Se militære køretøjer den 18. april i Hirtshals

Uniformer, Personligheder, hovedbeklædning, udrustning, mærker, emblemer m.m.
Besvar
Brugeravatar
Kode1303
Gold Member
Gold Member
Indlæg: 685
Tilmeldt: 17. maj 2010, 19:09
Interesser: Ammunition og skydning.
Geografisk sted: Holstebro
Has thanked: 87 times
Been thanked: 150 times

Se militære køretøjer den 18. april i Hirtshals

Indlæg af Kode1303 » 15. feb 2020, 17:28

Flemming skrev følgende på FB-gruppen "Danske militære køretøjer":
Flemming skrev:

Lørdag d. 18 april, kommer der fint militært besøg på Hirtshals Fyr.

Den landsdækkende forening "Militærkøretøjs--Klubben" holder denne weekend deres årlige generalforsamling og denne gang foregår det i Nordjylland.

I et samarbejde imellem Støtteforeningen Hirtshals Fyr, Bunkergruppen hirtshals og Militærkøretøjsklubben, er der stablet et lækkert forårsarrangement på benene, hvor medlemmerne af militærkøretøjsklubben kommer op til Hirtshals Fyr og udstiller deres flotte køretøjer.

Med en bred vifte af militære-køretøjer, fra før 2. Verdenskrig og helt op til 90'erne, er der lagt op til et super arrangement for hele familien og der er bestemt noget for enhver smag!

Lige fra køretøjer der rent faktisk har deltaget i 2. Verdenskrig, til køretøjer der har været med i Korea & Vietnamkrigen, samt køretøjer fra den kolde krig.
Flere af køretøjerne har også været aktive i den danske hær.

Arrangementet foregår fra kl 11 til kl 15 og der er FRI ENTRÉ til både arrangementet, til Fyrtårnet og i Bunkerne!

Køretøjerne bliver opstillet i en lille "militærlejr" for sig selv og der vil være rig mulighed for at tale med ejerne af de mange køretøjer og lade far og farfar fortælle røverhistorier, om dengang de kørte i køretøjer magen til.

I "militærlejren" er der også mulighed for at købe pølser mm. da idrætsforeningen BTI fra Bindslev/Tversted, vil opstille et telt og grille lækre markeds-pølser.

Fyrets kaffestue holder også åbent denne dag og her kan der købes både kaffe & kage, samt sodavand og is.

Tag venner og familie i hånden og brug et par timer oppe ved det smukke Hirtshals Fyr og se de flotte køretøjer og snup samtidig en tur i Fyrtårnet og i Bunkermuséet.
Tag en lækker hyggefrokost i pølseteltet eller i vores hyggelige kaffestue på Fyret.

VI SES PÅ FYRET 😉
Vedhæftede filer
87012309_10159534580087571_3071547274778640384_o.jpg
Senest rettet af Lycon 15. feb 2020, 17:30, rettet i alt 1 gang.
Begrundelse: Indlægget er godtkendt af Admin
Make mine a carbine.

Besvar