Jeg kan sige hvad jeg ville gøre. Jeg ville henholde mig til § 25 i våbenbekendtgørelsen:
§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlertidig opbevaring af skydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet anerkendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåst gemme.
Altså, hvis du vil på lerduebanen eller riffelskydebanen og træne en af dagene du er i pendlerlejligheden kan du tage dit jagtvåben med og opbevare det som beskrevet. Jeg er sikker på at træning er et anerkendelsesværdigt formål. Brug din fantasi og en kraftig hængelås eller motorcykellås til at låse geværet inde i et skab eller fast til væggen i pendlerlejligheden. Det opfylder lovens krav. Patronerne kan du låse ned i en skuffe i skrivebordet eller i et andet skab.
Hvis du ved at du ikke kommer på skydebanen en uge, skal du ikke tage geværet med, for så har du ikke et anerkendelsesværdigt formål.
Bemærk: det er det jeg ville gøre. Hvad du gør er din sag.
Hilsen Lasse.
... Buy the best and cry once.