Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Her kan du stille spørgsmål eller give gode råd om kikkerter, sigtemidler, Kamera & andet hardware.
Besvar
Brugeravatar
Timsen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 806
Tilmeldt: 13. jan 2012, 16:32
Interesser: Skydning (lang,hagl,hånd)
Geografisk sted: Odense SØ
Has thanked: 242 times
Been thanked: 194 times
Kontakt:

Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Timsen » 1. feb 2015, 12:47

MagnetoSpeed v3 Chronograph
http://www.magnetospeed.com/
Købt ved http://www.vertebrae.no/
Pris: DKK 2.725,- (+moms/told) - endte ialt på ca. 3.600,-

Forhistorie
Da jeg for nogle år siden blev medlem af NVF, var jeg lufttosse primært.
Havde et par Hatsan'er og var med nogle af de andre tosser til et par fællesskydninger på Sydfyn - det var kanon underholdning.
Desværre betød Bødskovs bøsselov, at interessen og mulighederne for denne form for hyggeskydning er en saga blot.

Som kompensation gik jeg over på krudtvåben, og begyndte at interessere mig for langdistanceskydning.
Jeg var i Ulfborg 3-4 gange årligt på 600m banen efter hånden blev blev behovet for præcise mundingshastigheder mere og mere relvant.

Derfor købte jeg for et par år siden en Gamma Master Shooting Chrony i USA - Topmodellen med printer og hele pivetøjet, i det håb at det var det bedste man kunne få for penge. Meget hurtigt opdagede jeg at vejrudsigten havde en meget stor indvirkning på om skud blev registreret eller ej, og at ramme præcist over fotocellerne og samtidig få brugbare skud på "papiret" kunne være en udfordring (mildest talt).

Gennem tiderne har jeg kigget på flere forskellige chronografer, som kunne håndtere dette problem - men uden at finde noget der var godt nok.
MEN i sommeren 2014 kom MagnetoSpeed v3 på markedet i USA - og nu begyndte det at se interessant ud.

Jeg bestilte derfor en MagnetoSpeed V3 i midten af januar - og dette er resultatet af min første range-day med den.


Pakken ankommer
Pakken med det brune indpakningspapir (med tolder-tape :evil:) lå på trappen ca 1½ uge efter bestilling.
Hurtigt blev den bragt ind i varmen, og papiret flået af - allerede her bliver kvaliteten antydet på det kraftigste.
En god, solid plastic carrycase med MagnetoSpeeds logo i rød på oversiden.
2015-01-26 15.27.06.jpg
2015-01-26 15.27.06.jpg (39.61 KiB) Vist 7374 gange
Som på så mange andre lignende carry-cases, er der en lukke-slides i begge sider - og med mulighed for at montere hængelås, hvis man vil.
Men kassen skulle jo åbnes, og her er det første syn jeg møder - og jeg smiler bredt :biggrin:
2015-01-26 15.27.39.jpg
2015-01-26 15.27.39.jpg (84.21 KiB) Vist 7374 gange
Selvfølgelig er transportkassen indrettet i formskåret skum - velorganiseret, og med alle dele nemt tilgængelige.
Kassen indeholder ud over sensor-bayonetten, displayet og diverse kabler, 5 afstandsstykker (spacers) i forskellige størrelser, et varmeskjold til dæmpermontering, en vejledning, en målepind til friflugt check og en MiniSD til SD adapter.
De essentielle dele er her vist ude af kassen:
2015-01-26 15.28.46.jpg
2015-01-26 15.28.46.jpg (44.66 KiB) Vist 7374 gange
Displayet har en lille MiniSD slot og et minijack stik til bayonetten øverst.
Der er kun 3 knapper på displayet - op, ned og vælg - og med disse tre knapper kan man bladre i serierne, arkivere dem og meget mere.
Det er i øvrigt lavet så smart, at selve displayet står let tilbagelænet på jorden, så man kan se og betjene displayet nemt, mens man ligger og skyder.


Hvordan virker MagnetoSpeed chronografen?
MagnetoSpeed anvender, i modsætning til de fleste andre chronografer, ELEKTROMAGNETISME til at registrere kuglehastighed. Det gør bl.a. kronografen kan anvendes uanset vejr/lys.
Projektilerne passerer forbi sensorerne ca. 6-10mm over bayonetten - og sensorerne registrerer metallet i kuglerne.
HowItWorks.png
HowItWorks.png (60.86 KiB) Vist 7374 gange

Vingsted Skyttecenter - 31/1-2015
Der var bestilt baner fra 13 til 16, og planen var primært at få testet chronografen, og få nogle målinger på noget ammo jeg har brygget, så jeg er klar til årets første Ulfborgtur her i februar.
Efter ankomsten liner jeg mit gear op på skydelinien (billedet er lidt utydeligt, sorry).
2015-01-31 12.53.24.jpg
2015-01-31 12.53.24.jpg (57.7 KiB) Vist 7374 gange
Monteringen af MagnetoSpeed chronografen klares med ganske få steps.
Man skal finde de afstandsstykker (en kombination), som giver bayonetten en friflugt på ca. 6mm (man tester det med den målepind jeg omtalte tidligere).
Der er 3 hårde plastic-afstandsstykker i forskellige størrelser - og to bløde. De bløde skal altid anvendes, da de holder bayonetten fast på piben.
Man monterer det korrekte antal hårde spacers med skruer på selve bayonetten - og en blød spacer ovenpå, for at få afstanden som vist her:
Capture02.JPG
Capture02.JPG (18.64 KiB) Vist 7374 gange
Det er i øvrigt også muligt at montere bayonetten på en lyddæmper - man skal blot huske at anvende det medfølgende varmeskjold, da nylon-strap'en ellers kan smelte.
Den direkte montering på pibe/dæmper, fjerner risikoen for at man kommer til at ramme chronografen (hvis man altså monterer den korrekt og stramt nok).
Efter montering af bayonetten på piben, sætter man kablet i bayonetten og derefter i displayet, som så tænder og gør klar til at registrere målinger.


Skydning af første serie
Med chronografen monteret, smed jeg mig bag min Remmy, og begyndte at skyde.
2015-01-31 13.02.00.jpg
2015-01-31 13.02.00.jpg (89.36 KiB) Vist 7374 gange
Selvom det måske lyder banalt, så må jeg tilstå at jeg jublede i mit inderste, da jeg så at første skud blev registreret.
Jeg har endnu aldrig oplevet at min gamle chronograf fangede alle skud - og slet ikke det første (fordi man altid lige skulle ud og justere lidt på retningen).
MagnetoSpeed'en havde slet ikke de problemer - den registrerede samtlige (-1) skud den blev præsenteret for - hele dagen - og på 4 forskellige rifler.

Displayet på chronografen blinker kortvarigt, når et skud bliver registreret.
Samtidig skrives mundingshastigheden på displayet, og min/max/avg og spredning opdateres.
Mine billeder af displayet blev desværre ikke tydelige, så jeg har i stedet lige clippet fra manualen:
Capture03.JPG
Capture03.JPG (58.04 KiB) Vist 7374 gange
Displayet viser de seneste 3 skud (nyeste øverst) i venstre side af displayet - mens højre side indeholder de statistiske oplysninger.
Skud angives som serienummer-skudnummer. Der kan registreres op til 99 serier med maks 99 skud i hver serie inden man nulstiller.

Mens man skyder en serie, gemmes data i memory på displayet. Man har mulighed for at slette skud fra memory undervejs.
Når man er færdig med en skydning, kan man arkivere serien på SD-kortet til senere brug, og skyde en ny serie.
Seriens data gemmes i en fil kaldet LOG.CSV, som man kan åbne fra sin PC bagefter.

Et eksempel på data fra en serie:
Series, 6, Shots:, 9
Min,2573, Max,2648
Avg,2617 ,S-D,21.2
ES , 75

Series,Shot,Speed
6, 1, 2622, ft/s
6, 2, 2621, ft/s
6, 3, 2641, ft/s
6, 4, 2573, ft/s
6, 5, 2617, ft/s
6, 6, 2616, ft/s
6, 7, 2607, ft/s
6, 8, 2614, ft/s
6, 9, 2648, ft/s
----,----,----,----

MagnetoSpeed chronografen blev testet på:
- Min Remington 700 XCR Tactical Long Range
- Remington 40X
- Remington 700
- Tikka T3
Alle i .308


Afsluttende kommentarer
Efter en kold dag på maven i skydeskuret, må jeg sige jeg er overordenligt tilfreds med min fødselsdagsgave fra mig selv.
MagnetoSpeed V3 har til fulde indfriet mine forventninger, og vil uden tvivl være en fast bestanddel på fremtidige skydninger.
2015-01-31 13.41.02.jpg
2015-01-31 13.41.02.jpg (65.14 KiB) Vist 7374 gange
...og ja - den skal lige ha 1½ klik opad :)


Værd at bemærke
- Det ene skud, der ikke blev registreret var fordi mundingen var for tæt på første sensor - at justere 3 cm tilbage, så kørte den.
- Vi konstaterede at på en pibe med dybe flutespor, kan bayonetten risikere at flytte sig frem mod mundingen - det skal man holde øje med.
- Ift. pibesvingninger, oplevede jeg ingen ændring i POA/POI om jeg skød med chrono eller med min dæmper (ASE UTRA SL5)
Never limit yourself to one style - shoot anything you can get your hands on.

Brugeravatar
308 W
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3590
Tilmeldt: 7. maj 2011, 20:27
Interesser: Jagt & Hundetræning
Geografisk sted: Midt/Vestjylland
Has thanked: 287 times
Been thanked: 301 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af 308 W » 1. feb 2015, 13:58

Tak for et fyldestgørende review [emoji106]

Sådan en må jeg eje en dag.

Sendt fra min D5803 med Tapatalk

Brugeravatar
KXE
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 486
Tilmeldt: 15. aug 2012, 17:20
Interesser: Jagt og sportsskydning
Geografisk sted: Aarhus
Has thanked: 159 times
Been thanked: 20 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af KXE » 1. feb 2015, 19:19

Måske et indkøbsemne til min kommende USA tur.
Tak for reviewet.

Brugeravatar
Saze
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 555
Tilmeldt: 13. feb 2010, 00:59
Interesser: Jagt, Lang distance skydning
Geografisk sted: Aarhus
Has thanked: 101 times
Been thanked: 130 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Saze » 1. feb 2015, 19:28

Den bliver også anerkendt andre steder :-) http://appliedballisticsllc.com/Article ... hapter.pdf
Living to enjoy life!

Brugeravatar
Raptor357
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7568
Tilmeldt: 26. mar 2010, 23:27
Interesser: At skyde og ramme
Geografisk sted: Stor Kbh
Has thanked: 451 times
Been thanked: 909 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Raptor357 » 1. feb 2015, 21:43

Hvordan indvirker det at dimsen er monteret på riflen på henholdsvis træfpunkt og egenspredning ?
Kun mængden af varm luft er begrænsningen på hvor højt politikerne stiger til vejrs

Brugeravatar
Timsen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 806
Tilmeldt: 13. jan 2012, 16:32
Interesser: Skydning (lang,hagl,hånd)
Geografisk sted: Odense SØ
Has thanked: 242 times
Been thanked: 194 times
Kontakt:

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Timsen » 2. feb 2015, 00:26

Raptor357 skrev:Hvordan indvirker det at dimsen er monteret på riflen på henholdsvis træfpunkt og egenspredning ?
Som skrevet (måske lidt utydeligt) var der ingen forskel på Point Of Aim/Point Of Impact om jeg skød med MagnetoSpeed'en eller med min ASE Utra SL5 dæmper.

Spredningen på sidste billede er primært fordi jeg gik fra 45 til 47 grains krudt tror jeg :-)

Med varmint pibe tror jeg ikke det gør den store forskel, men en tynd jagtpibe tror jeg man kan forvente ændret træfpunkt og større egenspredning med chronoen monteret.
Never limit yourself to one style - shoot anything you can get your hands on.

Brugeravatar
Bofhenator
Moderator
Moderator
Indlæg: 9705
Tilmeldt: 22. apr 2010, 22:01
Interesser: Pistol, Riffeljagt, Genladning
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1726 times
Been thanked: 2158 times
Kontakt:

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Bofhenator » 2. feb 2015, 08:14

Timsen skrev:
Raptor357 skrev:Hvordan indvirker det at dimsen er monteret på riflen på henholdsvis træfpunkt og egenspredning ?
Som skrevet (måske lidt utydeligt) var der ingen forskel på Point Of Aim/Point Of Impact om jeg skød med MagnetoSpeed'en eller med min ASE Utra SL5 dæmper.

Spredningen på sidste billede er primært fordi jeg gik fra 45 til 47 grains krudt tror jeg :-)

Med varmint pibe tror jeg ikke det gør den store forskel, men en tynd jagtpibe tror jeg man kan forvente ændret træfpunkt og større egenspredning med chronoen monteret.
Hvad gør i andre, tester i både egenspredning og med chrono samtiddig med andre chronografer?

Jeg plejer at gøre det i to forskellige tempi.

Det kunne naturligvis være glimrende om man kunne skyde alle sine skud med den på, men det ville være ren bonus.
/bofh
"never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity"
Hanlons razor

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 21723
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 467 times
Been thanked: 2372 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Refraktorius » 2. feb 2015, 16:40

Ingen tvivl om, at det kan ændre træfningen at montere ekstra vægt på røret.

Hvor meget det ændrer, er vist ret uforudsigeligt.


Men det kunne være rigtigt lækkert at se, om en flyer var skyttefejl, eller en patron med andet tryk/udgangshastighed.
(Der var et indlæg for nyligt, om en lille Doppler-radar til formålet)
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Nuser
This member is
This member is
Indlæg: 201
Tilmeldt: 29. nov 2007, 18:20
Geografisk sted: Djursland
Has thanked: 96 times
Been thanked: 16 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Nuser » 2. feb 2015, 18:29

" Hvad gør i andre, tester i både egenspredning og med chrono samtiddig med andre chronografer? "

Jeg tester altid egenspredningen først, da den for mig er det vigtigste.
Dernæst over chrono, primært for at se hvor stor spredning der er i hastighed.
Har prøvet at gøre begge dele samtidig, men synes det blev noget juks.

Per

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4997
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 497 times
Been thanked: 1150 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Lassescout » 3. feb 2015, 15:35

Hvad var prisen på grisen?
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Brugeravatar
Timsen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 806
Tilmeldt: 13. jan 2012, 16:32
Interesser: Skydning (lang,hagl,hånd)
Geografisk sted: Odense SØ
Has thanked: 242 times
Been thanked: 194 times
Kontakt:

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af Timsen » 3. feb 2015, 16:22

Lassescout skrev:Hvad var prisen på grisen?
Ca 3600 incl. told/moms..
Hvis man henter den selv DKK 2700 ca.
Never limit yourself to one style - shoot anything you can get your hands on.

Brugeravatar
OverSjanten
This member is
This member is
Indlæg: 513
Tilmeldt: 15. jan 2007, 09:54
Interesser: Våben & Jagt
Geografisk sted: Vejle kommune
Has thanked: 81 times
Been thanked: 131 times

Re: Review: MagnetoSpeed V3 Chrono

Indlæg af OverSjanten » 30. sep 2017, 16:35

Så faldt jeg også lige i "MagnetoSpeed V3" fælden.
Første indtryk er: DEN bliver jeg glad for...
Dog skulle jeg lige over den første irritation over at de tre første testskud ikke blev registreret. Det var dog min egen skyld.
Jeg fik læst lidt op i manualen, og fandt ud af at jeg ved den pågældende ammunition (300 AAC Blackout med en H&N coated blykugle, skudt subsonisk)-både skulle have justeret afstanden til kuglebanen til minimum, samt sætte sensitiviteten et trin op. -> Nu kører det bare. :eek:
Keep your Friends close, but your enemies closer...(To the ground. Suppressed by massive sustained automatic fire!)
En "M.B.-losophy"

Besvar