Morten273 skrev:Og vær ikke bange for at nævne at du er helt grøn!
Det er som oftest kun en fordel, siger min erfaring
Her i er jeg aldeles enig
Som skrevet tidligere har jeg haft fundet en del gode tilbud på haglpatroner. Der er ofte et godt drop i prisen per patron, når man køber en kasse med 250stk end når man køber 2x25 patroner. Da #3 passer til det meste har jeg bla haft købt 250stk Remington Nitrosteel 12/70 til omkring 3kr/stk. Har man et par venner som også skal have patroner, så kan prisen tage endnu et drop når man tager hhv 1000 og 2000 patroner
Mit konsortie i Jylland samkøbte omkring 12 kasser Eley Lightning Steel 12/76 og da fik vi dem væsentligt under stykprisen per kasse.
Da vi startede på jagt købte vi ind i vildskab; 2 æsker af det ene, 3 æsker af det andet, 1 æske af det tredje og 2 æsker af det fjerde m.v. Men det endte med at vi stort set udelukkende anvendte #3’ere og forærede alle vores #5 stål patroner til en kammerat som havde god Bekkasin- og due-jagt.
Vi havde på vores jagt bla en remise, hvor der både kom ænder og fasaner ud af og det var lidt noget skidt når der var #5’ere i og der kom 2-3 ænder i hovedet på en (og glem bagskud), men #3’ere død-skød både fasaner og ænder.
Det er meget lettere, billigere og fylder totalt set mindre i våbenskabet at have en haglstørrelse man køber i større styktal og så måske 1-2 æsker billige magnumpatroner #1 f.eks. Bornaghi hvis man har en skyder der er kamret til dem(og i hvert fald på Sjælland kan der også let ryge en æske eller to af skovpatroner oven i). Har man ikke fast jagt med udsætning eller trækjagt hvor man i perioder eller situationer kan komme til at skyde en del, ville jeg vælge en #3 32g patron med en udgangshastighed på 450-480m/s selv om de er lidt dyrere per skud, men det betyder ikke så meget hvis man kun skyder 20-30 skud på en sæson.