Side 1 af 2

Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 1. maj 2017, 22:16
af Refraktorius
Jeg blev tændt af tanken om sådan et bælte.
http://sadelmager-dahlman.dk/bælter%2C%20livremme.html
Men kernefolkene i Dahlman er på vej på pension, så de har stoppet produktionen.

Det efterlader udfordingen med at gøre det selv (og så er der detaljen med, at sådan et bælte trods sin enkelthed absolut ikke er billigt).


"Krogen" kaldes saumurhage (efter hestefolk fra Saumur), fransk hage eller "bridle hook stud".

Indtil videre har jeg lavet en testmodel i Fimo:
image.jpeg
Fimomodel
Fimomodel
image.jpeg (541.53 KiB) Vist 22983 gange
Og den har jeg så lavet en afstøbning af i klassisk 9:1 bronze:
image.jpeg
Første støbning
image.jpeg (627.53 KiB) Vist 22983 gange
Den lille hage er en kommerciel fra Læderiet.


Ideen er nu at rense støbningerne af, lodde dem sammen og (hvis den samlede hage virker efter hensigten) at bruge den til at støbe den hage som skal bruges til bæltet.


.... Så der er et stykke endnu.



Edit:
Det er forøvrigt en smule imponerende, at rillerne fra mine fingeraftryk kommer med i fimo-modellen.... Og så også kan ses på sandstøbningen.

Edit:
Et billede af det færdige bælte:

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 1. maj 2017, 22:17
af Refraktorius
Råstøbningen blev savet ud, filet til og der blev boret et hul i pladen, så jeg kunne tinlodde hagen fast.

Men jeg gider ikke bruge blødloddede beklædningsgenstande, så den blev brugt som model til at støbe en sammenhængende i massiv bronze.

Umiddelbart ser det ud til at kunne virke.
image.jpeg
Fimo, loddet model og endelig støbning
image.jpeg (417.87 KiB) Vist 22804 gange
Den er filet og slebet med groft sandpapir, så der skal arbejdes lidtpå den endnu:

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 5. maj 2017, 22:25
af Refraktorius
Plads til opfølg

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 6. maj 2017, 07:34
af Senserazer
Uuuh! Spændende! Jeg går faktisk og søger en ny livrem pt. :neutral:

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 8. maj 2017, 10:32
af Kenned
Jeg kender ikke så meget til bronze, men kan det holde til belastningen i længden tror du?

Men en fed type bælte, som jeg også på et tidspunkt selv har overvejet at købe.

Hilsen Kenneth

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 8. maj 2017, 13:53
af Refraktorius
Kenneth Jensen skrev:Jeg kender ikke så meget til bronze, men kan det holde til belastningen i længden tror du?
Men en fed type bælte, som jeg også på et tidspunkt selv har overvejet at købe.
Hilsen Kenneth
I de dimensioner siger min erfaring, at den skulle kunne bære "skræmmende meget". Bronze er et lækkert materiale.

Men næste gang jeg støber, laver jeg en mere, sætter den i skruestikken og ser om hagen kan bære vægten af min yndige krop.
Senserazer skrev:
Refraktorius skrev:Nu er dette forum "Gør det selv" ikke "post dit link til forhandlere".
Jeg rydder op i tråden når jeg har en relevant opdatering.
Det lader til mit indlæg afsporede tråden, det må du undskylde. Mit indlæg var egentlig ment som "måske jeg selv skulle i gang" :wall:
Alt forladt.
:Hug:
Jeg skubber den også bare ind på sporet igen.
I den her weekend var det laserriflen der åd min tid.

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 12. maj 2017, 22:15
af Refraktorius
Der skal sys i morgen!

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 13. maj 2017, 09:54
af Refraktorius
Sytid!
(Når jeg tænker på hvor meget afsky "håndarbejde" fyldte mig med, så er det tankevækkende hvor meget af den slags jeg går og laver)

Den mørkebrune lap er et "opvarmningsstykke". Teknikken skulle lige ind i fingrene igen.
Det er første gang jeg skal prøve at sy løkker fast i et bælte, det er en sjov udfordring!
image.jpeg
Løkkerne er syet og kontaktlimet på plads
image.jpeg (607.2 KiB) Vist 22343 gange
image.jpeg
Læderstykket er limet på bagsiden (ja, hagen vender den forkerte vej! Sgu!)
image.jpeg (618.23 KiB) Vist 22343 gange

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 13. maj 2017, 09:55
af Refraktorius
Kort pause i syningen. Det ser lovende ud!
(Og hagen vender rigtigt nu!)

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 13. maj 2017, 10:24
af Refraktorius
Så nåede jeg rundt!

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 13. maj 2017, 14:54
af Refraktorius
Skosværte, afpudsning og polering af kanterne, så er den klar.
image.jpeg
image.jpeg (652.2 KiB) Vist 22289 gange
image.jpeg
image.jpeg (690.64 KiB) Vist 22289 gange
Og noget læderfedt.
Det var overraskende tørt!

Billede

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 13. maj 2017, 17:38
af Refraktorius
C-X spurgte efter værktøj i en anden tråd.

Her er det jeg brugte undervejs:
image.jpeg
image.jpeg (625.84 KiB) Vist 22256 gange

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 13. maj 2017, 21:23
af Martensit
Det ser godt ud Refraktorius :numberone:
Til andre der kunne tænke sig at kaste sig over projektet men ikke lige har håndelaget ud i at støbe saumurhagen selv, så findes de bl.a. hos laederiet, hvor de vist bliver kaldt noget i stil med franske hager. Jeg er dog ikke helt sikker på hvilken størrelse de er i.

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 13. maj 2017, 22:26
af Refraktorius
Takker

Læderiets franske hager er desværre ret små.

Man kan gå på jagt online "bridle hook stud" er det magiske ord.
http://abbeyengland.com/Store/ProductID/68473
"Neck length" skal svare til to gange læderets tykkelse.

Billede

Re: Saumurhagebælte (igangværende projekt)

: 14. maj 2017, 21:32
af Refraktorius
Kenneth Jensen skrev:Jeg kender ikke så meget til bronze, men kan det holde til belastningen i længden tror du?

Men en fed type bælte, som jeg også på et tidspunkt selv har overvejet at købe.

Hilsen Kenneth
Jeg støbte et par stykker mere:
Læderiets hager er nogen små pussenussede nogen til sammenligning... Eller mine er sygt overdimensionerede?
image.jpeg
Hager, kantpolerer og en unbrakonøgle
image.jpeg (479.86 KiB) Vist 22106 gange
Så skulle nogen have konkrete planer om et bælte, så kan det klares.

Styrkemæssigt så lavede jeg en afstøbning af en unbrakonøgle, og skruede en M4 skrue ud og i med den et par gange. Den måtte dog opgive, da jeg prøvede, om den kunne klare den fastgroede skrue på min bagagebærer.
:giggle:

Men det var kanterne der røg, det var ikke metallet der knækkede.

Hvis jeg tager godt fat, kan jeg lige netop bøje den med fingrene, men det går hårdere ud over mine fingre end nøglen.

Da hagen både er tykkere i godset og markant kortere, er jeg ikke på nogen måde nervøs for om den kan holde.



Derudover er min kantpolerer på billedet. Det er en skive af MDF med en rille i. Jeg gnider læderkanten med bivoks, sætter skiven i boremaskinen og så er kanten på et stykke læder gnubbet glat og mørk på ingen tid.

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 15. maj 2017, 07:17
af Skovtrolden
uha, det kræver vist en del øvetimer, inden jeg ville turde det.

Ellers et fedt bælte, og jeg kan desværre ikke finde andre forhandlere end den nu pensionerede.

Men respekt til Refræk, det må være lækkert aldrig, at skulle sove, for med de timer du har i døgnet, kan det da ikke blive til meget mere en 15min. om ugen. :biggrin:

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 16. maj 2017, 09:54
af Senserazer
Jeg har ikke stor erfaring ud i læderarbejde... Men et bælte virker som et rimelig fornuftigt sted at starte? :???:

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 16. maj 2017, 15:39
af Refraktorius
Senserazer skrev:Jeg har ikke stor erfaring ud i læderarbejde... Men et bælte virker som et rimelig fornuftigt sted at starte? :???:
Det er det.

Og man kan sætte sit ambitionsniveau fra det simple (rem, spænde, et par nitter) til det valgfrit komplicerede.

Her er der en trin for trin af et helt simpelt nittet bælte:
(jeg synes lidt der er et pap-spænde han bruger)

youtu.be/fw0vPkhDdrM

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 16. maj 2017, 21:21
af Tools
Det er godt nok imponerende, jeg linkede til en side om traditionelt sadelmager/læderarbejde og den fangede. Nu er ham med battet ikke kendt for at gøre noget halvt, men er vi ikke tæt på en rekord? Jeg skal hermed udtale min dybeste respekt for tålmodighed, evner og vilje, samt lysten til at formidle resultaterne. Men jeg havde da advaret om at siden var en tidrøver, ganske som NVF. :respekt:

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 17. maj 2017, 12:54
af Refraktorius
:razz:

Hvis man begærer noget, så må man beslutte sig til, om man vil arbejde for at få det, betale prisen eller acceptere, at det er udenfor rækkevidde.

Uforløst og indestængt begær fører ikke noget godt.

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 23. maj 2017, 07:45
af Refraktorius
I den fortsatte "kan bronzen mon holde", satte jeg unbrakonøglen i skruestikken og gjorde vold på den.

Der skal tages ved for at deformere den, og broncen knækker ikke.

Jeg er ikke i tvivl om, at læderet går i stykker, længe før bronzen giver op.

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 27. maj 2017, 17:22
af Refraktorius
Det første virker rigtig godt, så jeg lavede et mere i mørkere læder.

Det har lidt mindre afstand mellem de to stropper, da jeg til min rædsel har opdaget, at det andet ikke kan være i enkelte af mine bukser.

(Mine syninger blev også kønnere, især bagsiden. Utroligt hvad lidt rutinering kan gøre :oops: )
image.jpeg
Nummer to:
image.jpeg (674.59 KiB) Vist 21553 gange

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 27. maj 2017, 23:20
af Senserazer
Jeg er enormt stor fan af de bælter altså! :numberone: :numberone: :numberone: :numberone:

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 29. maj 2017, 07:18
af Skovtrolden
Du kan da snart starte en aftenskole klasse, med bæltesløjt :smile:

Re: Saumurhagebælte (Nu er det færdigt!)

: 29. maj 2017, 08:24
af Refraktorius
Tak for rosen.
:oops:

Jeg synes faktisk, at den her type bælte er et af de sværere at sy. Stropperne og metalklumpen inde i læderet gør det udfordrende at holde alting på plads mens man syr det sammen.
Det var ikke et jeg ville anbefale som det allerførste. Der er traditionelle bælter, knivskeder og pistolhylstre noget mere venlige at gå til.





..... "Mænd mødes og syr ting af læder"
(Skal man være begejstret eller skræmt ved tanken?)