Hej alle sammen
Har i løbet af juleferien givet mig selv en sjögren i julegave
Geværet ser nydeligt ud og er med både en kort og en lang pipe. Følgende har jeg dog konstateret i dag ved først test:
Den bryder sig ikke om 12/65 21g, 7 stålhagl patroner. Gætter på patronerne er for svagt ladede.
Yderligere virker det som om 65mm partroner er for korte og blokerer elevatoren ved genladning?
Næst efter gav jeg mig til og rense geværet grundigt da jeg kom hjem. Der fandt jeg at den del der stikker op og "forhindre" bundstykket i at fare af skinnerne, er knækket! Delen er stadig sammenhængen men den er tydeligt revnet. Delen er knækket hvor den normalt ikke er synligt når geværet er samlet. Første indskydelse var en god almindelig svejsning, suppleret med en nænsom filning til form? Eller er alternativet bøssemager?
Yderligere fandt jeg at patronstopperen som følger bundstykket frem og tilbage, og forhindre patronerne i at "kigge" for langt ud af magasinet og forhindre genladning/supplering af yderligere patroner, lader til enten at være slidt eller ændret sådan at den slet ikke fanger randen på patronerne.
Er der mon en venlig sjæl på NVF der vil tage et par billeder af sin patronstopper så jeg kan se om min mangler materiale.
Ifald den gør, står spørgsmålet igen: svejs/fil eller bøssemager?
Jeg har forsøgt at vedhæfte nogle billeder der illustrerer problemerne
Defekt Sjögren patronstopper og endestop.... Løsning fundet.
-
- Bronze Member
- Indlæg: 37
- Tilmeldt: 18. sep 2011, 20:46
- Interesser: Jagt, skydning, metaldetektor
- Geografisk sted: Det sønderjydske
- Been thanked: 4 times
-
- Bronze Member
- Indlæg: 37
- Tilmeldt: 18. sep 2011, 20:46
- Interesser: Jagt, skydning, metaldetektor
- Geografisk sted: Det sønderjydske
- Been thanked: 4 times
Re: Sjögren patronstopper og endestop
Jeg bumper lige min egen tråd her, håber det er ok, jeg er ikke klar over hvor interessant dette emne er i virkeligheden.
I forlængelse af mit første indlæg gav jeg mig til at ringe rundt for at høre forskellige bøssemagere ad om de havde mod på at kigge på min Sjögren. Dette første til en god samtale og sidenhen et besøg hos Arne Holgersen på sydfyn. Her blev rekylbufferen svejset og fik påsat gummi.
Dette fungerede perfekt og er, som jeg ser det, skånsomt udført. Dele kan vipper igen, og tager umiddelbart noget at skraldet når bundstykke og lås åbner under fjederkraft.
"Lejet" hvor rekylbufferen vipper i blev også tilpasset og rettet en smule efter at rekylbufferen blev svejset sammen igen.
Dette problem er løst.
Jeg fik i samme ombæring åbnet pipen en smule (den var strammere boret en full) kammeret i min længste pipe (ca70cm) blev ændret således der kan anvendes 12/70 patroner. Originalt har geværet skudt med 12/65. Disse har i sin tid være rullelukkede og derfor en smule længere end morderne "røvhuls" lukninger. Længden på den uafskudte patron er vigtig for geværet funktion. Hvis man lader med mere end 2 patroner (en i kammer, en i magasin) er længde på patronen i magasinet afgørende for om vippearmen der frigiver patronelevatoren bliver ramt. Er patronen for kort bliver elevatoren på plads i vente position. Geværet "tror" det er tomt og bundstykket låses åbent.
12/70mm patroner i uafskudt tilstand overholder lige præcis mindste længde for at udløse elevatoren. (mener afstanden er omkring 57mm)
Yderligere var Lassescout her fra forummet behjælpelig med billeder af hans patronstopper. Disse billeder blev anvendt som udgangspunkt for et par svejseklatter anbragt på spidsen af patronstopperen i ende mod magasinet. Dette virkede ikke idet patronerne stadig kunne bevæge sig forbi stopperen og effektivt kile sig fast.
Dette har jeg selv rettet sidenhen idet jeg ikke var enig i Arne Holgersens metode. Jeg har i stedet tilføjet materiale, som danner en skulder der lader patroneelevatoren bevæge sig forbi (dette er tvingende nødvendigt) og samtidigt stensikkert forhindre patroner i at løbe forbi og blokere mekanikken.
På billedet herunder kan men se skulderen som holder patronen i den ene retning og som har en "rampe" på bagsiden så patronen kan skubbes ind når geværet lades.
Her ses mit take på rep patronstopperen. Denne form virker. Mit gæt er at min patronstopper ikke er original, men en del der er blevet fremstillet som reservedel meget senere. Den har ikke samme tværsnit eller tykkelse som Lassescout's. Samtidigt se materialet anerledes ud. Delen lader ikke til at være hærdet idet den kan files med en almindelig fil (HRC under 60 ca) Jeg gætter på den er udført i fjederstål af en art, af hensyn til sejhed og slagfasthed. Dette bakkes yderligere op af at efter ca 250 patroner er delen revnet langs den svejsning jeg har lavet.
Geværet kunne ikke repetere da jeg fik det fra bøssemager. Patroner satte sig fast hårdt i kammeret. Lås og bundstykke åbnede hvis jeg kun havde en patron i kammeret. Men den afskudte patron satte sig ubehjælpeligt fast.
Patronen trækkes fri af en fjeder påvirket klo (udtrækker) i højre side (bundstykket er set fra bunden på billederne). I den anden side sidder en skubbe stang som rammer en tap på geværkroppen. Når bundstykket åbnes beværger skubbestangen, når den rammer tappen, sig omvendt propotionelt frem i forhold til låsen. Hvis man kunne se det ville skubbestangen stå stille i forhold til geværkroppen. Dette sparker patronen ud med kloen som omdrejningspunkt.
Som et forsøg har jeg fremstillet min egen klo (er monteret på disse billeder)
Jeg prøvede at polere kammeret og hullet i geværkroppen. Jeg prøvede og mål ud om kammeret var konisk og på den måde låser patronen i kammeret.
Intet af dette var tilfældet. Patronen er en afskudt i geværet, bemærk udbulningen de nederste 6mm over randen. Dette stammer fra hullet i geværkroppen som er en del af kammeret.
Jeg kunne se at "messing" delen på patronen udvided sig ca 0.5mm i diameter efter afskydning. Hylsteret fik samtidigt små skrammer er kloen (udtrækkeren). Så for at få inspiration til hvordan en god udtrækker ser ud skilte jeg min Remington 870 ad. Når man ligger udtrækkeren oven på hinanden er de næsten ens, dog med den forskel at der hvor udtrækkeren griber randen på patronen er Remington udtrækkeren paralel med bunden på patronen. Sjögren udtrækkeren er skrå som randen. Denne vinkel mener jeg fjerne en del mekanisk fordel for udtrækkeren idet den meget nem glider af når der er skråflade mod skråflade. Dette underbygger jeg ved at jeg forsøgte med en strammere fjeder bag den originale udtrækker. Dette havde ingen effekt.
Her ses mit re-design vs den originale (og nok slidte) udtrækker.
Delen er fremstillet i Arnestål og hærdet ved rødglødene i et par minutter, så ned i olie fra min Nimbus (org1952) også udglødning ved 200grader i min kærestes ovn (jeg fik lov) i en time.
Denne udtrækker har indtilvidere ikke ladet en eneste patron sidde. Dette kurerede problemet med at patroner blev siddende i kammeret totalt.
Jeg er overbevist om at den originale udtrækker simpelthen er slidt.
Geværet har jeg nu skudt ca 250 flugtskydningspatroner af med. Jeg startede med 12/70 24g partoner og her er det lidt mærke afhængigt om geværet vil genlade. Efter jeg har købt 12/70 28g har der ingen problemer været. Magasinet med 5 skud i kan tømmes på et par sekunder vil jeg tro.
På flugtskydningsbanen er geværet en lidt stejl læringskurve i det den sætter skuddet lidt lavt, så bundstykket kommer hurtigt til at skygge lidt på sideduerne. Til gengæld er rekylen er ikke voldsom og geværet er noget lettere i svinget end en generisk over/under. Aftrækkeren er lidt hård, hvilket kræver lidt tilvending.
Så næste step er og får kopieret patronstopperen i noget fjederstål så den ikke revner igen. Min tanke er ikke at hærde en ny del.
Jeg har taget en masse billeder og jeg vil rigtig gerne prøve at lave en beskrivelse af hvad de enkelte dele gør og hvordan de interagere med hinanden, hvis det har interesse. Jeg vil også mene er jeg efterhånden har erfaring med hvor en Sjögren bliver slidt, så det kunne jeg måske påpege for at gøre det nemmere for andre at købe en. Hvis det har interesse er i velkomne til at tilkendegive samme.
For en god ordens skyld vil jeg lige bemærke at ingen dele bliver smidt ud eller kasseret af de originale. Det er kun kammeret i løbet jeg har tilladt mig at ændre på at de originale dele. Jeg vil helst ikke hjemsøges af sure bøssemagere fra geværfabrikken
I forlængelse af mit første indlæg gav jeg mig til at ringe rundt for at høre forskellige bøssemagere ad om de havde mod på at kigge på min Sjögren. Dette første til en god samtale og sidenhen et besøg hos Arne Holgersen på sydfyn. Her blev rekylbufferen svejset og fik påsat gummi.
Dette fungerede perfekt og er, som jeg ser det, skånsomt udført. Dele kan vipper igen, og tager umiddelbart noget at skraldet når bundstykke og lås åbner under fjederkraft.
"Lejet" hvor rekylbufferen vipper i blev også tilpasset og rettet en smule efter at rekylbufferen blev svejset sammen igen.
Dette problem er løst.
Jeg fik i samme ombæring åbnet pipen en smule (den var strammere boret en full) kammeret i min længste pipe (ca70cm) blev ændret således der kan anvendes 12/70 patroner. Originalt har geværet skudt med 12/65. Disse har i sin tid være rullelukkede og derfor en smule længere end morderne "røvhuls" lukninger. Længden på den uafskudte patron er vigtig for geværet funktion. Hvis man lader med mere end 2 patroner (en i kammer, en i magasin) er længde på patronen i magasinet afgørende for om vippearmen der frigiver patronelevatoren bliver ramt. Er patronen for kort bliver elevatoren på plads i vente position. Geværet "tror" det er tomt og bundstykket låses åbent.
12/70mm patroner i uafskudt tilstand overholder lige præcis mindste længde for at udløse elevatoren. (mener afstanden er omkring 57mm)
Yderligere var Lassescout her fra forummet behjælpelig med billeder af hans patronstopper. Disse billeder blev anvendt som udgangspunkt for et par svejseklatter anbragt på spidsen af patronstopperen i ende mod magasinet. Dette virkede ikke idet patronerne stadig kunne bevæge sig forbi stopperen og effektivt kile sig fast.
Dette har jeg selv rettet sidenhen idet jeg ikke var enig i Arne Holgersens metode. Jeg har i stedet tilføjet materiale, som danner en skulder der lader patroneelevatoren bevæge sig forbi (dette er tvingende nødvendigt) og samtidigt stensikkert forhindre patroner i at løbe forbi og blokere mekanikken.
På billedet herunder kan men se skulderen som holder patronen i den ene retning og som har en "rampe" på bagsiden så patronen kan skubbes ind når geværet lades.
Her ses mit take på rep patronstopperen. Denne form virker. Mit gæt er at min patronstopper ikke er original, men en del der er blevet fremstillet som reservedel meget senere. Den har ikke samme tværsnit eller tykkelse som Lassescout's. Samtidigt se materialet anerledes ud. Delen lader ikke til at være hærdet idet den kan files med en almindelig fil (HRC under 60 ca) Jeg gætter på den er udført i fjederstål af en art, af hensyn til sejhed og slagfasthed. Dette bakkes yderligere op af at efter ca 250 patroner er delen revnet langs den svejsning jeg har lavet.
Geværet kunne ikke repetere da jeg fik det fra bøssemager. Patroner satte sig fast hårdt i kammeret. Lås og bundstykke åbnede hvis jeg kun havde en patron i kammeret. Men den afskudte patron satte sig ubehjælpeligt fast.
Patronen trækkes fri af en fjeder påvirket klo (udtrækker) i højre side (bundstykket er set fra bunden på billederne). I den anden side sidder en skubbe stang som rammer en tap på geværkroppen. Når bundstykket åbnes beværger skubbestangen, når den rammer tappen, sig omvendt propotionelt frem i forhold til låsen. Hvis man kunne se det ville skubbestangen stå stille i forhold til geværkroppen. Dette sparker patronen ud med kloen som omdrejningspunkt.
Som et forsøg har jeg fremstillet min egen klo (er monteret på disse billeder)
Jeg prøvede at polere kammeret og hullet i geværkroppen. Jeg prøvede og mål ud om kammeret var konisk og på den måde låser patronen i kammeret.
Intet af dette var tilfældet. Patronen er en afskudt i geværet, bemærk udbulningen de nederste 6mm over randen. Dette stammer fra hullet i geværkroppen som er en del af kammeret.
Jeg kunne se at "messing" delen på patronen udvided sig ca 0.5mm i diameter efter afskydning. Hylsteret fik samtidigt små skrammer er kloen (udtrækkeren). Så for at få inspiration til hvordan en god udtrækker ser ud skilte jeg min Remington 870 ad. Når man ligger udtrækkeren oven på hinanden er de næsten ens, dog med den forskel at der hvor udtrækkeren griber randen på patronen er Remington udtrækkeren paralel med bunden på patronen. Sjögren udtrækkeren er skrå som randen. Denne vinkel mener jeg fjerne en del mekanisk fordel for udtrækkeren idet den meget nem glider af når der er skråflade mod skråflade. Dette underbygger jeg ved at jeg forsøgte med en strammere fjeder bag den originale udtrækker. Dette havde ingen effekt.
Her ses mit re-design vs den originale (og nok slidte) udtrækker.
Delen er fremstillet i Arnestål og hærdet ved rødglødene i et par minutter, så ned i olie fra min Nimbus (org1952) også udglødning ved 200grader i min kærestes ovn (jeg fik lov) i en time.
Denne udtrækker har indtilvidere ikke ladet en eneste patron sidde. Dette kurerede problemet med at patroner blev siddende i kammeret totalt.
Jeg er overbevist om at den originale udtrækker simpelthen er slidt.
Geværet har jeg nu skudt ca 250 flugtskydningspatroner af med. Jeg startede med 12/70 24g partoner og her er det lidt mærke afhængigt om geværet vil genlade. Efter jeg har købt 12/70 28g har der ingen problemer været. Magasinet med 5 skud i kan tømmes på et par sekunder vil jeg tro.
På flugtskydningsbanen er geværet en lidt stejl læringskurve i det den sætter skuddet lidt lavt, så bundstykket kommer hurtigt til at skygge lidt på sideduerne. Til gengæld er rekylen er ikke voldsom og geværet er noget lettere i svinget end en generisk over/under. Aftrækkeren er lidt hård, hvilket kræver lidt tilvending.
Så næste step er og får kopieret patronstopperen i noget fjederstål så den ikke revner igen. Min tanke er ikke at hærde en ny del.
Jeg har taget en masse billeder og jeg vil rigtig gerne prøve at lave en beskrivelse af hvad de enkelte dele gør og hvordan de interagere med hinanden, hvis det har interesse. Jeg vil også mene er jeg efterhånden har erfaring med hvor en Sjögren bliver slidt, så det kunne jeg måske påpege for at gøre det nemmere for andre at købe en. Hvis det har interesse er i velkomne til at tilkendegive samme.
For en god ordens skyld vil jeg lige bemærke at ingen dele bliver smidt ud eller kasseret af de originale. Det er kun kammeret i løbet jeg har tilladt mig at ændre på at de originale dele. Jeg vil helst ikke hjemsøges af sure bøssemagere fra geværfabrikken
Senest rettet af DigitalTargeter 8. okt 2023, 20:05, rettet i alt 2 gange.
- ilden_fri
- Silver Member
- Indlæg: 241
- Tilmeldt: 2. nov 2015, 20:45
- Interesser: Jagt og skydning
- Geografisk sted: Uh o æ land
- Has thanked: 122 times
- Been thanked: 76 times
Re: Sjögren patronstopper og endestop
Jeg har ikke selv en Sjögren, men tråde som denne om gamle skydere er altid interessante!
- Agamemnon
- Moderator
- Indlæg: 3607
- Tilmeldt: 6. jan 2008, 15:36
- Interesser: Skydning genladning Etymologi
- Geografisk sted: København
- Has thanked: 567 times
- Been thanked: 1056 times
Re: Sjögren patronstopper og endestop
Formålet med din tråd fremgår ikke tilstrækkeligt tydeligt af overskriften.
Derfor skal jeg skal bede dig om at tilrette din overskrift, så den lever op til kravene i regelsættet.
viewtopic.php?f=53&t=91721
Så slipper du for at din tråd låses eller slettes.
Rettelsen bedes foretaget ved førstkommende login.
Derfor skal jeg skal bede dig om at tilrette din overskrift, så den lever op til kravene i regelsættet.
viewtopic.php?f=53&t=91721
Så slipper du for at din tråd låses eller slettes.
Rettelsen bedes foretaget ved førstkommende login.
The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing.
Edmund Burke, 1729-1797.
Edmund Burke, 1729-1797.
-
- This member is
- Indlæg: 7719
- Tilmeldt: 5. jan 2007, 18:58
- Interesser: Våben, Pistolskydning, Jagt
- Geografisk sted: Nuuk, Grønland
- Geografisk sted: Nuuk, Grønland
- Has thanked: 594 times
- Been thanked: 1245 times
Re: Sjögren patronstopper og endestop
Den skal vel også flyttes over i: "Se hvad jeg har lavet"
Skyttehilsen fra Nuuk, Grønland
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html
T-Rex
But ain't many troubles that a man cain't fix
With seven hundred dollars and a thirty ought six."
http://dvc.org.uk/jeff/lindy2.html