Ankom hos de gamle på gården i torsdags, sammen med min kone og datteren.
Sonderede terrænet i løbet af eftermiddagen, lyder bedre end det er, jeg løber rundt med kikkerten på mig og spejder fra gårdspladsen.
Totalt privilegeret... i Know
Fik øje på bukken i løbet af aftenen da han gik i skellet mod naboen.
Listede mig af sted for at komme tæt på, men pürsh med en tikka T3 a1 er PÆNT anstrengende i længden.
Havde ham inde på ca. 100m med skydestokken sat op, men vinklen var for skidt og jeg var ikke tilfreds med kuglefanget...tis!...sådan kan det gå.
Afsted igen fredag kl. 4.45.
Når lige ud af hoveddøren hvor vi til min, og bukkens store overraskelse, nærmest støder ind i hinanden på gårdspladsen.
Han springer let og elegant omkring mig og fortsætter på tværs ud over marken.
Jeg giver ham et par minutters forspring indtil jeg kan se ham hygge sig i hegnet omkring skel.
Endnu engang skal jeg pürshe med artilleriet
Har ham på kornet da han er 138m væk, men igen er kuglefanget ikke af god nok standard...hej hej buk!
Sad og ventede på ham til kl. 9 men han gad ikke lege mere.
Alle gode gange 3!!
Op igen, denne gang 10 min før, skulle fandme ikke risikere at vi løftede på hatten af hinanden igen.
Listede ned i hegnet hvor jeg havde sat en havestol op og gjorde skydestok og riffel klar.
Kl. 4.50 var jeg good to go og kl. 5.00 så jeg ham 200 m væk.
Så var det bare at vente...,... i cirka 15 sekunder! Han satte i fuld sprint mod mig.
Da han var 70 m væk råbte jeg ham an, han stoppede op, stillede sig med siden til og hapsede lidt blade.
Trykkede på aftrækkeren og han tegnede men sprang ind i hegnet.
Shit, tænkte jeg, jeg har aldrig været ude for at de ikke bare ligger der.
Listede frem og fandt et tydeligt blodspor.
Gudskelov lå han 3m fra skudsted.
Det var en ret intens oplevelse for at sige det mildt