Laserstråle brud detektor

Beskriv dine tips, tricks og gør-det-selv projekter.
Dette forum er IKKE til at stille spørgsmål om ting du gerne vil gøre, men til at FORTÆLLE OM TING DU HAR LAVET, til glæde og inspiration for andre.
Besvar
JensJacob
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 140
Tilmeldt: 1. mar 2009, 21:08
Interesser: mekanik, sigtemidler
Geografisk sted: Vestfyn
Has thanked: 1 time
Been thanked: 31 times

Laserstråle brud detektor

Indlæg af JensJacob » 13. okt 2022, 20:52

Hej

I forbindelse med noget tidtagning til et bådarrangement i Greve RC center lavede jeg hen over sommeren et lille system til at detektere hvornår bådene passerer mållinjen.

De havde prøvet med et andet hjemmelavet system hvor der var en laser på den ene side og en detektor på en stolpe ude i vandet, men det drillede lidt at få det linet op, især fordi det var lidt svært tilgængelig nede ved vandoverfladen.

Anyway, så tænkte jeg at det kunne være sjovt at prøve at lave et system der var nemt at sætte op, robust og driftsikkert. Det skulle i udgangspunktet virke på 20 m. afstand som er fra land og ud midt på søen, men tidligt så blev de enige om at de ikke gad rode med nogen komponenter på en stolpe ude midt i søen, med fare for at bådene sejler ind i den.

Så det måtte blive tværs over søen så afstanden blev ca 40 m. Så tager elektronikken højde for at båden passerer strålen to gange på en omgang.

Greve_RC_sø_2.jpg
Greve_RC_sø_2.jpg (15.63 KiB) Vist 1579 gange

Jeg besluttede at gå efter det overordnede koncept: moduleret rød laser og detektor i samme hus og kun en refleks ude på den anden side. - Ikke enkelt retroreflektor som i landmålerbranchen - men en simpel billig refleksbrik. Det skulle vise sig, at af alle reflekser var langt det bedste til dette formål, noget rødt reflekstape på en rulle købt i T.Hansen.

Jeg fandt et velegnet lasermodul på 40 mW / 662 nm / 50 kHz TTL modulering.

Jeg ville opbygge det i et stykke alurør med indv. ø50 mm til opsamlingslinse. Så følte jeg mig sikker på at der var rigelig med signal at modtage - jeg havde ikke bygget sådan et system før, men havde bare en idé om hvordan jeg ville gribe det an.

Laseren og detektoren bliver styret direkte af en lille ATtiny85 hvor den analoge indgang faktisk er følsom nok til at fototransistoren bliver koblet direkte på. Jeg har dog sat et simpelt højpas filter på så den kun reagerer på moduleret lys.
ATtinyen sender så et 7,5 kHz med en dutycycle på ca. 20% til laseren. Nedenfor ses øverst styresignalet til laseren og det indkomne/forstærkede signal på fototransistoren:

Scope_2.jpg
Scope_2.jpg (33.61 KiB) Vist 1579 gange

Så snart processoren har tændt laseren spørger den om detektoren er enig i at den er høj. Hvis den er uenig lægges der 1 til en error-checksum. Hvis checksummen bliver højere end 30 antages det at strålen er brudt. Hver gang der er en modtaget puls nulstilles checksummen så der skal tabes 30 pulser i træk for et 'break'. Det giver en latency på 4 ms. En båd der er 50 cm lang og sejler 200 km/t bryder strålen i 10 ms så jeg vurderede at det måtte være hurtigt nok. En båd der sejler meget hurtigt kan godt ligge lidt skråt i vandet og derfor blokere i kortere tid, men ingen af bådene kommer i nærheden af 200 km/t. Endnu...
Laseren slukker iøvrigt i to sekunder efter hvert break således at den vandsøjle som båden pisker op får tid til at lægge sig. Der sejles kun een båd af gangen - 5 runder.

Det vigtigste var at systemet var imunt overfor lavt stående sol og glitter i vandoverfladen. Nedenstående billede er en test der hjemme ved lavtstående sol. Der er ca. 50 m ud til refleksen. Det virkede fint. Hvis jeg går helt tæt på med en middelkraftig LED lygte, så kan den godt komme med fejl, men ellers ikke.

Test_2.jpg
Test_2.jpg (13.77 KiB) Vist 1579 gange

Jeg drejede også en skive rødt 3mm plexiglas for lige at tage det værste dagslys. Der slipper selvfølgelig masser af rødt lys igennem, men grønt lys fra evt. laserpointere bliver fuldstændig elimineret. På billedet nedenfor ses det røde 'filter' og selve vinduet - et stykke 8 mm tykt kvartsbelagt PE for robusthed.

Red_filter.jpg
Red_filter.jpg (59.08 KiB) Vist 1579 gange

Til at starte med kneb det lidt med følsomheden selvom den dog virkede fint på 40 m. afstand. Det var inden systemet blev bygget sammen og laseren stod ved siden af 50mm linsen til opsamling.

Test_setup.jpg
Test_setup.jpg (49.81 KiB) Vist 1579 gange
(De fleste af komponenterne på boardet bruges ikke men er bare opbevaring.)


Jeg regnede med at jo tættere laseren kom på detektorens optiske akse, jo mere effektiv vil refleksen være. Efter sammenbygning virker den uden problemer op til 150 m - det var rart at opleve.

Nedenfor ses at laserstrålen undslipper nær centrum i det færdigbyggede system. Lasermodulet sidder bagved fototransistoren og er decentreret 6 mm så strålen passerer lige forbi detektoren. For at laserstrålen er intakt er der boret et hul i linsen - en 1 mm tyk fresnel linse i plast med en fokallængde på 51 mm. Som det ses er der selvfølgelig ikke boret hul i filteret og vinduet da de ikke påvirker laserstrålen i den forstand. De bevirker dog at der bliver reflekteret ca. 10 procent direkte tilbage i laseren. Det er lidt en religion om det er skidt eller ej men systemet virker fint og laseren er stabil. Laseren bliver dog reguleret en anelse ned i styrke hvilket giver god mening hvis dens monitor pludselig ser lidt mere lys. Hvis jeg skal bygge et nyt system så vil en af forbedringerne helt klart være at vinkle vinduerne så reflektionen rammer lige oven over laseren hvor jeg vil placere et stykke grøn filt til at absorbere.

Laser.jpg
Laser.jpg (13.36 KiB) Vist 1579 gange

Alt i alt så virkede det meget overbevisende med de tests man nu kan lave hjemme i haven, så .. videre til selve bådræcet. Det havde drengen og jeg glædet os meget til og vi var spændte på om det virkede under de rigtige omstændigheder.

Nedenstående billeder er fra dagen:

Montering.jpg
Montering.jpg (24.94 KiB) Vist 1579 gange
Det var nemt at montere detektoren i den rigtige højde (ca. 5-10 cm over vandet) og i den rigtige vinkel da den var formonteret på et stykke træ med et langt slot til højdejustering.

Detektor_bag.jpg
Detektor_bag.jpg (28.53 KiB) Vist 1579 gange
Refleks.jpg
Refleks.jpg (14.88 KiB) Vist 1579 gange
På den modsatte side var det forholsdvist nemt at finde laserstrålen og placere refleksen. To striber af 50 mm bredt reflekstape på et stykke krydsfiner.

Refleks_2.jpg
Refleks_2.jpg (31.09 KiB) Vist 1579 gange

Der kom en del vandstænk på fra bådene, men detektoren virkede upåklageligt hele dagen og fangede hvert eneste båd passage. Der kom heldigvis heller ingen fejldetektioner når der ikke var både, så alle deltagerne burde kunne stole på deres tider.
Den bruger kun ca. 30 mA og levede af strøm fra den USB port den var koblet til på tidtagningscomputeren.
En rigtig god lille letanvendt, robust detektor der virker ud på 150m og som jeg sikkert kan bruge til mange andre ting.
Jeg ved ikke lige hvad, men jeg må nok også indrømme at det sjoveste var at bygge og teste og se det virke som det skulle :smile:

Passage.jpg
Passage.jpg (16.51 KiB) Vist 1579 gange
Detektor_for.jpg
Detektor_for.jpg (13.44 KiB) Vist 1579 gange
Detektor_for_2.jpg
Detektor_for_2.jpg (13.96 KiB) Vist 1579 gange
Senest rettet af JensJacob 13. okt 2022, 21:39, rettet i alt 2 gange.

Brugeravatar
Raptor357
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 7568
Tilmeldt: 26. mar 2010, 23:27
Interesser: At skyde og ramme
Geografisk sted: Stor Kbh
Has thanked: 451 times
Been thanked: 909 times

Re: Laserstråle brud detektor

Indlæg af Raptor357 » 13. okt 2022, 21:07

Godt lavet. Super gennemført.
I de gamle vamle dage, da lavede jeg en cowboy udgave af dit meget fine stykke arbejde, blot til fartmåling af bådene. Jeg brugte som du laser, fotodioder og refleks. jeg kørte CW og havde en heftig solskærm på fotodioden i form af røret fra en rulle toilet papir. der var så to sæt med 1m imellem, og en ældre phillips counter der virkede på batteri. der var ingen dikkedarer, kun counterens indbyggede hysterese og niveau justering.
Kunne det ikke være meget sjovt til en MK II at du laver en øjebliks registrering af hastigheden :biggrin:
Kun mængden af varm luft er begrænsningen på hvor højt politikerne stiger til vejrs

JensJacob
Bronze Member
Bronze Member
Indlæg: 140
Tilmeldt: 1. mar 2009, 21:08
Interesser: mekanik, sigtemidler
Geografisk sted: Vestfyn
Has thanked: 1 time
Been thanked: 31 times

Re: Laserstråle brud detektor

Indlæg af JensJacob » 15. okt 2022, 18:16

Sjovt.. det kan godt være jeg skulle prøve det med at beregne hastighed. Det ville være en smal sag at programmere den til det men jeg er lidt i tvivl om dens timere er præcise nok. Så skal dens nuværende latency nok bringes lidt ned.

Brugeravatar
Refraktorius
Admin
Admin
Indlæg: 21720
Tilmeldt: 23. maj 2006, 11:13
Interesser: Skydning, dimser og alu-bats
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 465 times
Been thanked: 2367 times

Re: Laserstråle brud detektor

Indlæg af Refraktorius » 18. okt 2022, 13:09

Den er fed!

(Du har også lige bygget tænderen til en off-route pansermine. Suppler den med en geofon der gør den aktiv når noget rumler tilpas højt, og du har en TM-83 :numberone: )
"Det tager kun 2 minutter at læse opslagene øverst i et forum."

Kenned
Platin Member
Platin Member
Indlæg: 2228
Tilmeldt: 28. mar 2008, 12:52
Interesser: UV-jagt, våben, Teknik
Geografisk sted: København S
Has thanked: 462 times
Been thanked: 352 times

Re: Laserstråle brud detektor

Indlæg af Kenned » 18. okt 2022, 13:46

Refraktorius skrev:
18. okt 2022, 13:09
Den er fed!

(Du har også lige bygget tænderen til en off-route pansermine. Suppler den med en geofon der gør den aktiv når noget rumler tilpas højt, og du har en TM-83 :numberone: )
Nu måtte jeg altså lige læse om den TM-83 mine, og der står at den i autonom tilstand regnes for umulig(for farlig) at desarmere da den infrarøde stråling fra en person alene kan aktivere den. Men jeg faldt også over dette:

Kode: Vælg alt

Action time:30 days until a battery change is required
Hvem melder sig frivilligt til at skifte batteriet på den nu MÅSKE inaktive mine :giggle:

Hilsen Kenneth
Jeg er multi-religiøs - jeg tror lige lidt på alle religioner

Brugeravatar
Bofhenator
Moderator
Moderator
Indlæg: 9702
Tilmeldt: 22. apr 2010, 22:01
Interesser: Pistol, Riffeljagt, Genladning
Geografisk sted: Nordsjælland
Has thanked: 1726 times
Been thanked: 2152 times
Kontakt:

Re: Laserstråle brud detektor

Indlæg af Bofhenator » 18. okt 2022, 14:53

Kenned skrev:
18. okt 2022, 13:46
...
Hvem melder sig frivilligt til at skifte batteriet på den nu MÅSKE inaktive mine :giggle:

Hilsen Kenneth
yngste mand naturligvis
/bofh
"never attribute to malice that which is adequately explained by stupidity"
Hanlons razor

Besvar