Side 1 af 3

Sy dit eget hylster!

: 10. aug 2006, 19:19
af Gunnut
OBS Brug en afladt skyder!

Først finder man den skyder man vil lave et hylster til. Her efter finder man ud af om det er en skulderhylster, inside the waistband, Pancake etc. hylster man ønsker.

Når man ved hvad man ønsker går man på nettet, lejer seje film, etc.

Ender man så med at ville have fx. et "Don Johnson" skylderhylster, så kikker man på de forskellige modeller som findes.

Herefter skaffer man læder og værktøj.

: 10. aug 2006, 19:32
af Gunnut
Keep on.

: 10. aug 2006, 19:42
af Gunnut
Nu skal læderet findes frem, men det er VIGTIGT at lave den perfekte skabelon først. Læder er dyrt og man undgår fejl ved at lave en god skabelon.

: 10. aug 2006, 19:58
af Gunnut
Nu er man færdig med at bruge skabelonen, men smid den ikke væk. Gem den (husk at skrive model på...i dette tlfælde Glock 17). Hvis det færdige resultat ikke bliver som ventet, kan man arbejde lidt mere med skabelonen.

: 10. aug 2006, 20:10
af Gunnut
Så er det tid til at få ømme fingre.

: 10. aug 2006, 20:24
af Gunnut
Hold tungen lige i munden.

: 10. aug 2006, 20:35
af Gunnut
Nu skal der leges med vand. Man syer altid hylstret lidt for lille. Vand gør så at lædret kan give sig og når det tørre trækker det sig så lidt sammen igen.

: 10. aug 2006, 20:58
af Gunnut
Der er et stykke vej endnu.

: 10. aug 2006, 21:06
af Gunnut
Hvis hylstret er for stramt (efter at have tørret natten over), så gør man det bare vådt igen og sætter skyderen i igen og bruger "form-værktøjet" igen.

: 10. aug 2006, 21:10
af Gunnut
Beklager jeg har snydt og ikke har viste hvorledes magasinhylster og skulderremme laves. Mere om dette en anden dag. Håber Beretta hylstret viser ideen om hvorledes resten laves.

: 11. aug 2006, 10:51
af Gunnut
Zubra skrev:God og udførlig guide NUT.

Har du brugt rårandslæder eller hårdtpresset forpart. Det samme som man bruger til knivskeder. Eller er det alm. blød læder?
Doh (som Homer Simpson siger).

I dette tilfælde er der vel tale det nogen hvis nok kalder kernelæder, men jeg har i tidens løb brugt alt, hvad jeg kunne få fat i. Selv gamle Hippie skoletasker, fundet på genbrug.

Læder er dyrt så hvis bare det er 2-4 mm tykt, har jeg brugt det. Det er klart til fx. et "inside the pants" hylster skal læderet ikke være for tykt, men det skal dog stadig være forholdsvis stift, ellers "bøjer" det bare, når man forsøger at presse skyderen i.

: 11. aug 2006, 11:02
af Gunnut
Det sjoveste er at "finde på" et eller andet speceilt, som lige præcis virker for en selv. Det kan være meget forskelligt fra skyder til skyder og især fra hylster type til hylster type.

: 11. aug 2006, 11:10
af Gunnut
Man skal naturligvis også tænke på magasinerne.

: 11. aug 2006, 11:25
af Gunnut
Det er kun fantasien, som sætter grænser. Ok de første 3-4 hylstre man laver, kan man ikke bruge til så meget andet, end at lære teknikken. Øvelse gør mester. Mht. undertegnede er jeg aldrig "gået amok" mht. finishen. Selve kanter etc. kan sagtens laves meget pænere, men jeg laver mere et hylster ud fra funktionen skal være optimal.

: 11. aug 2006, 11:35
af Gunnut
Nå det vigtigste er jo ikke fancy pistolhylstre, for dem har vi jo ikke noget at bruge til. Jeg har haft et lille behov via jobbet, men ellers har det bare været en sjov hobby. Ok det er sket en kollega, eller en frisk betjent (inden dig fik nye skydere, med mere restriktive regler mht. hvilke hylstre de må brug) er kommet forbi og har bedt om at få lavet et hylster.

Næ det vigtigste er da jagtkniven (eller knivene).

Når jeg er på pürsch har jeg altid to knive med. En til at stikke dyret med, såfremt det ikke er forendt, når jeg når frem. Og en til at brække dyret med.

: 13. aug 2006, 11:36
af Gunnut
Nå nu da sygrejet var fundet frem, kunne jeg jo lige så godt bruge det.

: 13. aug 2006, 11:41
af Gunnut
Som det kan ses er finishen ikke helt ok endnu. Dette skyldes at hylstret stadig er vådt og jeg ikke kan lave kanterne pæne før de er helt tørt. Her er læderet vendt med bagsiden ud, således hylstret "suger" sig bedre fast (næsten som sandparpir), mellem krop og den indvendige siden af bukserne.

: 15. aug 2006, 19:04
af Gunnut
Lige en afslutning på indlægget. Nu er kanterne "rettet" til. Først har jeg brugt "AK47" metoden (se hans indlæg) og efterfølgende gnedet voks på og smeltet det fast på kanten.

Joooo og så skulle jeg jo også for sjov lige prøve hylstret. Det virker faktsik ret got, selv om en Glock er ret "tyk".

: 6. okt 2006, 18:48
af Gunnut
Og nu startede hele indlægget med et skulderhylster til en Glock (som aldrig blev færdig). Selv om det kun er lir, så har jeg da endelig fået lavet det færdigt.

: 5. jan 2007, 17:41
af Gunnut
Her er så en anden model (er bragt et andet sted, men nu flyttet).

: 13. jan 2007, 17:31
af Universal 2.0
This is the holster that Gunnut made and that he is wearing in some of his pictures.

As you can see, it conceals my Glock 17 very well with just a sweatshirt.

This holster is also very comfortable to wear.

Re: Sy dit eget hylster!

: 25. jul 2008, 11:10
af Gunnut
Nå nu når man har fået en BBF, skal der vel også være plads til nogle patroner ;-)

Re: Sy dit eget hylster!

: 25. jul 2008, 18:14
af I56
Det er virkeligt nydeligt læderarbejde du laver, og dine billeder og forklaringer er eminente.

Jeg har også arbejdet i læder, for mange år siden, og en af de ting jeg lavede, var et patronbælte. Der gjorde jeg den erfaring, at selv om jeg havde lavet det meget stramt, kom patronerne til at sidde løst, efter et stykke tid. Jeg lavede det derfor om, ved at afmontere det stykke læder, der omslutter patronerne, og derefter sy langs kanten af det, inden jeg igen monterede det. Derved opnåede jeg, at det var tråden, der var bestemmende for, hvor meget det kunne udvide sig. Så blev de der.

Jeg kan måske også give dig et par idéer, som du kan bruge:
  • Metoden med at låse tråden fast til nålene, virker helt fint, når tråden ikke er for lang, men hvis man skal arbejde med lange syninger, hvor trådens samlede længde kan være mellem 1 og 3 meter, duer det ikke. Dels fordi tråden hele tiden slides samme sted, og dels fordi det vil få tråden til at sno sig. Ved de lange tråde, skal man ikke låse nålen til tråden, men sætte nålen sådan på tråden, at man kun lige kan trække tråden ud, så den ikke kommer til at ligge dobbelt. Idéen er så, at man flytter nålen så ofte, at den kun slides lidt hvert sted. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man ikke holder i nålene, når man strammer stingene.
  • Ved syning med saddelmagersting, skal begge nålene samtidig igennem læderet, så trådene ikke svækkes, ved at man stikker den anden nål gennem den første tråd.
  • Ved afslutning af syningen, kan man undgå at der bliver dobbelte sting i de første/sidste huller, ved at trække nålene ud mellem de læderstykker, som man syr sammen, og derefter sy 4-6 sting langs syningen, men mellem lædrestykkerne. Jeg har aldrig oplevet at denne afslutning er gået op. Yderligere bør man banke syningerne fast, medens læderet er vådt. Det gøres simpelthen ved at slå på syningerne med en hammer, med et hoved der er fri for mærker og skarpe kanter.
  • Endeligt kan man lave "skjulte" syninger, ved at lægge et snit i en vinkel på ca. 10 grader i forhold til narvsiden, ind fra kanten af læderet og lidt forbi det sted hvor syningen skal være. Derefter gøres narven våd, og bøjes tilbage, så det sted hvor syningen skal være, bliver tilgængeligt. Derefter samme fremgangsmåde som ellers og afslutningsvis påføres kontaktlim på begge snitflader, og narven bankes igen på plads. Det er denne metode som skomagere nogle gange benytter til håndsyede sko.
Jeg kan desværre ikke illustrere med billeder, da det er så mange år siden jeg har lavet noget i læder, at det kun er erfaringerne, jeg har beholdt :???:

Re: Sy dit eget hylster!

: 12. dec 2008, 08:53
af I56
Lillelars spurgte i en PB: jeg har tænkt mig og prøve og lave en skede til min S&W 686, hvad læder mener du der er bedst, og hvor stor stykker skal man lede efter, eller skal man først lave skabelon i papir??
Da andre også kan være interesseret i svaret, lægger jeg det her:

Der er tre forskellige grundtyper af garvning:
  • Egegarvning der giver et meget hårdt læder. Bruges f.eks. til skosåler.
  • Vegitabilskgarvning giver en noget blødere læder, der dog holder formen efter forarbejdning. Det er denne type du skal bruge.
  • Kromgarvning giver en meget bød og smidig lædertype. Bruges til møbler, tasker og jakker.
Du kan få læder, der er olie/fedtbehandlet fra garveriet. Det vil jeg fraråde, da du skal bruge vand til at blødgøre læderet med, når du skal forme det, og vandet vil have svært ved at trænge ind, hvis læderet er forbehandlet.

Indtil du er mere erfaren, vil jeg anbefale, at du starter med en skabelon. Du skal lave et hylster, der sidder meget stramt om revolveren. Læg et par lag læder imellem, der hvor du syr det sammen (langs aftræksbøjlen og undersiden af piben).

Når det er syet, lægger du det i vand, indtil det er gennemblødt.

Hvis du vil lave udsmykninger i overfladen, skal du lave dem nu, medens læderet er vådt.

Derefter smører du revolveren indi olie, pakker den ind i plastic, og sætter den ned i hylstret indtil læderet er helt tørt.

Hvis det skal farves, kan du gøre det nu. Brug narvsværte.

Derefter skæres alle kanter til, så de bliver jævne og glatte.

Nu skal du arbejde læderet igennem med læderfedt. Brug ikke læderolie, da det siver ud igen.

Kanterne glattes. Enten ved håndkraft eller med en roterende skive. I begge tilfælde bruges et stykke hårdt træ. F.eks. bøgetræ.

Et revolverhylster er ikke det nemmeste at begynde med, da formen er ret kompleks og der stilles store krav til pasformen. Jeg vil derfor anbefale dig, at begynde med en knivskede, der kan opbygges på samme måde, da læder efterhånden er blevet dyrt.

Re: Sy dit eget hylster!

: 31. dec 2008, 04:03
af I56
Når du skal lave skede til en kniv, kan du indsætte en skinne, til at forhindre at læderet skæres i stykker. Den kan meget simpelt laves af et stykke tynd rustfri plade der ombukkes, men det kan godt gøre skeden lidt klodset. Ellers skal du sørge for, at der er så meget plads foran æggen, at skeden ikke beskadiges, når kniven tages ud og ind (min 5-6mm.).

Når du har lavet din skabelon, lægger du 5-7mm. til på hver side, hvor den skal sys. Lidt mindre omkring skæftet, hvor den skal sidde stramt. Derefter mærker du en rille op 3-4mm. fra kanten, markerer hullerne med et stjernehjul (en hulafstand på 4mm. vil være passende), prikker hullerne med en lædersyl (den skærer et aflangt hul). Så gør du læderet gennemvådt og syr det med sadelmagersting (en nål i hver ende af tråden, og begge nåle samtidig gennem hullet). Beregn ca. 5 gange så lang tråd som syningen + 40 cm. ekstra. Husk af og til at smøre tråden med voks, da det hurtigt slides af.

Du får den pæneste afslutning vet at sy de sidste par sting inden enden med kun én nål, hvor du først syr frem og så tilbage. Derefter hæfter du ende, ved at sy 4-5 sting med hver tråd mellem læderstykkerne. Efter syningen skal den bankes ned i læderet med en hammer. helst med rundt hoved, så du ikke laver mærker i læderet.

Hvis du skal udsmykke læderet, kan du gøre det medens det er vådt. Med et modelerjern, der har en glat afrundet og lidt flad spids, kan du modelere et mønster i overfladen. Det vil holde sig, når skeden tørrer.

Så sætter du kniven, der er passende beskyttet mod rust på klingen og indsivning af vand på skæftet, ned i skeden, som derefter skal tørre. Gerne i et par dage. Så kan du tage kniven ud.

Hvis den skal farves, er det nu du skal bruge narvsværte. Det kan du også bruge til at understrege et evt. mønster.

Til sidst skal det have læderfedt. Det skal arbejdes grundigt ind. Derefter du kan polere overfladen med en klud, og skeden skulle nu være færdig.

Jeg håber resultatet bliver til at vise frem, når du er færdig.

Læderarbejde er både tidskrævende og hårdt ved hænderne, men lad være med at skyde genvej - resultatet bliver derefter.