Side 1 af 2

Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 17:53
af Dennis82
Det er egentlig først i år jeg har fået mulighed for at komme med på noget riffel jagt men jeg har en tendens til at begynde at fryse når jeg bare sidder stille i tårnet. Må jeg høre hvordan i klæder jer på for at holde varmen?

Jeg har :

Uld sokker i et par gode jagt støvler

Et par gode foret jagtbukser

T-shirt og ud over den en fjellraven striktrøje

Jakken er fra pinewood og er ikke foret men egentlig bare en Wind breaker.

Det er mest overkroppen jeg kommer til at fryse. Har overvejet om man kan få en tykkere jakke (i stor størrelse) eller noget ala. En thermo jakke inden under jakken.

Hvordan er jeres tøj setup når i skal ud og sidde stille i flere timer?

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 17:56
af C-X
Uld og/eller fleece, og så en tynd regnjakke, hvis der kommer vådt eller vind. Lag på lag, og så fylder/vejer det mindst muligt. Undgå tøj der støjer eller reflekterer lys.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:09
af TheDarkSide
Jeg bruger ca. det samme som dig. Men jeg bruger dog merinould-undertøj inderst. Det gør en kæmpe forskel og jeg fryser sjældent!

Siddeunderlag er også altid godt både når man sidder på jorden og i et tårn. I en skydestige kan man med fordel hæfte et billig skumunderlag fast på sæde og ryglæn. Dermed bryder man en væsentlig kuldebro og det føles faktisk helt lunt, selv i hård frost.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:14
af Pebr
På et eller andet tidspunkt kommer alle til at fryse når det er koldt. Det skal man bare acceptere og slappe af :getout:

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:26
af KKA
Hylte Lantman har tilbud på div thermogadgets. Check deres website.
Brug uld kropsnært og så mange forskellige lag som muligt, uden at gå på kompromis med mobiliteten.

i min norske barndom lærte vi at vrikke med tæerne, når det blev for koldt;-)

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:35
af Sierra13
En fjelldug hvis det er rigtigt koldt, ellers så et siddeunderlag det gør også underværker.

Og ellers så kører jeg bare det klassiske med støvler, 2 par strømper, skiundertøj, t shirt, trøje, jagttøj udenpå, hue evt balaclava, handsker, rørhals.
Evt et par "brikker" der kan knækkes som krystalliserer og giver varmen lidt

Når jeg sidder og det er koldt, så vil jeg tro man kan se cirka 2*5cm hud på mig, og det er lige sprækken (altså ved øjnene)

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:36
af HR
Dennis82 skrev:
10. okt 2019, 17:53
Det er egentlig først i år jeg har fået mulighed for at komme med på noget riffel jagt men jeg har en tendens til at begynde at fryse når jeg bare sidder stille i tårnet. Må jeg høre hvordan i klæder jer på for at holde varmen?

Jeg har :

Uld sokker i et par gode jagt støvler

Et par gode foret jagtbukser

T-shirt og ud over den en fjellraven striktrøje

Jakken er fra pinewood og er ikke foret men egentlig bare en Wind breaker.

Det er mest overkroppen jeg kommer til at fryse. Har overvejet om man kan få en tykkere jakke (i stor størrelse) eller noget ala. En thermo jakke inden under jakken.

Hvordan er jeres tøj setup når i skal ud og sidde stille i flere timer?
Jeg var frosset hjem på 10 minutter i det tøj du har på.
1. Lag: Langt undertøj.
2. Lag: Heldragt i thinsulate (underdragt til trilaminat dykkerdragt). Uldsokker.
3. Lag: Skibukser på benene og islandsk sweater på overkroppen.
4. Lag: En lang lodden frakke.
Hertil kommer et af forsvarets gamle strikkede rør om halsen, hat og handsker. På fødderne et par løst snørede PAC støvler med filtforring. Plus en ulden vest under jakken hvis det er koldt. Og en skjorte under dragten. Plus et regnslag hvis det regner. Jeg har frosset nok i mit liv og gider det ikke mere.
HR

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 18:59
af Kalthoff
ULD

Lange underhylere og langærmet undertrøje i Merino Uld i tykkeste udgave. Dertil sokker, halsedisse og hue i samme materiale.

Yderst et vindtæt lag.

Hvad der ind imellem disse to lag er mindre vigtigt.

En siddepude til måsen og ditto til under støvlerne hjælper også rigtigt meget. Oppustelig isolerer bedre end skum.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 19:32
af SKS
T-shirt og en buffalo special 6 shirt, hvis det er rockerkoldt så en langærmet merino uldtrøje inden under. Støvler med filt såler og tykke sokker og ellers alm jagt bukser og noget isolerende at sidde på. Blæser det meget så et godt uldent rørhalstørlæde.

Køb evt nogle fod og håndvarmere i thansen, de koster 10,- og holder nogle timer.

Alternativt hvis man ikke gider vade rundt i 17 lag tøj og svede, så tag en sovepose med til at sidde i.

knæk og bræk.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 20:12
af Sørenl
Jeg forsøgte en gang at bestige min jagtstige med gilliesuit. Det kan ikke anbefales da en del af dragten hang fast i stigen og del hængende tilbage :rolf:

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 21:47
af Raptor357
Langt thermo undertøj, flis bukser og trøje, siberian euro hunter sæt fra engelsson med jakke og overalls. Støvler, nogle billige abu garcia med thinsulate isolering og indersok og tyk uldsok inden i. Jeg har ikke prøvet at fryse i den beklædning endnu, men heller ikke brugt den i regnvejr, hvor jeg så vil smide en poncheo over.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 10. okt 2019, 23:14
af Ras.Killing
Thermoundertøj, fornuftig beklædning ud over (afhængigt af vejret), men for akt i verden vindtæt! Der er ikke noget der kan nedkøle som vind der suser igennem tøjet.

Hue, handsker og et halsrør eller lign., så man er pakket godt ind i toppen også.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 02:09
af T-REX
SKS skrev:
10. okt 2019, 19:32

Alternativt hvis man ikke gider vade rundt i 17 lag tøj og svede, så tag en sovepose med til at sidde i.

knæk og bræk.
Jeg tænkte, på denne sovepose:

https://www.grejfreak.dk/shop/296-sovep ... -sovepose/

Mener faktisk at jeg så noget, der lignede lidt, i mili, i midt 1980'erne. bare noget tyndere.
carinthia-survival-one-sovepose-1.w610.h610.fill.jpg
carinthia-survival-one-sovepose-1.w610.h610.fill.jpg (21.85 KiB) Vist 12633 gange
carinthia_survival_one_sovepose_3.w610.h610.fill.jpg
carinthia_survival_one_sovepose_3.w610.h610.fill.jpg (66.87 KiB) Vist 12633 gange

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 08:47
af Lassescout
Lukket tårn og gasvarme.

Man kan lige åbne et vindue hvis man kommer til at svede :biggrin: :biggrin:

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 19:12
af Dennis82
Merino uld undertøj er i den lidt dyrere ende. Kan man ikke klare sig med evt. Ski undertøj? :)

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 19:29
af C-X
Dennis82 skrev:
11. okt 2019, 19:12
Merino uld undertøj er i den lidt dyrere ende. Kan man ikke klare sig med evt. Ski undertøj? :)
Jo, bare det er syntetisk. Bomuld suger og holder fugt, så har du svedt bliver du klam, når du bliver kold igen.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 20:03
af NWF
Dennis82 skrev:
11. okt 2019, 19:12
Merino uld undertøj er i den lidt dyrere ende. Kan man ikke klare sig med evt. Ski undertøj? :)
Har du først prøvet merino så ved du hvorfor det er pengene værd ;)

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 20:04
af C-X
Merino er lækkert, men det er godt nok ikke særligt holdbart.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 20:37
af TheDarkSide
Merino holder nok ikke så godt som syntetisk. Men det er bare så meget bedre til at holde en varm. Har du råd, så køb et sæt merino og brug det kun til særlige lejligheder og vask det så skånsomt som muligt og ikke for tit. Så skal det nok holde nogle år.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 11. okt 2019, 23:00
af Raptor357
Uld skal nærmest aldrig vaskes.
Hæng det til luftning, det skal vist helst ikke være for tørt i luften, så forsvinder lugten.
Har man rullet sig i mudder er der kun vaskemaskinen

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 12. okt 2019, 04:20
af KKA
Denne er vist det nærmeste man kommer en mobil sauna:
https://www.engelsons.se/jaktoverall-sibirien

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 12. okt 2019, 10:35
af Dobbelt-A
Inderst en elektrisk undertrøje. Derefter alle de ovenstående råd :-)

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 12. okt 2019, 17:21
af Bobo
Raptor357 skrev:
11. okt 2019, 23:00
Uld skal nærmest aldrig vaskes.
Hæng det til luftning, det skal vist helst ikke være for tørt i luften, så forsvinder lugten.
Har man rullet sig i mudder er der kun vaskemaskinen
Det er lige nøjagtig en af de gode ting, jeg sveder som en hest når jeg går og fryser som en hund når jeg sidder stille, men med uld er det som om jeg hverken sveder, fryser eller lugter af brunst eller sur satan.
Jeg bruger det tyndeste uldtøj og hvis det så er Grønlandskoldt bruger jeg 2 eller 3 lag.
Når det er sagt er halsedisse og gode handsker, hat og støvler altså også vigtige.

I dag var det 15 gr. på jagt så der vil man nok ikke fryse uanset :smile:

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 12. okt 2019, 18:27
af FrederikF
+1 til uld.
Min far har været skovarbejder i over 40år. Næsten altid våd, enten af sved grundet varmt skæretøj, eller grundet vand der løber ned ar armene efterår/vinter, når der skal skæres pyntegrønt.
Han er sluppet uden gigt etc og har altid sværget til uldundertøj. Husker barndommen i 70erne og 80erne, hvor han bestilte hjemmestrikket uldundertøj på det lokale plejehjem, hvor de gamle koner sad Og tog mod bestillinger af diverse. Skidtet kradsede som ind i helvede og blev hurtigt slidt op. Men man er “veltempereret“ selvom man er våd Og man stinker ikke af gnu.

Re: Korrekt påklædning til jagt fra skydetårn/stige

: 12. okt 2019, 19:49
af Raptor357
KKA skrev:
12. okt 2019, 04:20
Denne er vist det nærmeste man kommer en mobil sauna:
https://www.engelsons.se/jaktoverall-sibirien
Det er den jeg har, bare i todelt med jakke og overalls.
Det er rart ikke at have jakken på før man sidder eller står stille.