M1 ('US Karabin') udvikling

[Scout]

Her er nogle af de design-forslag, der blev overvejet og/eller fremlagt i udviklingsfasen eller som alternativer til M1 karabinen.

Andre design var på banen, men ikke alle blev taget helt alvorligt.

CLARKE
Howard Clarke fra Clarke Arms indleverede sit bud på en karabin i 1944, selv om M1 havde været i brug noget tid.

En meget simpel og billig fremstillet karabin med 70 dele. Virkede godt i regn- og støvtests, men fik problemer i vedvarende skydeprøver.

I Aberdeen mente man at mekanismen var lovende, men at våbnet ikke var egnet til militært brug, før fejlene blev rettet.

GARAND Version I
Springfield Armory/John C. Garand designede et bud på en karabin, som unægteligt ikke fik samme succes som den riffel, der bærer hans navn. Version et til 'Light Rifle Trials' er usædvanlig, da den har magasinet placeret øverst i en 45 graders vinkel. Igen et enkelt design med 44 dele.

Karabinen/den lette riffel blev godt modtaget ved testen. Rapporterne fremstiller den som god i alle prøver; pålidelig i regn og støv, præcis, let rekyl og enkel af design.

Der var dem, der følte at magasinet skulle sidde nederst, men de fleste der skød med Garands design, kunne godt lide masinet lige hvor det sad.

GARAND Version II
I anden runde af prøverne leverede SA og Garand en re-designet version af karabinen. Væsentlig forskel var placeringen af magasinet under karabinen. Dette medførte af designmæssige grunde, at våbnet blev tungere. Våbnet viste sig at være mindre pålideligt og sværere at skille ad.

HARRINGTON & RICHARDSON
Eugene Reising designede H&R's karabin. Reising havde designet en MP, som ikke fik den store succes. Karabinen var en kaliber .30 kopi af denne MP og havde mange af karabinens 48 dele tilfælles med MP'en.

Karabinen var præcis nok og simpel. Dog led den af mange flækkede hylstre i prøverne. Det var svært at udbedre 'funk-fejl,' magasinet virkede ikke optimalt og våbnet var ikke just modtageligt over for forskellige typer af kaliber .30 ammunition

HIGH STANDARD
HS's karabin blev godt nok indleveret til prøverne, men blev sendt tilbage til fabrikken for at få et ny kammer, da ammunitionen til prøverne blev ændret.

High Standard's våben blev ikke leveret til prøverne igen og blev aldrig affyret eller testet på anden vis i Aberdeen.

HILLBERG
Ingen info.

HYDE Version I
The Bendix Aviation Corporation og George Hyde designede testens eneste våben med pistolgreb. karabinen virkede fungerede fint i prøverne; pålidelig i støvtest, præcis, minimal rekyl og simpel at skille ad og vedligeholde.

Testpanelet anbefalde, at våbnet blev forbedret med stærkere fjedre og greb, der kunne bruges til at tvinge bundstykket i (det originale bundstykke kunne kun bruges til at ÅBNE låsen).

Det blev også anbefalet, at skæftet blev ændret.

HYDE Version II
En forbedret version var med i anden del af prøverne i september 1941. Fem prototyper blev fremstillet af INLAND (lyder det bekendt?) i samarbejde med Bendix.

Den nye karabin havde 60 dele og ingen fuld-auto funktion. Ej heller havde den forgængerens pistolgreb. Til gengæld havde den et forbedret bundstykke.

Version II var tungere og blev betraget som dårligere end version I af Hyde's karabin. Pålidelig var den ikke - til gengæld var den sværere at skille ad.

Yderligere var løbet dårligere end originalens.


SAVAGE
Designet af John Pierce og med mere end 80 dele. Leveret med fem og 20 skuds magasin samt 50 skuds tromle. 20 og 50 skuds magasin/tromle dumpede til prøverne pga funk-fejl.

Testskud nummer 2882 ødelagde bundstykket. Indtil da havde karabinen fungeret fint; den var præcis, nem at håndtere, havde minimal rekyl og fik prædikatet pålidelig (indtil skud nummer 2882).

Testpanelets eneste beklagelse var, at designet var kompliceret (for mange dele) og våbnet svært at skille ad.

[PerD]

[Christian]

Hvis nogen skulle have lyst til at læse mere om US Karabinen, kan "War Baby" og "War Baby II" af Larry Ruth anbefales. Bøgerne er dybdegående i udviklingen af US Karabinen.
Venlig hilsen