Bofhenator skrev: ↑6. feb 2023, 14:17
Jeg har købt endnu en Willumsen kniv... Måske er jeg ude i et misbrug.
Men min Red-E savnede en lillebror, så da Red-E Nano blev præsenteret i sidste uge kom jeg til at købe den med det samme...
Willumsens knive passer min smag godt og byggekvaliteten er i top til prisen.
Inspireret af ovenstående indlæg – og efter at have set og gramset på Bofh’s eksemplar af en sådan Willumsen Red-E Nano – har jeg uden skam overhovedet bestilt en mage til...
Der er tilsyneladende pt. lidt leveringstid fra Willumsen så jeg er i mellemtiden ”kommet til” at købe en anden lille ny, som jeg kan hygge mig med mens jeg venter...
Der er tale om en Leatherman G33. Ja, Leatherman laver faktisk foldeknive og endda af forbløffende god kvalitet - især når man tænker på den lave pris på 298 kr. (pris ved en ”større professionel værktøjshandler”). Kniven er passende lille med en klingelængde på 6,6 cm, hvilket passer fint med de nye "næsten EDC-kriterier”, hvor små foldeknive nu næsten synes generelt acceptable. Se f.eks. denne tråd om det emne
viewtopic.php?f=53&t=3771&p=1027556
G33 findes i forskellige versioner med forskelligt udstyr på. Min er en ren ”basic” version, som udover klingen har en karabinhage, der for øvrigt også kan bruges som kapselåbner.
G33 har et let og godt greb af nylon med indstøbt glas og klingen er af ”drop point” typen lavet af 420HC stål. Dette er måske ikke det mest avancerede ”high-end” stål på markedet men det er en ”no-nonse” type, der holder skæret fint og er let at skærpe. Klingen låses med en udmærket liner-lock, der ikke synes i fare for at ”smutte”.
Kniven har derudover et par kvalitetsdetaljer, som jeg ikke havde forventet at se på så billig en kniv. Udover et rigtig glimrende skæfte er knivens mekaniske udformning ganske vel gennemtænkt med simple og effektive løsninger. Skruerne, der holder lommeclip’en, er ikke bare skruet ned i skæftets materiale men i fine små messingbøsninger (jeg piller altid disse clips af…). Og glidelejerne, der holder klingen er store og solide – og der er ikke antydning af sideværts slør.
Samlet set en rigtig fin lille, let og diskret kniv, hvor man virkelig får meget for den beskedne pris.
Oscar123

- 2023 02 10 Leatherman G33-1.jpg (45.87 KiB) Vist 4272 gange