Det går vist ind under venligt drilleri. Jeg sætter stor pris på det arbejde moderatorerne gør (uden dem var jeg her ikke).
HR
Selvfølgelig er det dril
. Og jeg er helt enig ang. moderatorer. Det første jagtforum jeg var på, var noget TDC havde sat op i forbindelse med mobilabonnementer for over 20 år siden. Det var umodereret, og der huserede en splittergal nordmand som svinede alt og alle til. Det var ganske uudholdeligt.
Angående landjagt på måger: jeg kan bare sige det er svært. Jeg voksede op på en minkfarm, hvor overskydende foder blev hældt på møddingen. Det var mågerne vilde med og de kendte klokken. Men de kunne også kende forskel på en mand med en skovl og en mand med et gevær. Havde man et gevær med ud, holdt de 1,5 haglskuds afstand. Man kunne oveliste dem fra et krageskjul hvis man gik ud og satte sig 2 timer før "fodretid", men det gik kun én gang. Så havde de regnet den ud og holdt sig væk hvis der sad nogen i skjulet. De kunne fgm spotte én igennem den smalle åbning der var nødt til at være for at få geværløbet ud! Spørg lige om det var træls når man havde siddet musestille og kedet sig i to timer!
Jeg kan ikke lige greje om den fremgangsmåde overhovedet ville være lovlig i dag. Jeg mener, foderet var jo kasseret, det blev ikke udfodret med nedskydning for øje. Men den diskussion er teoretisk i dag. Jeg kan bare gentage: det er svært.
Hilsen Lasse.
... Buy the best and cry once.