Jagt efterår 2007.

Her kan alt om jagt & vildtpleje diskuteres og erfaringer udveksles.
Brugeravatar
Dr Phil
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 101
Tilmeldt: 11. apr 2006, 20:47
Interesser: Våben, jagt, fiskeri og hunde
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 4 times
Been thanked: 1 time

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Dr Phil » 18. sep 2007, 21:51

SHR 30.06 skrev:
Forresten er jeg kommet til at købe et billigt stykke legetøj igår. Billeder følger når den er hentet på onsdag eller torsdag..... Våbentilladelsen skal lige i hus først. En knæklåsriffel fra Baikal i 222. rem. den er mest tænkt for sjov og så kunne jeg ikke lade være da den var sat godt ned.
Jeg lovede for et par uger siden at mit nye legetøj skulle vises frem.

Her er den så. Nys prøveskudt og om et par timer har den også været på sin første jagt.

Jeg havde den med i Bording for at få den indskudt og den lille laban er altså imponerende..... Den kunne i en skydebænk sætte 5 skud med i en 10 mm gruppe. og det var faktisk på "kun" et kvarter så den kunne køle af mellem skudene.

Men nu skal den med ud og hjælpe mig med at få fat i nogen ræve. ....... <+:

Nogen andre der har sådan en? Jeg fandt den hos jagtdirect.dk Han har vist to tilbage...... De sælges for 1.000 spir nu.

Praktiske oplevelser med russeren vender jeg tilbage til senere...... Knæk og bræk allesammen.

Lækkert nok.. tillykke med den :D
Vh Phillip

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 28. sep 2007, 00:51

Nu kan det snart ikke blive den første Okt hurtigt nok. Her under efterårets markarbejde har jeg set utrolig meget vildt. Godtnok mest fugle, ja jeg er ved at blive træt af at se på alle de duer der er. Der er også mange fasaner dog har kuldene været sene til at blive udruget, så der er mange helt unge fugle imellem. Selv to kuld agerhøns har jeg set inden for de sidste to dage.

Jagt sesonen ser ikke værst ud herfra.
_______
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 30. sep 2007, 21:12

I morgen er det for alvor det går løs.

Knæk og Bræk, for dem der kommer afsted.

Hvis vejret er til det, vil jeg prøve at se om duerne er til at få i tale.
________
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 30. sep 2007, 22:30

Nu har jeg endelig været på den længe ventede tur til østtyskland.

Det var en meget god tur, bortset fra at udlejer åbenbart ikke rådede over de hjorte han havde pralet med på forhånd. :,.>(/

Til gengæld havde han flere svin end jeg overhovedet havde drømt om. I de sidste par dage har min kammerat og jeg så sovet i dagtimerne og tilbragt hver en nat i en af de 8 skydetårne vi havde til rådighed. Peter skræmte en stor keiler væk første aften ved at slå riflen i kanten af tårnet... Denne lille fætter ligner ham faktisk da han fortalte om det efterfølgende: :evil: '

Der skete ikke noget hos mig på selve foderpladsen den aften, men til gengæld havde svinene valgt det sølehul der lå bare 15m fra min hochstand. Desværre var der et meget tæt krat imellem os der umuliggjorde ethvert skud. Når man som endnu ikke-indviet grisejæger oplever det på sin første aften får det adrenalinen til at pumpe skulle jeg hilse og sige.

Aftenen efter var fuldmånen væk, og den var mildest talt nødvendig da det var kulsort på alle pladserne. Da det havde regnet i 4,5 time gad jeg ikke mere. Jeg ville liste tættere på foderpladsen og derfra videre op til bilen. Der fandt jeg virkelig ud af hvor meget jeg manglede en riffelmonteret diodelygte :arrow: Da jeg listede forbi pladsen og kiggede derud, hørte jeg pludselig en dyb Øffen/knurren/dyb strubelyd. Jeg kan ikke beskrive den bedre, simpelthen fordi jeg ikke har hørt noget lignende nogensinde tidligere. Den lyd tilkendegav meget tydeligt at jeg havde overskrevet en grænse hos den gris der lå derinde. Jeg råbte et eller andet ukvemsord til den hvorefter den fra 20 meters afstand(Vi målte det dagen efter) begyndte at mase sig MEGET hurtigt igennem det tætte krat. Jeg nåede kun lige at tænke at DEN KOMMER MOD MIG, hvorefter riflen når til hoften. Den kommer ikke længere før skyggen er mindre end to meter fra mig. Jeg skyder fra hoften og uden at se hvad der sker herefter sætter jeg i mit livs absolut hurtigste 200 meter afsted mod bilen med rygsæk og riffel på nakken. Sjovt nok kunne det hele faktisk også være inde på førersædet sammen med mig. >>_:

Jeg kiggede i bilyset efter noget skudtegn men havde derudover ikke den store lyst til at efterforske mere inden det blev lyst. Vi fandt aldrig grisen desværre..... Men jeg tror den blev forskrækket..... Ligesom mig <+:

Der skete ikke det store og vi havde forsat ikke noget nedlagt i går aftes, så vi tog ud halvanden time før solnedgang og tog hver vores tårn. Det viste sig at være yderst klogt for mindre end 5 min. efter jeg havde sat mig, stod der pludselig en gris ude midt i ingenting og sikrede op mod tårnet. Jeg frøs naturligvis og jeg slap uden yderligere tiltale fra Soen. Det viste sig at hun bare var fører for 20-25 überläufere som tog turen i dagslys mindre end 70 meter fra tårnet. Da den jeg havde udset mig, stoppede for at sikre gik trådkorset op på midten af grisen og gled deefter halvvejs ned igen. Jeg trykkede stille skudet af og kræet vendte 180grader og drattede om. Det fik imidlertid de resterende 19-24 grise til at løbe i 100 forskellige retninger og en af dem valgte at løbe mod det åbne hul i skoven der faktisk var mit tårn <+:

Jeg skyndte mig at pege riflen mod åbningen og da den for fulde gardiner fartede under stigen holdt jeg stille og roligt på trynen og fulgte med, ...., Trykkede igen og grisen slog 3 kolbøtter inden den lage sig og spjættede med benene. For at undgå yderligere ballade fik den en til og så var der ro på. Følelsen bagefter skal jeg spare jeg for, men jeg kan sige at DEN VAR SGU HELE TUREN VÆRD..... Så nu har jeg indset hvorfor så mange er så glade for grisejagt.

For at fuldende jagten sluttede Peter af med at nedlægge en då i morges.

Nu glæder jeg mig til i morgen. Der skal der vist fortælles nogen røverhistorier over frokosten <+:

Knæk og bræk til jer alle i morgen.
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 30. sep 2007, 22:44

Kanon beretning!!

Vildsvinejagt er spændende, og der sker altid noget der ikke er ventet.

Hvor langt var i inde i Tyskland.
________
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 30. sep 2007, 23:33

Kanon beretning!!
Mange tak Zubra. :razz:

Vildsvinejagt er spændende, og der sker altid noget der ikke er ventet.

Hvor langt var i inde i Tyskland.
Ja det er sgu mere spændende end det meste jeg har prøvet tidligere. Specielt den med grisen der syntes jeg skulle have tæsk. Det er noget der vil hjemsøge mig i mine drømme de næste mange nætter. Har du nogensinde prøvet noget lignende? Jeg troede ikke de ku lide når man tilkendegav at man "bare" var et menneske. Men denne her synes bestemt ikke om mine bandeord hehe.

Vi tog afsted onsdag morgen og kom hjem her halv seks i aften, men den kære 30.06 skulle have lidt kærlighed før jeg kunne tænde puteren.

For øvrigt har jeg tidligere reklameret væsentligt for Lapuas 13g. uden reelt at vide hvordan den gør sig på større vildt. Den får hermed de varmeste anbefalinger fra mig af..... Ikke store udgangshuller, men gennemskud!!!! Ligesom det skal være.
Hvis vejret er til det, vil jeg prøve at se om duerne er til at få i tale
Skal du alene afsted?
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 30. sep 2007, 23:34

Hvor langt var i inde i Tyskland.
..... Misforstod lgie den her.

Vi var ca. 60 km. nordvaest for Berlin nær ved en by der hedder Neuruppin.
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 1. okt 2007, 10:13

SHR 30.06 skrev: Ja det er sgu mere spændende end det meste jeg har prøvet tidligere. Specielt den med grisen der syntes jeg skulle have tæsk. Det er noget der vil hjemsøge mig i mine drømme de næste mange nætter. Har du nogensinde prøvet noget lignende? Jeg troede ikke de ku lide når man tilkendegav at man "bare" var et menneske. Men denne her synes bestemt ikke om mine bandeord hehe.
Nej! ikke på den måde. Men jeg har på flere drivjagter prøver at grisene er kommet lige ret imod mig, som om jeg skulle løbes over ende. Den første keiler jeg skød, kom på den måde som om den ville angribe mig. Jeg skød den lige midt i panden på klodshold, den oplevelse glemmer jeg heller aldrig. Andre gange er de kommet lydløst frem til skyttekæden, og jeg har kunnet høre at de har stået og pustet luft ud gennem næseborene. Så kan jeg også love dig at alle kroppens små hår rejser sig, og pulsen pumper. Andre gange er der kommet et futtog på en 15-20 grise alt hvad de kunne trække, meget tæt forbi min post. Det har lykkeds flere gange at få pillet et par stykker ud af flokken. Men det er det kick, der gør en hooked på den form for jagt.

Den første gris skød jeg i Polen i 83 og jeg har skudt vildsvin i Tyskland, Sverige og her i DK
Jeg har brugt nogen snese af de store lapper på grisejagt, men det har været alle pengene værd.
SHR 30.06 skrev: For øvrigt har jeg tidligere reklameret væsentligt for Lapuas 13g. uden reelt at vide hvordan den gør sig på større vildt. Den får hermed de varmeste anbefalinger fra mig af..... Ikke store udgangshuller, men gennemskud!!!! Ligesom det skal være.
Ingen tvivl om at den kan gøre jobbet, jeg har aldrig selv brugt den, men erfaringerne er delte.
SHR 30.06 skrev: Skal du alene afsted?
Ja! jeg vil prøve at lægge lokkerne ud over middag, og så se om det giver nogen resultat.
SHR 30.06 skrev: Vi var ca. 60 km. nordvaest for Berlin nær ved en by der hedder Neuruppin.
Der kører vi forbi, det areal jeg kommer på ligger sydvest for Berlin mod Magdeburg.
I år skal jeg derned først i Dec.
_______
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 1. okt 2007, 20:04

Ja der er ingen tvivl. Den følelse af at man står overfor et stykke vildt der kan finde på at gå på manden med riflen er fængende. Men samtidig meget ubehagelig. Men det giver jagten en ekstra dimension at man også risikerer lidt selv. men jeg har nu ikke så stort et dødsønske, så jeg kan fint leve med natjagt fra tårnet hehe. Så kan jeg komme tæt på dem på drivjagterne. Hvem ved..... Måske har vi muligheden for at skyde dem her i landet om ti år. Ku være meget spændende.

Fik du nogen duer Zubra?

Vi var afsted på traditionsjagten som sædvanligt. Der blev skudt en krage, et dyr og 3 fasaner. Det var lidt magert, men skønt at komme til oktober igen. Nu er vi igang. :D
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
Hunter_Deluxe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 274
Tilmeldt: 6. feb 2007, 11:06
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 7 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Hunter_Deluxe » 2. okt 2007, 22:15

Jeg var lige ude og lufte hundende i dag, hvor jeg valgte at tage geværet med... Jeg valgte at stå i en lysning i noget gammelt løvskov et lille stykke tid... Her kom der en due over som klappede sammen, for en omgang 4 hagl, og som en ekstra bonus, apporterede min godt 1 år gamle springer spaniel duen med perfektion... <+: Det varmer... hehe

Da jeg kom hjem og fik åbnet op, opdagede jeg til min stor forundring at der i kråsen lå 6 store agern... Jeg har før hørt om duer der har spist bog og ærder, men aldrig agern... Nogen der har oplevet det samme??? >>_:
Hunter_Deluxe

Sako Bavarian 30.06, Zeiss Duralyt 3-12X50
Remington 700 SPS tactical .223, Meopta 3-12 X 56 R1 r
Vallrud Vision VMAC-V8 Cal. 22

Browning B425 Special Waterfowl
Beretta Silverpigeon SPORTING

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 2. okt 2007, 22:26

Her kom der en due over som klappede sammen, for en omgang 4 hagl, og som en ekstra bonus, apporterede min godt 1 år gamle springer spaniel duen med perfektion... Det varmer... hehe
Tillykke med det. Så er hunden tunet ind på hvad selve livet drejer sig om <+:

Dejligt bare at kunne tage hunden med ud når man lige har en eftermiddag til overs. Det er det man kommer til at savne mest når man flytter til byen. :,.>(/ Der er alt for langt på jagt til at man kan få en pludselig indskydelse af og til.
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 8. okt 2007, 02:05

Så blev det tid for årets første fællesjagt. Vi fem der driver jagt sammen, med vores unge mennesker, lige fra nybegynder til nogle års erfaring. Det blev en kanon dag, med mange fugle på vingerne, dog mange der ikke var udfarvet endnu. Det vi havde set i høsten med mange kuld med små kyllinger, holdt stadig stik. En enkelt flok agerhøns på 10 stk blev der også obseveret dog uden at der blev skudt til den. Vi havde valgt at frede dem da vi ikke har så mange af dem.

Dagens parole lød på alt hvad jagtloven tillader, dog med undtagelse af agerhønsene. Kom der råvildt for, kunne der afgives skud i rent sideskud inden for 15 m. Der skulle skydes lam før rå. Ellers var der ingen restriktioner, bortset fra at vi ikke ville have skudt for små kokke der ikke var helt udfarvet.

Det startede godt i første såt, så snart hundene var sluppet, var de første tre fasaner i luften. Det var alle høns, snart havde hundene drev på en rå med et lam, som stak ud af siden i såten. Arealet er en brakmark på 8 ha. hvor der er sået et bælte med majs på 30 m. bredde og 2 bælter med fodermarvkål, og boghvede i samme bredde, derudover er der slået spor på en 5-6 m bredde, med brakklipperen flere steder på arealet. Der står altid råvildt på arealet, og fasanerne vil også gerne være her. I majsene havde der åbenbart stået en buk, for pludselig var den på vej, lige ret imod mig i fuld spring. Som den kom, så det ud som om det var en lille seksender, hurtig skud, lige på hals og bringe, og den trillede rundt, forendt på stedet, med nogle få spjæt. Det var meget tæt på, 7-8 m. til hvor den faldt. Det viste sig, at det var en høj spidsbuk. Det er først den anden buk, med opsats jeg har skudt med hagl, ud af de godt tredive jeg har skudt. Efter et par bukkeløse forår var det endelig lykkedes. :eek:
Det blev til to høje kokke, der blev leveret mere i såten.

De næste to såter var også brakmarker, her var der også tre stykker råvildt, men de kom ikke for skud, og fasanerne lettede for tidligt, så der blev kun leveret en enkelt.

Fjerde såt var en remise på en ha. med skrub og selvsåede træer, her var også flere fugle, det blev til en enkelt kok.

Sidste såt var min egen vildtfodermark, bestående af 1 ha. majs 1 ha. med fodermarvkål, boghvede og quinoa 1,5 ha. med slået kløvergræs. Her rejser jeg, da jeg går på plads en spidsbuk og et smaldyr, som stiller sig i majsene. Her skyder driverne smaldyret, og yderligere en gammel goldrå. Spidsbukken går i en stor bue uden om os alle, og kommer ikke for skud. Der bliver yderlige leveret to høje kokke.

Så var dagen ved at være omme og der var tid for paraden. Dagens resultat.
En høj spidsbuk 2 år gammel.
En gammel goldrå, med meget slidte tænder.
En smalrå lidt klejn og fuldstændig rød, hvor alt det andet råvildt, vi havde set var i vinterpels.
Seks kokke

En rigtig god dag, med mange oplevelser og sekvenser rigere.
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
Hunter_Deluxe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 274
Tilmeldt: 6. feb 2007, 11:06
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 7 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Hunter_Deluxe » 8. okt 2007, 08:57

God beretning :;_() og tillykke med bukken

Det lyder til at have været en rigtig god dag :)
Hunter_Deluxe

Sako Bavarian 30.06, Zeiss Duralyt 3-12X50
Remington 700 SPS tactical .223, Meopta 3-12 X 56 R1 r
Vallrud Vision VMAC-V8 Cal. 22

Browning B425 Special Waterfowl
Beretta Silverpigeon SPORTING

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 8. okt 2007, 11:48

Hunter_Deluxe skrev: Tillykke med bukken
Joww tak!! Det føltes også lige som en forløsning.
Hunter_Deluxe skrev: Det lyder til at have været en rigtig god dag :)
Det var det bestemt også. Det bedst var at de unge jægere med meget lidt erfaring, fik mulighed for at se en masse vildt, og bedømme om der var forsvarligt at skyde, og lære at gå på jagt sammen med andre, hvor der skal tages hensyn til mange ting, for at sikkerhed og etik er i højsædet. Der blev også et stykke råvildt til dem hver at brække, som var første gang det skulle prøves. Der var tid til at give en ordentlig instruks, så de også kan gøre det selv uden hjælp en andengang. Det var også sådan jeg lærte at gå på jagt, og det lægger jeg meget vægt på, at tingene ikke kommer til at dreje sig om at have kløe i pegefingerenDet er ikke mængden der gør det, men kvaliteten!
__________
Zubra
Vedhæftede filer
Brækning af det første dyr..jpg
Her er der hjælp til at gennemskære slaget og få rigtig fat i luftrør og lunger.
Brækning af det første dyr..jpg (79.3 KiB) Vist 1492 gange
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
SHR 30.06
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 751
Tilmeldt: 9. maj 2007, 14:34
Interesser: Jagt, Jagt og jagt.....
Geografisk sted: Midtjyske Højderyg
Has thanked: 18 times
Been thanked: 33 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af SHR 30.06 » 8. okt 2007, 20:39

Ja stort tillykke. Det var da lækkert at få noget til væggen igen. /D:-Dk

Er det så jeres egne knægte eller er der nogen få heldige der kommer med? Dejligt i sørger for at få dem med i starten af deres jagtlige karriere. Jeg er også "flasket op" på den måde og det er jeg meget taknemmelig for idag. Ellers tror jeg ikke jeg havde haft samme appetit på jagtens lyksageligheder som jeg har nu :eek:

Jeg var også ude i aften. Jeg har haft et YDERST ubelejligt eksamensprojekt samtidig med at der har været travlt på arbejdet, så det har været første ledige stund i aften.

Jeg havde den"lille ny" med for anden gang. Vi skulle se om vi kunne snuppe et lam da vi har alt alt alt for mange hundyr og lam i år. Har indtil videre talt 16 dyr og de er fordelt på et lille frimærke på 18 hektar. Faktisk har de allerede nu spring på ni dyr (det største spring jeg har talt indtil videre) Det er selvfølgelig ikke så tosset, så der er basis for en del kød. Det lyder overdrevet, men det er faktisk den skinbarlige sandhed.

Da jeg stille og roligt pürschede ned ad et levende hegn sprang der pludselig en rå ud med et lam ca 50 m foran mig.

Lammet stoppede for at se hvad der forstyrrede og det blev det sidste den så i sit unge liv. >>::/

Den blev ramt temmelig højt, men jeg var også lidt dumdristig at skyde fritstående på den afstand. Kuglen sad ikke mange cm fra hvor jeg ville have ramt, men på så lille et mål er en skydestok uundværlig. Så nu har jeg da lært at fritstående ikke er godt på noget mindre end et voksent dyr. Heldigvis fik jeg min lektion på et dyr der døde i skraldet, men det kunne have været gået meget værre.
Hvorfor nøjes med tysk teknik når der kan stå finsk finmekanik i skabet?

Sako 75 30.06
Sako 75 6,5x55
Savage 17 HMR

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 9. okt 2007, 09:39

SHR 30.06 skrev: Ja stort tillykke. Det var da lækkert at få noget til væggen igen.
Tak!! Jeg letter også på hatten, med dit lam.
SHR 30.06 skrev: Er det så jeres egne knægte eller er der nogen få heldige der kommer med?
I det her tilfælde var det en af vores egne knægte og hans kammerat der havde fået jagttegn her i foråret, samt en svigersøn der havde lidt erfaring, min ikke havde prøvet at brække et stykke råvildt endnu. Men jeg har efterhånden været på mange jagter, hvor selv jægere der har gået på jagt i mange år, heller ikke har haft erfaring med opbrækning af dyr. Da jeg som tiårig kom med som klapper, var jeg med til at brække det råvildt, der var blevet skudt om formiddangen, i middagspausen. En af de yngre jægere, brækkede som regel al det råvildt der blev skudt. Da jeg så blev ældre og havde fået jagttegn, var det blevet min tur til den tjans. Så gennem årene er det blevet til en del.
________
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
Hunter_Deluxe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 274
Tilmeldt: 6. feb 2007, 11:06
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 7 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Hunter_Deluxe » 9. okt 2007, 09:51

Jeg er også blevet flasket op med jagt siden jeg var helt lille... Da man var en 5-6 år og der blev skudt en hare eller nogle fasaner, fik vi altid en 5 for at bære vildtet op til bilerne :lol: Siden hen lærte jeg da også at brække råvildt, og har gjordt det mange gange siden... Dog kan man altid lære noget nyt <+:
Hunter_Deluxe

Sako Bavarian 30.06, Zeiss Duralyt 3-12X50
Remington 700 SPS tactical .223, Meopta 3-12 X 56 R1 r
Vallrud Vision VMAC-V8 Cal. 22

Browning B425 Special Waterfowl
Beretta Silverpigeon SPORTING

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 9. okt 2007, 12:17

Hunter_Deluxe skrev:Siden hen lærte jeg da også at brække råvildt, og har gjordt det mange gange siden... Dog kan man altid lære noget nyt <+:
Der vil altid være engang, hvor at det er første gang man skal prøve et nyt stykke vildt. Sådan var det ved min første elgtyr, keiler, kronvildt og dåvildt, men grundprinsipperne er jo de samme.
Dog er der forskel på hvordan man gør det feks. i Tyskland og Polen. Ved hjortevildt og vildsvin, bræker de altid låsen op, og tager endetarmen ud den vej, hvor vi som regel skærer omkring endetarmen, og trækker den igennem bækkenpartiet, eller skærer tarmen over i bugen, og skubber tarmen igennem bæknet, og skærer den af udenfor. Ved vildsvin skærer de også brystkassen igennem, som vi heller ikke normalt gør.
Når vi ikke gennemskærer låsen er det som regel fordi at køddet i køllerne bliver tørt og mørkt når det skal hænge i nogen dage.
_________
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
kt8
Banned
Banned
Indlæg: 670
Tilmeldt: 16. maj 2005, 19:09
Geografisk sted: NordJylland

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af kt8 » 20. okt 2007, 20:06

Jeg var heldig idag, skød et lam med riffel. :mrgreen:

Jeg undrede mig dog over det store indgangshul og udganghullet sidder nærmest i ryggen, lige over indgangshullet, tror kuglen ramte en knogle og richotterede/splintrede inde i dyret :???:

Kaliberen er 30-30win. kuglen en blødnæset hornady.

Billede
"This is my BOOMSTICK"

Brugeravatar
Hunter_Deluxe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 274
Tilmeldt: 6. feb 2007, 11:06
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 7 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Hunter_Deluxe » 20. okt 2007, 21:13

Nice at have efterårsferie... Jeg har været på jagt de sidste 4 dage... Har fået 5 brunnakker, 2 krikænder og en skeand :) Nice nok... var lige på fællesjagt med gutterne hvor der blev skudt 2 rålam, 1 stor ræv, 2 fasaner, og 1 sneppe (Min kammerat skød sin første <+: ) Jeg så 12 stk. kronvildt 3 gange i første såt på 20 meter og en hel masse råvildt... En kanonfed dag <+:
Hunter_Deluxe

Sako Bavarian 30.06, Zeiss Duralyt 3-12X50
Remington 700 SPS tactical .223, Meopta 3-12 X 56 R1 r
Vallrud Vision VMAC-V8 Cal. 22

Browning B425 Special Waterfowl
Beretta Silverpigeon SPORTING

Brugeravatar
Dr Phil
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 101
Tilmeldt: 11. apr 2006, 20:47
Interesser: Våben, jagt, fiskeri og hunde
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 4 times
Been thanked: 1 time

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Dr Phil » 21. okt 2007, 22:21

Sikke nogle fine beretninger..

Men én tin forstår jeg ikke. men det kan også være at det bare er mig. men hvorfor ikke vente med at skyde lammene? til om 1 - 2 måneder så er de jo i en noget pænere størrelse?

Eller er det kløen i pegefingeren der spiller ind?

( Måske jeg bliver rakket ned - men så har jeg nævnt min tanke :mrgreen: )
Vh Phillip

Brugeravatar
Jesper Hansen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 930
Tilmeldt: 9. jul 2006, 20:52
Interesser: Jagt, genladning
Geografisk sted: Jammerbugten
Has thanked: 7 times
Been thanked: 4 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Jesper Hansen » 21. okt 2007, 22:44

kt8 skrev:Jeg var heldig idag, skød et lam med riffel. :mrgreen:

Jeg undrede mig dog over det store indgangshul og udganghullet sidder nærmest i ryggen, lige over indgangshullet, tror kuglen ramte en knogle og richotterede/splintrede inde i dyret :???:
Kaliberen er 30-30win. kuglen en blødnæset hornady.
Hej Kt8
Tillykke med lammet. Det ser jo stort og pænt ud.. Må godtnok indrømme at det indgangshul og udgangshul ser voldsomt ud. Stod dyret med siden til >>_:
Medlem af Danmarks Jægerforbund. Fordi vi som jægere og skytter bør stå sammen!
Mvh.
Jesper Hansen

Brugeravatar
kt8
Banned
Banned
Indlæg: 670
Tilmeldt: 16. maj 2005, 19:09
Geografisk sted: NordJylland

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af kt8 » 21. okt 2007, 23:04

Jesper Hansen skrev: Hej Kt8
Tillykke med lammet. Det ser jo stort og pænt ud.. Må godtnok indrømme at det indgangshul og udgangshul ser voldsomt ud. Stod dyret med siden til >>_:
Hej..og takker :razz:

Det stod fint med siden til, afstanden var kun ca. 40m. og den lagde sig på stedet, kuglen sad stort set hvor den skulle, lige på bladet.

Jeg fandt små stykker af kappen i udgangshullet, så noget tyder på at kuglen er splintret næsten øjeblikkeligt og derefter taget vejen ud gennem rygraden :???:
"This is my BOOMSTICK"

Brugeravatar
Zubra
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2118
Tilmeldt: 30. mar 2005, 01:00
Geografisk sted: Østhimmerland
Has thanked: 5 times
Been thanked: 8 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Zubra » 22. okt 2007, 08:52

kt8 skrev:
Jeg fandt små stykker af kappen i udgangshullet, så noget tyder på at kuglen er splintret næsten øjeblikkeligt og derefter taget vejen ud gennem rygraden :???:
Det er noget der sker en gang imellem, at et fragment fortsætter i en ikke kontoleret retning.
Her har der været knoglemasse der har fået kuglen til at deformere hurtigt, med noget voldsom udgangshul til følge.
______
Zubra
Lev livet mens du er her, det gentages ikke!

Brugeravatar
Hunter_Deluxe
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 274
Tilmeldt: 6. feb 2007, 11:06
Interesser: Jagt
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Geografisk sted: Syd-Vestjylland
Has thanked: 3 times
Been thanked: 7 times

Re: Jagt efterår 2007.

Indlæg af Hunter_Deluxe » 22. okt 2007, 10:57

Nolte skrev: Men én tin forstår jeg ikke. men det kan også være at det bare er mig. men hvorfor ikke vente med at skyde lammene? til om 1 - 2 måneder så er de jo i en noget pænere størrelse?

Eller er det kløen i pegefingeren der spiller ind?
Det var jo en ungjægerjagt, hvor den ældste der nedlagde et rådyr er 19 år gammel... Derfor er det nok ikke den tanke der først kommer gennem hovedet på en knægt når har skyder sit 2 stykke vildt (gældende for den ene skytte)... Derudover er det et stykke hvor råvildtet sjældent kommer rigtigt for, da skytterne står med forholdsvis stor afstand... Derfor lød det på parolen at alt råvildt måtte skydes, men gammelråen måtte gerne skånes...

Desuden mener jeg at man bør høste overskudet før vinteren rigtigt sætter ind... Herved skånes råen for at skulle lastes med det overskydende lam... Derved får eventuelle andre lam bedre vilkår gennem vinteren da der her er mere føde til den... (Det kan måske også ske jeg får lidt huk for den) :mrgreen:

Hvad mener i???
Hunter_Deluxe

Sako Bavarian 30.06, Zeiss Duralyt 3-12X50
Remington 700 SPS tactical .223, Meopta 3-12 X 56 R1 r
Vallrud Vision VMAC-V8 Cal. 22

Browning B425 Special Waterfowl
Beretta Silverpigeon SPORTING

Besvar