Talte med ACØ i dag. De kunne bekræfte at den ansøgning, på min nye riffel, som jeg havde indsendt d. 18APR2017, var behandlet d.d. og sendt med dagens post. Så jeg kunne forvente at have den om 5-10 dage.
Nuvel. Sagsbehandlingstiderne er åbenbart oppe i er 4 uger nu.
Men mig bekendt er alle statslige myndigheder og institutioner blevet pålagt at digitalisere deres sagsbehandlinger.
Hvorfor er det præcis at politiet ikke kan efterkomme krav, som stort set alle andre institutioner forlængst har rettet ind efter.
Hvilken person eller gruppe burde have et gigantisk los i røven, ud i arbejdsløshedskøen, med besked om at inkompetence har en pris, selv i det offentlige?
Hvorfor skal min tilladelse ligge og rådne i hænderne på postnord, i op til 10 dage, når den kunne ligge i min e-boks efter 10 sekunder?
Jeg forstår virkelig ikke at det accepteres at danske jægere og skytter skal holdes for nar, på den måde. Det grænser til chikane, at man kombinerer voldsomme sagsbehandlingstider med et håbløst umoderne IT system og postudbringningstider der ikke er set ringere, i vores del af verden, i mere end 100 år.
Hold kæft hvor er det ringe.