whcvip skrev: ↑27. jun 2018, 19:35
Lycon skrev: ↑27. jun 2018, 12:15
whcvip skrev: ↑27. jun 2018, 08:59
Har netop fået svar fra Politiet om fjeder assisteret (spring assisted) knive er lovlige eller ej i Danmark, her er svaret:
Det er ikke lovligt at være i besiddelse af en fjederassisteret kniv i Danmark.
Med venlig hilsen
Winnie Berthelsen
Sagsbehandler
Våben- og Tilladelsessektionen
Kan vist ikke siges mere klart.
Men hvordan lød dit spørgsmål? Hvis du bare har spurgt om en "fjederassisteret" kniv er ulovlig, har de jo tænkt "springkniv" og med det samme dømt den ulovlig. Det er jo ret vigtigt at forklare at det netop ikke er en springkniv i traditionel forstand, men en foldekniv hvor klingen ved at man "trækker" i den hjælpes ud af en fjeder.
Mailen jeg skrev til Politiet:
Jeg syntes ikke det fremgård særligt tydeligt i knivloven om fjeder assisteret knive er lovlige i Danmark. Springknive står som at være ulovlige eller kræve tilladelse, men fjeder assisteret knive er ikke springknive, trods de har en fjeder kræver de stadig man “flipper” bladet ud med en finger, og altså ikke bare trykke på en knap som ved en springkniv. Søgning på nettet har ikke gjort mig mere klog på om det er lovligt eller ej, vandende er meget delte og ikke noget entydigt svar.
Derfor skriver jeg nu direkte til jer Politiet med håb om svar på dette, da jeg ikke har lyst til at prøve at bestille sådanne knive fra udlandet hvis de viser sig at være ulovlige.
Lad mig starte med at sige at jeg synes at det er godt arbejde at kontakte Politiet for at få afklaret hvad der er lovligt og hvad som ikke er lovligt.
Desværre har det bare vist sig gentagne gange at de (politiet) gerne udtaler sig om lovligheden af alt muligt uden at ha' den ringeste pejling af hvad som er op eller ned.
Vi har senest set det med et medlem her på forum som blev sigtet for ulovligt at ha importeret en kniv som Politiet sagde var en halskniv og derfor var "DYBT ULOVLIG" at besidde, hvorefter det selv samme Politi udsteder en importtilladelse til præcist den samme kniv. (Case closed)
Mit råd skal derfor være at spørge, spørge og spørge men altid bede om HJEMMEL, HJEMMEL og atter HJEMMEL og så stadigvæk være skeptisk overfor svaret.
At spørge Politiet svarer lidt som at spørge Jan Magnussen om hvilken Caster indstilling som virker bedst på Hockenheim i regnvejr og så tage hans svar som den fuldkomne sandhed, Jan Magnussen ved hvordan man kører bilen ikke hvordan man bygger den, det samme med Politiet , de ved noget om.......( Hmmm. jeg kan ikke lige komme i tanke om hvad de ved noget om) færdselsloven måske, men noget så kontroversielt og ufuldkomment som våbenloven/Knivloven er ene og alene formodninger fra deres side, og de tolker så det passer bedst ind i deres agenda og det er skidt!.
Det evigt tilbagevendende problem er at vi ikke har nogle interesseorganisation som reelt står frem med reel modstand overfor Politiet når de opfører sig fjollet eller agerer udenfor lovens bogstav, i dette tilfælde har Politiet sat lighedstegn imellem Spring-assisted og springknive, hvilket igen er den tolkning som passer bedst ind i deres agenda.
Som jeg læser loven så er Springknive forbudt men Spring-assisted er ikke, men igen det er MIN TOLKNING, vores politikere har fucket det hele op ved ikke at gå til biddet og specificere helt ned i detaljen hvad som er lovligt og hvad som er forbudt!!!
Det er ikke fair overfor borgerne at man reelt ikke kan finde ud af hvornår man er på den ene eller anden side af stregen!!!