Kort vejledning om sortkrudt skydning for nybegyndere.
: 26. mar 2005, 21:29
På utallige opfordringer vil jeg forsøge at forfatte en kort introduktion/vejledning til nye og kommende sortkrudtskytter.
Regler:
Fra indmeldelse i en sortkrudt klub er det muligt at købe riffel/musket, både patronladet og forlader. Når der er opnået 2 års medlemskab med tilfredsstillende fremmøde (læs, aktivt skydende med min 4 fremmøder om året) kan formanden give tilladelse til håndvåben. Her er det vigtigt at fastslå at det er formanden der alene afgør om du må/kan ansøge om våben da det er ham der har våbnet registreret i sit navn. Du står som bruger og må transportere våbnet direkte fra hjem til skydebane og retur, ingen afstikker til bageren (det er ulovligt!). Det sker på en SKV2 (Skytte Klubbernes Våbenregistrering). Når du er medlem kan du ansøge om en tilladelse til at støbe projektiler og indkøbe fænghætter, det sker hos politiet og er intet problem! Når du har været medlem i 2 år kan du ansøge om indkøb samt opbevaring af op til 1 kg sortkrudt, og det er straks sværere at få tilladelse til. Men krudt sælges i foreningerne, så nye skytter kan faktisk godt udøve deres (nye) hobby. Jægere kan vælge at registrere deres lange våben som jagtvåben og dermed have meget større frihed mht. transport.
Forladere:
Forladere er det ”nemmeste” og billigste at starte med. Som minimum skal det følgende anskaffes:
1) Krudtrør med låg. Krudt må aldrig ophældes direkte fra krudthorn til skyder (er der gløder i bunden af løbet fra forrige skud står du med en håndgranat med op til 250 gram sortkrudt i!!!) De kan købes i skydeforretning til ca. 3 kr/stk men hvis du køber 50 rør med spejdersnus i den lokale kiosk så forgift ungerne med indholdet og hyg dig med at du lige har sparet en hund! En holder til rørene er godt og en almindelig patronæske fungerer fint.
2) Kugler af passende kaliber. De skal være for små! De skal kunne trille ind og ud af riflen (i resten vil jeg skrive riffel men det gælder også for en glatløbet musket og selvfølgelig også for håndvåben) uden problemer (forklaring kommer). Støber du selv så er det vigtigt at kuglerne støbes af rent bly, ellers bliver de alt for hårde at få i riflen. Når der skydes med Minié kugler (hule i enden) skal kuglen passe så den netop rører riflingen. Når krudtet antændes vil den hule bagende af projektilet svulme op og gribe riflingen. Derfor ingen klud her.
3) Patches, lapper, klude og andet er navnet for de små tøjstykker der skal lægges omkring kuglen inden den presses ned i løbet. Lappen skal være 2½-3 diametre for at have en passende størrelse, om den er rund eller 4-kantet spiller ingen rolle. Kluden skal netop udfylde den forskel der er fra kuglediameter til løbsdiameter, men husk kluden er der 2 gange (en på hver side af kuglen ikke ;-)). Smøring af disse klude er for nogen en hel videnskab men rapsolie til 6,95 literen virker ganske fint.
4) En god kraftig ladestok. Den der hænger under løbet pynter men er absolut kun til nødsituationer. Den skal have noget grej for at virke efter hensigten. En ”Jag” som er den kuglen stødes på plads med og som fører renselappen ned i løbet og får den med op igen (husk på der er kun adgang fra fronten). En ”orm” det er en træskrue med gevind på, den bruges når (læg mærke til at jeg skriver ”når” og ikke ”hvis”!) en kugle stødes på plads i en tom riffel. Kuglen kan jo ikke skydes ud, så ned med ”ormen” og bor den fast i kuglen og træk så alt hvad du har lært for at få skidtet ud igen. Børster og lignende er en option og ikke noget der er nødvendigt.
5) En kuglestarter. En ”ladestok” der er ca. 10 cm lang til at starte kuglen på dens vej ned gennem piben. Det er meget nemmere end at fedte rundt med hele ladestokken (tro mig).
6) Krudtmål. Her gælder alt, plastdipperne fra Lee er ok, afsavede patronhylstre loddet på en pind eller skruetrækker osv. Det vigtigste er at du afmåler samme mængde krudt hver gang. En lille tragt er god at have, så alt krudtet kommer fra dipperen ned i krudtrøret.
Det er det der skal bruges. Men der er mange andre ting der er rare at have. Renselapper er beskrevet i ”Dagens gode råd” de fugtes med sprinklervæske (hvis du har lyst så køb endelig specielle sortkrudt rensemidler, de er vanvittig dyre og virker ikke bedre!).
Riflen skal behandles på følgende måde:
1) Start med at trække løbet fri for olie med en tør renselap. Affyr 2-3 fænghætter for at blæse tændkanalen fri for olie (når riflen står i skabet så vil olien ende i kammeret og i tændkanalen!), ellers tænder første skud sikkert ikke og så er du på den. Frem med ”ormen” og skil skidtet ad, rens og forsøg igen.
2) Kom et mål krudt i riflen.
3) Placer patchen over mundingen.
4) Læg kuglen på patchen og bank den ned med kuglestarteren og på plads med ladestokken. Lav et mærke på ladestokken når du har fundet den rigtige ladning og ved hvor meget der skal være i bunden af løbet. Nu ved du om der mangler krudt (ladestokken går for langt i) eller om kuglen ikke er stødt ned på plads oven på krudtet (mærket er for højt oppe over mundingen).
5) Påsæt en fænghætte og riflen er skudklar.
6) Når der er affyret nogle skud vil istødningen af kuglen blive sværere på grund af krudtslam og en hurtig tur med en fugtet renselap klarer sagen. Nogle puster ned gennem løbet efter et skud for at slukke gløder og tilføre fugt. Det udskyder problemet men kurerer det ikke, der skal renses en gang imellem alligevel.
Pistoler foregår på nøjagtig samme måde som rifler og glatløbede/musketter foregår på nøjagtig samme måde som riflede våben.
Efter endt skydning renses løbet med nogle sprinklervæske vædede lapper. Et par tørre og til sidst et par med rigeligt olie på. Under rensningen vil det sprutte ud af pistonen (det hedder den dims hvor fænghætten sættes på) og det snask vil man ikke have på tøjet! Omkring pistonen kan der aftørres med en fugtig lap, men det snask der sidder her er ikke sortkrudt og derfor ikke ”farligt” og skal ikke absolut væk med det samme. (Som en sidenote kan jeg oplyse at sortkrudt slagge ikke er surt men basisk og det er derfor ikke selve slaggen der angriber stålet. Slaggen er dog yderst hygroskopisk (vand/fugt sugende) og vil virke som en ”svamp” der holder på fugten så den kan oxydere stålet)
Revolver:
1) Peg løbet lodret opad. Hanen i halvspænd.
2) Hæld krudt i første kammer, isæt om ønsket filtprop (forladere er designet til ladninger på omkring 35 grain men til målskydning er ca. 15-20 grains nok. Filtproppen eller majsgryn fylder så ”hulrummet” op så kuglen sidder i spidsen af tromlen) og læg en kugle i.
3) Roter tromlen så kuglen er direkte under ladearmen og stød kuglen på plads i tromlen så den ligger under forreste del ellers vil den ikke passere frem for løbet! Her skal kuglerne være lidt i overstørrelse idet revolvere ikke bruger patch. Når kuglen stødes på plads i tromlen vil der skrabes en fin blyring af som indikerer at kuglen pakker tæt. I en revolver kan der opstå det der hedder "chainfire" hvor første kammer antænder de resterende med ødelæggelse af revolveren til følge. Det undgås med kugler der er lidt for store og så fedt.
4) Fortsæt på samme måde med de resterende kamre.
5) Fyld hulrummet foran kuglerne op med fedt og vær ikke nærig, det meste blæser alligevel væk når de første par skud er afgivet.
6) Vend revolveren og påsæt fænghætter på pistonerne.
7) Nu er revolveren farlig og skæg.
8) 3-4 tromler og revolveren skal renses i løbet.
Revolvere kræver en masse rensning og smøring som vil føre for vidt i denne ”korte” gennemgang af sortkrudt skydning.
De få der ønsker at vide noget om flint må sige til så skal jeg skrive om det men her vil det fylde for meget!
Patronladere:
1) Komplet ladegrej i den respektive kaliber: Ladepresse, diesæt, hylstre, kuglefedt, kugler osv. Det foregår på stort set samme måde som med det andet drivmiddel.
2) Pusterør. Pust 3-5 gange gennem piben efter hvert skud, så holdes slaggen blød og der skal ikke hele tiden renses. Lange dybe åndedrag giver optimal afsætning af fugt i piben og det vil vi godt have. For at lave en primitiv sæbe skal der være 3 ingredienser til stede: Lud, fedt og vand. I piben er der Krudtslam = lud, kuglefedt = fedt og vandet er det vi ånder i piben. De 3 ting forenes og danner en meget blød snask som næste skud presser ud gennem mundingen. Faktisk er det kun krudtslam fra det skud der netop er affyret der er i piben, hvis altså pusteriet passes ordentligt!
3) Når hylstrene er afskudte skal fænghætten ud og hylstrene i en bøtte med vand, lidt sulfo og et skvæt eddike. Som før nævnt er sortkrudt slagge basisk og skal neutraliseres så det ikke irrer hylstrene. Når de fiskes op af vandet skal de skylles med varmt vand og måske renses igen. Herefter kan/(skal) de tumbles så de bliver skinnende rene og fine.
Vil i have en komplet guide om genladning af sortkrudt patroner så må i give det til kende og jeg vil forfatte en sådan.
Tja en kort blev alligevel til en lang. Jeg håber i får noget ud af det og spørgsmål besvares meget gerne.
Velkommen til, vi er pt. godt og vel 1000 sortkrudtskytter i DK og vil meget gerne være mange flere, så hop bare på vognen.
Regler:
Fra indmeldelse i en sortkrudt klub er det muligt at købe riffel/musket, både patronladet og forlader. Når der er opnået 2 års medlemskab med tilfredsstillende fremmøde (læs, aktivt skydende med min 4 fremmøder om året) kan formanden give tilladelse til håndvåben. Her er det vigtigt at fastslå at det er formanden der alene afgør om du må/kan ansøge om våben da det er ham der har våbnet registreret i sit navn. Du står som bruger og må transportere våbnet direkte fra hjem til skydebane og retur, ingen afstikker til bageren (det er ulovligt!). Det sker på en SKV2 (Skytte Klubbernes Våbenregistrering). Når du er medlem kan du ansøge om en tilladelse til at støbe projektiler og indkøbe fænghætter, det sker hos politiet og er intet problem! Når du har været medlem i 2 år kan du ansøge om indkøb samt opbevaring af op til 1 kg sortkrudt, og det er straks sværere at få tilladelse til. Men krudt sælges i foreningerne, så nye skytter kan faktisk godt udøve deres (nye) hobby. Jægere kan vælge at registrere deres lange våben som jagtvåben og dermed have meget større frihed mht. transport.
Forladere:
Forladere er det ”nemmeste” og billigste at starte med. Som minimum skal det følgende anskaffes:
1) Krudtrør med låg. Krudt må aldrig ophældes direkte fra krudthorn til skyder (er der gløder i bunden af løbet fra forrige skud står du med en håndgranat med op til 250 gram sortkrudt i!!!) De kan købes i skydeforretning til ca. 3 kr/stk men hvis du køber 50 rør med spejdersnus i den lokale kiosk så forgift ungerne med indholdet og hyg dig med at du lige har sparet en hund! En holder til rørene er godt og en almindelig patronæske fungerer fint.
2) Kugler af passende kaliber. De skal være for små! De skal kunne trille ind og ud af riflen (i resten vil jeg skrive riffel men det gælder også for en glatløbet musket og selvfølgelig også for håndvåben) uden problemer (forklaring kommer). Støber du selv så er det vigtigt at kuglerne støbes af rent bly, ellers bliver de alt for hårde at få i riflen. Når der skydes med Minié kugler (hule i enden) skal kuglen passe så den netop rører riflingen. Når krudtet antændes vil den hule bagende af projektilet svulme op og gribe riflingen. Derfor ingen klud her.
3) Patches, lapper, klude og andet er navnet for de små tøjstykker der skal lægges omkring kuglen inden den presses ned i løbet. Lappen skal være 2½-3 diametre for at have en passende størrelse, om den er rund eller 4-kantet spiller ingen rolle. Kluden skal netop udfylde den forskel der er fra kuglediameter til løbsdiameter, men husk kluden er der 2 gange (en på hver side af kuglen ikke ;-)). Smøring af disse klude er for nogen en hel videnskab men rapsolie til 6,95 literen virker ganske fint.
4) En god kraftig ladestok. Den der hænger under løbet pynter men er absolut kun til nødsituationer. Den skal have noget grej for at virke efter hensigten. En ”Jag” som er den kuglen stødes på plads med og som fører renselappen ned i løbet og får den med op igen (husk på der er kun adgang fra fronten). En ”orm” det er en træskrue med gevind på, den bruges når (læg mærke til at jeg skriver ”når” og ikke ”hvis”!) en kugle stødes på plads i en tom riffel. Kuglen kan jo ikke skydes ud, så ned med ”ormen” og bor den fast i kuglen og træk så alt hvad du har lært for at få skidtet ud igen. Børster og lignende er en option og ikke noget der er nødvendigt.
5) En kuglestarter. En ”ladestok” der er ca. 10 cm lang til at starte kuglen på dens vej ned gennem piben. Det er meget nemmere end at fedte rundt med hele ladestokken (tro mig).
6) Krudtmål. Her gælder alt, plastdipperne fra Lee er ok, afsavede patronhylstre loddet på en pind eller skruetrækker osv. Det vigtigste er at du afmåler samme mængde krudt hver gang. En lille tragt er god at have, så alt krudtet kommer fra dipperen ned i krudtrøret.
Det er det der skal bruges. Men der er mange andre ting der er rare at have. Renselapper er beskrevet i ”Dagens gode råd” de fugtes med sprinklervæske (hvis du har lyst så køb endelig specielle sortkrudt rensemidler, de er vanvittig dyre og virker ikke bedre!).
Riflen skal behandles på følgende måde:
1) Start med at trække løbet fri for olie med en tør renselap. Affyr 2-3 fænghætter for at blæse tændkanalen fri for olie (når riflen står i skabet så vil olien ende i kammeret og i tændkanalen!), ellers tænder første skud sikkert ikke og så er du på den. Frem med ”ormen” og skil skidtet ad, rens og forsøg igen.
2) Kom et mål krudt i riflen.
3) Placer patchen over mundingen.
4) Læg kuglen på patchen og bank den ned med kuglestarteren og på plads med ladestokken. Lav et mærke på ladestokken når du har fundet den rigtige ladning og ved hvor meget der skal være i bunden af løbet. Nu ved du om der mangler krudt (ladestokken går for langt i) eller om kuglen ikke er stødt ned på plads oven på krudtet (mærket er for højt oppe over mundingen).
5) Påsæt en fænghætte og riflen er skudklar.
6) Når der er affyret nogle skud vil istødningen af kuglen blive sværere på grund af krudtslam og en hurtig tur med en fugtet renselap klarer sagen. Nogle puster ned gennem løbet efter et skud for at slukke gløder og tilføre fugt. Det udskyder problemet men kurerer det ikke, der skal renses en gang imellem alligevel.
Pistoler foregår på nøjagtig samme måde som rifler og glatløbede/musketter foregår på nøjagtig samme måde som riflede våben.
Efter endt skydning renses løbet med nogle sprinklervæske vædede lapper. Et par tørre og til sidst et par med rigeligt olie på. Under rensningen vil det sprutte ud af pistonen (det hedder den dims hvor fænghætten sættes på) og det snask vil man ikke have på tøjet! Omkring pistonen kan der aftørres med en fugtig lap, men det snask der sidder her er ikke sortkrudt og derfor ikke ”farligt” og skal ikke absolut væk med det samme. (Som en sidenote kan jeg oplyse at sortkrudt slagge ikke er surt men basisk og det er derfor ikke selve slaggen der angriber stålet. Slaggen er dog yderst hygroskopisk (vand/fugt sugende) og vil virke som en ”svamp” der holder på fugten så den kan oxydere stålet)
Revolver:
1) Peg løbet lodret opad. Hanen i halvspænd.
2) Hæld krudt i første kammer, isæt om ønsket filtprop (forladere er designet til ladninger på omkring 35 grain men til målskydning er ca. 15-20 grains nok. Filtproppen eller majsgryn fylder så ”hulrummet” op så kuglen sidder i spidsen af tromlen) og læg en kugle i.
3) Roter tromlen så kuglen er direkte under ladearmen og stød kuglen på plads i tromlen så den ligger under forreste del ellers vil den ikke passere frem for løbet! Her skal kuglerne være lidt i overstørrelse idet revolvere ikke bruger patch. Når kuglen stødes på plads i tromlen vil der skrabes en fin blyring af som indikerer at kuglen pakker tæt. I en revolver kan der opstå det der hedder "chainfire" hvor første kammer antænder de resterende med ødelæggelse af revolveren til følge. Det undgås med kugler der er lidt for store og så fedt.
4) Fortsæt på samme måde med de resterende kamre.
5) Fyld hulrummet foran kuglerne op med fedt og vær ikke nærig, det meste blæser alligevel væk når de første par skud er afgivet.
6) Vend revolveren og påsæt fænghætter på pistonerne.
7) Nu er revolveren farlig og skæg.
8) 3-4 tromler og revolveren skal renses i løbet.
Revolvere kræver en masse rensning og smøring som vil føre for vidt i denne ”korte” gennemgang af sortkrudt skydning.
De få der ønsker at vide noget om flint må sige til så skal jeg skrive om det men her vil det fylde for meget!
Patronladere:
1) Komplet ladegrej i den respektive kaliber: Ladepresse, diesæt, hylstre, kuglefedt, kugler osv. Det foregår på stort set samme måde som med det andet drivmiddel.
2) Pusterør. Pust 3-5 gange gennem piben efter hvert skud, så holdes slaggen blød og der skal ikke hele tiden renses. Lange dybe åndedrag giver optimal afsætning af fugt i piben og det vil vi godt have. For at lave en primitiv sæbe skal der være 3 ingredienser til stede: Lud, fedt og vand. I piben er der Krudtslam = lud, kuglefedt = fedt og vandet er det vi ånder i piben. De 3 ting forenes og danner en meget blød snask som næste skud presser ud gennem mundingen. Faktisk er det kun krudtslam fra det skud der netop er affyret der er i piben, hvis altså pusteriet passes ordentligt!
3) Når hylstrene er afskudte skal fænghætten ud og hylstrene i en bøtte med vand, lidt sulfo og et skvæt eddike. Som før nævnt er sortkrudt slagge basisk og skal neutraliseres så det ikke irrer hylstrene. Når de fiskes op af vandet skal de skylles med varmt vand og måske renses igen. Herefter kan/(skal) de tumbles så de bliver skinnende rene og fine.
Vil i have en komplet guide om genladning af sortkrudt patroner så må i give det til kende og jeg vil forfatte en sådan.
Tja en kort blev alligevel til en lang. Jeg håber i får noget ud af det og spørgsmål besvares meget gerne.
Velkommen til, vi er pt. godt og vel 1000 sortkrudtskytter i DK og vil meget gerne være mange flere, så hop bare på vognen.