HR skrev: ↑31. jan 2021, 12:30
@ Kalthoff
Kan du præcecere hvor der står noget nedladende og hvor der står noget injurierende? Bare et enkelt eksempel med citat og linjenummer?
/Hans (der som "universitetsakademiker" nok føler sig en lille smule stødt her).
P.S. Overskriften på Avisen er selvfølgelig helt ude i hegnet.
Vi kan starte med at de har 0, som i NUL beviser om konkrete ulvedrab i Danmark, udover det ene meget omtalte tilfælde hvor der er faldet dom for nedskydning.
Deres eneste forsøg på at give en kildehenvisning til at ulovlig efterstræbelse finder sted i Danmark, findes i fodnote 3 på side 8:
3 Personlige samtaler med danske jægere i perioden 2017-2021.
De forsøger sig gentagne gange med associationstrick, hvor de henviser til undersøgelser fra andre lande og så påstår uden videre at det også forekommer i Danmark.
To eksempler fra kapitel 3.1:
De påstår at Norske og Svenske undersøgelser også er dækkende for danske jægere.
De gør ikke noget forsøg på at påvise at danske jægere har motiver i den retning eller at danske jægere har modvilje mod at anmelde hinanden:
I og med at jægere tilhører en af de grupper, som både har motiver og redskaber til at efterstræbe ulve ulovligt, må den interne selvregulering blandt jægere an-tages at spille en særlig rolle. Undersøgelser fra både Sverige og Norge viser, at der blandt jægere er en udbredt modstand mod ulovlig efterstræbelse af ulv (Skogen & Krange, 2019; Peterson et al. 2018). Undersøgelserne viser imidlertid også, at der blandt jægere er en modvilje mod at anmelde hinanden for lovbrud (von Essen & Hansen, 2018; Peterson et al. 2018). En bedre viden om danske jægeres indstilling til og håndtering af forskellige former for faunakriminalitet, herunder i forhold til ulve, og hvordan de sociale kontrolmekanismer fungerer blandt jægere, vil være et værdifuldt redskab i udviklingen af tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv.
De undlader at påvise at Danske jægere har normer for ulovlig efterstræbelse, de tager det for givet og så går de i gang med at citere fra publikationer med forslag til hvordan de kan ændre vores normer:
En anden, og nok så vigtig form for kontrol er den såkaldte sociale kontrol, dvs. den normdannelse og adfærdsregulering både borgere, meningsdannere, inte-resseorganisationer og offentlige myndigheder praktiserer i kommunikationen med hinanden (Horwitz, 1990). Den sociale kontrol foregår på et interpersonelt niveau, på gruppeniveau og på et bredere samfundsmæssigt niveau. At akti-vere den interne normdannelse og adfærdsregulering som tiltag mod ulovlig efterstræbelse af ulv forudsætter, at der etableres en inkluderende offentlig de-bat, især i de områder hvor ulvene er i risiko for ulovlig efterstræbelse (se ’Kom-munikation og formidling’ og ’Myndig- og ansvarliggørelse’). Det er imidlertid også vigtigt, at normdannelsen og adfærdsreguleringen aktiveres på et bredere samfundsmæssigt niveau. Her har meningsdannere og berørte organisationer et særligt ansvar, både for at sikre en lødig og videnbaseret debat, og for at tage afstand fra en hver form for selvtægt (Sonne et al. 2019).
Fra kapitel 4.1
De citerer norske og svenske kilder for at opklaringsprocenten i de lande er meget lav.
Deres påstand er at selvom sagerne i Norge og Sverige ikke bliver opklaret og man derfor ikke ved hvad der er blevet af ulvene, så er det ulovlige ulvedrab.
4.1Efterforskning I Skandinavien, som i andre dele af Verden, er det kun en meget lille del af det totale antal af estimerede drab på vilde ulve, der opdages, og kun få sager fører til domsfældelse (BRÅ 2007). Den norske kriminolog, Paul Larsson (2020) oplister seks delvis overlappende grunde til den lave opklaringsgrad:
1. Sagerne anmeldes ikke.
2. Der mangler vidner.
3. Bevismaterialet mangler eller er for dårligt.
4. Handlingerne sker langt fra andre mennesker.
5. Det normative grundlag er omstridt.
6 .Grænserne mellem det lovlige og det ulovlige er utydelige.
Punkt 1, 2 og 5 handler bl.a. om, at den kriminelle handling sker i miljøer, hvor man ikke ønsker at anmelde hinanden, hvor handlingen helt eller delvis kan være moralsk sanktioneret i dele af lokalsamfundet etc. (Larsson, 2020; von Essen et al. 2014; Gangaas et al. 2013). Punkt 3 handler om, at det kan være meget vanskeligt at koble en gerningsmand til den konkrete kriminelle handling.
Fra kapitel 5:
Påstand om ulovlig efterstræbelse, uden kildeangivelse og uden forsøg på at påvise at det foregår i Danmark eller udføres af Danske jægere:
Ulovlig efterstræbelse af ulv er et udbredt og komplekst fænomen i de fleste lande, hvor ulven lever. Der er ringe viden om hvilke tiltag, der har en effekt, og det er derfor ikke muligt at give et entydigt evidensbaseret svar på, hvad der virker bedst mod ulovlig efterstræbelse af ulv. De tiltag, der heri foreslås, er derfor hovedsageligt baseret på den viden, der findes om drivkræfterne bag den ulovlige efterstræbelse. Netop fordi årsagerne til ulovlig efterstræ-belse af ulv er komplekse og vanskelige at adskille, må det forudsættes, at deres anvendelse og virkning er afhængig af, hvordan de kombineres i både tid og rum, samt hvilke resurser der afsættes til deres gennemførelse.
