Det er blevet den tid på året hvor firmaets julegaveshop er åbnet, og en af valgmulighederne er et sæt Fiskars Sensei køkkenknive. Jeg kunne godt være lidt fristet af nye køkkenknive, men er de overhovedet værd at samle på?
Her er hvad de skriver om sættet:
Fiskars skrev: Sensei køkkenknive i japansk design
Sensei knivene er produceret efter ældgamle, japanske traditioner i et moderne design.
Knivbladet er hærdet ekstra hårdt for at bevare knivens skarphed i længst mulig tid. Knivsæggen er i rustfrit stål og håndpoleret, hvilket giver kniven en flot finish og maksimal skarphed.
Det dråbeformede håndtag med soft-touch belægning, giver et godt og solidt greb om kniven, når du arbejder i køkkenet.
Hårdhedsgrad: HRC 55-56.
Gaven består af:
Kokkekniv, 19 cm
Brødkniv, 19 cm
Santoku grøntsagskniv, 16,5 cm
Japansk urtekniv, 12 cm
Almindelig urtekniv, 7 cm
Er der nogen her der har erfaring med dem, eller kan vurdere om det er noget skrald? Og er der ikke noget med at rustfrit stål er svært at få rigtigt skarpt?