Tikka T3 ombygningsprojekt

Beskriv dine tips, tricks og gør-det-selv projekter.
Dette forum er IKKE til at stille spørgsmål om ting du gerne vil gøre, men til at FORTÆLLE OM TING DU HAR LAVET, til glæde og inspiration for andre.
Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 23. dec 2012, 15:32

Hermed mit lille ombygningsprojekt for at få en custom riffel til praktisk jagt:

Billede

Kravspecifikationer:
- Kompakt riffel med pibe på max 20" og totallængde på cirka 100 cm
- Tilpas lav vægt til praktisk jagt – men ikke ubehalige med rekyloptag
- Skæfte i kunststof – upåvirkeligt for klima og minimal vedligeholdelse
- Aftageligt magasin
- Lydløs sikring
- Smooth bundstykke
- Kaliber til al nordisk vildt
- Præcis - også på længere afstande
- Mulighed for nem skift af optik
- Økonomisk overkommelig

Donorriffel:
Brugt Tikka T3 Lite i .243 Win med Zeiss 3-12x56 med sigte 4 i Optilock-ringe - indkøbt til jysk pris.

Kalibervalg:
.308 Win fordi:

Billede

- Enormt udvalgt af projektiler – lige fra 110 gr. varmint over 168 gr. match til tunge jagtprojektier på 180-220 gr.
- Nok power til både krondyr, elg og bjørn med rette projektil og skudplacering
- Nem tilgang til gratis kvalitetshylstre
- Accepteabelt rekylniveau i let riffel
- Præcis og fornuftig ballistik til al praktisk jagt
- Kaliberen kræver ikke en lang pibe for at fungere optimalt

Ombygning:
Pibe skiftet til Lothar Walther i kontur "Light Weight Varmint" med stigning 1:12 i kaliber .308 Win.

Afkortet til praktiske 20", der er et fint optimum mellem vægt, balance, ballistik og anslagsenergi. Længere pibe i .308 Win giver kun marginalt højere udgangshastighed, men tilfører vægt og uhandihed.

Plastskæftets hulrum inkl. pistolgreb og kolbe udfyldt med blanding af hårdpresset skumgummi og epoxy. Det giver ekstra styrke, eliminerer den hule "klonk" lyd - mod en relativ begrænset overall vægtforøgelse. Tydeligt bedre vridningsstabilitet og balance:

Billede

Billede

Billede

LimbSaver-bagkappe montert for optimal rekyloptag.

Metalsøjler indstøbt i skæftet, således at tilspændingsmoment ikke knuser plasten. Låsestol står nu direkte oven på søjlerne og bundmetallet (af plast) modificeret med indstøbte spændeskiver, således at der er metal-mod-metal kontakt hele vejen igennem. Skæftet er dermed "klistret" på låsestolen - fremfor at sidde som mellemlang i en fleksibel sandwich.

Billede

Billede

Tikka-rekylstop ombyttet fra alu til stål og epoxy-indstøbt i skæftet – frem for at sidde løst.

Låsestol beddet for og bag med cirka 5 cm støtte ud under kammeret. Herefter er piben helt fritsvævende.

Billede

Direkte jagtaftræk justeret til 1.000 gram uden slæb.

Bundstykkeknop modificeret til 5/16" gevind. Bagder Ordinance-design monteret for bedre greb og lettere repetering.

Billede

Picatiny-rail med rekylstop til udfræsningen i Tikka-låsestolen (designet af Mindstorm). 0 MoA vinkel af hensyn til brug med normal jagtoptik.


Praktisk jagt:
Min Otterup Tactical Rifle i 6.5x55 skyder fantastisk, men er meget tung og lang, hvilket gør den direkte uhandy til praktisk jagt, hvor man skal gå langt, ind og ud af biler, op og ned af tårne samt pürsche rundt.

Billede

Billede

Billede

På en kombineret bukke-/vildsvine-jagt i Sverige fungerede den 15 cm kortere og cirka 1 kg lettere Tikka perfekt.


Skift af optik:
Takket være Picatiny-railen og Leupold Mk 4 ringe er det nemt at skifte optik uden ændring i træfpunkt:
- Zeiss 3-12x56 til praktisk no-nonsens jagt – utrolig lysstærk
- Nightforce 5.5-22x50 til langdistanceskydning og -jagt
- AimPoint til drivjagt (kineser-kopi med indbygget ring)

Billede

Efter tilspænding af kikkert med momentnøgle sat til korrekt værdi, er der ikke nogen ændring af træfpunkt ved kikkertskift – testet igen og igen på skydebanen og brugt på jagtrejse.


At the range:
Jeg genlader al ammo til mine centerfire våben. Kaliber .308 har vist sig at være ret nem at gå til:

Billede

En billig træningspatron bygget på Hornady 150 gr. FMJ BT (indkøbt i bulk-pakke til jysk pris). Norma 203B gav ikke det ønskede resultat (for langsomt til projektilvægten), men et skift til den hurtigere Vithavuri N-135 gav et træfbillede på cirka 1/2 MoA på 200 m.

For optimal præcision har Hornady 168 gr. HPBT match vist sig at være glimrende og overraskende billig i indkøb. Norma 203B fungerer fint (1/2 MoA), men den hurtige 201'er endnu bedre: 1/3 MoA på 200 m for fire-skuds grupper (jeg smed det femte skud to gange i træk).

Som en all-around jagtpatron har jeg haft stor succes med Sierra GameKIng 165 gr. SP, som er en klassisk blyspids uden så meget halløj. Ladet til cirka 775 m/s giver den minimal kødskade i råvildt og vildsvin med gennemskud og to-krone stort udgangshul. Ingen flugtafstand. Ladet med Norma 203B gav den cirka 1/2 MoA på 100 m for fem-skuds grupper. Indskudt 3 cm højt på 100 m, pletter den på ca. 150 m og ligger 8 cm under på 200. Det gør den dejlig nem til praktisk jagt med Zeiss-kikkert uden kliktårn.

Billede

Udover de tre farvoritter har jeg haft OK resultater med Hornady A-MAX 168 og 178 gr., Sierra Match King 168 og 190 gr. samt Lapua Mega 150 gr. SP.

Der er helt sikkert noget at hente ved at pille ved friflugten – et forsøg med Sierra Match King startende med 2,0 mm indtil fuld kontakt med riffelgangene, begyndte med 1,0 MoA - men skrumpede til 0,4 MoA på 200 meter. Alle med samme krudtmængde/type.

Billede
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Lyhne
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 401
Tilmeldt: 22. jul 2008, 17:06
Interesser: Jagt, Sportsskydning
Geografisk sted: Østjylland
Has thanked: 6 times
Been thanked: 10 times

Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Lyhne » 23. dec 2012, 15:41

Som sædvanligt et velovervejet og gennemført projekt fra dig - meget i imponerende. Lad os se hvor langt den kan komme ud i Borris..
Sportsskytteklubben Mildot

Brugeravatar
BentxBetjent
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 3740
Tilmeldt: 22. mar 2012, 23:24
Interesser: Rifler, airguns
Geografisk sted: Udenfor Horsens
Has thanked: 651 times
Been thanked: 661 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af BentxBetjent » 23. dec 2012, 15:46

Imponerende, lækker riffel, struktur og superflotte billeder.... :thumbup:
Når statsmænd tyr til vold, er det menneskeheden der lider.
( ͡° ͜ʖ ͡°)


Det tager kun 2 minutter ..........

Depper
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 201
Tilmeldt: 27. okt 2011, 20:31
Interesser: Teknik.
Geografisk sted: Aalborg
Has thanked: 23 times
Been thanked: 85 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Depper » 23. dec 2012, 21:37

Det ser rigtig godt ud! meget nydelig beskrivelse :-)
:razz:

Brugeravatar
Paco
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 521
Tilmeldt: 10. dec 2008, 13:17
Interesser: Bukke og andejagt
Geografisk sted: Ringkøbing
Has thanked: 8 times
Been thanked: 2 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Paco » 23. dec 2012, 22:19

fedt!! og flot bygget , både indlæg og billeder , dejligt at nogen bruger noget tid på deres indlæg .....jeg giver en anerkendelse
Retten til at forsvare sine holdninger, bør alle have, og retten til at have sine holdninger, bør alle forsvare.

Brugeravatar
JPedersen
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 874
Tilmeldt: 7. nov 2010, 14:16
Interesser: jagt, vildt, våben og knive
Geografisk sted: Søborg
Has thanked: 8 times
Been thanked: 47 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af JPedersen » 23. dec 2012, 22:39

Nøh jeg elsker bare dine projekter, de er fantastiske! :numberone:
MVH Jonas

”Hvor mange skydevåben har de egentlig”?

”Flere end jeg har brug for, - men færre end jeg kunne tænke mig”

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 24. dec 2012, 10:39

Tak for de positive tilbagemeldinger - jeg finder det altid underholdende at fremvise gør-det-selv projekter fra start til slut og nyder, når jeg kan læse med i andres renoveringsprojekter af haglgevær eller snitning af nye skæfter :razz:

Lyhne: Ifølge QuickLoad burde en 20" .308 Win kunne sende et Berger 155 gr. VLD ud med 830 m/s og dermed først gå underlyds omkring 1.050 meter. Alternativt Hornady A-MAX 178 gr. med 790 m/s (underlyds ved 1.000 meter) - men så er begge også pumpede til max tryk det giver ikke nødvendigvis bedste samling.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
HHC
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 722
Tilmeldt: 3. apr 2011, 09:09
Interesser: jagt
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 99 times
Been thanked: 54 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af HHC » 24. dec 2012, 10:58

Glimrende beskrivelse og meget lærerigt

Brugeravatar
HHC
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 722
Tilmeldt: 3. apr 2011, 09:09
Interesser: jagt
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 99 times
Been thanked: 54 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af HHC » 24. dec 2012, 11:26

Den picatiny rail ser smart ud.
Nu har jeg 3 gl mauser og hvis jeg satte sådan en rail hver så burde jeg vel uden problemer kunne Bytte rundt på optiken.

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 24. dec 2012, 11:33

HHC skrev:Nu har jeg 3 gl mauser og hvis jeg satte sådan en rail hver så burde jeg vel uden problemer kunne Bytte rundt på optiken.
Hvis alle rails er af Picatiny-typen, burde du fint kunne bytte rundt. Det kræver nemlig at der er lige langt mellem hvert spor - ellers skal du til at flytte ringene lidt frem og tilbage mellem hver riffel.

Husk at skubbe kikkert-med-ringe-pakken helt frem i sporet, så de er i fuld kontakt til rekyl og spænd skruerne med korrekt moment.

Jeg pillede Nightforc'en af min Otterup 6.5x55, som har en Ken Farell rail med 20 MoA vinkel. For at indskyde på Tikka'en, skulle jeg give den 70 cm op og 15 cm til højre. Den store afstand opad stammer fra den skrå vinkel, som der er på Otterup'en til brug ved langdistanceskydning.

Har du noteret antal klik ned, burde det dog være en smal sag at flytte kikkert fra riffel 1 til riffel 2 og retur igen.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
HHC
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 722
Tilmeldt: 3. apr 2011, 09:09
Interesser: jagt
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 99 times
Been thanked: 54 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af HHC » 24. dec 2012, 11:58

Tak for svaret :numberone:

The Mauer
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 541
Tilmeldt: 8. jan 2012, 17:28
Interesser: jagt
Geografisk sted: ringsted
Has thanked: 9 times
Been thanked: 58 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af The Mauer » 24. dec 2012, 15:00

Fedt projekt!
Jeg pillede Nightforc'en af min Otterup 6.5x55, som har en Ken Farell rail med 20 MoA vinkel. For at indskyde på Tikka'en, skulle jeg give den 70 cm op og 15 cm til højre. Den store afstand opad stammer fra den skrå vinkel, som der er på Otterup'en til brug ved langdistanceskydning.
Er der en speciel grund til, at du ikke også har set en rail med 20 moa drop på Tikkaen. Jeg tænker, at så slap du for at skrue ligeså meget på kikkerten, mellem hvert skift?
-The Mauer

Born to hunt. Forced to work!

Brugeravatar
Halvautomat
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 567
Tilmeldt: 19. nov 2004, 20:35
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 40 times
Been thanked: 42 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Halvautomat » 24. dec 2012, 15:17

Var det ikke noget med et org. Tikka Varmint skæfte ?
Har et til salg :blink:
Så får du det rigtige forskæfte og du slipper for den sæk ... på skæftet...

Brugeravatar
Mech Inf
Silver Member
Silver Member
Indlæg: 252
Tilmeldt: 31. maj 2005, 19:30
Interesser: Langdistanceskydning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 9 times
Been thanked: 43 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Mech Inf » 24. dec 2012, 17:39

Det er altid en fornøjelse at se, når folk har øje for detalje og kvalitet.

Og som altid vel beskrevet. Det er den her slags indlæg, der gør NVF et besøg værd.
.308 all the way!

Predator
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 559
Tilmeldt: 28. feb 2011, 11:24
Interesser: Skydning med krudtvåben
Geografisk sted: Jylland øst
Has thanked: 3 times
Been thanked: 62 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Predator » 24. dec 2012, 19:30

Halvautomat skrev:Var det ikke noget med et org. Tikka Varmint skæfte ?
Har et til salg :blink:
Så får du det rigtige forskæfte og du slipper for den sæk ... på skæftet...

Det brede forskæfte og kindpuden fra Varminten kan købes løst og passer på en lite.
--
mvh.
en Predator

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 25. dec 2012, 13:09

The Mauer skrev:Er der en speciel grund til, at du ikke også har set en rail med 20 moa drop på Tikkaen.
Zeiss 3-12x56 , som sad på donor Tikka'en (og som er en fantastisk no-nonsens jagtkikkert), har ikke nær så stort klikområde som Nightforc'en.

I org. kaliber .243 Win var der, efter 100 meter indskydning, 65 cm justering tilbage i højden. En 20 MoA vinkel på basen æder 58 cm, hvilket giver meget lille spillerum tilbage ved evt. skift af projektil og ladning.

Jeg valgte derfor at køre en en helt flad base og blot klikke lidt ekstra på Nightforc'en (der er nok at tage af).
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 25. dec 2012, 13:11

Predator skrev:Det brede forskæfte og kindpuden fra Varminten kan købes løst og passer på en lite.
Hvor kan det købes? Jeg kunne godt tænke mig det lidt tykkere forskæfte - men orker næsten ikke at skulle lave pillar bedding på et helt nyt skæfte (ellers tak for fint tilbud, Halvautomat :blink: )
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Predator
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 559
Tilmeldt: 28. feb 2011, 11:24
Interesser: Skydning med krudtvåben
Geografisk sted: Jylland øst
Has thanked: 3 times
Been thanked: 62 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Predator » 25. dec 2012, 19:16

Jeg har købt både fast og stilbar kindpude i løs vægt hos min lokale Tikka forhandler. Han får stumperne fra Normark i Randers.

Et lille tips til andre. Den faste kindpude fra Tikka Varmint passer på mange straight stocks og bl.a osse på McMillan. En tur under en varmepistol og den kan klemmes ned over et skæfte. Fastgøres med en selvskærende skrue ovenfra. Skrue og prop er med i sættet.
--
mvh.
en Predator

Brugeravatar
Karlo
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 575
Tilmeldt: 21. sep 2009, 19:59
Interesser: Fiskeri og Jagt
Geografisk sted: Sjælland
Has thanked: 27 times
Been thanked: 58 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Karlo » 28. dec 2012, 01:53

Rigtig fedt projekt!
På det første billede i tråden har du en grøn kindpude og patronholder monteret. Hvor kan de købes?

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 28. dec 2012, 20:28

Karlo skrev:På det første billede i tråden har du en grøn kindpude og patronholder monteret. Hvor kan de købes?
Den "originale" kindpude hedder Eagle Pack, men laves også af andre:

Triad Tactical stock pack: http://www.triadtactical.com/Triad-Stock-Pack.html

Alternativt kan du også købe nogle billige Hong Kong/kina kopier til air soft legetøjevåben på eBay:

http://www.ebay.com/sch/i.html?_odkw=ri ... k&_sacat=0

Det er sådan en, jeg har på T3 i øjeblikket. Det fungerer fint til at give den nødvendige højde til stor kikkert.

Kvaliteten og finish er dog bedre ved de rigtige, der også koster 3x så meget.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
Raptor357
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7568
Tilmeldt: 26. mar 2010, 23:27
Interesser: At skyde og ramme
Geografisk sted: Stor Kbh
Has thanked: 451 times
Been thanked: 909 times

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Raptor357 » 28. dec 2012, 23:09

Det der hårdpressede skumgummi og epoxy, kan du fortælle lidt mere om det ? jeg har en weatherby mark 5 i synth som er noget blød i det efter min mening.
Kun mængden af varm luft er begrænsningen på hvor højt politikerne stiger til vejrs

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 29. dec 2012, 21:55

Raptor357 skrev:Det der hårdpressede skumgummi og epoxy, kan du fortælle lidt mere om det ?
Da jeg ikke ønskede at fylde hele skæftet med epoxy, som i tør tilstand har en vis massefylde, fandt jeg på at bruge skumgummi til at fylde lidt ud.

Jeg lavede en test, for at se om epoxyen åd skumgummien. Det gjorde den ikke og de bandt fint sammen.

Skar skumgummien i mindre stykker og skifede med at proppe expoy-masse ned i skæftet og stoppe skumgummi stykker ned med en pind. Det hele kan gøres fra bagenden af et Tikka skæfte, som en aldeles hult. Jeg fyldte pistolgrebet og og fortsatte "opad" i tre omgange for at sikre at hvert lag var tørt. Epoxy tører under stor varmeudvikling, der kan mærkes gennem skæftet.

Det er vigtigt, at skumgummien kun bruges til at spæde epoxy-masse op, så den ikke bliver for massiv og derfor gør skæftet for tungt. Du kan sikkert også bruge plastkuger eller andet luftholdigt, som kan blades i epoxy-massen.

Det er vigtigt at dække al udvendigt plast af med malertape og plastposer, da epoxyen sviner voldsomt og hæfter på alt, hvad det kommer i kontakt med. Det er lidt besværligt at proppe den grødlignende masse ned i skæftet, og det er nødvendigt med en pind for at stampe det hårdt.

Overvej hvor meget vægt du ønsker at tilføre skæftet. Hvis det er helt hul nu, vil en opfyldning måske give 300-500 gram bagtil. Det kan påvirke balancen voldsomt!

Jeg brugte en 2 kg spartelmasse fra Harald Nyborg da det giver en masse til en beskeden pris:
http://www.harald-nyborg.dk/p2703/metal ... masse-2-kg
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

rasmusdons
Newbie
Newbie
Indlæg: 1
Tilmeldt: 9. jan 2013, 08:14
Interesser: Riffeljagt
Geografisk sted: Nordjylland
Geografisk sted: Aalborg, Nordjylland
Has thanked: 1 time

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af rasmusdons » 22. jan 2013, 17:18

Fabelagtigt projekt!

Jeg er nyjæger og har lige investeret i én og samme riffel :-)
Jeg er lidt facineret af "håndtaget" på dit bundstykke (Kender ikke fagtermet!)
Hvor kan sådan ikke købes?

DBH
Rasmus B. Dons, Aalborg
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Tikka T3 Lite Lefthanded .308Winchester (2013)
Simson Suhl 16/70 (1980)

Brugeravatar
357Magnum
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 1183
Tilmeldt: 7. maj 2005, 18:15
Interesser: IPSC + M1 Garand + genladning
Geografisk sted: Vestjylland
Has thanked: 20 times
Been thanked: 109 times
Kontakt:

Re: Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af 357Magnum » 23. jan 2013, 13:00

rasmusdons skrev:Jeg er lidt facineret af "håndtaget" på dit bundstykke (Kender ikke fagtermet!)
Hvor kan sådan ikke købes?
Jeg fandt den på eBay:

http://www.ebay.com/sch/i.html?_nkw=bol ... &_from=R40

Du kan få en bøssemager til at fræse den gamle knob af og dreje gevind til den nye, som bare skrues på og evt. fæsnes med lidt blå Locktite. Hvis du er lidt fingernem og har det rette værktøj, kan du sikket også klare det med en dremmel og et gevind-skæresæt.
..::: 357Magnum :::..

"This is my rifle. There are many like it, but this one is mine"

Brugeravatar
Saze
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 555
Tilmeldt: 13. feb 2010, 00:59
Interesser: Jagt, Lang distance skydning
Geografisk sted: Aarhus
Has thanked: 101 times
Been thanked: 130 times

Tikka T3 ombygningsprojekt

Indlæg af Saze » 23. jan 2013, 16:02

Fedt projekt, hatten af for det hele :)
Ang. Picatiny, kan det monteret på en T3 hvor der i forvejen sidder optilock eller skulle det have været anerledes? Beklager det dumme spørgsmål men kender slet ikke til den type montage...
Living to enjoy life!

Besvar