CFX tune-up
: 19. maj 2006, 18:30
Godaften i stuen, eller hvor I nu sidder.
Jeg ved ikke om I har hørt om Charliedatuna, men han er en ældre herre bosat i USA som arbejder med at forbedre luftgeværer såsom Gamo. Gamo laver udemærkede rifler i mellemklassen, men ved at tune dem rykker de mere eller mindre en klasse op i herakiet. Med tunet skal det ikke forstås at geværet opnår en væsentligt højere udgangshastighed som mange tror, men at man får en riffel som generelt er meget mere harmonisk at skyde med.
Hans lille hemlighed er at fjerne vibrationer og mislyde såsom den velkendte ”twang” lyd, samt at pudse og polere de interne dele, sådan at alle dele er afstemte i forhold til hinanden. Han udskifter stempelpakningen, fjedren og aftrækkeren og bruger det bedste af det bedste og laver custom spring guides.
Med denne inspiration har mit mål har været at lave et tune, hvor den vigtigste faktor er de to ”spring guides” som holder fjederen på plads. Spring guiden som trykker mod stemplet kaldes også en ”tophat” og vægten af denne også betydning for geværets egenskaber. (Læs om dette i tilføjelsen). Hvis disse spring guides ikke er særligt faste, dvs at der er stor tolerance mellem cylinder, spring guides, og fjederen, vil der hurtigt opstå vibrationer, som resulterer i mislyde og at geværet larmer mere.
På min CFX er spring guiderne i kke specielt godt afstemte og mit mål har så været af lave nogle nye. Jeg arbejder på et maskinværksted der med respekt for sig selv har en drejebænk ,som skal bruges til det fomål.
Jeg har således lavet en tophat i messing som har en perfekt tolerance i forhold til cylinder og fjederen. Den drejer fint rundt i stempelguiden uden at sidde løst (det er vigtigt den kan deje, da fjederen laver en aksial rotation om sig selv og vrider geværet rundt, hvis den sidder for stramt). Fjederen sidder en lille smule stramt på tophatten for at der ikke kan opstå vibrationer her imellem.
Spring guiden i bunden er fabrikeret af plastik som fjederen går forholdsvist løst på, men ellers er der ikke meget ”spillerum” at komme efter.
Fjederen har jeg spray’et med Dinitrol undervogsbeskyttelse (tektyl) som bliver til en gummiagtig substans, når det tørrer.
Stemplet og guiden den sidder på, har fået et sparsomt lag med kædefedt spray som udover at smøre, også er velgnet til pakninger.
Her ses de originaler dele samlet:
Delene adskilt:
Custom spring guides jeg selv har lavet:
Den originale spring guide i bunden bestod af en prespasning. Jeg har fjernet røret og boret 3 huller i bundstykket, så det kan skrues på spring guiden. Ydereligere har jeg boret et 6mm hul i guiden og indsat et stykke rustfrit stål for at forbedre styrken:
Her er et billede af af tophat, fjeder og spring guide som er samlet:
Nu er det interessant at se om det har hjulpet. Umiddelbart har lyden fået en mere fast konsistens, dvs at der ikke er så meget efterklang og larmen er også reduceret. Jeg optog lyden fra mundingen før og efter tuningen.
På billedet kan man tydeligt se forskellen på karakteristikken for de to lydbilleder. Man kan kun høre luften som kommer ud af geværet og ikke den ringene lyd fra fjederen, som var der før:
[video]http://gamohunter.the-moose.dk/Lydebillede.wav[/video]
Alt ialt har det været en sjov og konstruktiv oplevelse at lave sådan et "mini-tune" med inspiration fra Charliedatuna. Til at starte med vidste jeg ikke rigtigt hvordan det hele skulle laves, men efter at have kigget mange tråde igennem på engelske, amerikanske, australske og canadiske forums, kom jeg frem til at det hele handler om at få alle delene til at passe så præsist sammmen, som muligt. Vibrationer er så at sige den evige kilde til larm.
Jeg er næsten færdig med at lave en lyddæmper a la "The Dane". Så må vi se om ikke den kan tage det meste af "poppet" fra mundingen, så man kan få en næsten lydløs oplevelse med sit elskede legetøj ;-)
Tiføjelse:
For at sætte prikken over i´et, vil jeg gøre arbejdet færdigt ved at forklare lidt om betydningen af vægten af stemplet/tophatten:
Ang. vægten af tophatten, så har den som sagt også en betydning for geværets egenskaber. Hvis man f.eks laver den ud af aluminium eller plastik, bliver vægten betydeligt mindre og giver en reduceret "lock-time", dvs. at tiden fra at man har lavet aftrækket til fjederen har fuldført sit arbejde.
Med en reduceret lock time får geværet en mindre rekyl, hvilket betyder at piben ikke får så stor en vandring og dermed ikke når at flytte sig så meget, inden haglet har forladt pipen. Bagsiden er at man får en lidt mindre udgangshastighed. Dette skulle også være en af grundende til at en 97 K´er er så præcis: Pipen er lavet kortere og haglet forlader således løbet hurtigere og påvirkes mindre af rekylet.
Der er en kombineret årsag til at en mindre lock time giver mere præsision:
1.
Et let stempel/tophat flyttes hurtigere og når i mindre grad at give pipen en lodret vandring opad.
2.
Den lavere vægt af stemplet/tophatten bevirker at der er mindre bagudrettet rekyl som kan flytte piben.
Grunden til dette er simpel, da det rent fysisk handler om Newtons 3. lov. Loven siger at hvis man påviker et legeme med en kraft, vil den modsatrettede kraft være lige så stor. Den modsat rettede kraft (tilbagerekylet) bliver altså større, jo tungere tophatten/stemplet er. Til gengæld bliver udgangshastigheden større, da en tung tophat accelererer langsommere og kan oplagre mere energi i form af sin højere vægt. Stemplet kan altså få en længere vandring i kompresionskammeret da det har mere energi, inden stemplet fjedrer tilbage pga. muren af komprimeret luft.
For at gøre det kort får man altså et højere tryk i kompresionskammeret + mere rekyl med en tungere tophat og vice versa.
Jeg synes det er et yderst interessant emne og nu vil jeg selv prøve at eksperimentere med at lave tophatte i forskellige materialer (plastik, aluminium og stål, foruden den jeg har lavet i messing), for at finde det bedste kompromi mellem udgangshastighed og præcisision.
GH
Jeg ved ikke om I har hørt om Charliedatuna, men han er en ældre herre bosat i USA som arbejder med at forbedre luftgeværer såsom Gamo. Gamo laver udemærkede rifler i mellemklassen, men ved at tune dem rykker de mere eller mindre en klasse op i herakiet. Med tunet skal det ikke forstås at geværet opnår en væsentligt højere udgangshastighed som mange tror, men at man får en riffel som generelt er meget mere harmonisk at skyde med.
Hans lille hemlighed er at fjerne vibrationer og mislyde såsom den velkendte ”twang” lyd, samt at pudse og polere de interne dele, sådan at alle dele er afstemte i forhold til hinanden. Han udskifter stempelpakningen, fjedren og aftrækkeren og bruger det bedste af det bedste og laver custom spring guides.
Med denne inspiration har mit mål har været at lave et tune, hvor den vigtigste faktor er de to ”spring guides” som holder fjederen på plads. Spring guiden som trykker mod stemplet kaldes også en ”tophat” og vægten af denne også betydning for geværets egenskaber. (Læs om dette i tilføjelsen). Hvis disse spring guides ikke er særligt faste, dvs at der er stor tolerance mellem cylinder, spring guides, og fjederen, vil der hurtigt opstå vibrationer, som resulterer i mislyde og at geværet larmer mere.
På min CFX er spring guiderne i kke specielt godt afstemte og mit mål har så været af lave nogle nye. Jeg arbejder på et maskinværksted der med respekt for sig selv har en drejebænk ,som skal bruges til det fomål.
Jeg har således lavet en tophat i messing som har en perfekt tolerance i forhold til cylinder og fjederen. Den drejer fint rundt i stempelguiden uden at sidde løst (det er vigtigt den kan deje, da fjederen laver en aksial rotation om sig selv og vrider geværet rundt, hvis den sidder for stramt). Fjederen sidder en lille smule stramt på tophatten for at der ikke kan opstå vibrationer her imellem.
Spring guiden i bunden er fabrikeret af plastik som fjederen går forholdsvist løst på, men ellers er der ikke meget ”spillerum” at komme efter.
Fjederen har jeg spray’et med Dinitrol undervogsbeskyttelse (tektyl) som bliver til en gummiagtig substans, når det tørrer.
Stemplet og guiden den sidder på, har fået et sparsomt lag med kædefedt spray som udover at smøre, også er velgnet til pakninger.
Her ses de originaler dele samlet:
Delene adskilt:
Custom spring guides jeg selv har lavet:
Den originale spring guide i bunden bestod af en prespasning. Jeg har fjernet røret og boret 3 huller i bundstykket, så det kan skrues på spring guiden. Ydereligere har jeg boret et 6mm hul i guiden og indsat et stykke rustfrit stål for at forbedre styrken:
Her er et billede af af tophat, fjeder og spring guide som er samlet:
Nu er det interessant at se om det har hjulpet. Umiddelbart har lyden fået en mere fast konsistens, dvs at der ikke er så meget efterklang og larmen er også reduceret. Jeg optog lyden fra mundingen før og efter tuningen.
På billedet kan man tydeligt se forskellen på karakteristikken for de to lydbilleder. Man kan kun høre luften som kommer ud af geværet og ikke den ringene lyd fra fjederen, som var der før:
[video]http://gamohunter.the-moose.dk/Lydebillede.wav[/video]
Alt ialt har det været en sjov og konstruktiv oplevelse at lave sådan et "mini-tune" med inspiration fra Charliedatuna. Til at starte med vidste jeg ikke rigtigt hvordan det hele skulle laves, men efter at have kigget mange tråde igennem på engelske, amerikanske, australske og canadiske forums, kom jeg frem til at det hele handler om at få alle delene til at passe så præsist sammmen, som muligt. Vibrationer er så at sige den evige kilde til larm.
Jeg er næsten færdig med at lave en lyddæmper a la "The Dane". Så må vi se om ikke den kan tage det meste af "poppet" fra mundingen, så man kan få en næsten lydløs oplevelse med sit elskede legetøj ;-)
Tiføjelse:
For at sætte prikken over i´et, vil jeg gøre arbejdet færdigt ved at forklare lidt om betydningen af vægten af stemplet/tophatten:
Ang. vægten af tophatten, så har den som sagt også en betydning for geværets egenskaber. Hvis man f.eks laver den ud af aluminium eller plastik, bliver vægten betydeligt mindre og giver en reduceret "lock-time", dvs. at tiden fra at man har lavet aftrækket til fjederen har fuldført sit arbejde.
Med en reduceret lock time får geværet en mindre rekyl, hvilket betyder at piben ikke får så stor en vandring og dermed ikke når at flytte sig så meget, inden haglet har forladt pipen. Bagsiden er at man får en lidt mindre udgangshastighed. Dette skulle også være en af grundende til at en 97 K´er er så præcis: Pipen er lavet kortere og haglet forlader således løbet hurtigere og påvirkes mindre af rekylet.
Der er en kombineret årsag til at en mindre lock time giver mere præsision:
1.
Et let stempel/tophat flyttes hurtigere og når i mindre grad at give pipen en lodret vandring opad.
2.
Den lavere vægt af stemplet/tophatten bevirker at der er mindre bagudrettet rekyl som kan flytte piben.
Grunden til dette er simpel, da det rent fysisk handler om Newtons 3. lov. Loven siger at hvis man påviker et legeme med en kraft, vil den modsatrettede kraft være lige så stor. Den modsat rettede kraft (tilbagerekylet) bliver altså større, jo tungere tophatten/stemplet er. Til gengæld bliver udgangshastigheden større, da en tung tophat accelererer langsommere og kan oplagre mere energi i form af sin højere vægt. Stemplet kan altså få en længere vandring i kompresionskammeret da det har mere energi, inden stemplet fjedrer tilbage pga. muren af komprimeret luft.
For at gøre det kort får man altså et højere tryk i kompresionskammeret + mere rekyl med en tungere tophat og vice versa.
Jeg synes det er et yderst interessant emne og nu vil jeg selv prøve at eksperimentere med at lave tophatte i forskellige materialer (plastik, aluminium og stål, foruden den jeg har lavet i messing), for at finde det bedste kompromi mellem udgangshastighed og præcisision.
GH