Ny film: Steel Rain 2: Summit

Her kan informeres, eller debatteres om bøger, film, musik, artikler eller skuespillere.
Besvar
Brugeravatar
Oscar123
This member is
This member is
Indlæg: 2012
Tilmeldt: 26. mar 2008, 22:07
Interesser: Ildvåben og ildvand
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 350 times
Been thanked: 652 times

Ny film: Steel Rain 2: Summit

Indlæg af Oscar123 » 30. jan 2021, 15:32

Kan nu krydse endnu en koreansk film af på listen, idet jeg netop har fået set ”Steel Rain 2: Summit” fra 2020. Navnet kunne indikere en relation til den første Steel Rain fra 2017 (viewtopic.php?f=39&t=73230) men det er nu ikke tilfældet. Omend begge film er sat i det samme spændingsfelt mellem Nord- og Sydkorea er der med 2’eren tale om en selvstændig film med andre skuespillere.

Kort fortalt tager handlingen udgangspunkt i et topmøde mellem præsidenterne fra Nord- og Sydkorea samt USA, der skal drøfte atomnedrustning i området samt en endelig fredsaftale mellem de to nabolande. Det går naturligvis galt og filmen udvikler sig hastigt… :neutral:

De som måtte synes at verden er blevet lidt kedeligere efter tiltrædelsen af den nye amerikanske præsident vil kunne glæde sig over at den amerikanske præsident i filmen har en god del karaktertræk tilfælles med den netop afgåede… :oops:

Genremæssigt er filmen lidt svær at placere. Den er først og fremmest en thriller i højt tempo – men den har også elementer af humoristisk satire indlagt (jeg går da sandelig ud fra at disse er indlagt med overlæg.. :giggle: ).

For en gammel ubåds-nørd er det naturligvis meget interessant, at en del af filmen foregår ombord i en nordkoreansk atomdrevet ballistisk missil-ubåd. Typen er fiktiv og ikke nærmere specificeret, da Nordkorea ikke er i besiddelse af sådan teknologi (endnu.. :???: ). De har dog nogle mindre konventionelle ubåde (Sinpo-kl. og Golf-kl.) der hver kan medbringe et par ballistiske missiler i tårnet - så filmens ide er ikke helt way off... Og, denne kunstneriske frihed ødelægger på ingen måde filmen men giver den snarere lidt mere kant...

Filmen har som sagt et højt tempo og er godt produceret. Rollerne er besat af nogle for os ukendte skuespillere, som dog alle gør det rigtig godt.

"Steel Rain 2: Summit" er en ganske udmærket film indenfor genren. Man får måske ikke de store budskaber med hjem – men man er fint underholdt undervejs. Filmen kan findes forskellige steder rundt om på nettet og kan lejes via Amazon.

Har nedenfor indsat link til traileren samt et par stemningsbilleder

:razz:
Oscar123
.

youtu.be/6jUUgVCE1uQ
2.jpg
2.jpg (46.67 KiB) Vist 1319 gange
3.jpg
3.jpg (15.91 KiB) Vist 1319 gange
4.jpg
4.jpg (47.78 KiB) Vist 1319 gange
5.jpg
5.jpg (36.55 KiB) Vist 1319 gange
6.jpg
6.jpg (17.79 KiB) Vist 1319 gange
On scene - but unseen

Besvar