jagtgevær. Hvis du skyder meget kan du godt få tunge arme; og en tur på lerduebanen bliver let >80-120 skud. Men et tungt giver mindre følt rekyl, så det er en balance.

Jeg tror at min pointe egentligt er at du bør købe et ordentligt jagtgevær gerne brugt og blive god til at skyde med det, istedet for at købe hele pakken og sprede både dine investeringer og din indlæring.

Beklædning til jagt kan også sagtens være milspec/overskudslager - bare lad være med at prøve at ligne über-tactical-operator på fællesjagter :fun: Lange gummistøvler er velegnet til det meste jagt.

Oh-ja, glemte nær det vigtigste! Som allerede skrevet; køb nu nogle GODE høreværn og beskyttelsesbriller og brug dem til alle typer skydning. Sikkerhedsudstyret er ikke det som man skal spare på.

Og våbenskabe, selv om de rent fysisk ser forskellige ud, så findes de kun i en størrelse "for små".

Knæk og bræk
Maxim #28: “If the price of collateral damage is high enough, you might be able to get paid for bringing ammunition home with you.”

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3350
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 69 times
Been thanked: 632 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Flugteren » 20. apr 2017, 09:09

Det er jo lidt svært at komme med reelle forslag til våben, når vi ikke kender dit budget. Men jeg vil da gerne lige opridse nogle stykker fra en billig ende til en dyr ende. Jeg ved jo ikke, om du måske har nogle konfirmationspenge til overs, eller om forældrene giver noget lækkert.

Haglgeværer:

Khan, Baikal, Huglu. Russisk/tyrkiske geværer, der for Baikals vedkommende nok skal holde til det meste, og for de andre i hvert fald i nogle år.
Mossberg (lad være med at gå efter Maverick, det er sgu noget rasleværk).
Winchester
Browning/Beretta - her er der mange modeller at vælge i mellem, og fælles for dem alle er, at hvis du bare passer på dit våben, så kan du give det videre til dit barnebarn om 60 år. Jo dyrere, du vælger, jo mere luksus får du, såsom flottere træ og indgraveringer, og men selve mekanikken er der ikke forskel på.
Blaser - dyre bøsser, men yderst flotte.
Perazzi og Krieghoff - custom bygget til dig, koster nemt over 100.000 spir.

Rifler:

Der er jo altid de klassiske milsurprifler (gamle krigsvåben), men nu taler jeg om nye:

Savage, Howa, Ruger, nogle af de billigere Browning, billigere Weatherby. Alle primært designet til det amerikanske marked, men det er kun udemærket, for de er driftsikre, skyder fornuftigt alle sammen og oftest bedre end dig.
Så er der de kendte Browning X-bolt, Tikkaer og Troy PAR´s (AR-15 klon i pumpaction).
Schultz & Larsen. Dansk riffelproducent, meget lækre rifler, som jeg mener burde koste mere end de gør (starter fra omkring 9000 og går så opefter). Du får uanset model en silkeglat låsegang, yderst præcise piber, mulighed for at skifte mellem flere kalibere og fornuftigt træ. Nogle bryder sig ikke så meget om S&L, men jeg er meget tilfreds med min Classic-DL.
Herefter hedder det Sauer og Sako og Weatherby. Weatherby-riflerne, der er ÆGTE Weatherby-rifler, er meget lækre, men fås ofte ikke i almindelige kalibere.
Blaser-riflerne. Dyre, men bestemt også lækre. Du kan skifte mellem .223 og .338 Blaser Magnum ved at udskifte pibe og bolthoved - er ikke sikker på, om du også skal skifte aftrækkersystem, men uanset hvad kan det gøres på under et par minutter.

Herefter bliver det kun dyrere.

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4979
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 494 times
Been thanked: 1139 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Lassescout » 20. apr 2017, 10:24

Lige en detalje om halvautomatisk jagtriffel: Tilladelse gives kun til personer der er fyldt 20 år. Ikke at det er særligt relevant som begyndervåben, men der går altså nogle år før du kan kigge den vej.

Fra våbencirkulæret:
§ 19. Våbentilladelse kan kun under ganske særlige omstændigheder gives til:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,

2) pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere,

3) halvautomatiske rifler og

4) andre lignende særligt farlige skydevåben.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 20 år og er kendt som en absolut pålidelig person.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Gustnav
Newbie
Newbie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 29. jul 2016, 01:10
Interesser: Jagt og historiske våben
Geografisk sted: Nord Sjælland
Has thanked: 3 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Gustnav » 20. apr 2017, 19:58

Tak for de mange yderst kvalificerede svar, men jeg tror de fleste misforstod mit spørgsmål, spurgte egentlig bare ind til om der var flere "skjulte" aldersgrænser, men tak alligevel for så slipper jeg for at skulle lave en ny tråd :fun:
Ved allerede nogenlunde hvilket våben jeg skal erhverve mig, tænker en "moderne" s/s helst med enkeltaftrækker og ejektor, har set lidt på nogle yildiz s/s som ligger på de 5-10k, hvis der er nogen der har nogle erfaringer, også med kaliber 20, må de meget gerne dele dem :krydsser:
Har allerede et våbenskab da min far også er jæger :rock:
Oh og budgetmæssig ligger jeg på op til 10000,-, måske lidt mere hvis det VIRKELIG er lækkert :giggle:
Men har ikke som sådan sat noget beløb for hvor "mange" penge jeg skal bruge, gør jo intet at have lidt til patroner..

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4979
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 494 times
Been thanked: 1139 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Lassescout » 27. apr 2017, 08:54

hvis der er nogen der har nogle erfaringer, også med kaliber 20, må de meget gerne dele dem
Jeg er ikke nogen ørn til haglgeværskydning, men har alligevel høstet nogle erfaringer i de 37 år der er gået siden jeg fik jagttegn. Jeg startede helt traditionelt med at købe et 12´er haglgevær og er blevet ved det kaliber lige siden. Men da jeg mødte min kone i Grønland, og hun ville med på jagt, købte vi en lille lækker Beretta i kaliber 20 til hende. Hun har så slæbt mig med på lerduebanen i forbindelse med, at hun tog jagttegn her i Danmark, og jeg må sige: den 20´er er sku fristende.

Skulle jeg starte forfra i dag, tror jeg at jeg ville købe en 20´er og blive ved det. Jeg kan ikke se forskel på min træfprocent når jeg bruger den ene eller den anden, og jeg tror det samme gælder jagtligt brug. Og så er den bare så meget mere let og elegant at have med, så jeg kan ikke se nogen grund til at vælge 12 fremfor 20. Der kan sikkert skrives meget teoretisk om haglmængder, dækket areal og hvad ved jeg. Men i erkendelse af, at jeg ikke er nogen stor haglgeværskytte, skyder jeg i forvejen kun på vildt på kort afstand og på de meget sikre chancer, så jeg tror ikke en 20´er vil handicappe mig på jagt.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Gryphon
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 195
Tilmeldt: 2. jun 2016, 11:15
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 26 times
Been thanked: 69 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Gryphon » 27. apr 2017, 10:24

Lassescout skrev:
hvis der er nogen der har nogle erfaringer, også med kaliber 20, må de meget gerne dele dem
Jeg er ikke nogen ørn til haglgeværskydning, men har alligevel høstet nogle erfaringer i de 37 år der er gået siden jeg fik jagttegn. Jeg startede helt traditionelt med at købe et 12´er haglgevær og er blevet ved det kaliber lige siden. Men da jeg mødte min kone i Grønland, og hun ville med på jagt, købte vi en lille lækker Beretta i kaliber 20 til hende. Hun har så slæbt mig med på lerduebanen i forbindelse med, at hun tog jagttegn her i Danmark, og jeg må sige: den 20´er er sku fristende.

Skulle jeg starte forfra i dag, tror jeg at jeg ville købe en 20´er og blive ved det. Jeg kan ikke se forskel på min træfprocent når jeg bruger den ene eller den anden, og jeg tror det samme gælder jagtligt brug. Og så er den bare så meget mere let og elegant at have med, så jeg kan ikke se nogen grund til at vælge 12 fremfor 20. Der kan sikkert skrives meget teoretisk om haglmængder, dækket areal og hvad ved jeg. Men i erkendelse af, at jeg ikke er nogen stor haglgeværskytte, skyder jeg i forvejen kun på vildt på kort afstand og på de meget sikre chancer, så jeg tror ikke en 20´er vil handicappe mig på jagt.
Har en Browning Citori 12'er som jeg købte lige da jeg fik jagttegn. Faderen har en Miroku 20'er, som er fantastisk at skyde med. Den er lille, let og kort :thumbup: Hvis man skyder 50 bønner med 12'eren og så skifter over til 20'eren, skal man pludselig til at huske ikke at komme for langt foran :numberone: . Geværet peger lige der hvor du vil have den, og alt går så meget hurtigere end med 12'eren.
Men! Skyder du 100 skyd med en 20, er du klart mere øm i skulderen :mad: . Inden jeg fik jagttegn, gik jeg tit med min far på skyde banen, men jeg lånte næsten altid et andet gevær, end den satans 20'er. Hold kæft hvor har jeg fået mange blå mærker, af de lorte gevær :cry: . For ikke at tale om problemerne med at finde patroner til den satan. Det er ikke alle skyde baner der ligger inde med kal 20 ammo, og slet ikke hvis du vil have billig bismuth, 1,2,3 hagl eller andet mere special ammunition.

Og gud forbyde at du glemmer eller løber tør på en jagt! Du kan ligeså godt begynde at grave et hul og lægge dig i :graver: , for du finde ikke nogen, du lige kan låne nogle bønner af :help:

Men jeg elsker alligevel den lille 20'er, specielt hvis man skal på haretramp eller være driver hele dagen :Hug:

PSindrup
UDMELDT AF NVF
Indlæg: 5497
Tilmeldt: 16. feb 2015, 20:56
Interesser: skydning
Geografisk sted: danmark
Has thanked: 5632 times
Been thanked: 537 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af PSindrup » 27. apr 2017, 11:07

Du skal jo alligevel på lerduebanen en masse gange for at træne til haglskydeprøven så ...

På mange (de fleste?) skydebaner kan du enten låne et haglgevær af den lokale skydeinstruktør, eller også har skydebanen geværer du kan låne. Og så kan du jo, på den måde, prøve forskellige geværer og se hvordan de passer til dig.

Jeg ved at du ikke må gå på jagt alene før du fylder 18, men jeg er ikke sikker på hvilke regler der gælder på skydebanerne. Men uanset hvad, så vil jeg klart anbefale dig at du benytter dig af de skydeinstruktører som er tilknyttet banen du skyder på.

Peter

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3350
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 69 times
Been thanked: 632 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af Flugteren » 24. okt 2017, 12:43

Gustnav skrev:Halløjsa NVF!
I dag var jeg til jagtprøve og bestod med 2 fejl i teorien og intet i det praktiske... :biggrin:
Da jeg "kun" er 15 lige pt og først fylder 16 til oktober har jeg god tid til at kigge på diverse våben rundt om i landet :giggle:
Så mit spørgsmål til jer derude er hvilke våben jeg som 16 årig med jagttegn må erhverve mig? Har hørt der er et eller andet med halvautomater, men er ikke sikker :oops:
Fortsat god dag derude :NVFrules:
Nu er det jo oktober, og derfor kan du købe våben :numberone: Har du nogle i "kikkerten"?

HR
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2138
Tilmeldt: 23. jan 2016, 20:10
Interesser: Hund, skydning, jagt og mad.
Geografisk sted: Djursland
Has thanked: 585 times
Been thanked: 1030 times

Re: Bestået jagtprøve! Hvilke våben som 16 årig?

Indlæg af HR » 24. okt 2017, 15:03

Nu siger du selv SxS, og så er der slet intet valg. Du skal simpelthen købe brugt! Side by side bøsser er totalt ude af mode og du kan få de lækreste våben til næsten ingen penge. Tweet segmentet driver priserne på engelske våben op, men de vil ikke røre et tysk våben med en ildtang. Resultatet er at den mest simple Birmingham koster ca 10.000 og selv spanske sparebøsser koster fra 3-4000 hvis de bare er i engelsk stil. Men en Sauer fra 1932 i perfekt stand kan du få for 2500 :mad: Den kan du sælge igen for 2500 efter et år, og sikkert for meget mere om ti. Din yildiz taber du 5000 på når du bære den ud i bilen fra forhandleren og derefter 1000 per år ind til du når 1000 kr. Single trigger og udskiftelige chokes er i øvrigt klare ULEMPER på en jagtbøsse.

Hvis jeg var i nærheden af Herlev havde jeg købt den her bare for at eje den (selvom jeg ikke er til engelske skæfter) http://www.lauritz.com/da/auktion/haglg ... /i4807728/

Hvis det skal være nyrere kan du se hvad den her løber op i. http://www.lauritz.com/da/auktion/jagtg ... /i4785694/

Prøv at gå ind i en våbenforretning og find en pæn sauer eller en Merkel fra Suhl fra før krigen. Eller en sauer fra Eckernforde fra efter krigen. Kig grundigt med fingrene og sammenlign med en ny tyrker. Du vil blive chokeret over forskellen.

HR

Gustnav skrev:Tak for de mange yderst kvalificerede svar, men jeg tror de fleste misforstod mit spørgsmål, spurgte egentlig bare ind til om der var flere "skjulte" aldersgrænser, men tak alligevel for så slipper jeg for at skulle lave en ny tråd :fun:
Ved allerede nogenlunde hvilket våben jeg skal erhverve mig, tænker en "moderne" s/s helst med enkeltaftrækker og ejektor, har set lidt på nogle yildiz s/s som ligger på de 5-10k, hvis der er nogen der har nogle erfaringer, også med kaliber 20, må de meget gerne dele dem :krydsser:
Har allerede et våbenskab da min far også er jæger :rock:
Oh og budgetmæssig ligger jeg på op til 10000,-, måske lidt mere hvis det VIRKELIG er lækkert :giggle:
Men har ikke som sådan sat noget beløb for hvor "mange" penge jeg skal bruge, gør jo intet at have lidt til patroner..
Et postvæsen er ikke kritisk infrastruktur i 2022. Luk Postnord!

Besvar