Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Her kan du stille spørgsmål eller give gode råd om kikkerter, sigtemidler, Kamera & andet hardware.
Besvar
Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4096
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 325 times
Been thanked: 673 times

Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Lassescout » 26. jun 2020, 13:53

Jeg skal endelig igen leve op til min signatur-sætning :DancingBanana: :DancingBanana: :DancingBanana: .

Jeg skal have monteret en S&B PMII - 5-25 x 56 på min Sauer 200 STR. Saueren har en Picatinny rail monteret, så det vil være lige ud ad landevejen at købe en Spuhr Mount til picatinny systemet. https://spuhrwebshop.com/en/isms/sp/34/6/sp-4602.html Det har den fordel at kikkerten kan sættes direkte over på andre rifler med picatinny skinne, og jeg kan montere reservekikkerter på riflen om nødvendigt. Skinnen har siddet urokkeligt i flere år, men man kan jo aldrig vide om den hopper løst en dag.


Jeg kan også fjerne skinnen og montere kikkerten direkte i den dove-tail som riflen er født med sådan her: https://spuhrwebshop.com/en/isms/ss/34/ss-4901.html det vil "spare" en potentiel fejlkilde ved at der er en løs del mindre mellem kikkert og riffel, men til gengæld vil jeg ikke kunne montere kikkerten på andre rifler, og ikke kunne montere andre kikkerter direkte på denne riffel.

Hvad ville du gøre? Giv mig nogle argumenter for det ene eller det andet.

P.S. : jeg ved, at jeg ikke kan styre hvad folk vælger at skrive i tråden. Men jeg er ikke specielt interesseret i at høre om alle mulige andre mounts. Jeg er sikker på der er mange gode derude, men jeg vil have Spuhr.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Brugeravatar
Bofhenator
This member is
This member is
Indlæg: 5958
Tilmeldt: 22. apr 2010, 22:01
Interesser: Pistol, Riffeljagt, Genladning
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1139 times
Been thanked: 1169 times
Kontakt:

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Bofhenator » 26. jun 2020, 15:12

Nu er der også ganske få andre mounts der kan måle sig med spuhr, så det kan jeg godt forstå. Har selv et par stykke og dem sætter jeg pris på.

Picatinny giver dig fleksibilitet og introducere en fejlkilde. Er kilden så stor nok til det betyder noget reelt? Jeg har picatinny på alle mine våben, jeg har endnu til gode at opleve en rail der rasler løs. Jeg kan godt lide ideen om jeg kan skifte rundt med min optik som jeg lyster. Når det så er sagt så er der langt mellem jeg rent faktisk gør det. Den eneste stump jeg gør det med for alvor er min natkikkert (der sidder på en spuhr). Så måske er det noget pjank. Men jeg kan stadig godt lide at jeg har muligheden.
/bofh
"I'm a Mandalorian, weapons are my religion."

Brugeravatar
CO
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2274
Tilmeldt: 4. jan 2005, 18:30
Interesser: Long range, bue, jagt, IPSC
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 13 times
Been thanked: 105 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af CO » 26. jun 2020, 15:17

Du har jo selv givet argumenterne og svaret :smile:

Kommer montagen nogensinde på en anden riffel, eller har du andre Picatinny montager du vil bruge på den?

Med mindre det betyder en højere kikkert placering, ville jeg vælge Picatinny.

Det er en ekstra fejlkilde ja, men det er ikke raketvidenskab at få en skinne til at sidde fast.
Østbirk Pistolskytter og
Sportsskytteklubben Mildot

AHSV
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 640
Tilmeldt: 19. okt 2007, 11:36
Interesser: Jagt, Fiskeri, Baneskydning
Geografisk sted: København
Has thanked: 20 times
Been thanked: 90 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af AHSV » 26. jun 2020, 15:51

Jeg har lige stået i næsten samme problematik. Alt min optik (3 stk.) var monteret på picatinny skinner. Så skete der det at jeg introducerede en ny riffel, en Sako 75 som skal tjene som min drivjagtsriffel. Jeg brugte lang tid på at overveje om jeg skulle smide en skinne på den riffel og beholde fleksibiliteten eller gå med en ren optilock løsning.

I sidste ende gik jeg med optilock'en, men kun fordi at riflen var til drivjagt og at den i øvrigt kun kan lades oppefra hvorfor jeg ikke ville have en skinne i vejen. Jeg ville også gerne have en så lav montage så muligt og endeligt vejede æstetikken også lidt ind.

Nu er det gjort, men jeg er stadig ikke 100% afklaret med valget. Det stikker lidt at jeg ikke kan flytte alle kikkerterne rundt efter lyst og behov længere.

Mvh.
Anders

Brugeravatar
PeptoBizmo
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1908
Tilmeldt: 8. apr 2004, 14:51
Geografisk sted: Midtjylland.
Has thanked: 37 times
Been thanked: 134 times
Kontakt:

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af PeptoBizmo » 26. jun 2020, 17:33

Lassescout skrev:
26. jun 2020, 13:53
Hvad ville du gøre? Giv mig nogle argumenter for det ene eller det andet.
Skal enten kikkert eller riffel bruges til jagt: Løsningen med Picatinny
Dedikeret til at hygge på Coldbore Range: Direkte montage.
En lille uddybning. Hehe.
Setuppet med Picatinny er længe fint til jagt, og sandsynligvis også LR
Dog er min erfaring at jeg ærgrer mig over ikke at have den bedst mulige løsning.
Så når jeg har misset på en længere distance skal den lille tvivl ikke nage i baghovedet, om grejet nu var det bedste.
Så skal pilen kun pege på manden. :smile:
At forsøge, er første betingelse for at lykkes.

Brugeravatar
Halvautomat
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 490
Tilmeldt: 19. nov 2004, 20:35
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 18 times
Been thanked: 26 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Halvautomat » 26. jun 2020, 18:47

Undskyld. 😅
Man skifter sjældent alligevel kikkerter rundt ...
Rechnagel og Optilock er lige så gode løsninger, og billigere.
Sauer STR i 22LR Rechnagel Picatinny opsætning med Norsk Bredvold jagt skæfte...
Vedhæftede filer
IMG_20200626_184118.jpg
Senest rettet af Halvautomat 26. jun 2020, 19:36, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Topcat
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1909
Tilmeldt: 21. feb 2008, 12:45
Geografisk sted: Nordjylland.
Has thanked: 63 times
Been thanked: 56 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Topcat » 26. jun 2020, 19:22

Jeg har 100% samme konfiguration (STR+PMII i Spuhr montage), jeg valgte en Picatinny skinne (fra HG) så jeg har størst mulig fleksibilitet med mine andre rifler.
Demokrati er to ulve og et får der stemmer om hvad de skal spise til aftensmad.

Boryx
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 565
Tilmeldt: 21. jun 2014, 15:37
Interesser: Riffelskydning.
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 115 times
Been thanked: 135 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Boryx » 26. jun 2020, 19:41

Jeg har det med kikkert som med vekselpiber, det er altid den forkerte der er indskudt osv.

Derfor en kikkert til hver riffel, ikke noget med at bytte rundt osv. Har man ikke råd til en kikkert til hver - så sælg den riffel du bruger mindst istedet og køb ammo og jagtoplevelser for pengene.

På min STR havde jeg en Spuhr montage til direkte montering, det ville jeg vælge igen. Lavere montering, sigtelinjen tættere på pibecentrum...

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4096
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 325 times
Been thanked: 673 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Lassescout » 28. jun 2020, 09:39

Boryx skrev:
26. jun 2020, 19:41
Jeg har det med kikkert som med vekselpiber, det er altid den forkerte der er indskudt osv.

Derfor en kikkert til hver riffel, ikke noget med at bytte rundt osv. Har man ikke råd til en kikkert til hver - så sælg den riffel du bruger mindst istedet og køb ammo og jagtoplevelser for pengene.

På min STR havde jeg en Spuhr montage til direkte montering, det ville jeg vælge igen. Lavere montering, sigtelinjen tættere på pibecentrum...
Det er egentlig den løsning jeg hælder mest til Boryx.

Lige et enkelt spørgsmål: Jeg kan se, at Spuhr montagen til Sauer STR kommer med en "adjustable recoil lug screw". Jeg går ud fra, at det er en skrue der passer i skinnen som sikring mod frem-og-tilbage bevægelse af montagen. Men skruen kommer til at sidde under kikkerten. Betyder det, at man skal starte med at skrue montagen fast på riflen, og derefter lægge kikkerten i ringene. Og så omvendt når man afmonterer ? Eller kan man montere kikkerten i ringene og derefter på- og afmontere kikkert med montage i én samlet enhed ?

Eller sagt på en anden måde: Kan rekylskruen betjenes med kikkerten monteret?
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Boryx
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 565
Tilmeldt: 21. jun 2014, 15:37
Interesser: Riffelskydning.
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 115 times
Been thanked: 135 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Boryx » 28. jun 2020, 11:01

Hej Lasse

Det er korrekt at kikkerten skal ud af ringene for at montagen kan tages af riflen. Det er lidt (under Spuhr standard) upraktisk.

Jeg anvendte faktisk aldrig denne funktion, men skød bare med montagen holdt fast af klemkraften fra selve skinnen.

Det gav ikke problemer for mig, det er til dato det set-up jeg har haft som var nemmest at skyde små grupper med (jeg kunne til hver en tid skyde 5-skuds grupper under 20mm).

Hvis jeg skulle eje en riffel (gud forbyde det), så blev det en STR - den kan det hele.

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4096
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 325 times
Been thanked: 673 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Lassescout » 28. jun 2020, 12:08

OK, og hvordan fungerer den lavere montage med lyddæmper? Jeg har en 45 mm lyddæmper og skal måske alligevel gå efter den lidt højere montering med picatinny løsningen, så lyddæmperen ikke generer nederst i sigtebilledet.

Arrh, for fanden da. Jeg kommer også i tanker om, at jeg lige har købt ny salonriffel. Det kunne være sjovt indimellem at sætte PM 2’ eren på salonriflen og træne LR- skydning med det set up. Det taler for picatinny.

Jeg vakler stadig mellem mulighederne her.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Flugteren
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1706
Tilmeldt: 23. maj 2016, 10:13
Interesser: Jagt, skydning, sport, science
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 34 times
Been thanked: 278 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Flugteren » 28. jun 2020, 13:49

Lassescout skrev:
28. jun 2020, 12:08
OK, og hvordan fungerer den lavere montage med lyddæmper? Jeg har en 45 mm lyddæmper og skal måske alligevel gå efter den lidt højere montering med picatinny løsningen, så lyddæmperen ikke generer nederst i sigtebilledet.

Arrh, for fanden da. Jeg kommer også i tanker om, at jeg lige har købt ny salonriffel. Det kunne være sjovt indimellem at sætte PM 2’ eren på salonriflen og træne LR- skydning med det set up. Det taler for picatinny.

Jeg vakler stadig mellem mulighederne her.
Nu har jeg hverken Spuhr eller en STR200, men jeg skyder selv med en Leupold 50 mm i den laveste Slide n Lock montage fra S&L, og for enden af løbet sidder en dæmper på 65 mm i diameter. Jeg kan ikke se dæmperen, medmindre jeg er nede i 3x forstørrelse, og selv der "ignorerer" hjernen hurtigt det.

Så jeg ville ikke være nervøs ved en 45 mm dæmper. :thumbup:
For fred og fædrelandet

Boryx
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 565
Tilmeldt: 21. jun 2014, 15:37
Interesser: Riffelskydning.
Geografisk sted: Midtjylland
Has thanked: 115 times
Been thanked: 135 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Boryx » 28. jun 2020, 17:01

Lassescout skrev:
28. jun 2020, 12:08
OK, og hvordan fungerer den lavere montage med lyddæmper? Jeg har en 45 mm lyddæmper og skal måske alligevel gå efter den lidt højere montering med picatinny løsningen, så lyddæmperen ikke generer nederst i sigtebilledet.

Arrh, for fanden da. Jeg kommer også i tanker om, at jeg lige har købt ny salonriffel. Det kunne være sjovt indimellem at sætte PM 2’ eren på salonriflen og træne LR- skydning med det set up. Det taler for picatinny.

Jeg vakler stadig mellem mulighederne her.
Det er da nemt - byt salonriflen for er vekselsæt til STR’en i 22LR (og glem alt om hvad jeg har sagt om frem og tilbage osv.), eller køb en PMII mere til din nye salonriffel :getout:

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4096
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 325 times
Been thanked: 673 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Lassescout » 29. jun 2020, 07:24

Så tror jeg alligevel det er billigere at købe to Spuhr montager. Jeg behøver jo ikke købe dem i samme måned :smile: .

...og hvis jeg alligevel skal have den ud af ringene for at få den af Saueren, kan jeg lige så nemt lægge den i en anden montage, som i den samme bagefter.

Tror jeg starter med picatinny-løsningen, og så tilkøber den anden hvis jeg får trangen til det.
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Lassescout
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 4096
Tilmeldt: 6. okt 2006, 19:13
Interesser: Jagt. Riffelskydning.
Geografisk sted: Fyn.
Has thanked: 325 times
Been thanked: 673 times

Re: Hvilken Spuhr mount ville du vælge til Sauer 200 STR ?

Indlæg af Lassescout » 15. jul 2020, 11:01

Update: Så kom jeg frem til en beslutning.

Jeg har besluttet, at når nu Håkan Spuhr har gjort sig den ulejlighed at designe en montage der er dedikeret til at holde præcist denne kikkert fast på denne specifikke riffel, så er det den jeg vil have. Så det bliver STR-montagen fra Spuhr når jeg lige får højvande på kontoen igen.

I mellemtiden har jeg valgt en montage der giver mere plads til sjov og ballade. Det er en montage der minder rigtig meget om Leupold QRW, men er fremstillet af kroatiske Rusan https://sie-hunting.com/produkter/1275- ... 4-mm-tube/
Nu kan jeg afmontere kikkerten og lege med den på salonriflen. Jeg har også en idé om at lave en rail-adaper til kamerastativ, så jeg kan bruge kikkerten til spotting scope eller stjernekikkert når der sker noget spændende på nattehimlen. Jeg har ganske vist et ældre spotting scope, men når man sammenligner den optiske kvalitet, så er den PMII bare det bedste glas jeg har i huset.

Her er lige et billede af den nuværende opsætning. Det bliver spændende at komme på skydebanen og se hvordan den ter sig.
Vedhæftede filer
Rusan.jpg
Rusan.jpg (69.07 KiB) Vist 307 gange
Hilsen Lasse.

... Buy the best and cry once.

Besvar