Side 1 af 1

Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 15. dec 2017, 16:01
af Hønsetyv
Der står mange KJ rifler ude i landet og der er desværre et meget begrænset udvalg af hylstre.
Bertram er monstre dyre (35kr/stk) og noget værre skidt for at sige det mildt.
Så er der Hornebeer som er dyre (16kr/stk) men af glimrende kvalitet.
Og sidst men værst er billige originale Danske hylstre der er med Berdan hætter og hvad deraf følger af problemer.

Tja..... Så er der en øvelse i mildt vanvid der går ud på at konvertere belted magnum hylstre.
7mm, 300WM eller 338WM det kommer ud på et fedt for de skal kun bruges fra lige under skulderen.

1) Pop hætten og smør hylstrene godt.
Fjern ekspanderen, den skal først bruges til aller sidst!
Start med FL sizeren bakket godt op og kør hylstret i bund.
Skru dien en omgang ned og gentag indtil dien støder mod bæltet.

2) Drej bæltet af til en diameter på 12,7mm~.50"
DSCN0465 s.jpg
DSCN0465 s.jpg (65.56 KiB) Vist 5987 gange
3) Gensmør hylstret og fortsæt sizningen i hele omgange til dien møder hylsterholderen.

4) Trim hylstret til 58mm

5) "Neckturn" hylsterhalsen på indersiden med en 8mm rival.

6) Monter ekspanderen og kør hylstrene op så de netop kommer frem og tilbage over den. Der er ikke grund til at FL size igen.
Fra venstre mod højre (1 +3 og 4 er 7mm. 2 er en 300WM) ses de forskellige bearbejdninger:
DSCN0464 s.jpg
DSCN0464 s.jpg (131.67 KiB) Vist 5987 gange
7) Smid dem i tunbleren så de kan blive rene og fine.
DSCN0466 s.jpg
DSCN0466 s.jpg (206.31 KiB) Vist 5987 gange
Jo det er rigtigt randen på et bæltedyr er en anelse (1,2mm) mindre men i praksis betyder det ikke noget udkastningen fungerer 100% på min Svenske RB og min KJ.

Har man lidt tålmodighed så kan magnum hylstre købes på egun for en meget flad pris!

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 15. dec 2017, 18:07
af FraBjerget
Det er lidt af en omvej, men fedt fundet på

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 15. dec 2017, 20:40
af ESAF
Rigtig fin guide! Tak for den :razz:
Der står mange KJ rifler ude i landet...
Kender du tilfældigvis til en som står og venter på at blive solgt til en billig penge? :giggle:

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 15. dec 2017, 21:06
af Hønsetyv
Der er en gammel knark i klubben der havde 3 til salg for 1500,- stykket i sommer.
Jeg hører ham på søndag. Den ene var en fin enkeltskuds med fluted pibe.

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 19. dec 2017, 18:47
af Lassescout
Hvis riflerne ikke er dyrere, er der så nogen der har overvejet at gå samme vej som Sharpe og Hart da de udviklede 7x61 S&H ? Altså at dreje plads til bæltet i riffelkammeret en gang, fremfor at stå og dreje bælter af hylstrene hver gang ?

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 19. dec 2017, 19:11
af Hønsetyv
Skal vi ikke bare blive enige om at de forbandede bælter er noget den sorte fanden langt nede i helvede har skabt i vrede for at irritere alverdens genladere?

Nu tager det ikke samme tid som forhandlingen af en finanslov at fjerne det bælte og pludselig passer hylstrene i alle de 175000+ rifler der blev lavet i kaliberen. Så det er såmænd nok ganske fint trods alt ;-)

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 20. dec 2017, 05:31
af ESAF
Hønsetyv skrev:Der er en gammel knark i klubben der havde 3 til salg for 1500,- stykket i sommer.
Jeg hører ham på søndag. Den ene var en fin enkeltskuds med fluted pibe.
Lyder spændende!!
Er mest interesseret i en 1889 :biggrin:

Re: Belted magnum hylstre til 8x58RD

: 20. dec 2017, 06:30
af Lassescout
Hønsetyv skrev:Skal vi ikke bare blive enige om at de forbandede bælter er noget den sorte fanden langt nede i helvede har skabt i vrede for at irritere alverdens genladere?

Nu tager det ikke samme tid som forhandlingen af en finanslov at fjerne det bælte og pludselig passer hylstrene i alle de 175000+ rifler der blev lavet i kaliberen. Så det er såmænd nok ganske fint trods alt ;-)


OK. Good point :oops: