Ny film: Fortress Of War

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Besvar
Brugeravatar
Oscar123
This member is
This member is
Indlæg: 2012
Tilmeldt: 26. mar 2008, 22:07
Interesser: Ildvåben og ildvand
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 350 times
Been thanked: 652 times

Ny film: Fortress Of War

Indlæg af Oscar123 » 22. feb 2017, 22:38

Efter at have set Slaget om Sevastopol blev jeg lidt nysgerrig på russiske film om 2VK – og jeg faldt over en film fra 2010 med navnet Fortress Of War - nogle steder kaldet The Brest Fortress (Брестская крепость).

Filmen handler om slaget om fortet (Citadellet) i byen Brest-Litovsk i Hviderusland, der lå meget tæt ved demarkationslinjen til det tysk-besatte Polen. Garnison i fortet bestod af omkring 8000 mand bestående af regulære tropper, grænsetropper og NKVD enheder. Derudover husede fortet en del familie til nogle af besætningen (vel primært officererne). Ved starten af Operation Barbarossa 22. juni 1941 kom fortet i kamp på første dag. Fortet holdt stand i en uge inden det lykkedes tyskerne at nedkæmpe den sidste modstand.

Filmen starter fredeligt på en varm sommerdag 21. juni med musik fra garnisonsorkestret og ren idyl hvorefter angrebet sættes ind tidligt næste morgen med et kraftigt ildoverfald. På trods af rygter om det forestående tyske angreb var garnisonen helt uforberedt men det lykkedes under meget vanskelige forhold at organisere forsvaret af dele af citadellet. Situationen for fortets besætning var dog ganske håbløs og den blev til slut løbet helt over ende med kun få overlevne. Nogle kalder fortets skæbne for ”Sovjetunionens Alamo”.

Filmen er et meget patriotisk epos om den heltemodige modstand mod de angribende tyskere. Historien bliver set gennem øjnene på en ung dreng, som efter krigen ser tilbage på slaget. Man følger man en række centrale personer fra forskellige lokationer og stillinger rundt om i fortet. Man når sådan set aldrig at lære personerne rigtigt at kende - men dette er for så vidt OK, da det er hele indsatsen, som ”er historien”.

Hardcore våbennørder vil kunne finde nogle få fejl i udrustning og våben men kan man se ”forbi” disse detaljer virker filmen som krigsfilm rigtig fint. Kampscenerne er godt lavet og for en gangs skyld ser granatnedslag vitterlig ud som granatnedslag. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at der er en af de bedre krigsfilm som jeg har set i lang tid. Filmen kan klart anbefales.

Filmen kan findes med engelske undertekster her: https://www.youtube.com/watch?v=NRpwfo6YXYg

:razz:
Oscar123
Fortress Of War.jpg
Fortress Of War.jpg (72.78 KiB) Vist 2367 gange
On scene - but unseen

Besvar