En lille anmeldelse af min Crosman Nitro Venom Dusk
: 2. apr 2012, 23:08
.
.
Lidt om min Crosman Nitro Venom Dusk.
http://www.crosman.com/airguns/rifles/b ... l/CD8M22NP
Jeg ønskede et gevær, som kunne bruges til plinkning og som ikke var mere klodset, tungt og besværligt, end det stadig var en fornøjelse at have det med ud i haven.
Samtidigt skulle geværet kunne bruges til jagt på f.eks. duer og andet, der må jages eller reguleres med luftgevær. Altså et luftgevær på minimun 5,5mm og mindst 200m/s.
Da jeg ikke udpræget lider af økonomisk overskud, og i øvrigt finder PCP-geværer grimme og besværlige, så måtte det blive et fjedergevær.
Nu har fjedergeværer, i løbet af den sidste tid, fået en ny variant i form af nogle modeller, hvor selve fjederen er udformet som en gascylinder fyldt med kvælstof (lidt samme system som den fjeder, der holder bagklappen på din bil), i stedet for en gammeldags spiralfjeder i stål.
Fordelen ved en gasfjeder frem for en traditionel spiralfjeder er blandt andet en mere glidende tilspænding, en udløsning der ikke giver så hård rekyl, og som er mere støjsvag.
En gasfjeder har desuden ry for at have en mere konsistent udløsning end en gammeldags fjeder.
Resultatet var, at jeg begyndte at kigge efter et let, billigt luftgevær med gasfjeder. Her har Crosman/Benjamin et fint lille udvalg, og da jeg i forvejen har erfaringer med Crosman, var jeg ikke bange for, trods Crosmans lidt blakkede ry (upræcise og med elendigt aftræk), at kaste mig over et gevær fra Crosman. Crosman er amerikansk, men efterhånden er en del af deres geværer, også dette, produceret i Kina!
Benjamin geværerne er flotte, gennemførte og ikke voldsomt dyre, men de lider, efter min mening, af samme fejl som de kraftige luftgeværer fra Tyskland: De er store, tunge og besværlige at håndtere. Blikket faldt derfor på Crosman Nitro Venom Dusk (Dusk-modellen er modellen med plastikskæfte), der er mindre og lettere end Benjamin geværerne, men med stort set samme mekanik.
Nu er hverken Crosman eller geværer med gasfjeder særligt brugte herhjemme, så der var ikke mange erfaringer at trække på. Diverse amerikanske anmeldelser sagde nogenlunde det samme alle sammen: Godt, kraftigt gevær, nogenlunde præcision, elendigt aftræk.
Geværet koster i øjeblikket omkring 2000 kroner ved danske forhandlere, og levers med en 3-9X32 kikkert. Der findes ikke åbne sigtemidler på geværet. Geværet er af typen, hvor løbet knækkes for at spænde fjederen og give mulighed for at indsætte et hagl. Teoretisk set ikke det bedste udgangspunkt for super præcision, men erfaringen viser dog, at der kan laves, endog meget, præcise geværer med knækløb.
Det måtte prøves.
Geværet ankom med posten og blev pakket ud. Efterset for fysiske skader og eventuelle løse skruer med mere, og herefter lige et enket hagl affyret, for at kontrollere funktionen.
Herefter en grundig rensning af løbet, og efterfølgende montering af kikkert. Alt ser fint ud og virker som det skal.
En udbredt opfattelse af luftgeværer er, at de skal skydes til med 100 hagl, før de helt virker som de skal, og Crosman gør også selv opmærksom på dette.
Det giver jo en god mulighed for lidt leg på marken, og en mulighed for at lære geværet og kikkerten af kende.
Under den første leg med de 100 skud, viser geværet allerede nogle af sine fordele og ulemper:
1. Det er nemt at spænde og lade.
2. Det giver ikke meget rekyl.
3. Det støjer forbavsende lidt.
4. Det er et kraftigt gevær.
5. Det er handy.
6. Kikkerten er OK, men ikke noget at råbe hurra for.
7. Aftrækket er elendigt.
8. Geværets finish er ikke kinesisk, men hmmmmmm, amerikansk.
Præcisionen kan ikke afgøres under de første 100 skud, men man får en fornemmelse af, at den ikke er helt ude i skoven.
Efter de første 100 skud trænger mørket sig på, og det er på tide at komme indendørs og nusse lidt om geværet.
Aftrækkerbøjlen har et hul, der gør det muligt, at få en skruetrækker ned til blandt andet justerskruen til aftrækket. Dette hul har nogle trælse grater, som har givet rifter på langefingeren. Graterne bliver lige slebet af. Meget bedre nu.
Så er det aftrækkerens tur.
Den skal angiveligt kunne justeres, men jeg mærker absolut ingen forskel på skruens to yderstillinger.
Af med skæftet og kigge lidt på det hele.
Det viser sig, at nogle dele af aftrækkermekanismen, er lavet med så store tolerancer, at justerskruen, der kun justerer længden af aftrækkets anden del, rammer ved siden af den lille tap, den skal skubbe op.
Nå, blæse være med det. Som sagt har jeg før pillet ved Crosmans aftræk, og ved, at justerskruen får jeg alligevel ikke brug for.
I aftrækket er, på ægte amerikansk maner, monteret en fjeder, der gør aftrækket ekstra hårdt, og derfor angiveligt mere sikkert! Ud med den split, der holder selve aftrækkeren. Af med aftrækkeren og fjederen, og fjederen i nærmeste skraldespand.
Nu har vi et laaaaangt blødt aftræk.
I den bagerste del, i toppen af aftrækkeren, har vi en lille tværgående split. Det er faktisk denne split, der går op og trykker på selve udløseren.
På denne split monteres nu et par metalskiver. Dette gør splitten tykkere, og derved aftrækket kortere. Hvor kort aftrækket skal være, justeres med diameteren på de skiver, man sætter på.
Da skiverne kan rulle om splitten, bliver aftrækket også blødere. Og giver man så det hele lidt fedt, så har man et lækkert, kort, præcist og blødt aftræk.
Nederst i indlægget lidt billeder af, hvordan det gøres.
Lidt skydning:
Under de første 100 skud, brugte jeg lidt forskellige hagl. Både Crosman, RWS og H&N.
Jeg endte op med, at foretage de serier, som jeg viser her under, med Crosmans egne hagl. De er ikke kendt som de bedste, men de gav et okay resultat i dette gevær.
Der er skudt på 25 meters afstand.
På alle de skiver I ser, er der en flyver ude til venstre. Det er det første skud i hver serie. Hvad den skyldes, ved jeg ikke, men den skyldes 100% sikkert ikke geværet! Ligegyldigt hvad jeg skyder med, fra luftbøsse over salon, jagtriffel, maskinpistol, revolver, pistol, LMG, TMG og til 155mm M109A3, så er det sikkert og vist, at jeg ALTID har det første skud siddende derude! En dygtig skydeinstruktør kan måske fortælle mig hvorfor
Jeg ville have et gevær, der både kunne bruges til plinkning og til jagt.
Det skulle være nemt håndterligt, og det skulle være billigt.
Det opfylder, indtil videre, mine behov og forventninger til fulde.
Det er MEGET nemt at håndtere, og det skyder præcist nok til mig. Jeg har endnu tilgode at teste nogle flere hagl af, og jeg er sikker på, at de halvdårlige hagl fra Crosman, som jeg har skudt med på nedenstående billeder, har en del af skylden i den spredning, der er.
Det har tilstrækkelig med power, og det vejer ikke et ton.
Med en pris på 2000 kroner, har jeg ikke fortrudt købet.
Bevares, der mangler lidt finish, og aftrækkeren kræver som minimum lidt pilleri, men det er efter min mening småting.
Jeg vil godt give det gevær mine anbefalinger, som et fint allround gevær.
Nogle er givetvis dybt uenige med mig, men jeg synes man får et rigtigt godt luftgevær til en forbavsende lav pris.
.
Lidt om min Crosman Nitro Venom Dusk.
http://www.crosman.com/airguns/rifles/b ... l/CD8M22NP
Jeg ønskede et gevær, som kunne bruges til plinkning og som ikke var mere klodset, tungt og besværligt, end det stadig var en fornøjelse at have det med ud i haven.
Samtidigt skulle geværet kunne bruges til jagt på f.eks. duer og andet, der må jages eller reguleres med luftgevær. Altså et luftgevær på minimun 5,5mm og mindst 200m/s.
Da jeg ikke udpræget lider af økonomisk overskud, og i øvrigt finder PCP-geværer grimme og besværlige, så måtte det blive et fjedergevær.
Nu har fjedergeværer, i løbet af den sidste tid, fået en ny variant i form af nogle modeller, hvor selve fjederen er udformet som en gascylinder fyldt med kvælstof (lidt samme system som den fjeder, der holder bagklappen på din bil), i stedet for en gammeldags spiralfjeder i stål.
Fordelen ved en gasfjeder frem for en traditionel spiralfjeder er blandt andet en mere glidende tilspænding, en udløsning der ikke giver så hård rekyl, og som er mere støjsvag.
En gasfjeder har desuden ry for at have en mere konsistent udløsning end en gammeldags fjeder.
Resultatet var, at jeg begyndte at kigge efter et let, billigt luftgevær med gasfjeder. Her har Crosman/Benjamin et fint lille udvalg, og da jeg i forvejen har erfaringer med Crosman, var jeg ikke bange for, trods Crosmans lidt blakkede ry (upræcise og med elendigt aftræk), at kaste mig over et gevær fra Crosman. Crosman er amerikansk, men efterhånden er en del af deres geværer, også dette, produceret i Kina!
Benjamin geværerne er flotte, gennemførte og ikke voldsomt dyre, men de lider, efter min mening, af samme fejl som de kraftige luftgeværer fra Tyskland: De er store, tunge og besværlige at håndtere. Blikket faldt derfor på Crosman Nitro Venom Dusk (Dusk-modellen er modellen med plastikskæfte), der er mindre og lettere end Benjamin geværerne, men med stort set samme mekanik.
Nu er hverken Crosman eller geværer med gasfjeder særligt brugte herhjemme, så der var ikke mange erfaringer at trække på. Diverse amerikanske anmeldelser sagde nogenlunde det samme alle sammen: Godt, kraftigt gevær, nogenlunde præcision, elendigt aftræk.
Geværet koster i øjeblikket omkring 2000 kroner ved danske forhandlere, og levers med en 3-9X32 kikkert. Der findes ikke åbne sigtemidler på geværet. Geværet er af typen, hvor løbet knækkes for at spænde fjederen og give mulighed for at indsætte et hagl. Teoretisk set ikke det bedste udgangspunkt for super præcision, men erfaringen viser dog, at der kan laves, endog meget, præcise geværer med knækløb.
Det måtte prøves.
Geværet ankom med posten og blev pakket ud. Efterset for fysiske skader og eventuelle løse skruer med mere, og herefter lige et enket hagl affyret, for at kontrollere funktionen.
Herefter en grundig rensning af løbet, og efterfølgende montering af kikkert. Alt ser fint ud og virker som det skal.
En udbredt opfattelse af luftgeværer er, at de skal skydes til med 100 hagl, før de helt virker som de skal, og Crosman gør også selv opmærksom på dette.
Det giver jo en god mulighed for lidt leg på marken, og en mulighed for at lære geværet og kikkerten af kende.
Under den første leg med de 100 skud, viser geværet allerede nogle af sine fordele og ulemper:
1. Det er nemt at spænde og lade.
2. Det giver ikke meget rekyl.
3. Det støjer forbavsende lidt.
4. Det er et kraftigt gevær.
5. Det er handy.
6. Kikkerten er OK, men ikke noget at råbe hurra for.
7. Aftrækket er elendigt.
8. Geværets finish er ikke kinesisk, men hmmmmmm, amerikansk.
Præcisionen kan ikke afgøres under de første 100 skud, men man får en fornemmelse af, at den ikke er helt ude i skoven.
Efter de første 100 skud trænger mørket sig på, og det er på tide at komme indendørs og nusse lidt om geværet.
Aftrækkerbøjlen har et hul, der gør det muligt, at få en skruetrækker ned til blandt andet justerskruen til aftrækket. Dette hul har nogle trælse grater, som har givet rifter på langefingeren. Graterne bliver lige slebet af. Meget bedre nu.
Så er det aftrækkerens tur.
Den skal angiveligt kunne justeres, men jeg mærker absolut ingen forskel på skruens to yderstillinger.
Af med skæftet og kigge lidt på det hele.
Det viser sig, at nogle dele af aftrækkermekanismen, er lavet med så store tolerancer, at justerskruen, der kun justerer længden af aftrækkets anden del, rammer ved siden af den lille tap, den skal skubbe op.
Nå, blæse være med det. Som sagt har jeg før pillet ved Crosmans aftræk, og ved, at justerskruen får jeg alligevel ikke brug for.
I aftrækket er, på ægte amerikansk maner, monteret en fjeder, der gør aftrækket ekstra hårdt, og derfor angiveligt mere sikkert! Ud med den split, der holder selve aftrækkeren. Af med aftrækkeren og fjederen, og fjederen i nærmeste skraldespand.
Nu har vi et laaaaangt blødt aftræk.
I den bagerste del, i toppen af aftrækkeren, har vi en lille tværgående split. Det er faktisk denne split, der går op og trykker på selve udløseren.
På denne split monteres nu et par metalskiver. Dette gør splitten tykkere, og derved aftrækket kortere. Hvor kort aftrækket skal være, justeres med diameteren på de skiver, man sætter på.
Da skiverne kan rulle om splitten, bliver aftrækket også blødere. Og giver man så det hele lidt fedt, så har man et lækkert, kort, præcist og blødt aftræk.
Nederst i indlægget lidt billeder af, hvordan det gøres.
Lidt skydning:
Under de første 100 skud, brugte jeg lidt forskellige hagl. Både Crosman, RWS og H&N.
Jeg endte op med, at foretage de serier, som jeg viser her under, med Crosmans egne hagl. De er ikke kendt som de bedste, men de gav et okay resultat i dette gevær.
Der er skudt på 25 meters afstand.
På alle de skiver I ser, er der en flyver ude til venstre. Det er det første skud i hver serie. Hvad den skyldes, ved jeg ikke, men den skyldes 100% sikkert ikke geværet! Ligegyldigt hvad jeg skyder med, fra luftbøsse over salon, jagtriffel, maskinpistol, revolver, pistol, LMG, TMG og til 155mm M109A3, så er det sikkert og vist, at jeg ALTID har det første skud siddende derude! En dygtig skydeinstruktør kan måske fortælle mig hvorfor
Jeg ville have et gevær, der både kunne bruges til plinkning og til jagt.
Det skulle være nemt håndterligt, og det skulle være billigt.
Det opfylder, indtil videre, mine behov og forventninger til fulde.
Det er MEGET nemt at håndtere, og det skyder præcist nok til mig. Jeg har endnu tilgode at teste nogle flere hagl af, og jeg er sikker på, at de halvdårlige hagl fra Crosman, som jeg har skudt med på nedenstående billeder, har en del af skylden i den spredning, der er.
Det har tilstrækkelig med power, og det vejer ikke et ton.
Med en pris på 2000 kroner, har jeg ikke fortrudt købet.
Bevares, der mangler lidt finish, og aftrækkeren kræver som minimum lidt pilleri, men det er efter min mening småting.
Jeg vil godt give det gevær mine anbefalinger, som et fint allround gevær.
Nogle er givetvis dybt uenige med mig, men jeg synes man får et rigtigt godt luftgevær til en forbavsende lav pris.