Rustblånering af pistolslæde

[Bofhenator]

Jeg er ved at samle stumper og ingredienser sammen til at prøve selv, blåneringsvæsken er blandet og klar (det er sgu meget bekvemt med et fysiklokale med glas og gas og kemikalier...)

Men hvilken rustfjerner brugte du? Jeg har kigget lidt på Borups og overvejer at bruge den (fortyndet) og fint ståluld til at fjerne dem gamle brunering med.
http://www.borup.info/en/Aktuelt/~/link ... 319F9&_z=z

EDIT: Borup indeholder også saltsyre, så det er ikke verdens bedste plan!


Det første emne bliver rammen på en Ruger Mark III, hvis det ender lykkeligt bliver næste skridt rasten af skyderen.

[Longrifle]

Jeg brugte noget autorustfjerner indeholdende fosforsyre....Jeg tror, at netop fosforsyren i en eller form er nøglen.

Sendt fra min U8860 med Tapatalk2

[Bofhenator]

Jeg brugte noget autorustfjerner indeholdende fosforsyre....Jeg tror, at netop fosforsyren i en eller form er nøglen.

Jeg har lige fundet noget hos t-hansen, det er 100% fosforsyre (de aktive stoffer) resten er vand og alkohol, det prøver jeg sgu med.

Kogte du i postevand eller deminiraliseret vand?

Jeg kunne godt finde på at prøve at dampe emnet når jeg får lidt mere erfaring også, det skulle også give et rigtig nydeligt resultat.

[Longrifle]

Postevand :)

Sendt fra min U8860 med Tapatalk2

[Bofhenator]

Postevand :)

Glimrende :-)

Tak for hjælpen og en glimrende guide.

[Raptor357]

Kan du koge i demivand så gør du det. så har du ikke forurening fra mineraler.

[Bofhenator]

Kan du koge i demivand så gør du det. så har du ikke forurening fra mineraler.

Det kan jeg, der er rigeligt af det.

[Bofhenator]

Jeg har en erfaring....

Jeg er næsten færdig med rammen på min Ruger, og ville pudse den af sidste gang med messinguld.... Det var en fejl, det blev hængende som en belægning i overfladen (tror det er fordi oxidlaget er så hårdt).

Den blev helt fin og messingfarvet... :-\

Nu er jeg i gang med at se om jeg kan komme af med det uden at skulle starte helt forfra. Der kommer naturligvis en samlet beretning om hele forløbet, med billeder når den rent faktisk er helt færdig...

[Barnes X]

Hey Bof´

Nej, behold den da som den nu er blevet

Det er da liiidt sejt...

Nu kan du da kalde dig;

- Manden med den GYLDNE PISTOL

Hvor mange andre har sådan én?!?

Venligst Barnes X

[Bofhenator]

Høhø, var der ikke noget med en ekstra brystvorte også så?

Det holder jo ikke...

Nå, nu søber den rundt i linolie, billeder og erfaringer ud over messingulden kommer i løbet af weekenden.

Sent from my HTC Sensation XE with Beats Audio using Tapatalk

[Bofhenator]

Jeg startede fordi jeg ikke var tilfreds med hvordan dels piben så ud efter et besøg hos en våbensmed

Før-greb

before-grip.jpg (46.97 KiB) Vist 6227 gange

Og dels hvordan grebet så ud efter min manglende opmærksomhed

Før

before.jpg (53.82 KiB) Vist 6227 gange

Først blev rammen rengjort

cleaning.jpg (27.78 KiB) Vist 6227 gange

Så købte jeg en flaske rusteater hos t-hansen, det er baseret på phosforsyre, den tog den oprindelige blånering og polerede rammen med ståluld

polering.jpg (28.72 KiB) Vist 6227 gange

Rammen blev affedtet i 50g natriumhydroxid til 1l vand

degrease.jpg (20.63 KiB) Vist 6227 gange

Så blev blåneringsvæsken fremstillet efter opskriften højere oppe

Væsken blev smurt i et meget tyndt lag på rammen

vaedske.jpg (31.33 KiB) Vist 6227 gange

Rammen blev derefter placeret i en kasse med låg fra IKEA med et vådt viskestykke i bunden.
Kassen stod i et rum med en konstant temperatur på 15 grader.

rustbox.jpg (24.97 KiB) Vist 6227 gange

Når rammen kommer ud er der dannet et tyndt lag rust, dette lag ændre karakter undervejs, når oxidlaget er ved at være færdigdannet (efter man har gentaget processen et antal gange) bliver rustlaget tyndere.

rust.jpg (26.81 KiB) Vist 6227 gange

Rammen koges i deminiraliseret vand i 15 minutter og pudeses derefter så det løse oxidlag kommer af... derefter gentages processen fra indsmøring i blåneringsvæske.

boil.jpg (27.43 KiB) Vist 6227 gange

Og her er resultatet, der er steder på rammen jeg ikke er tilfreds med, der kom grimme skjolder efter mit eventyr med messinguld. Det er ikke umuligt den bliver renset i bund igen og jeg starter forfra, men nu skal den først samles og på skydebanen, savner at skyde med den!

De fleste steder holdt farvningen sig fin og mørk og ensartet især efter den fik linolie.

resultat-1.jpg (16.58 KiB) Vist 6227 gange

resultat-2.jpg (16.86 KiB) Vist 6227 gange

[I56]

Jeg har så observeret, at div. emner tager meget forskelligt imod.

Første gang jeg saltbrunerede, tog forskellige dele af pistolen, og selv forskellige områder af samme del, forskelligt mod bruneringen. Nogle steder opnåedes farven efter 4-5 behandlinger, medens andre krævede 8-10 behandlinger.
En nærmere analyse af den forudgående behandling af de forskellige områder viste, at de områder, der hurtigt tog imod, var blevet poleret med polerevoks på en filtskive, som afsluttende behandling før affedtning og bruneringen. De øvrige områder, der var meget længere tid om at tage imod bruneringen, havde det til fælles, at de kun var bearbejdet med smergellærred, vandslibepapir og finere slibesten som f.eks. oliesten.
Når man ser på metaloverflader, der hhv. er poleret med polerevoks og med smergel/slibesten, ser den polerede overflade mest blank ud.
Men hvad er egentlig forskellen? Med smergel/slibesten skæres de højeste punkter/områder væk, og der efterlades en plan snitflade. Med polering bliver de højeste punkter revet ud, og efterlader en (meget, meget lille) brudflade. Usynlig for det blotte øje.
Hvad kan vi så bruge denne viden til?
Vi kan opnå en hurtigere bruneringen, ved at polere emnerne, men den vil formentlig også være mindre modstandsdygtig mod rust, da bruneringen er mere overfladisk og overfladen i realiteten består af mikroskopiske kratere, som vil være tilbøjelig til at samle fugt, der ikke fjernes, når overfladen aftørre.
Ved slibning, hvor vi i realiteten gør ridserne mindre og mindre, indtil vi har svært ved at se dem, er overfladen skåret skarpt af, og helt uden fordybninger, bortset fra slibesporene, der dog også er skåret af i bunden. På grund af den mere glatte overflade, vil bruneringen have svære ved at angribe stålet, men til gængæld bliver overfladen også mere ensartet angrebet. Og, som en følge af det større antal behandlinger, vil bruneringen trænge dybere ned.
Konklusionen er altså, at den overflade, der er slebet blank, bliver mest holdbar og mest ensartet.
Der er selvfølgelig mange andre faktorer, der har indflydelse på forløbet og resultatet af en bruneringen. F.eks. kan delene være lavet af forskellige ståltyper. Ved sammensatte dele, kan der være svejsninger eller sølvlodninger. Uensartet affedtning eller fingeraftryk. Eller delene kan have rørt hinanden eller omgivelserne under rustningsprocessen (Vær omhyggelig med at emnerne hviler på forskellige punkter hver gang, og at det er punkter, som ikke vil være synlige, når emnerne samles).
Alle gamle bøssemager er nok enige i, at salt-/rustbrunering er både pænest, bedst beskyttende og mest holdbar. Men med varmbrunering, der kun tager et kvarters tid og som kun kræver én behandling, som alternativ, vil det være de færreste kunder, der er villige til at betale for en bruneringen, der nemt kan kræve 10 arbejdstimer eller mere, når det samme udseende kan opnås med på mindre end én arbejdstime. Desuden havde man, "i gamle dage", lærlinge, som man kunne sætte til det langsommelige (og kedelige) arbejde med saltbrunering.
Når jeg foretrækker ordet "saltbrunering", er det fordi det er den betegnelse, der bedst beskriver hvad jeg mener. "Rustbrunering" siger kun noget om hvordan emnet ser ud under behandlingen, og "Koldbruneringen" bruges også om andre processer, der intet har at gøre med "saltbrunering".
Saltbrunering dækker over at det er en kemisk proces, der tager udgangspunkt i et salt. Der findes flere forskellige salte, som kan bruges til bruneringen. Det kan faktisk lade sig gøre, at brunere med ganske almindeligt kogesalt, men resultatet bliver ikke særligt godt.

[Longrifle]

Jeg er meget imponeret over "salt" brunering!

Inden jeg afprøvede teknikken på min Star, fik et øksehoved turen. Det har nu hængt i skuret i samfulde 2 år uden at ruste. Skuret er ikke opvarmet, og ganske fugtigt pga. et hul i taget.

Der ligger også nogle håndvægte, der på trods af overfladebehandling, er ræverøde af rust.

[LandCruiser]

Det ser imponerende ud.... mon ikke man skulle prøve på et par svensknøgler først.....

Hilsen Verner

[I56]

....
Der ligger også nogle håndvægte, der på trods af overfladebehandling, er ræverøde af rust.

Har du overvejet, om det måske skyldes, at du bruger hovedet mere end hænderne :?

[Longrifle]

Jeg gik sgu kold i at løfte jern i det tidlige forår (dog ikke derhjemme, men på job og i det lokale center).


Nu nøjes jeg med masser af løb indtil lysten melder sig igen.

[I56]

Jeg holder også en pause med at flytte jern. Bare midlertidigt.
Pausen begyndte før sommerferien - 1981 :$

[Longrifle]

I56, det gælder sgu´ om være i god form!!!


I øvrigt, Landcruiser.... Bacho svensknøgler tager vanvittigt godt og nemt imod. Jeg var både igennem svensknøgle, en hammer, 2 økser og så pistolen inden bruneringsfeberen lagde sig igen