Jeg tror desværre, at rigtigt mange har svært ved især ét grundlæggende præmis ved begrebet "neutralitet" - at man kan (og bør) handle med
alle. Jeg vil dog medgive, at Sverige gjorde mange andre ting under krigen, som ikke umiddelbart er foreneligt med den selvudråbte neutralitet. Men at sælge jernmalm og kuglelejer - samt at bruge svenske rederier til at skibe tyske varer omkring, er bestemt ikke en af dem. Danmark solgte også mad, heste, m.m. til både Storbritannien og det Tyske Kejserrige under Første Verdenskrig - og mistede omkring 700 civile søfolk i forsøget. Men det brokker folk sig ikke nær så meget over, som at svenskerne solgte kuglelejer og jernmalm til Nazityskland. Vel og mærke samtidigt med, at der også blev handlet kuglelejer, stål, værktøj m.m. med Storbritannien. Geografiske placering, taktiske bekymringer, Tysklands umiddelbare dominans, m.m. gjorde blot, at Sverige ikke var i stand til at handle nær så meget med de allierede. Men det betød ikke, at de ikke havde viljen og lysten til det.
Jeg anerkender dog, at ét er, hvad en neutral nation må ifølge international lov.
Om det var moralsk og etisk forsvarlig, givet hvad de svenske politikere vidste om tyskland på tidspunktet, er en anden diskussion.
Som en lille introduktion findes der en længere undersøgelse af Eric Bernard Golson (London School of Economics): 'The Economics of Neutrality: Spain, Sweden and Switzerland in the Second World War'
http://etheses.lse.ac.uk/178/1/Golson_T ... rality.pdf.
Neutrals maintain their independence by offering economic concessions to the belligerents to make up for their relative military weakness. Depending on their position, neutral countries can also extract concessions from the belligerents if their situation permits it.
Fra Golson: