Side 1 af 1

Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 20. jul 2019, 12:24
af SSG69
Dansker i uniform -
Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform. Han skulle være dansker. Jeg synes det ligner noget engelsk uniform efter anden halvleg, men ??

Beklager billedet vender på hovedet, jeg kan ikke få det vendt om. :oops:

MVH
SSG69

Re: ID af uniform

: 20. jul 2019, 12:34
af C-X
Australsk :blink:


:DancingBanana:

Re: ID af uniform

: 20. jul 2019, 15:03
af Høghen
Så vender billedet jo rigtigt!

Re: ID af uniform

: 20. jul 2019, 19:05
af BentxBetjent
Høghen skrev:
20. jul 2019, 15:03
Så vender billedet jo rigtigt!
Dagens kommentar.. :rolf: :rolf:

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 20. jul 2019, 20:44
af Refraktorius
Den ovale ting han har i baretten ligner en dansk kokarde.

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 20. jul 2019, 20:45
af F U B A R
Med lidt god vilje!
Anders Lassen !?

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 20. jul 2019, 21:53
af GBBF83
Det kunne godt være en værnepligtig i perioden efter 2. VK. Min farfar var indkaldt i efteråret 1945 og fortalte, at de fik udleveret engelsk udstyr. Nogle af uniformerne havde endda skudhuller. De fik vist først udleveret rifler omkring årsskiftet 1946, mener at han huskede dem som værende enfields mk. 4.

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 20. jul 2019, 22:20
af Taxen
Danske Soldater s Uniformer og bevæbning Vinteren 1945-1946
Sted Fjeritslev omrrådet.Taxen

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 09:18
af Refraktorius
Det spøjse er baretten.

Dem mener jeg først vi begyndte at bruge et godt stykke tid efter krigen?

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 10:17
af ESAF
F U B A R skrev:
20. jul 2019, 20:45
Med lidt god vilje!
Anders Lassen !?
Det skal vidst lidt mere end god vilje til at få det til at ligne Anders Lassen :blink:

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 10:37
af FrederikF
Er det et årstal der står under navnet nederst i højre hjørne?

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 11:32
af Taxen
Mit gæt Dansker i Engelsk uniform. Umildbart efter krigen gik omkring 2500 mand i frivilligt Engelsk tjeneste. Den Baret føring er helt klart Engelsk . De kom til mange steder i det hastigt skrumpende Emperium. Og der med i mange forskellige Regimenter.
Taxen

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 12:50
af LMLassen
Jeg har kun ringe indsigt i militære uniformer - men har dog set ovenstående baret type i dansk sammenhæng.

I løbet af maj-juni blev medlemmer af modstandsgruppen BOPA i stort antal iklædt britiske (eller commonwealth) uniformer og ovenstående baret.

De bar dog ikke den danske kokarde i huen, men et "hjemmelavet" huemærke "BOPA" med en tekst nedenunder - jeg har dog ikke kunnet finde ud af, hvad der står her.

De pågældende BOPA-medlemmer var angiveligt hyret af briterne til at udføre bevogtningsopgaver - Ifølge nogen af billedteksterne i Frihedsmuseets database var BOPA-medlemmerne hvervet af "Special Forces" - hvilket i dette tilfælde formentlig blot betyder, at der var tale om en enhed uden for den regulære britiske hær.

Her et par eksempler fra Frihedsmuseets fotodatabase.
BOPA-modstandsmand i batteldress.jpg
BOPA-frihedskæmpere i britisk Special Forces uniform.jpg
Jeg har ikke set andre eksempler på denne lidt specielle barettype anvendt i "Dansk Militær" i 1945-46 (eller senere for den sags skyld.

Derfor kunne et gæt være, at den unge mand med kokarden er flyttet fra BOPA til den danske hær, men endnu ikke fået udleveret den mere reglementerede skråhue, der blev standard.

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 15:39
af SSG69
Taxen skrev:
20. jul 2019, 22:20
Danske Soldater s Uniformer og bevæbning Vinteren 1945-1946
Sted Fjeritslev omrrådet.Taxen
Mange tak for interessante billeder fra min hjemby. Jeg har et andet billede af skolen, samme sted men ca. 5 år tidligere. :smile:

MVH
SSG69

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. jul 2019, 21:28
af Kar 98
Der blev anvendt engelske uniformer med baskerhue/baret i årene umiddelbart efter krigen . Har et billede i et Våbenhistorisk tidsskrift af en dansk kadet på udveksling i England med Engelsk uniform med baskerhue med brigadeskjold i

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. nov 2019, 20:40
af 1407
ESAF skrev:
21. jul 2019, 10:17
F U B A R skrev:
20. jul 2019, 20:45
Med lidt god vilje!
Anders Lassen !?
Det skal vidst lidt mere end god vilje til at få det til at ligne Anders Lassen :blink:
Må tilstå, min første tanke også var Anders Lassen

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 21. nov 2019, 21:06
af F U B A R
Og for at smide ved på bålet er jeg pt ved at læse bogen
Anders lassen
Sømand og soldat fra hans moders hånd
Udgivet i 10.000 eks
Fra ‘49
Fra genbrugs forretning til den sygt dyre pris af 15kr
2019 pris :biggrin:

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 22. nov 2019, 08:10
af Christian
F U B A R skrev:
21. nov 2019, 21:06
Og for at smide ved på bålet er jeg pt ved at læse bogen
Anders lassen
Sømand og soldat fra hans moders hånd
Udgivet i 10.000 eks
Fra ‘49
Fra genbrugs forretning til den sygt dyre pris af 15kr
2019 pris :biggrin:
Og du bare bruger penge :fun: Det er vist billigt for den bog. Tillykke med købet. Jeg er næsten ikke misundelig. Hils næst komanderende 1 invalide kompagni når du ser ham. Han er savnet.
Venlig hilsen

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 30. nov 2019, 21:37
af Elbæk
Det er ikke en baret som vi kender dem, men en GS (general service) cap, indført i det britiske forsvar i 1943 som erstatning for FS (field service) cap (skråhue). De britiske soldater (og soldater fra flere af Commonwealth landene) som på D-Dag ikke bare en farvet baret (airborne, commando, SAS, panser, etc.) var udstyret med GS caps.

GS cap har mere til fælles med den skotske Tam O´Shanter cap (TOS), men er noget simplere i sin konstrultion. Skotske enheder fortsatte, i det store hele, med at få udlevet TOS og får det stadig, mens GS cap i dag i det store hele er erstattet af det vi i dag forstår som en militær baret.

GS cap er - i den udgave menige og befalingsmænd fik udleveret - fremstillet i samme uld "serge" metervare som battle dress uniformen og foret med kraftig bomuldskanvas. Der er tale om en tung, stiv og meget varm hovedbeklædning - som tillige sidder rigtig grimt indtil den er gået til, hvilket tager lang tid. GS cap var ikke populær blandt de tropper som fik den udleveret og gik under øgenavnet "cap ridiculous".
Jeg har selv haft en til en af mine repro britiske uniformer - og kan bekræfte at der er tale om et aldeles rædselsfuldt, uklædeligt og ubekvemt stykke hovedbeklædning.

Mht. uniformen; de fleste battle dress uniformer som den danske stat købte af briterne efter krigen var australske eller fra Hong Kongs politistyrke. Begge er typisk mørkere og mere grønlige i metervaren end de britiske, men ikke så grønne som de canadiske. Battle dress jakken på det første foto er mørkere end den typiske britiske, det er 1937 udgaven (i modsætning til den simplere 1940 "spare" udgave, som ses på billedet af frihedskæmperen med maskinpistol M/41) - endvidere er det en OR (other ranks, menige og befalingsmænd) battle dress med flipperne strøget ud til "walking out" ("gå i byen") brug eller til brug for officerer som endnu ikke havde fået udleveret en officers battle dress (eller som foretrak en OR battle dress for ikke at skille sig for meget ud i felten), begge med det formål at kunne bære jakken med kraveskjorte og slips.
Historien med skuldhullerne i de første uniformer har jeg hørt flere gange, om der er hold i den er jeg dog ikke helt sikker på - men jeg kan sige så meget at historien også florerede da min far var inde og springe soldat i 60'erne, hvor han fik udleveret uniform M/44, den danske designation for den britiske battle dress uniform og senere dansk fremstillede (let modificerede) kopier.

Her er et billede af min Morfar, fra lige efter krigen, i M/44. Skulderknapperne er fra den uniform (bemærk ligheden med dem på første billede i tråden), jeg har også hans soldaterbog, kokarde og huemærke:

MorfarBD.jpg

Det er interessant at bemærke at den nuværende udleverede danske baret M/58 ligner den britiske WWII baret i både udformning og dimensioner, mere end den nuværende britiske udleverede faktisk. Dette skyldes at vi i 1958/59 overtog en ordentlig stak sorte og grønne baretter fra briterne, de fleste overskud fra WWII eller lige efter. Man kunne tidligere være heldig når man gik igennem overskudslagrenes bunker af brugte baretter - jeg har selv en enkelt grøn commando baret (senkrigs eller lige efter krigen), med dansk hærmærke, som jeg fandt i en salgsbod på et mindre re-enactment træf sidste år.
De britiske veteraner jeg kender, er til stadighed benovede over at den danske "home guard" får udleveret commando grønne baretter :giggle:

Re: Er der nogen der kan hjælpe med en ID af denne herres uniform?

: 29. jan 2020, 22:51
af SSG69
Et gruppebillede fra den danske kommando i Tyskland, Hovedbeklædningen ser ud til at være den samme.

SSG69