Side 1 af 1

Større magasin udløser på Beretta'en

: 7. jan 2019, 19:51
af SKS
Købte mig en Beretta 92FS i december sidste år. Her efter 3-4 gange på skydebanen med den, blev jeg lidt træt af standard magasin udløseren, den sidder lidt under niveau med grebet, så den er ikke så nem at trykke ind når man har lidt travlt og er ved at blive løbet over ende, af alle skiverne. Kiggede på berettas webshop og blev enig med mig selv at de €45 kunne jeg godt spare og selv fixe en større knap at trykke på.

Afmonterede magasin udløseren og filede den ned til rent metal, lagde 6-7 svejseklatter ovenpå hinanden med en tur i vand efter hver klat. Herefter fik den en god halv time med den fine fil, så den blev pænt rund og så en gang krydsfilning på toppen for bedre greb. Den blev små 4mm højere end den originale udløser. Til slut blev den smidt 12minutter i Black King brunerings væske, så den blev pænt sort igen.
Ved samme lejlighed fik aftrækkeren også lige en svejseklat bagpå, som blev filet ned til 1,1mm så der ikke længere er ekstra vandring i aftrækkeren efter skud. Nu skal det bare blive lørdag igen så den kan blive testet :)

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 7. jan 2019, 20:06
af F U B A R
Nogle eller mange gange undrer man sig over hvorfor fabrikant af div ting ikke
Tænker praktisk brug istedet for "bare" funktion
Men så ville der jo ikke være købere til aftermarket ting
Så fino at se du gjort noget ved det selv :numberone:

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 7. jan 2019, 22:01
af CO
Det er netop det de gør.
En høj magasinudløser er upraktisk på en carry pistol.
Den er i vejen og hænger i.

Til sportsskydning er det en helt anden sag, men det er ikke en sportspistol :blink:

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 8. jan 2019, 09:22
af Fast Fumble
CO skrev:
7. jan 2019, 22:01
En høj magasinudløser er upraktisk på en carry pistol.
Den er i vejen og hænger i.

Til sportsskydning er det en helt anden sag, men det er ikke en sportspistol :blink:
Helt rigtigt!

Jeg har set (men ikke selv lavet) en anden løsning, for os der ikke er så skrappe med svejseren: Bor hul og skær gevind i magasinudløseren, så kan man skrue en skive på, og størrelsen på skiven kan bestemme hvor meget højere, og hvor meget bredere knappen skal være. Det indgreb er mindre invasivt - altså det kan reverseres igen ved glot at skrue skiven af igen.
Og selvfølgelig er der aftermarket firmaer der sælger kanp med gevind, og diverse udformninger skiver til en mindre formue :blink:

Jeg fik selv lavet en "trigger-løsning" på min S&W revolver, ikke med påsvejst materiale, men med bore hul / skære gevind / pinolskrue til at mindske trigger overtravel. Fordel: Det er justerbart. Ulempe, man kan mærke hullet i triggeren ret tydeligt, og det giver en øm trigger finger. Skyder man nok, gror man hård hud på det sted, og så bliver problemet mindre, men har man sarte fingre eller skyder mindre, så tror jeg svejse-løsningen er bedre.
Jeg har en kammerat der har lavet en løsning med et lille stykke gummi limet bagpå aftrækkeren. Hvis man ikke bryder sim om pålimet gummi som blivende løsning, så kan det i hvert fald bruges som prototype, så man kan være sikker på hvor meget materiale der skal svejses på.

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 8. jan 2019, 09:42
af Ølgaard
Jeg har disse jeg ikke bruger, som man jo selv kan tilpasse efter hvad man ønsker, og det er jo bare at bore et hul og lave gevind i den eksisterende udløser, vil man ikke have den på mere så skruer man den jo bare af og sætter en prop i hullet hvis ikke man gider se på det :smile:

:razz: :razz:

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 8. jan 2019, 16:34
af SKS
Min første plan var faktisk at bore hul i aftrækkeren, og montere en pinolskrue, samt bore i magasin udløseren og sætte en skrue i med højt hoved, men begge dele er hærdet fra fabrikken og mine alm HSS bor gav hurtigt op. Tænkte på at udgløde dem, bore hul og så hærde dem igen, men blev enig med mig selv det nok var en hel del nemmere bare at lægge materiale på med svejseren og så file det til.

Og nej, jeg bruger ikke beretta'en som carry våben, jeg tror ikke det er velset nede i føtex og ved slagteren, her i DK, at have den siddende i bukselinningen. :shame:

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 8. jan 2019, 18:07
af CO
Og nej, jeg bruger ikke beretta'en som carry våben, jeg tror ikke det er velset nede i føtex og ved slagteren, her i DK, at have den siddende i bukselinningen. :shame:
Er det ikke?
Det må være en kedelig Føtex du handler i :blink:

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 19. feb 2019, 19:52
af Rigsby
SKS skrev:
8. jan 2019, 16:34
Min første plan var faktisk at bore hul i aftrækkeren, og montere en pinolskrue, samt bore i magasin udløseren og sætte en skrue i med højt hoved, men begge dele er hærdet fra fabrikken og mine alm HSS bor gav hurtigt op. Tænkte på at udgløde dem, bore hul og så hærde dem igen, men blev enig med mig selv det nok var en hel del nemmere bare at lægge materiale på med svejseren og så file det til.
Glem alt om HSS-bor (men det skriver du også selv).🤣

Jeg gjorde det på min Colt med noget mere held, jeg brugte et bor med hårdmetal platte som var slebet kniv-skarp, derefter var det bare fuld roulette på søjleboremaskinen og ikke for lidt tilspænding så kører det ligesom igennem smør.

Spånerne ( 2 lange ) var barberbladsskarpe og helt blå.

Gevindet blev lavet meget meget forsigtigt, i hånden, med en specialtap til hårdt stål.

Så det kan rent faktisk lade sig gøre men det var ikke særligt nemt.

Re: Større magasin udløser på Beretta'en

: 20. feb 2019, 09:08
af Ninjakebab
Dejlig simpelt, og ser jo nærmest fabrikslavet ud.
I like! :razz: